1. Der findes flere områder, som i angrebet åbner førere mulighed for at opnå den efterstræbelsesværdige overraskelse af modstanderen, som kan lette adgangen til sejr:
Medens de tre førstnævnte områder som oftest udnyttes dygtigt og varierende af militære førere, lader det sig tiden videre fastslå, at med hensyn til valg af angrebstidspunkt hersker deren fremtrædende usmidiglied.
I I verdenskrig var det næsten en stående regel, at man an greb i morgentusmørket, og at dette tidspunkt derfor gjaldt som døgnets kritiske periode. Følgelig holdtes tropperne meget ofte på dette tidspunkt i højeste alarmberedskab. Udeblev fjendens angreb i morgentusmørket, havde man i reglen ro til aften. Endnu i II verdenskrig blev der gjort udpræget skematisk brug af angreb i morgentusmørket.
Under kampene i Korea kunne amerikanerne i en kinesisk efterretningsoversigt, som var blevet taget på en erobret kom mandostation, læse, at „de i reglen angreb mellem kl. 8 og 9 om formiddagen“.
Så stereotype fremgangsmåder overrasker naturligvis ikke fort sat modstanderen. De kan tilm ed blive farlige for angriberen selv.
2. Foruden afgørelse af hvor og hvordan man skal angribe, må der ubetinget også i fremtiden ofres mere opmærksomhed på problemet hvornår man skal angribe. Ganske vist er begre berne hvor, hvordan og hvornår man skal angribe snævert for bundne og må i førernes overvejelser optræde samlet; men her udover knytter der sig til spørgsmålet om valg af tidspunkt nogle særlige problemer, som ikke lader sig forbigå. Hertil hører først og fremmest problemet om belysningsforholdene og disses ind virkning på artilleristøtte og flystøtte samt tid til rekognoscering, opmarch, troppeforskydninger m. v.
3. Først nogle ord om belysningsforholdene.
Det forekommer hyppigt, at der i en befaling anvendes tids angivelser som „ved daggry“ eller „ved m ørkefald“, idet det over lades til modtageren af befalingen at finde ud af, hvad der egentlig tidsmæssigt er ment med disse udtryk.
Da de eneste skarpt definerede tidspunkter indenfor de nævnte perioder er solens op- og nedgang, blivet ovennævnte udtryk of test oversat som værende lig med solop- og solnedgang.
Disse to tidspunkter har særlig betydning i militær planlægning, på grund af de amdringer i belysningsforholdene, som led sager dem.
Motortransporter og opmarch, som fjenden ikke må kunne se, skal afsluttes, inden det bliver lyst; angreb skal ofte starte på et sådant tidspunkt, at en ildforberedelse — heri indbefattet flyveres indsats —kan gennemføres med mulighed for at se (observere mod målene).
Til andre tider ønsker man måske, at angrebet netop skal ramme fjenden overraskende „ved solopgang“, således at der ikke gives ham mulighed for at skyde observerede skydninger, før angriberen er ham inde på livet.
Hvor planerne for militære operationer er så nøje knyttede til et bestemt tidspunkt, er det indlysende, at man ikke kan klare sig med så vage angivelser som „ved daggry“ eller „ved første lys“ eller lign.
Det viser sig imidlertid yderligere, at selv en præcisering af tidspunktet, som f. eks. ved angivelsen „ved solopgang“ eller endnu mere bestemt ved angivelse af det korrekte tidspunkt for solens opgang, ikke klarer problemerne.
Årsagen hertil er, at dagslys og mørke ikke umiddelbart veksler over i hinanden; men omskiftningen forløber som et gradvist tiltagende (henholdsvis aftagende) lys, normalt kaldet tusmørket.
I tusm ørkeperioden varierer lysstyrken m ellem en tilstand, der helt svarer til dagslys, og en tilstand, der svarer til mørke.
4. I den amerikanske STAFF OFFICERS’ FIELD MANUA 101— 10, ORGANIZATJON, TECHNICAL AND LOGISTICAL DATA (udgaven fra ju li 1953) er anført en del oplysninger om tusmørke, og begrebet defineres her således:
Tusmørke: Tusmørketiden for et nærmere angivet område på jorden er de tidsrum i døgnet, hvor solen ved indirekte belysning af området skaber dettes overgang fra nat til dag og fra dag til nat.
Det er således tidsperioderne før solopgang og efter sol nedgang.
