Kampflyvemaskinerne kan være eensædede, tosædede eller tresædede. De eensædede Maskiner, der jo kun skal bære een Mand samt Bevæbning og Ammunition, og som man giver en ret lille Benzinforsyning, kan som Følge heraf gøres lettere end alle andre militære M askiner, hvilket atter vil sige, at de kan blive hurtigere, bedre stigende og mere manøvredygtige end disse (Fart 240-270 km/t, Tophøjde indtil 9000 m); de vil altsaa normalt være i Stand til at indhente Flyvemaskiner af andre Typer. De er oftest bevæbnede med 2 fast indbyggede Maskingeværer, som peger ret fremad i Maskinens Bevægelsesretning og skyder gennem Propelkredsen. Aftrækket er som Regel anbragt paa Styrestangen, Sigtemidlerne er anbragt paa Flyvemaskinen foran Flyveren; han retter med hele Maskinen, og hans Kunst bestaar i at manøvrere saaledes, at han kan komme til Skud og faa fattet Sigtet. Helst udnytter han Overraskelsen, og hvis dette ikke lykkes, søger han at naa ind i den fjendtlige Maskines døde Vinkler. Angreb bagfra (i den døde Vinkel under Halen) er det almindeligste, da det giver Mulighed for at holde Sigtet længst Tid (Angriberens og Maalets Hastighed i Forhold til hinanden er mindst), og da endvidere Maalkorrektionen i dette Tilfælde bortfalder (se Afsnittet om Skydning). Paa Grund af sin store Fart og hele Karakter gaar den eensædede Kampmaskine ogsaa under Navnet Jager. Jageren er et udpræget offensivt Krigsmiddel; den kan ligervis som opsiddet Rytteri kun forsvare sig ved at angribe. Det er den til Kampbrug bedst egnede Maskine, forsaavidt dens Fører bande er en god Flyver, en god Skytte og en tapper Mand; mangler Føreren blot een af disse Egenskaber, er han værdiløs som Jagerflyver. De berømte Flyvere fra Krigens Tid (Guynemer, Fonck, Richthofen, Bishop m. fl.) var alle Jagerflyvere. Jagerens Opgave er at tilkæmpe egen Hær Herredømmet i Luften paa de Steder og Tider, hvor de vigtige Kamphandlinger foregaar. For at løse denne Opgave angriber de hensynsløst enhver fjendtlig Flyvemaskine, der nærmer sig vore Linier. Jageren anvendes oftest i Patrouiller paa 3—5 Maskiner, der som Regel flyver i en Slags Kileformation med Føreren forrest og lavest, de andre echelonneret bagud til Siden og opad. Under Kamp maa Formationen opløses, idet de enkelte Maskiner maa have Manøvrerum for at angribe. Undertiden opererer Patrouiller sammen i forskellig Højde, hvorved den øvre Patrouille har Mulighed for at gribe overraskende ind i en Kamp indledet aî den nedre Patrouille. Naar Forholdene gør det nødvendigt, anvendes store samlede Styrker af Jagere fordelt i forskellige Højder i et passende Antal Patrouiller, der søger at holde indbyrdes Forbindelse. Patrouilleførerne vælges af Eskadrillechefen blandt de dygtigste Jagerflyvere i Eskadrillen; det er nødvendigt, at Eskadrillechefen foruden at kommandere og administrere Eskadrillen paa Jorden tillige selv kan optræde som Patrouillefører.
Foruden den Mangel at stille store Krav til deres Føreres Egenskaber har Jagerne den Mangel, at de egner sig daarligt til langt udgaaende Ekspeditioner ind over fjendtligt Omraade, idet de jo kun kan forsvare sig ved at angribe og derfor ikke kan kæmpe under Tilbagegang, men risikerer at blive opholdt over fjendtligt Territorium indtil deres forholdsvis ringe Benzinbeholdning er opbrugt; endvidere egner Jagerne sig daarligt til Kamp mod Maal paa Jorden, idet de kun kan beskyde Maalet et kort Øjeblik ad Gangen under en skraat nedadgaaende mod Maalet rettet Flugt. Disse Omstændigheder har ledet til Indførelse af flersædede Kampmaskiner, der dels er blevet brugt til Beskyttelse af langt udgaaende Bombardements- og Rekognosceringstogter dels til Kamp mod Maal paa Jorden. Disse Kampmaskiner, som selvfølgelig ikke naar de eensædede i Flyveegenskaber (Fart 220— 250 km/t, Tophøjde indtil 8000 m), er enten tosædede eller tresædede. De tosædede er oftest bevæbnede med to fast indbyggede Mitrailleuser, der betjenes af Flyveren og skyder gennem Propelkredsen samt to drejeligt monterede Mitrailleuser betjent af en Maskingeværskytte, der sidder bag Flyveren.
