Af major H.E. Sigsgaard, Institut for Pædagogik, Forsvarsakademiet.
Det danske Forsvar har fået nye pædagogiske principper. Og hvad kommer det så andre ved end de ansatte og værnepligtige soldater? Ja umiddelbart kan dette spørgsmål nok indikere at det gør det faktisk heller ikke. Men det er ikke sandt, for det vedkommer faktisk ikke så lidt hele det danske samfund i og med at vi har almindelig værnepligt som princip og vi samtidig fører en højt profileret danske udenrigspolitik med Forsvaret som et af de markante midler i denne politik. Derfor er det ikke uinteressant for borgerne i Danmark at have indsigt i, på hvilket grundlag uddannes disse soldater og hvilke holdninger, at Forsvarets ledelse ønsker, at disse soldater bringer med sig ud i verden. Det er også ret unikt, når vi ser på Forsvaret som en uddannelsesinstitution. Her præsenterer den sit etiske grundlag klart og entydigt for såvel undervisere som elever, det er der ikke så mange andre uddannelsesinstitutioner, der gør. Helt i takt med tidens ånd præsenterer Forsvaret her i klar og let forståeligt sprog sit etiske grundlag.
Sådan begyndte det
Nu er det ikke af nyere dato, at Forsvaret har sådan et sæt af regler, hvorpå dets undervisning hviler. Det er faktisk ca. 30 år siden at de første pædagogiske principper så dagens lys. Det der er sket er, at der er foretaget en total revision af de hidtidige principper, således at Forsvarets holdning på det pædagogiske område er i overensstemmelse med den pædagogiske viden og samfundsopfattelsen i 2003. Det begyndte i 1960’erne da oplevede Forsvaret nemlig en lang række problemer, der især drejede sig om disciplin, omgangstonen mellem de menige og befalingsmændene samt kvaliteten af de undervisningsmetoder, der anvendtes i den militære uddannelse.
Disse problemer var årsagen til, at Forsvarsministeriet i 1964 nedsatte det såkaldte Højby‐udvalg, hvis opgave var at undersøge befalingsmandsuddannelsen og arbejdsklimaet i Forsvaret. Udvalgets arbejde mundede ud i betænkning nr. 428 fra 1966, som i de efter følgende år resulterede i et antal initiativer, vi også i dag nyder godt af. Eksempler på dette er Forsvarets talsmandsordning for de værnepligtige, et andet er de pædagogiske initiativer, der den gang blev igangsat. Således udgav den daværende Hærkommando i 1969 den første udgave af ”Ledelse og Uddannelse”, der er en deskriptiv bog, som inden for rammen af Forsvarets opgaver i samfundet beskriver forskellige teorier om ledelse og undervisning. I 1970 blev denne bog fulgt op af to praksisorienterede håndbøger: ”Praktisk Pædagogik” til brug i Flyvevåbnet og ”Håndbog for Instruktører” til brug for Hærens uddannelse af instruktører Disse bøger gennemgik i årene derefter en kraftig udvikling og blev i 1985 slået sammen til én publikation ”Undervisning i Praksis”. Undervisning i Praksis fremstår i dag som en meget kompetent håndbog for instruktører med praktisk anvisning på anvendelsen af mange forskellige metoder. I 1972 kom det første spæde tiltag til de pædagogiske principper, idet Hæren udgav ”Retningslinier for den Pædagogiske virksomhed i Hæren”, en lille 7 sider stor folder. Endelig i 1976 blev den første udgave af Pædagogiske Principper for Forsvaret udgivet.
