Forfatter: Peter Bogason .
Forlag: De Gruyter Oldenbourg, 2023.
Antal sider: 622, rigt illustreret.
Pris: €49,95.
Anmeldt af: Iben Bjørnsson.
Rating: 4/5.
…
Under den kolde krig var en af Danmarks vigtigste krigsopgaver i NATO at lukke de danske stræder, det vil sige Øresund, Store- og Lillebælt, for fjendtlig gennemsejling. Hvis Warszawapagtens betydelige flådekapaciteter i Østersøen skulle ud og kæmpe i Atlanterhavet var der kun en vej ud og den gik igennem dansk farvand. Dette gav Danmark (eller var det noget vi gav os selv?) tilnavnet ’proppen i Østersøen’, eller det lidt mere højstemte ’Østersøens vogter’. Hvordan stræderne skulle forsvares, er emnet for denne omfattende nye bog. Forfatteren, militærhistoriker og Professor Emeritus Peter Bogason, har tidligere skrevet om Søværnet under den kolde krig, hvor han også selv har en fortid og er således godt klædt på til opgaven. Han svigter heller ikke: bogen giver en detaljeret gennemgang af opbygningen af det danske strædeforsvar på strategisk men primært operationelt og taktisk niveau. At de to sidstnævnte er til stede, har den store fordel, at Bogason påviser, hvordan Danmark blev nært operationelt integreret i NATO til trods for diverse primært politisk motiverede forbehold og det er også her, han udfylder et betydeligt hul i den eksisterende forskningslitteratur.
Bogen er kronologisk bygget op: vi starter med NATOs første planer (faktisk lidt før, med de indledende danske tanker), det tidlige samarbejde mellem Danmark, Norge og England og ikke mindst, hvordan Danmark særligt i 1950’erne stod over for en næsten umulig opgave med forsvaret af stræderne. Herunder føres vi igennem (gen)opbygningen af dansk forsvar og NATO-infrastruktur i Danmark, herunder hvordan alt dette også var resultatet at en kontinuerlig forhandling, ikke blot på politisk, men på militært ledelsesniveau. Vi får dermed også et indblik i NATOs kommandostruktur under den kolde krig, som jo er væsentligt anderledes end i dag – heldigvis illustreret med flere oversigter.
Danmark og de danske stræder under den kolde krig hænger uløseligt sammen med BALTAP – den nu hedengangne NATO-kommando Baltic Approaches, der lå under NATOs Nordkommando, AFNORTH. BALTAP hed på dansk ”enhedskommandoen” og dens forudsætning var et genbevæbnet Vesttyskland, som var medlem af NATO – noget der absolut ikke var ukontroversielt, hverken i europæisk eller dansk sammenhæng taget Tysklands på det tidspunkt meget nylige historie i betragtning. Danmark vægrede sig da også gevaldigt, indtil Berlin-krisen i 1961 satte skub i beslutningen. Begge dele redegør bogen for, ligesom den også har et helt nødvendigt kapitel om Vesttysklands genbevæbning.
BALTAP var en forudsætning for at give Danmark et troværdigt koldkrigsforsvar og var helt central for forsvaret af stræderne. Hidtil havde Schleswig-Holsten været stort set umuligt for Danmark at holde, ligesom selve strædeforsvaret bød på betydelige problemer. Ud af bogens 18 kapitler handler fire om skabelsen og operationaliseringen af BALTAP, hvilket er absolut berettiget.
Selvom bogen primært bevæger sig på de operationelle og taktiske niveauer, må det strategiske niveau nødvendigvis også være til stede, som forfatteren indledningsvis påpeger. Således situeres vi indledningsvist med en oversigt over NATO-strategier under den kolde krig. Men disse bliver også inddraget løbende, herunder uenigheder om ”massive retaliation”-strategien mellem USA og mindre allierede samt hvordan den efterfølgende ”flexible response” blev fortolket og implementeret.
Vi kommer (naturligvis) også ind på trusselsbilledet omkring Warszawapagten og særligt hvordan den blev vurderet og opfattet. Som undertitlen minder os om, blev (og bliver!) forsvaret bygget på trusselsopfattelser, som kan vise sig at holde stik eller ej. Derfor lægges der også en del vægt på indhentning. Bogen indeholder dog også et par korte afsnit om, hvad vi siden har fået at vide om Warszawapagtens planer og taktikker, selvom forfatteren er tilbageholdende med at konkludere ret meget på denne baggrund. Her kunne undertegnede måske have ønsket en klarere opsamling på hvordan de to siders planer, om end behæftet med nok så mange usikkerheder, ”passede sammen”.
Bogen er ikke blot bygget på en ekstensiv forskningslitteratur, men også, og nok så vigtigt, på et omfattende arkivmateriale fra Danmark, Tyskland, Storbritannien og NATO. Der er således også tale om et solidt funderet pionérarbejde. Bogen er rigt illustreret, ikke blot med skibe, men i højere grad med kort, oversigter, operations- og øvelsesplaner, mm., fra arkiverne, som tjener til at anskueliggøre de nogle gange meget detaljerede operationelle og taktiske beskrivelser. Og som nævnt er det netop disse niveauer, hvor bogen for alvor bidrager med ny viden – om end det måske også er det der gør, at man skal være særligt interesseret i disse spørgsmål for at læse bogen fra ende til anden. Men mindre kan også gøre det: bogen fungerer også ualmindeligt godt som ”opslagsbog” for forskeren eller den studerende, som søger specifik viden om et afgrænset tema eller tidsperiode – som f.eks. NATO-forstærkninger til Danmarks forsvar i 1970’erne og 1980’erne. Det er også en stor styrke med bogen, at den har Den Kolde Krigs sidste årtier med, hvilket – af naturlige årsager relateret til tidsgrænser for arkivadgang – har manglet i tidligere fremstillinger.
Krigen kom jo gudskelov ikke. Som sådan kan man sige, at bogen primært beskriver de tanker, man gjorde sig om forsvaret af stræderne – tanker som altså forblev imaginære. Men dette ville være misvisende. For som bogens undertitel også antyder, fik den kolde krigs forestillinger om den imaginære krig meget virkelige konsekvenser. Bogens største styrke er i anmelderens øjne dens dokumentation af en dansk integration i NATO på både strategisk, operativt og taktisk niveau, som gik langt ud over de primært politiske forbehold, som Danmark i perioden tog på særligt det nukleare område.
Bogen er måske ikke en pageturner (og vel heller ikke tænkt som en), men med sine mange detaljer gør den sig umådelig godt, hvis man vil danne sig et overblik over den danske militære udvikling og integration i NATO under den kolde krig. Eller som opslagsbog, hvis man er på udkig efter detaljer om opfattelser, planlægning og øvelser i området. Det er resultatet af solid historisk grundforskning og med det fornyede danske og nordiske fokus på Østersøen i NATO-sammenhæng, kunne den næsten ikke være kommet på et bedre tidspunkt.