Morgentusmørke: Perioden fra det tidspunkt, da solens centrum befinder sig 18 grader under horisontlinien, til det tids punkt, da den øverste kant af solskiven ses at være nøj agtigt i horisonten.
Aftentusmørke: Perioden fra det tidspunkt, da den øverste kant af solskiven ses at være nøjagtigt i horisonten, til det tidspunkt, da solens centrum befinder sig 18 grader under horisontlinien.
Horisontlinien: I begge tilfælde baseret på kote + 0. Astronomisk, nautisk og borgerligt tusmørke.
Såvel morgen- som aftentusmørket opdeles i tre perioder, nemlig:
Astronomisk tusmørke: Perioden, hvor solens centrum befinder sig mellem 18 og 12 grader under horisontlinien.
Nautisk tusmørke: Perioden, hvor solcentret befinder sig mellem 12 og 6 grader under horisontlinien, og
Borgerligt tusmørke: Perioden mellem solens placering således, at dens øverste kant ses at være nøjagtigt i horisonten, og solcentrets placering 6 grader under horisontlinien.
Der kan endvidere være grund til at nævne det af britiske styrker benyttede udtryk: „Last light“, „First light“.
Ved „Last light“ forstås perioden mellem solens placering således, at dens øverste kant ses at være nøjagtigt i horisonten, og solcentrets placering 9 grader under horisontlinien.
Ved „First light“ forstås perioden mellem solcentrets pla cering 9 grader under horisontlinien og en sådan placering af solen, at demies øverste kant ses at være nøjagtigt i horisonten.
I figur 1 er definitionen på tusmørke og de forskellige pe rioder heraf vist skematisk.
5. Tusmørkets indvirkning på landmilitær aktivitet.
Nedenfor er på basis af de i pkt. 4 opstillede definitioner anført sådanne data for de forskellige tusmørkeperioder, der kan være af betydning for landmilitan planlægning, idet samtlige op givelser forudsætter klart og skyfrit vejr og almindeligt åbent terrain. Tåge, dis, skyer, skovterrain m. v. vil kunne nedsætte de anførte muligheder for egen aktivitet betydeligt. Omvendt vil månelys kunne forøge disse muligheder.
Astronomisk tusmørke.
I denne periode har solstrålingen så ringe indflydelse, at perioden i m ilitæ r henseende kan betragtes som nat (men som følge heraf også med mulighed for øget sigt i måneskin).
Nautisk tusmørke.
I denne periode er der mulighed for
— bevægelser udendørs i hovedsagen uden vanskeligheder, — sigtbarhed indtil ca. 350 m, samt
— observeret våbenvirkning på samme afstand.
og der kræves ved marcher m. v.:
— bevægelsesre-striktioner som ved dagslys.
Evt. måneskin har ingen indflydelse på virkemulighederne i nautisk tusmørke.
Borgerligt tusmørke.
1 denne periode er terrainet indirekte oplyst af solstrålingen i en sådan grad, at perioden i m ilitæ r henseende kan betragtes som dag, og med samme muligheder som i dagslys for bl. a.
-
— observeret artillerivirksomhed og
-
— flyvervirksomhed.
Det borgerlige tusmørkes varighed herhjemme på forskellige årstider fremgår af figur 2.
Af figur 3 fremgår tidspunktet for solens op- og nedgang på de forskellige årstider, samt tidsrummene for de tre tusmørke- perioder. A f kurvernes forløb vil det fremgå at
— i perioden ca. 10 sep.— 1. apr. er de tre perioder tilnærmelsesvis lige lange (det nautiske 2 X, det astronomiske 3 X det borgerlige tusmørke).
— i perioden ca. 5. maj— 8. aug. (de såkaldte „lyse nætter“ ) varer det astronomiske tusmørke hele natten (solen kommer i denne periode ikke 13 grader under horisonten).
— i perioden ca. 2. juni— 12. juli varer det nautiske tusmørke hele natten (solen kommer i denne periode ikke 12 grader under horisonten).
6. Kurverne er gældende for København. De forskelli klokkeslet varierer temmelig meget med beliggenheden.
Længdegradens indflydelse :
Til de på kurverne anførte klokkeslet skal adderes 4 m i nutter for hver grad, det pågældende pimkt ligger vest for Kø benhavn, d. v. s. i Vestjylland ca. 17 minutter og på Bornholm ca. 5-10 minutter.
Breddegradens indflydelse:
Variationen er — foruden af breddegraden — afhængig af årstiden. \ ed jævndøgn er der ingen variation i solens op- og nedgangstider på grund af breddeforskellen, men om sommeren står solen længere på himlen jo nordligere man befinder sig, og kortere jo sydligere man er; om vinteren er forholdet det om vendte. Variationen er størst ved solhverv med en tidsforskel inden for landets grænser på ca. en halv time.
Som eksempel på beliggenhedens betydning skal anføres nedenstående solopgangs- og nedgangstider:
Tilsvarende korrektioner kan anvendes på tidspunkterne for tusmørkets forskellige perioder; det må i denne forbindelse an føres, at ikke blot tidspunkterne, men også tusmørkets varighed ændres med beliggenheden. Således er det borgerlige tusmørke i den nordlige del af landet om sommeren ca. 15 minutter og om vinteren ca. 3 minutter længere end i den sydlige del.
De i figur 2 og 3 viste kurver må således omtegnes for lan dets forskellige områder.
Heraf følger igen, at det i realiteten er nødvendigt for enliper myndighed i sin SBI og SBA at optage relevante oplysninger om belysningsforholdene.
Klokkeslettene, som danner grundlag for de forskellige kurver, kan beregnes ved formlen
hvor
Solens timevinkel angiver klokkeslettet i sand soltid, der til nærmelsesvis er lig stedets middelsoltid. For at få dansk normal tid skal korrigeres for stedets beliggenhed i forhold til 15 grader E for Greenwich.
Ved beregning af solnedgang, samt afslutningen af de for skellige perioder af tusmørket, sættes h til henholdsvis 0, 6°, 12° og 18°.
Solens deklination på den pågældende dato må udtages af en tabel, f. eks. universitetets Skrip- og Rejsekalender.
Denne kalender indeholder iøvrigt tabel over solens op- og nedgangstider for København og varigheden af det borgerlige tusmørke for København. Desuden indeholder den de nødvendige tabeller for korrektion for beliggenhed (klokkeslettets afhængig hed af breddegraden).
7. Ved at følge de i det foregående beskrevne anvisninger er det muligt med en eksakt tidsangivelse i befalingen at angive kl. H, idet befalingsudfærdigeren forud foretager de beregninger af tiden, som belysningsforholdene nødvendiggør i den foreliggende taktiske situation.
Skal som eksempel et angreb udføres i Østsjælland (hvor de i figur 1—3 tegnede kurver passer) midt i juni måned, og det yderligere forudsættes, at angriberen ønsker sit fodfolk i mod standerens forreste anlæg, netop som eget artilleri (og altså også modstanderens) kan begynde observeret skydning, og egne flyvere kan angribe mål på jorden, vil man se, at dette ønskede tids punkt for kontakt med modstanderens forreste anlæg skal være kl. 0218 (jfr. fig. 3), hvilket er det samme som 70 min. før sol opgang (jfr. fig. 2 eller fig. 3).
Det, (ler i (lette eksempel er afgørende, er, at fuld observa tion for artilleriet (jfr. pkt. 5) er mulig fra begyndelsen af den periode af tusmørket, der betegnes borgerligt tusmørke.
Det tilsvarende klokkeslet for Vendsyssel (borgerligt tus mørke = 75 min.), Sønderjylland (borgerligt tusmørke = 60 min.) og Bornholm (borgerligt tusmørke = 70 min.) er henholdsvis 0203, 0247 og 0213.
Af eksemplet fremgår det endvidere, at hvis man havde sat tidspunktet for eget fodfolks kontakt med fjendens forreste anlæg til solopgang, havde fjendens artilleri i 70 min. kunne skyde ob serveret skydning mod vore angrebsstyrker. Havde man skønsmæs sigt ansat den anvendelige del af tusmørket til 30 min., hvilket ikke er nogen usædvanlig fremgangsmåde (men ikke desto mindre forkert), ville man stadig have ramt 40 min. forkert.
Af pkt. 5 sammenholdt med fig. 3 fremgår, at man i perio den 2. juni— 12. juli, hvor det nautiske tusmørke varer hele nat ten, ikke vil kunne gennemføre motortransporter med fuld sik kerhed for, at visuel observation fra luften undgås i nætter med klart vejr.
T il gengæld er om vinteren den periode, hvor m otortranspor ter kan gennemføres med sikkerhed, indtil omtrent 14 timer (for Københavns vedkommende fra 1715 til 0705).
8. Såvidt de faktorer, som belysningsforholdene i morgen- aftentusmørkets periode bringer ind i billedet.
Ved overvejelser af de fordele og ulemper iøvrigt, som kamp handlinger på forskellige af døgnets tider medfører, fremhæves følgende betragtninger:
Angreb i morgentusmørket.
Angreb i denne periode byder på to store fordele. For det første råder man til forberedelserne over maksimum af tid uden eller med kun ringe observationsmuligheder for fjenden. For det andet bar man hele dagen til rådighed til udnyttelse af de opnåede resultater.
Ulemperne i modsætning hertil er, at fjenden i morgenti merne er særlig påpasselig. Det kan derfor undertiden lønne sig at angribe allerede i det nautiske tusmørke* periode, fordi fjen dens artilleriild, såfremt han skulle opdage angrebet, på dette tidspunkt endnu ikke er -så virksom som ved fuldt dagslys. Men selv om angriberen undgår, at fjenden for tidligt opdager angrebs styrkerne, er der endnu et farligt problem: Den tid, der gives til at nå de forste mål, må være så rigelig, at forsinkelser ikke medfører, at det tiltagende dagslys overrasker angrebsstyrken endnu i åbent terrain foran de fastsatte mål udsat for fjendens observerede ild.
Angreb i dagslys.
Ofte foretrækkes formiddagstimerne til indledning af et an greb for at kunne disponere over dagslys til fortsættelse af an grebet. Nødvendiglieden af en virksom artilleriforberedelse kan give yderligere et argument for at vælge formiddagstimeme. Angreb i eftermiddagstim erne er antageligt, såfremt det drejer sig om en begrænset aktion eller om at sikre sig en udgangsstilling fo r at natangreb.
Den største ulempe ved at påbegynde et angreb ved dagslys ligger i, at ikke alene går overraskelsesmomentet sandsynligvis tabt; men man må regne med fjendtlige modaktioner, måske end da før eget angreb påbegyndes. Angrebsstyrker og reserver, som i mørke kan bringes frem i forholdsvis sikkerhed, løber i dags lys en risiko for at blive opdaget og udsat for ildoverfald i udgangsstillingerne.
I den konventionelle krigsførelse vil den, der er overlegen i luften og i artilleri, være i stand til at formindske denne fare og vil kunne lade en kraftig, langvarig ildforberedelse forudgå infanteriangrebet, selv med risiko for at overraskelsesmomentet helt eller delvist går tabt.
Hvor muligheden for anvendelse af taktiske atomvåben fore ligger, må med de nuværende udskydningsmuligheder kombineret med den taktiske manøvreide dagslys indtil videre i de fleste tilfælde forudsættes for at sikre tilstrækkelig præcision.
Muligheden for, at modstanderen ved anvendelse af taktiske atomvåben med eet slag tilintetgør eller væsentligt laminer større troppekoncentrationer, opfordrer til at foretage opmareh og ud gangsgrupperinger i ly af mørket og påbegyndelse af angreb i tusmørkets morgenperiode.
Angreb i mørke.
Formålet med natangreb kan være følgende:
— Fortsat opfølgning af resultater opnået i dagens løb,
— Erobring af et vigtigt område oftest med benblik på angrebets fortsættelse ved dagslys,
— At undgå store tab, og Maksimal udnyttelse af overraskelse.
Følgende jorudsætninger er ønskelige:
— Friske, veluddannede styrker,
— Åbent angrebsterrain og
— Begrænsede, let erkendelige angrebsmål.
Angreb i de første nattetimer vælges, når det drejer sig om at holde fjenden under fortsat tryk for at hindre ham i at etablere et nyt forsvar eller om at fange ham under frigørelsesforsøg. Endelig kan et truende fjendtligt natangreb måske bedst imøde gås ved at komme barn i forkøbet tidligt på aftenen.
Angreb i de sene nattetimer vælges, når det først og frem mest drejer sig om at sikre sig udgangsstillinger for videre angreb ved dagslys.
Med forbedringen af de tekniske belysningsmidler, infra- og radarudrustning, dukker om natten nye problemer op for såvel forsvarer som angriber. Disse nye midler giver både fordele og ulemper.
Det kan ikke udelukkes, at fjenden, dersom han råder over artilleri til udskydning af taktiske atomvåben, vil anvende disse mod formodede angrebskoncentrationer selv om natten. Sådanne koncentrationer må derfor, selv om de foregår i ly af mørket, være så kortvarige som muligt.
A. C. B. Vegger, H. T. Havning.