Medens de een- og tosædede Kampmaskiner har een Motor, har de tresædede Maskiner to Motorer anbragte ude til Siderne for Kroppen. I Forenden af Kroppen, hvor der altsaa ikke findes nogen Motor, anbringes en Maskingeværskytte, der bestryger Rummet foran Planerne, medens en anden Maskingeværskytte, der er anbragt længere tilbage, bestryger Rummet bag Planerne; Føreren, der ikke betjener noget Maskingevær, sidder mellem de to Maskingeværskytter. Disse flersædede Kampmaskiner egner sig udmærket til Beskyttelse af langt udgaaende Ekspeditioner (Schutzstaffel) og til Kamp mod Maal paa Jorden ved Hjælp af Maskingeværild samt Haandgranater og andre lette Bomber (Schlachtstaffel). Mod Slutningen af Krigen spillede de flersædede Kampmaskiner en stor Rolle; deres fra lav Højde (ned til 50 m) udførte Angreb mod Maal paa Jorden var af stor materiel og moralsk Virkning, navnlig har man mange Eksempler paa virkningsfulde Indgreb overfor beredtstillede eller tililende Reserver, ogsaa Støttepunkter, Batterier og Flyvepladser er med Held blevet angrebet. Overhovedet egner de flersædede Kampmaskiner sig til Angreb paa alt udækket Personel; beredne eller hestetrukne Afdelinger er særlig sensible overfor Flyverangreb fra lav Højde paa Grund af den vilde Skræk, der indjages Hestene.
De flersædede Kampmaskiner optræder oftest i Patrouiller paa 3— 8 Maskiner, men i Modsætning til de eensædede Kampmaskiner, hvis Formationer ikke kunde være sluttede under Kamp, fordi de enkelte Maskiner skulde have Manøvrefrihed, gaar de flersædede Maskiner ofte i tætsluttede Formationer, der er saaledes beskafne, at Maskinerne gensidig ophæver hverandres døde Vinkler; som Regel er en saadan Formation dannet paa den Maade, at Førermaskinen gaar forrest og lavest, noget højere og noget bagved kommer saa to eller tre andre Maskiner paa Linie, og bagved og højere end disse kommer eventuelt atter en tredie Række; de lodrette og vandrette Afstande i Formationen holdes, i hvert Fald under Kamp og naar Kamp er forestaaende, saa smaa, som Hensynet til at undgaa Sammenstød tillader; de vil sjældent være under 50 m. De enkelte Maskiner i Formationen foretager ingen individuelle Manøvrer; de holder saa nøje som muligt deres Plads i Forhold til Førermaskinen; hvis Føreren vil svinge, maa det ske paa en meget stor Bue, der tillader Formationen at følge med i Orden. Modstandere, som kommer indenfor Rækkevidde, tages under Ild af de Mitrailleuser, der kan bære paa dem. Flersædede Kampmaskiner kan selvfølgelig ogsaa saa komme til at kæmpe enkeltvis. I saa Fald bliver Manøvreevnen for de tosædede Maskiner af stor Betydning, idet det gælder for Føreren om at manøvrere saaledes, at enten han eller Maskingeværskytten kan faa Skud paa den eller de fjendtlige Maskiner; for den tresædede Kampmaskine, vil hvilken der praktisk talt ingen døde Vinkler findes, spiller Manøvreevnen en ringere Rolle.
Ved Angreb paa Maal paa Jorden formeres Patrouillen ofte enten i Kølvands- eller Frontlinie. Et vigtigt Angrebsobjekt for Kampflyvemaskinerne er de fjendtlige Observationsballoner.
C. Førslev.