Resultatet af ti års indsats
I midten af 1970erne har Forsvaret således fået opbygget det system, der siden har præget den militære pædagogiske udvikling i Danmark. Fra da af har Forsvaret rådet over et system af publikationer: Ledelse og Uddannelse en deskriptiv publikation på godt 500 sider, der beskæftiger sig med områder som personligheds‐ og gruppepsykologi, ledelses‐ og organisationsteori samt uddannelsesteori bl.a. i form af pædagogiks ‐ og metodisk teori. Bogen bruges som grundbog på officersgrunduddannelserne. Pædagogiske Principper for Forsvaret, en etisk publikation der opsætter et antal principper for hvordan der skal undervises i forsvaret og samtidig klart påpeger hvilke holdninger det er som forsvaret gerne vil præge sine medarbejdere med. Publikationen har status af direktiv er retningsgivende for det pædagogiske virke i Forsvaret og gennemgås på såvel befalingsmands‐ som officersuddannelserne. Undervisning i Praksis som er en normativ publikation der anviser forskellige undervisningsmetoder og bruges som grundbog i uddannelse af instruktører i Forsvaret. Med udgivelsen af den seneste udgave af Pædagogiske Principper for Forsvaret, har Forsvaret nu et gennemrevideret kompleks af publikationer, idet Ledelse og Uddannelse blev revideret i 1998 og Undervisning i Praksis kom i en total nyskrevet udgave i 2000. Man kan udtrykke det således: Med udgivelsen af Højby‐udvalgets betænkning i 1966 begynder Forsvarets bevidste arbejde med HR ‐ begrebet, et arbejde der har præget det danske forsvar siden, og helt bestemt har ændret såvel de fast ansattes som de værnpligtiges opfattelse af Forsvaret som arbejdsplads, og også det danske samfunds opfattelse af Forsvaret. Fra at være opfattet som en institution, der ene og alene byggede sin uddannelse og ledelse på: ”Kæft ‐ Trit og Retning”, fremstår Forsvaret i dag som en moderne ledet arbejdsplads, hvor også de mere bløde værdier har en fremtrædende plads, og hvor begreber som kompetenceudvikling, arbejdsmiljø, fysisk miljø, naturbeskyttelse og forureningsbegrænsning har deres naturlige plads.
Den ændrede samfundsvirkelighed
Arbejdet med revideringen af de pædagogiske principper der begyndte i 1998, tog sit udgangspunkt i en gennemgang af de gældende principper og en forklaring for de ”civile” af, hvilken betydning vi ”militære” lagde i de enkelte principper, idet der var nedsat en arbejdsgruppe bestående af såvel militære repræsentanter som civile repræsentanter fra bl.a. Københavns Universitet og Søren Kierkegaard Forskningscenter.. Herefter blev der foretaget en sammenligning af principperne med den virkelighed anno 1999, som disse principper skulle fungere i. I dette arbejde indgik også Forsvarskommisionen rapport op til det gældende forsvarsforlig, Forsvarschefens Vision 2010 samt bl.a. Forsvarets Personelpolitik. Disse undersøgelser førte frem til, at det ikke var nok med en revision af de gældende principper, men der var behov for en total nyskrivning af principperne. Siden de oprindelige principper blev formuleret i begyndelsen af 1970erne, er såvel Forsvarets som samfundets ”virkelighed” ændret på markante områder: Fra at være et samfund, hvor det var undtagelsen, at der kom fremmede og slog sig ned, er vi i dag blevet et samfund med et meget synligt islæt af borgere fra alle egne af verden. Det har betydet, at mødet i dagligdagen og i Forsvaret med mange forskellige kulturer og religiøse traditioner fra at være næsten ikke eksisterende, nu er noget helt almindeligt. Et andet forhold er, at det religiøse havde en langt større betydning for den almindelige dansker i 70erne, end det er tilfældet her i 2003. På den udenrigs‐ og sikkerhedspolitiske front er billedet også totalt anderledes i dag. Vi har bevæget os fra den kolde krigs Europafokus til et globaliserings fokus. Dermed har Forsvaret indsatsområde og opgaver også ændret markant karakter. Vi har endvidere bevæget os fra at være et industrisamfund over et servicesamfund til nu at være et informationssamfund. Disse ændringer får helt naturligt indflydelse på Forsvarets dagligdag, på Forsvaret opgaver, og hvordan Forsvaret uddanner til disse nu mangeartede opgaver. Men også den færdigheds‐, videns‐ og holdningsbaggrund som medarbejderne møder Forsvaret med er ganske anderledes end den, de mødte med i midt 70’erne. Alt dette må naturligvis afspejle sig i de nye pædagogiske principper.
Etikkens placering i principperne
For arbejdsgruppen stod det klart, at konsekvensen af disse væsentlige ændringer i det danske samfund betød, at der måtte ske en markant tydeliggørelse af det etiske område i de ny principper. Ikke fordi etikken ikke var til stede i de gamle principper, men der på en mere indirekte måde. For 1970’ernes danske unge var dannelsesbaggrunden langt mere homogen, end det er tilfældet i dag, hvor vi bevæger os mod en heterogen opfattelse af, hvad det er at være dansk. Det er også en af årsagerne til, at det i store virksomheder er blevet af betydning at definere sit etiske grundlag. Ikke mindst i Forsvaret bliver dette af stadig større betydning i takt med at opgaver for det danske forsvar bevæger sig bort fra en opfattelse af, at det drejer sig om et snævert territorialforsvar til at løse fredsbevarende og fredsskabende opgaver overalt på kloden. Arbejdsgruppen valgte at løse denne tydeliggørelse af det etiske ved at skrive en indledning, hvor det påpeges, at principperne bygger på et samfundssyn, et menneskesyn og et værdisyn. Denne indledning følges op af en præcisering af, hvad disse begreber står for set i lyset af Forsvarets formål. Her ad af har vi således kunnet trække Forsvarets grundværdier: Troværdighed ‐ Åbenhed ‐ Tillid ‐ Selvstændighed ‐ Ansvarlighed. Disse begreber defineres og forklares i det efterfølgende, og hermed kan man sige, at den etiske ramme, som de pædagogiske principper skal læses ind i er sat. Herefter følger så de 16 principper, der er resultatet af arbejdsgruppens arbejde.
