Bogtyvene - Jagten på forsvundne biblioteker

Titel: Bogtyvene - Jagten på forsvundne biblioteker
Forfatter: Anders Rydell
Forlag: Informations Forlag
Diverse: 466 sider; Illustreret; Pris: 299,95 kr.
Anmelder: Simon Papousek

I sensommeren 2014 kunne danske medier berette om, at ISIS systematisk var i færd med at ødelægge minareter, kirker, gravsteder og andre helligdomme i Irak og Syrien. Museer i regionen blev også ofre for ISIS’ togter, som videofilm på bl.a. YouTube vidner om. I stedet for at betragte det som en tilfældig ødelæggelsestrang af det der var, skal gerningen også ses som en bevidst strategi fra bevægelsens side. Dels har det til hensigt, at bekæmpe det nuværende systems identitet og dets symboler og markører som ISIS er imod. Dels har det til hensigt, at fjerne disse for eftertiden og henlægge det til erindringerne og minderne.1  Men ISIS er ikke de første om denne gerning. Det historiske fortilfælde skal findes i Nazityskland, og det er dette som er omdrejningspunktet i Bogtyvene.

Den svenske journalist og forfatter Anders Rydell fortæller i Bogtyvene - Jagten på de forsvundne biblioteker om Nazitysklands destruktion og konfiskation af jødisk kulturel ejendom i papirform. På den ene side handlede for tyskerne om at fjerne forbudte bøger, og på den anden side handlede det om en systematisk indhentning af informationer, som kunne skabe forståelse og et vidensgrundlag for jødernes historie. Det sidstnævnte skulle bruges aktivt til at bekæmpe og endeligt fjerne denne del af verdens kultur- og kunsthistorie helt og aldeles. Alfred Rosenberg blev hovedarkitekten, der skulle føre ambitionen om nazisternes intellektuelle overlegenhed ud i verden. Dette skulle både ske ved de velkendte bogbrændinger, som Deutsche Studentenschaft stod for. De organiserede bålene nøje, med udpegning af steder hvor seancen skulle finde sted, opstilling af projektører der skulle lyse det hele op og placering af Weimarrepublikkens flag og portrætter af kommunister og andre modstandere af regimet, der naturligvis skulle opsluges af flammerne. Rydell skriver: ”Bogbålene rodfæstede billedet af nazistyret som ’kulturelle barbarer’. Bogafbrændingerne blev et billede på den intellektuelle ødelæggelse, der fulgte i 1930’erne og 1940’erne. De viste, hvordan nazismen tog kontrol over et helt folkeslags sproglige, kulturelle og kreative udfoldelser, men også nazisternes måde at føre både fysisk og kulturel udryddelseskrig mod deres fjender på.” (s. 31). Netop bogbålene er blevet synonymt med Nazityskland, og bruges i sammenhæng med et form for en ukultiveret handling og som et overgreb. Læs for eksempel Ray Bradburys fremtidsroman ”Fahrenheit 451” eller når biblioteker, forlag eller boghandlere kasserer deres magasiner for bøger. 

I 1937 fik chefideologen Rosenberg af Hitler til opgave at oprette Hohe Schule der NSDAP – ”nationalsocialismens fremmeste center for forskning, uddannelse og undervisning”, [som] skulle være hjørnestenen i denne ideologiske katedral”. (s. 139). Ambitionen med skolen var, at det skulle medvirke til at give nazismen et filosofisk og videnskabeligt fundament, som ikke udelukkende sigtede mod at fjerne den øjeblikkelige jødiske tilstedeværelse og synlighed, men i højere grad sikre, at det ikke genopstod. 

Skolen skulle først oprettes når krigen var slut. Men de indledende forberedelser til etableringen var allerede i gang. Til projektet fik Rosenberg mandat til:

  • At beslaglægge og konfiskere værdifulde kulturgenstande, der blev betragtet som ’ejerløs jødisk ejendom’
  • At gennemsøge statslige biblioteker og arkiver for materiale, der kunne være af værdi for Tyskland
  • At gennemsøge og konfiskere materiale tilhørende kirker og frimurerordener (s. 156)

Dette omfattende mandat betød en systematisk gennemgang af bøger, tidsskrifter og arkivmaterialer, af både institutioners såvel som af privates samlinger - og de gik omhyggeligt til værks. Det vidner konfiskationen af den jødiske bogsamling Bibliotheca Rosenthaliana i Amsterdam om. Her var hensigten at finde koblingen mellem Oliver Cromwell, unionen med Nederlandene og den jødiske indflydelse på den britiske efterretningstjeneste (s. 167). 

Efter krigen blev opsporingen af værkernes rette ejermænd sat i system. For bøgernes vedkommende, bliver boejermærkerne – de såkaldte Ex Libris mærkater forrest i bogen – således de spor som Rydell og efterfølgende bibliotekarer og forskere der har til hensigt at genskabe de konfiskerede bogsamlinger, helt afgørende for efterforskningsarbejdet. For det er et efterforskningsarbejde som er i gang, og som Rydell er kommet på sporet af. Hvorvidt det nogensinde vil lykkes at få bragt de forskellige bøger, som har overlevet krigen og tiden generelt, tilbage til de rette ejere, er uvist. Det virker som en umulig opgave, som ikke desto mindre udføres den dag i dag, og som Rydell fortæller om i sin bog.   

Bogtyvene er på den ene side en art rejsebeskrivelse af Anders Rydell, og på den anden side et stykke historiefortælling af meget høj karat. Rydell kommer godt rundt i Europa, og besøger mange interessante steder, med hver sin fortælling. Disse peger bl.a. bagud i tid – for eksempel til antikken med beskrivelsen af Galerius’ palads i Thessaloniki – men giver først og fremmest et billede af første halvdel af det 20. århundredes Europa og dets voldsomme opgør. Er man som læser fascineret og interesseret i denne del af vores historie, kan Bogtyvene særligt anbefales. Den fungerer fortrinlig sammen med Robert M. Edsels Monumenternes mænd (Thanning & Appel, 2010) som omhandler den amerikansk/franske/britiske gruppe – Monuments Men – af bibliotekarer, arkitekter og kunsthistorikere, der gennemtrawlede det befriede Europa efter kunstværker, bygninger og lignende. 2

Men Bogtyvene kan sagtens stå alene, og bribringe læseren en anderledes fortælling om nazismen og Anden Verdenskrig.

2: Et andet eksempel af nyere dato er den gribende The Munich Art Hoard (Thames and Hudson Ltd, 2015) af Catherine Hickley, som tager udgangspunkt i en omfattende kunstskat der dukkede op i forbindelse med ejeren Cornelius Gurlitts død i 2012

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.