Forfatter: Frederik Tillitz, Anders Rye Skjoldjensen og Ólafur Steinar Rye Gestsson.
Forlag: Gads Forlag, 2023.
Antal sider: 336, rigt illustreret.
Pris: 399,95 kr.
Rating: 3/5
Anmelder: Poul Grooss
...
Bogen er skrevet af journalisten Frederik Tillitz, som er russiskkyndig. Med på rejsen var to fotografer, Anders Rye Skjoldjensen og Ólafur Steinar Rye Gestsson. Trioen udgav i 2022 en tilsvarende reportagebog Russerne kommer, som modtog en pris.
Bogen er en flot billedbog med mange gode fotos, som er med til at understrege den alvorlige tekst. Uden at trænge ind i Rusland har Frederik Tillitz beskrevet områderne vest og syd for Ruslands grænser. Dermed er grænseproblematikken også ridset op for læseren. Rejsen starter i Svalbard og slutter helt ovre i Kirgisistan. Hermed beskrives også det nye jerntæppe, som har sænket sig over Europa. Mange af beboerne i grænseområderne har et særdeles anstrengt forhold til den store nabo, Rusland. Enkelte af bogens karakterer er dog fascinerede af Putins ledelsesstil. Et gennemgående træk er de mange forfædre/mødre, som blev deporteret fra deres hjemstavn, mens Stalin sad ved magten. Det udtrykkes blandt andet i forordet med den russiske talemåde: ”I hver familie er der en tragedie”.
Det er en reportagebog og dens ophavsmænd har diskuteret, om grænseområdet – eller bogens titel - skulle beskrives som ”Ingenmandsland” eller som ”Allemandsland”. Forfatteren går ganske tæt på de interviewede personer, men enkelte er af sikkerhedshensyn blevet ”anonymiseret”. Det er også ideernes ”ingenmandsland”, hvor indbyggerne bliver nødt til at redefinere sig selv og finde nye ståsteder. Fremtiden virker uforudsigelig siden krigens start den 24. februar 2022.
Beretningen starter nordfra på Svalbard, hvor der er en russisk tilstedeværelse. Byen Barentsburg er russisk. Øgruppen er afmilitariseret, og alle må deltage i udvinding af råstofferne. Herefter arbejder forfatteren sig gennem Nordnorge, Finland, de baltiske lande og videre nedover. I Nordnorge snakker forfatteren blandt andet med de norske grænsemyndigheder. De tilsvarende myndigheder på den anden side af den knap 200 kilometer lange grænse er tropper fra FSB, det tidligere KGB. I Kirkenes beskrives ”Barents Pride” for LGBT+personer, som af forskellige årsager ikke kan afholde deres festligheder i Murmansk, både på grund af lovgivningen og på grund af trusler om vold. Bogen er dygtigt skrevet, og hovedpersonerne er ikke guvernører og borgmestre, men ganske almindelige mennesker med dagligdags problemer. I Finland besøger forfatteren lokalforsvarsstyrker. I Estland beskrives den russisktalende befolkningsgruppe, der udgør på ca. 25%. Denne gruppe taler russisk og føler sig på mange måder som russere, men for størstedelens vedkommende sætter de pris på arbejde, løn og boligforhold i Estland, men de taler slet ikke det lokale sprog.
Læserne bringes kortvarigt til Ukraine og det er selvfølgelig krigen i Ukraine, som har medført behovet for at kigge på hele det grænseland, som Putin selv mener hører til ”Russkij Mir”, den russiske verden eller interessesfære. Ifølge Putins opfattelse af ”Russkij Mir” er der mange befolkningsgrupper i grænseområderne, som fortjener at komme under de russiske myndigheders beskyttelse.
I Kaukasus-området aflægges der besøg i såvel Armenien som Aserbajdsjan. Der har netop været en kortvarig krig i området, hvor Rusland på grund af ”den særlige operation i Ukraine” ikke har kunnet støtte Armenien, som landet tidligere har gjort. I stedet har Aserbajdsjan støttet sig til Tyrkiet, som blandt andet har leveret omfattende hjælp med droner, som viste sig afgørende i konflikten. Den armenske enklave Nagorno-Karabak blev derfor indtaget af Aserbajdsjans hær og befolkningen blev jaget til Armenien. Længere østpå beskrives udviklingen i de såkaldte ”stan-lande”, hvor graden af uafhængighed fra Rusland varierer meget. Levestandarden er på vej op. Her regner befolkningen ikke med, at Rusland kan genskabe Sovjetunionens tidligere storhed. Her regner man med, at Kina bliver en storspiller, både økonomisk og politisk, mens Rusland bliver nødt til at indrette sig efter dette.
Bogens reportageform er god og bogen er velskrevet. De gode billeder understøtter teksten. Nogle af de interviewede personer er nogenlunde trygge ved Putin, men gruer for at se, hvem hans afløser bliver. Det er dyster læsning, skrevet af en forfatter med god indsigt i Ruslands grænseområder.
Poul Grooss,
kommandør (pensioneret)
