Titel: Genforeningen 1920 – Da Danmark blev samlet
Forfatter: Simon Kratholm Ankjærgaard
Forlag: Storyhouse
År: 2019
Sider: 405
Vejl. pris.: 349,95 DKK
Anmelder: Thomas Kamp Damgaard
Rating: 4
”Det var ikke underligt, at den 46-årige konge var i sine følelsers vold, for det var et meget emotionelt øjeblik den lørdag, 10 juli 1920, hvor kong Christian d. 10. red over det, der tidligere havde været Kongeågrænsen mellem Danmark og Tyskland. Nu eksisterede grænsen ikke længere – genforeningen med det land, som Danmark havde tabt efter det ydmygende nederlag til Preussen og Østrig i 1864, var en realitet.”
Genforeningen var en følelsesladet begivenhed, hvilket dette citat fra bogens smudsomslag viser. Særligt for de danske nordslesvigere, som nu kunne kalde sig sønderjyder. Bogen er dog meget mere end det. Den er historien om nordslesvigernes kamp for at bevare deres danske identitet fra 1864 og frem til 1920, end den er fortællingen om selve Genforeningen. Så fra at begynde med et øjebliksbillede fra Genforeningen i 1920 bliver bogen et tilbageblik, hvor forløbet op til denne begivenhed fortælles gennem billeder og erindringer fra historiske personer.
Vi har som mennesker for vane at forstå historien baglæns, hvorved historiske begivenheder naturligvis ikke kunne være foregået anderledes. Derved fortolkes de forudgående begivenheder ud fra resultatet. Denne tendens gør mange danskere sig også skyldige i, når vi taler om Genforeningen i 1920, som her 100 år efter opfattes som en selvfølge. Samtidig er danskere også glade for at fremhæve Genforeningen som rollemodel for, hvordan grænsestridigheder skal løses. Dette gør nogle historikere sig også uforvarende skyldige i, idet løsningen er en af de mest succesfulde på globalt plan. Vi er dog forpligtigede til at huske, at den ikke er perfekt. Dette minder bogen os om.
Genforeningen var alt andet end ligetil. Den var resultatet af et komplekst forløb af politiske manøvrer, planer og misforståelser, hvis forløb ikke var forudbestemt. Dette er et punkt som bogen gør meget ud af at udpensle, men med den konsekvens at det undertiden kan være en smule forvirrende at følge med i de politiske spidsfindigheder. Derved får man også som læser et indtryk af forviklingerne i det spil, som foregik forud for Genforeningen.
Bogens fortælling drives af kilderne, både de mange illustrationer og personlige beretninger fra almindelige nordslesvigere, hvor vi i korte glimt får lov til at kigge ind i deres liv. Der kan sættes spørgsmålstegn ved, om det strengt taget er nødvendigt i alle tilfælde, men for størstedelen er de med til at sætte en stemning for det afsnit de anvendes i, og gør nordslesvigerne levende i fortællingen.
Et andet greb, forfatteren gør brug af, er at springe i tid i sin fortælling. Det kan virke en smule forstyrrende, men man får som læser til gengæld følelsen af at opbygge en solid baggrundsviden for bedre at forstå handlingerne, som førte op til Genforeningen. For manges vedkommende kender vi ikke til det intense bagvedliggende politiske spil, som trak tråde til national og europæisk magtpolitik. Her tages læseren i hånden og føres med igennem de dramatiske begivenheder. Fortælleteknikken får læseren til at se en dramaserie for sit indre blik med drømme, politisk splittelse, brudte venskaber og national stolthed. Bogen kunne således godt have være udgangspunkt for en TV-miniserie i forbindelse med fejringen af Genforeningen.
Vinklen på bogen betyder dog, at forfatteren ikke undgår, at hans egne bånd til regionen og personlige holdninger skinner igennem. Der tages klart side for Aabenraa-folkene som de logiske realister over for de urimelige hyklere i Flensborg-bevægelsen, samt gruppen af forstokkede nationalister uden realitetssans, som modarbejdede afstemningen med det formål, at Danmark skulle have hele Slesvig tilbage. Det kan virke forstyrrende, hvis man gerne vil læse bogen objektivt, men såfremt man som læser holder sig dette forhold in mente, giver bogen et spændende indblik i tidens politiske aktørers forskellige opfattelser af hvad Danmark var, og hvad det at være dansk betød for dem.
I 1920 var der stærke nationale følelser på spil, og begge sider mente, at de tjente Danmarks bedste. Bogen skifter her glidende mellem politiske interesser og aktører fra det lokale niveau i Slesvig til det nationale og europæiske, så læseren får et mere omfattende billede af udviklingen. I nutidens Danmark stilles der ikke spørgsmål ved, hvad Danmark er. Vi joker endda med at vi skal have Skåne og Slesvig tilbage, men vi ved godt, at grænsen definerer Danmark som nationalstat. Bogen understreger her, at dette billede af Danmark er et nyere koncept, end mange tror.
Påskekrisen afgrænses i dag ofte til små afsnit i de fleste bøger om Danmarks historie, og de fleste danskere har ikke videre kendskab til en begivenhed, som egentligt udgjorde den største danske konstitutionelle krise i nyere tid. Genforeningen var ikke den eneste faktor bag Påskekrisen, som bogen ellers antyder, men den var et udløsende element, og dermed med til at trykprøve det danske konstitutionelle monarki og forholdet mellem kongemagt og folkestyre.
I den nationale fortælling om hvordan Danmark blev samlet igen, er de politiske uenigheder og konflikter gemt væk eller ligefrem blevet glemt. Det kommer af, at vi som mennesker gerne forsimpler historien for derved nemmere at forstå den, og det har ført til, at den meget komplicerede proces, som Genforeningen var, desværre er gået lidt i glemmebogen.
Det glemmes, at der i Tyskland, ligesom i Danmark, var stærke følelser for afstemningen om tilhørsforhold, og at der i dele af Nordslesvig faktisk var flertal for at forblive en del af Tyskland, men at disse områder tilfaldt Danmark som følge af blokafstemningen. Derfor skabte Genforeningen også et tysk mindretal i Danmark, hvor forholdet op gennem det 20. århundrede har været præget af mistænksomhed, hvilket først er blevet overvundet med det europæiske fællesskabsprojekt. Det kunne have været spændende at høre mere fra denne vinkel. At forfatteren dog får trukket den efterfølgende historie for Sønderjylland ind i fortællingen om Genforeningen, understreger hvor relevant det er for os at kende til forhistorien. Udenfor grænseområdet er kendskabet til den større historie bag Genforeningen forsvundet i historiens tåger, men med denne bog har forfatteren gjort fortællingen levende og særdeles relevant, når vi nu senere på året kan markere 100-året for Genforeningen.
Trods sine dimensioner (Dybde: 40mm, Bredde: 220mm og Højde: 285mm), kan Genforeningen nøjes med en kampvægt på 1534g, hvorved den håndteres lettere end forventet. Det er dog stadig ikke en bog, man lige tager med sig til hyggelæsning på farten, men nærmere en bog man sætter sig ned og fordyber sig i, hvor særligt bogens billeder og kildemateriale er med til at gøre fortællingen levende.
Scenen for bogens fortællingen sættes af en nutidig læsning af historien, og den farvede vinkel for bogens politiske aktører kunne derfor potentielt godt trække ned i bedømmelsen. Jeg vælger stadig at give ”Genforeningen 1920 ” 4 ud af 5 faner for en velskrevet og levende skildring af personer og handlinger, som i sidste ende havde afgørende betydning for at Genforeningen fandt sted som den gjorde.
