Yellow Smoke

Major General Robert R. Scales Jr., Yellow Smoke. Rowman & Littlefield Publishers 2003.

Foto: Amazon.com

Yellow Smoke udkom i foråret 2003 men har ikke tidligere været anmeldt på dansk på trods af det forhold, at bogen er et fremragende skrevet og tankevækkende bidrag til debatten om fremtidens krige og kravene til vore dages strategi- og doktrinudvikling. Yellow Smoke er skrevet af en af de fremmeste blandt amerikanske doktrinanalytikere efter den Kolde Krigs Ophør, generalmajor Robert R. Scales, som har valgt denne udgivelse til at markere sin exit fra aktiv tjeneste i den amerikanske hær. Det er således også årsagen til titelvalget, den gule røggranat der markerede, at en officer fra 101 Luftbårne slap uskadt fra slaget om ”Hamburger Hill” i Vietnam. Robert Scales slap helskindet derfra, men fik ikke kastet sin røggranat. Det har han til gengæld gjort nu med en fremragende bog, hvor forfatteren i usædvanlig pædagogisk og kort form fremlægger sin egen analyse af vilkår og kriterier for fremtidens udvikling af især hærdoktrin i ”informationsalderen”. Bogen indeholder en mangfoldighed af skarpe analytiske og militærteoretiske pointer og bør være pligtlæsning for officerer af alle værn, der interesserer sig for aktuel og fremtidig strategiplanlægning, doktrinudvikling og føring, ganske ligesom en bog som Supreme Command – Soldiers, Statesmen and Leadership in Wartime (2002) af Elliot A. Cohen, der anmeldes i næste nummer af Militært Tidsskrift, bør være det..

Yellow Smoke er ikke et traditionelt akademisk værk, idet forfatteren bevidst har meget få litteraturhenvisninger og i stedet gør sig selv, sin erfaring fra en imponerende karriere og sin fortolkning af den militærteknologiske revolution og især den nyere krigshistorie til kilderne. Dette er naturligvis en særdeles risikofyldt øvelse, der åbner sig for at blive kritiseret fra det mere traditionelle akademis side for blot at være et normativt og polemisk indslag i debatten. Intet kunne imidlertid være mere forkert. Bogen er en fremragende analyse af det amerikanske militærs transformation fra industrialder til informationsalder og sætter dermed nogle meget tydelige pejlemærker for de europæiske forsøg på at foretage en tilsvarende transition. Udgangspunktet tages i udviklingen fra den Kolde Krigs manøvrecentrede doktriner, der historisk efter 1. Verdenskrig afløste de ildkraftcentrede doktriner, tilbage til en ildkraftdomineret doktrin med vægt på overlegenhed i indsættelses- og manøvrehastighed primært i den tredje dimension – luftbåren indsættelse og manøvre både strategisk, operativt og taktisk. Det helt afgørende begrænsende element i den militære revolutions teknologiske muligheder for at etablere komplet situationskendskab og -opmærksomhed, ”real time targeting” af højpotente præcisionvåben etc. ser forfatteren i den menneskelige faktor. Der udkræves en dybdeforståelse hos alle førere på alle niveauer af indirekte hensigtsføring. Men føring ved hensigt kræver evnen til at tænke og handle i ”real time” og til at forlade sig på hele spektret af censorer til overvågning af både kampplads og teater. Tiden er ikke længere til metodisk og tidskrævende stabsarbejde, hvor alternative ”courses of action” analyseres. Der skal analyseres og handles i ”real time”. Forfatteren gør sig i denne sammenhæng til talsmand for, at de vestlige militærteoretikere kun er ved den første begyndelse af forståelsen for, hvorledes ”informationsalderens” teknologiske revolution kommer til at påvirke krigskunsten. De er dog kommet tilstrækkeligt langt til at identificere de tre teknologier, der vil have størst inflydelse over i det mindste de næste to årtier: ”stealth”, præcision og information. Forfatteren argumenterer således for, at ”Revolution in Military Affairs” (RMA) blot er ved sin allerspædeste begyndelse.

En væsentlig del af bogen diskuterer herefter den indflydelse, som bl.a. den teknologiske udvikling vil have specifikt for landkrig i en traditionel opdeling af det strategiske, det operative og det taktiske niveau. Forfatteren er dog helt klar over faren ved at fastholde denne begrebslige opdeling, idet en af konsekvenser af strategi og doktrinudvikling i ”informationsalderen” netop er at udviske den.

