Log ind

Nye udgivelser Q-2 2022

#

Nye bøger: april-maj-juni 2022.

Hitlers heste: Den utrolige sande historie om kunstdetektiven, der infiltrerede den nazistiske underverden.

Forfatter: Arthur Brand.

Forlag: Kristeligt Dagblads Forlag.

Den hollandske kunsthistoriker og –detektiv Arthur Brand kommer i denne bog på sporet af skulpturer, som menes at være gået tabt under de sidste dage i Berlin under Anden Verdenskrig. Brand opsporer konkret to skulpturer – Skridtene heste – og kommer i denne dramadokumentariske fortælling nærmere ind på Nazityskland opfattelse af rigtig kunst og hvor stor en betydning kunst havde for diktaturet.

Pibende hængsler: Socialdemokraterne og den tyske fascination under besættelsen.

Forfatter: Arne Hardis.

Forlag: Gyldendal.

Med afsæt i en fascination og tro på Nazityskland, fortælles her historien om en gruppe danske socialdemokrater, og hvorledes de dyrkede denne fascination. Hvorvidt de blot fulgte den kurs Stauning havde udlagt eller om de overfortolkede den, kommer denne bog ind på.

Anti-Machiavel.

Forfatter: Frederik den Store.

Forlag: Helikon.

Frederik den Store beskriver i denne titel om hans egne tanker om idealforestillingerne om fyrsten. Der tages naturligvis udgangspunkt i Machiavellis skrift Fyrsten fra renæssancen, og her kan læseren altså se hvorledes dennes indflydelse gjorde sig glædende i oplysningstiden.

70 erindringsglimt fra russertiden på Bornholm.

Forfatter: Birgitte Borgen Müller Marcussen.

Forlag: Hakon Holm Publishing.

Med afsæt i talrige kortere og længere interviews af bornholmere som oplevede den sovjetiske besættelse af Bornholm, opridses i denne gennemillustreret bog.

En overlever: Ernst Ellesøe Hansen 1944-45.

Forfatter: Ernst Ellesøe Hansen.

Forlag: Forlaget Olga.

Fortællinger fra Besættelsestiden synes til stadighed at dukke op. Denne gang er fortællingen baseret på en række kassettebånd, som er blevet overført i bogform. Hovedpersonen – Ernst Hellesøe Hansen – fortæller om sin tid i KZ-lejren Neuengamme.

Den sidste forbrydelse: De danske gerningsmænd bag massakrerne i Østrig.

Forlag: Martin Q. Magnussen

Forlag: Grønningen 1.

Fortællingen om danske soldater i tysk tjeneste og deres sidste indsats i krigen – nedskydningen af jøder og amerikanske krigsfanger – bringes i denne bog.

Kina i det 21. århundrede. Xi Jinpings Kina

Forfatter: Jens-Peter Madsen Mellemgaard.

Med udgangspunkt i Xi Jingpings politiske karriere, fokuserer bogen på Kinas nyere historie under Xi Jingpings lederskab og navnlig tiden efter årtusindeskiftet.

Culture and Conflict. Nation-building in Denmark and Scandinavia 1800-1930.

Forfattere: Sine Krogh, Karina Lykke Grand og Thor J. Mednick (red.)

Forlag: Aarhus Universitetsforlag.

Igennem 15 kapitler fortælles her om hvorledes dansk og skandinavisk kultur og identitet har formet regionen. Denne kulturelle og nationale identitetsforståelse forklares igennem kunst og politik og hvordan disse skabte grænser mellem de nordiske lande. Bidragyderne er fra Danmark, England, Norge, USA og Tyskland.

Følg Wilfred: Radikalisering-Revolution-Nazistisk subkultur.

Forfatter: Claus Bundgård Christensen.

Forlag: Gyldendal.

Med afsæt i føreren Wilfred Petersens politiske karriere fortælles historien om et revolutionært nazistisk parti, som blev et af de mest voldelige og ekstreme af sin slags i Danmark. Det er den første biografi om Wilfred Petersen og behandler bla den interne splid der herskede, i forståelsen af og hvorledes den nazistiske idelogi skulle komme til udtryk.

Putins Rusland.

Forfattere: Carsten Jensen og Mette Skak (red.).

Forlag: Forlaget Frydenlund.

I seks kapitler fortælles her centrale aspekter som Rusland står over for. Det er hensigten, at bogen skal bidrage til debatten og hvor indtægterne for salget går direkte til Røde Kors.

Russerne kommer: Reportager fra Ukraine, Belarus, Transnistrien og Rusland.

Forfattere: Frederik Tillitz, Ólafur Steinar Gestsson og Anders Rye Skjoldjensen.

Forlag: Gads Forlag.

Forfatterne til denne bog har til hensigt at beskrive hvordan det er, at være nabo til Rusland. Som titlen antyder kommer forfatterne rundt omkring, med fortællinger fra de forskellige lande. Fortællingerne har tidligere været bragt i danske medier og fortælles her i en sammenhæng.

Skyggernes hær, 1+2.

Forfatter: Oliver Speltens.

Forlag: Faraos Cigarer.

I to bind følger læseren en gruppe tyske soldaters oplevelser på Østfronten under Anden Verdenskrig. Ved fronten forsøger soldaterne at opretholde en nogenlunde normalitet, alt imens døden og ødelæggelserne dagligt møder dem. Tilbagetoget på Østfronten synes uundgåelig og kun loyalitet over for kammeraterne gør, at det bliver en kæmpende tilbagetrækning.

Argentina.

Forfatter: Vianello.

Forlag: E-voke.

Vianello er tegner fra Hugo Pratts tegnestue, og den umiskendelige Corto Maltese-stil gengives i dette album. I krigens sidste dage smugles Hitler ud af Berlin og går ombord i en ubåd, der fragter ham til Argentina. Men undervejs sker der ting og sager som gør, at ubådskaptajnen flere år efter sætter sig for at opklare hvad der skete.

For Danmark. Den ultimative pris. Hvem fik vi hjem? Er Danmark for dem?

Forfatter: Gunhild Aaen Madsen.

Forlag: SAXO Publish.

Bogen kredser omkring diskussionen for hvilke danske veteraner har af muligheder for at få hjælp efter afsluttet mission.

Minutter i midnat. En global historie om kernevåben.

Forfattere: Henry Nielsen og Casper Andersen.

Forlag: Aarhus Universitetsforlag.