Det afgørende nye i de nye principper
Noget af det nye i de nye principper er ikke kun etikkens lang tydeligere placering, men også den måde indholdet er formuleret på. I formuleringen bruges dagligdags ord, der ikke rummer de store muligheder for fortolkning, hvilket man af og til oplever, når man læser forskellige organisationers etiske grundlag. Det svære bliver således ikke at forstå disse regler, men at leve op til dem i den ånd, som de er forfattet og som et hele, mange vil nok af den grund opfatte principperne som et ideal, der er svært at følge. Efter min opfattelse er det dog ikke umuligt for Forsvaret at leve op til disse principper, hvis der gøres et bevidst arbejde med at tilrettelægge og gennemføre uddannelsen fra den yngste værnepligtige til kurserne på Forsvarsakademiet. Inden for en relativ kort tid vil det på den måde for Forsvaret at opbygge et kultur‐ og dannelsesgrundlag, der gør det naturligt for alle Forsvarets ansatte at efterleve dette. Forsvaret er jo allerede ganske godt i gang takket være de hidtidige principper og de mange øvrige aktiviteter inden for uddannelses‐ og ledelsesområdet. Principperne tager udgangspunkt i mennesket som både godt og ondt, hvilket betyder, at det netop er nødvendigt med en etik, der opstiller gældende normer for, hvordan Forsvaret gerne vil have, at dets personel handler, og hvordan Forsvaret gerne vil påvirke samfundet. Det er vigtigt at være opmærksomme på, at der netop sker denne gensidige påvirkning mellem samfund og forsvar, idet Forsvaret rekrutterer sine ansatte fra samfundet, men ligeledes i samme takt sender sine medarbejdere tilbage til samfundet og denne bevægelse sker derfor ikke uden gensidig påvirkning. Denne symbiose med det danske samfund, som Forsvaret er sat til at være en del af, betyder at det operere med samfundsskabte og tidsbestemte normer og værdier. Det bliver derfor ledelsens ansvar at integrere de normative ændringer, der løbende finder sted i samfundet, i ledelse, uddannelse og omgangsform samt afstemme Forsvarets specielle normer med dem.
Vi lever i dag i en stadig mere globaliseret verden. Hvad enten vi bryder os om det eller ej, bliver det af stadig støre betydning for danskerens hverdag både økonomisk, kulturelt og sikkerhedsmæssigt, hvad der sker omme på den anden side af vor klode. Flere og flere danskere rejser ud for at slå sig ned i kortere eller længere tid, ligesom flere og flere fra andre lande flytter til Danmark. Forsvarets opgaver er ligeledes i det sidste årti ændret fra at have fokus på det nordeuropæiske område til et globalt fokus i takt med at Danmarks Udenrigs og forsvarspolitik er blevet stadig mere globalt orienteret. At møde det globale stiller store krav til det enkelte menneske, idet dets holdninger og normer konstant udfordres i mødet med de mange forskellige kulturer, det stiller krav til hver enkelt af os på områder som troværdighed, åbenhed, tillid, selvstændighed og ansvarlighed. Derfor er det vigtigt, at disse områder er defineret i Forsvarets grundværdier.
Den nye publikation Pædagogiske Principper for Forsvaret
De Pædagogiske Principper er redigeret i 5 grupper: 3 Grundprincipper og derefter følger, 4 principper for planlægning af uddannelser, 3 principper for tilrettelæggelse, 4 principper for gennemførelse og endelig afsluttes med 2 principper for kontrol af uddannelser. De enkelte principper forklares og tydeliggøres i et efterfølgende afsnit. De nye Pædagogiske Principper for Forsvaret er som følger:
Grundprincipper
1. Grundværdier Uddannelsen planlægges, tilrettelægges, gennemføres og kontrolleres således, at den fremmer og støtter troværdighed, åbenhed, tillid, selvstændighed og ansvarlighed
2. Motivation Uddannelsen udføres på en måde, der sikrer, at den enkelte bliver motiveret for at tilegne sig den nødvendige læring.
3. Samarbejde Uddannelsen skal udføres på en måde, som sikrer, at alle deltagerne bliver medansvarlige og bidrager til et effektivt samarbejde.
Planlægning
4. Opgavesituation og funktionsbeskrivelse De mulige opgavesituationer er afgørende for tilrettelæggelse af uddannelserne og danner grundlag for formulering af funktionerne. Til enhver funktion, som Forsvaret uddanner til, udarbejdes der en funktionsbeskrivelse.
5. Uddannelsesbehov Ved formulering af det generelle uddannelsesbehov tages der hensyn til forudgående uddannelse, kompetencer, tid og økonomi.
6. Målformulering og kontrolprøver Forsvarets uddannelser styres gennem beskrivelse af formål og formulering af mål samt gennem udarbejdelse af tilhørende kontrolprøver både for den samlede uddannelse og for de enkelte fag.
7. Viden, færdigheder og holdninger Målene er den viden, de færdigheder og de holdninger, som deltagerne skal erhverve sig gennem uddannelsesaktiviteterne.
Tilrettelæggelse
8. Indhold Indholdet i uddannelsen afledes direkte af målene og justeres efterfølgende i forhold til uddannelsesbehovet i samspil med deltagerne.
9. Struktur For alle uddannelser udarbejdes et læringsforløb.
10. Midler og metoder Valg af metode og brugen af uddannelsesmidler skal sikre, at målene nås, at undervisningen gøres nærværende, og at deltagerne bliver engagerede.
Gennemførelse
11. Læringsforløbet Ved gennemførelsen af en uddannelse udføres læringsforløbet gennem dialog og samarbejde mellem underviseren og deltagerne og mellem deltagerne indbyrdes.
12. Uddannelsesprincipperne Undervisningen gennemføres således, at den indrettes og afstemmes efter Forsvarets principper for undervisning omfattende princippet for helhed, for aktivitet, for erfaring og for funktion.
13. Uddannelsesforløbet Under gennemførelsen justeres planerne samt de valgte principper og midler i undervisningsforløbet, så de tilpasses til de aktuelle deltagere og de faktiske ydre forhold.
14. De stærke og de svage sider Undervisningen gennemføres på en sådan måde, at deltagerne lærer at erkende betydningen af egen og andres stærke sider og således forstå vigtigheden af, at de stærke sider fremmes og de mindre stærke sider styrkes til gavn for helheden.
Kontrol
15. Forløbs‐ og resultatkontrol I forbindelse med en uddannelse gennemføres forløbskontrol og resultatkontrol til fremme af undervisningens kvalitet og til hjælp for deltagerne i deres udvikling og læring.
16. Kontrol og konsekvens Betingelserne og kriterierne for kontrol og konsekvenserne heraf skal forud være kendt af deltagerne.
Resultatet af gruppens arbejde
Resultatet af arbejdsgruppens arbejde er nu blevet autoriseret af Forsvarschefen, og er således det gældende værdigrundlag for alle Forsvarets uddannelser, hvad enten det drejer sig om de værnepligtiges uddannelser, eller de uddannelser der foregår på Forsvarets forskellige skoler herunder Forsvarsakademiet. I arbejdsgruppen finder vi selv, at resultatet er blevet et antal principper, der klart fremstår i overensstemmelse med det danske samfunds virkelighed og det danske værdigrundlag. Vi er ligeledes af den opfattelse, at når de følges, vil det understøtte Forsvarets bestræbelser for at uddanne sit personel, så det er bedst muligt rustet til at løse de mangeartede opgaver, der stilles til dets virke i det 21. århundredes globaliserede virkelighed. Som Forsvarschefen udtrykker det, i sit forord til den nye publikation: ”Således udtrykker publikationen ikke blot det samfundssyn, menneskesyn og værdisyn, der skal være kendetegnende for de holdninger, som Forsvaret ønsker at bevare og fremme, men også de grundværdier, der vurderes som ønskværdige og karakteristiske for en god soldat, medarbejder og leder. De pædagogiske principper bliver dermed en vigtig del af det værdibaserede grundlag for ledelse og samarbejde i Forsvaret. ”Pædagogiske Principper for Forsvaret” fremstår således som en stærkt holdningsdannende og adfærdsregulerende publikation, der tillige understøtter de intentioner, som er udtrykt i Forsvarets Personelpolitik.”.