Forfatteren diskuterer den strategiske afvejning af tidsfaktoren overfor risikofaktoren, i.e. de strategiske beslutninger der nødvendigvis må tages for at afbalancere størrelsen af den styrke, der skal projiceres, overfor den tid, der kræves for at styrke kan ankomme i teatret klar til kæmpe med succes umiddelbart ved ankomst. Denne afbalancering findes altid at være et problem domineret af to faktorer, der nødvendigvis vil gøre præ-emptive strategier til undtagelsen snarere end reglen: på den ene side problemet med asymmetrisk afstand, hvor en out-of-area modstander altid vil have fordelen, og på den anden side problemet med asymmetrisk vilje: den politiske beslutningsproces i et demokrati vil oftest være meget kompleks og tidskrævende, og uanset graden af teknologisk overlegenhed i forhold til en modstander vil det aldrig kunne accellerere politisk og diplomatisk konsensusbygning.

På det operative niveau diskuterer forfatteren meget overbevisende problemet med at afbalancere manøvrecentreret og ildkraftcentreret doktrin i en udvikling, der afgjort synes at favorisere ildkraft. Impulsen til at etablere ildkraftdominerende operative styrker skal balanceres med behovet for at kunne indsætte manøvreenheder med stor mobilitet, tempo og tyngde til at udnytte de midlertidige fordele skabt af ildkraftoverlegenheden. En af forfatterens centrale pointer er, at det kun vil være muligt i fremtiden at retablere en balance mellem manøvre og ildkraft, der tilgodeser manøvre og acceleration af manøvrehastighed over hele kamppladsen, ved at flytte manøvrekampen ind i den tredje dimension, luftmanøvre

Den taktiske analyse er ikke bogens stærkeste side men har nogle gode pointer i diskussionen af mål versus midler, f.eks. det forhold, at tabssensitive vestlige enheder oftest vil miste sine relative fordele ved nærkamp, hvilket taktisk doktrinudvikling bør tage hensyn til.

Bogen afslutter med at opstille ti retningslinier for fremtidens landkrig, som forfatteren opfordrer strategi-, koncept- og doktrinudviklere til at medtænke. Her skal disse ti gode råd blot kursorisk opregnes som appetitvækker:

1.       Forøg operative styrkers mobilitet i hastighed ved at tillade luftprojicering af manøvreenheder til tidlig indsættelse.

2.       Hærstyrker skal projiceres og manøvreres i brigader.

3.       På det operative og taktiske niveau skal der i hovedsagen manøvreres via luft.

4.       Etabler et ”øje der aldrig blinker” over kamppladsen – en konstant, pålidelig, allestedsnærværende and overvældende dominant kamppladsovervågning.

5.       Spred præcisionsteknologi og fordel præcisionsvåben nedad.

6.       Antag en operativ manøvredoktrin baseret på ildkraftdominans og områdekontrol. Manøvre skal støtte ildkraft, hvilket betyder at lineær manøvre og direkte kontrol fremtidigt bliver meningsløs.

7.       Suppler fysisk taktisk opklaring med ubemandet teknisk taktisk indhentning både i luften og på jorden.

8.       Manøvrer med alle våben på lavest mulige taktiske niveau, typisk kompagniniveau, hvor føringskompetencen også delegeres fuldt og helt.

9.       Anlæg en ”klantilgang” til udvælgelse, træning og beredskab, således at indsatte kampenheder altid er samtrænede og modnede over tid.

10.    Forlad den begrænsende værnsfælles (”joint”) tilgang til operationer til fordel for en ny dimension i egentlig værnsinterdependent command and control.

Afslutningsvis skal bogen citeres for en advarsel mod at tro, at udviklingen af det militære instrument overhovedet kan være revolutionær i ordets egentlige betydning. Udviklingen vil altid forme sig i evolutionære spring, hvor det typisk tager en halv generation, i.e. ca. 15 år, for visioner og ideer at modnes og konsolideres til irreversibel ændring. ”Change doesn’t occur until fifty-one percent of the officer corps believes in it” (General William DePuy).

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_132.aargang_nr.3_2003.pdf

Del: