Videreuddannelse Il/Ledere i Polen

Forfatteren har fra september 1995 til juli 1998 opholdt sig i Polen, hvor han
som den første danske officer har gennemgået polsk generalstabskursus ved
Det Polske Forsvarsakademi i Warszawa. Perioden indledtes med et ni
måneders grundlæggende sprogkursus p å akademiets sprogskole, efterfulgt a f
et toårigt studium ved akademiet. I artiklen fortællerforfatteren om det polske
Forsvarsakademi, generalstabskursus og sine oplevelser under det polske
stabskursus. Afslutningsvisforetager han nogle sammenligninger og giver sine
synspunkter på det fremtidige samarbejde i NATO med de polske kolleger.

Foto: Forsvaret.dk

Det Polske Forsvarsakademi
Det Polske Forsvarsakademi ligger Warszawa, men har ført en omskiftene
tilværelse siden grundlæggelsen i 1765. Som institution har akademiet tidligere
ligget i Kiev og under hele 2. Verdenskrig fungerede akademiet i eksil i Skotland.
Siden 1954 har akademiet været beliggende på et stort kasemeområde i den østlige
del af Warszawa i bydelen Rembertöw. Indledningsvis som Generalstabens
Akademi (ASG) ogfra21 MAJ 1990, hvor det blev slået sammen med det tidligere
politiske akademi, som Det Nationale Forsvarsakademi (AON). AON er en
selvstændig myndighed direkte under det polske forsvarsministerium og er
organiseret med en stab og en række afdelinger som vist på organisationsskema
sidst i artiklen (1). Akademiets daglige leder er officer og tillige præsidentudnævnt
professor. Den nuværende er generalløjtnant i det polske Flyvevåben. Akademiets
højeste myndighed er Det akademiske Råd, som er sammensat af en række civile
og militære personer (2). Det er blandt andet rådets opgave formelt at godkende
curriculum, det vil sige godkende det akademiske niveau på undervisningen. På
kaserneområdet er der udover AON garnisoneret en række andre institutioner,
ligesom kommandanten råder over en garnisonsbataljon til løsning af kommandantskabsmæssige
opgaver, samt et større øvelses- og skydeområde. AON er en
personelforvaltende myndighed, dvs. at administrationspersonel og lærerpersonel
er fast tjenestegørende, og skal ikke jobrotere efter f.eks. 3-4 år. Tværtimod kan
personellet sendes “i praktik” i op til 2 år ved en operativ enhed eller myndighed.
AON er en stor institution. Der arbejder i alt ca. 500 militære lærere og
stabspersonel og et næsten tilsvarende antal civile. Hertil kommer så øvrigt
personel på området og den før omtalte garnisonsbataljon, som primært består af
værnepligtige. Som det fremgår af figur 1 kan man bedst sammenligne AON med
et Forsvarsuniversitet med et bredt spektrum af uddannelsesmuligheder relateret til
militæret. Udover de traditionelle militære uddannelser er det muligt at læse f.eks.
management og forvaltning - for civile studerende - og blive magister i flere
humanistiske fag f.eks. international politik, militærhistorie, militærpsykologi, samt
i flere forskellige økonomiske fag. AON undervisningsfaciliteter er hele studieåret
tæt besat fredag - lørdag - søndag med civile studerende som tager forskellige
avancerede videregående uddannelser (3).
AON er bemandet med enuddannelsesplanlægningsafdeling som gennemfører
planlægning af alle kurser på tværs af afdelingerne, som reelt kun stiller kursusledere
og instruktører. Afdelingerne og deres faggrupper er generelt godt bemandet.
En interessant detalje er de “forskerstillinger” som er knyttet til hver faggruppe. Her
kan AON ansætte en officer, der er kandidat til et ph.d. studium og lade ham over
en fireårig periode forske i et emne indenfor militærvidenskab. Kandidatens
vejlederen skal være professor ved akademiet (4) og kandidaten skal udarbejde en
doktorafhandling over et til faggruppen hørende emne (5) på linie med hvad vi
kender fra civile universiteter i Danmark. Doktorafhandlingen har fuld civil
anerkendelse og bliver offentligt forsvaret.
 

Generalstabsuddannelsen
Indledningsvis vil jeg gøre det klart at den polske generalstabsuddannelse, eller
diplomuddannelsen som den bør oversættes til, er en værnsspeciflkvidereuddannelse.
Først i forbindelse med udvælgelsen til tjeneste på generals-/admiralssniveauet
er der mulighed for at gennemføre en værnsfælles efteruddannelse (6).
Diplomuddannelsen er den eneste deciderede militære videreuddannelse (7) en
polske officer kan optages på efter hans fireårige officersgrunduddannelse (OGU).
Eleverne til uddannelsen rekrutteres efter ansøgningsprincippet blandt officerer med
4-8 tjeneste efter OGU og som har forrettet meget tilfredsstillende tjeneste som
kompagnichefer eller i bataljonsstabe (8). Eleverne har en levealder på 25-32 år og
er sædvanligvis premierløjtnanter eller kaptajner. Der afholdes optagelsesprøver og
militærdistrikterne har meget stor indflydelse på, hvem der optages på uddannelsen.
I AON målbeskrivelse for den hærspecifikke diplomuddannelse står bl.a.: ”Målet
for uddannelsen er at forberede en højt kvalificeret kadre til Den tredje Polske
Republiks (Fristats) væbnede styrker. Diplomstudiet i hærføring og hærstabstjeneste
sikrer officererne en generel taktisk-operativ viden, specialviden, samt
humanistisk viden som anses for nødvendig f r at bestride funktioner som chefer
på taktisk niveau (9), samt stabsfunktioner ved troppeenheder og operative
enheder(10). Afgangseleverne erhverver sig kendskab til at organisere og lede
indskolingsprocessen for afdelinger i fredstid, forberede dem til at udføre
kampopgaver og føre dem i væbnede konflikter (krig). Viden og egenskaber
erhvervet under diplomstudiet gør det muligt for afgangseleverne at forstå
opgaverne, såvel i det nationale system, som i allieredes systemer."

Diplomstudiet indledes med et obligatorisk 6-måneders forkursus efterfulgt af
fire semestre a 5 måneders varighed. Forkursus består af et fremmedsprogskursus
i valgfrit fremmedsprog (11), hvorunder eleven skal opnå niveau 1 ud af 3 niveauer
i det valgte fremmedsprog. Hertil kommer et antal timer i grundlæggende
krigshistorie og i “rigspolsk”.
En studieårgang på ca. 100 elever er inddelt i 7 klasser, hvor alle våbenarter er
repræsenteret. Hver klasse har en klasselærer fra den kursusansvarlige faggruppe,
som også stiller en kursusleder, der står for den praktiske gennemførelse af kursus
(12).
Studiet er meget detaljeret planlagt efter devisen; vise, forklare og øve. Et emne
gennemgås indledningsvis i plenum som foredrag, dernæst bearbejdes emnet i
klassen som seminar (13) og slutteligt demonstrerer eleverne at de har forstået
anvendelsen af emnet ved at udnytte den tillærte viden i en øvelse (14). Detaljerede
fagplaner og nøjagtige sammenhængsoversigter er udarbejdet (15).
1. Semester indledes med en række timer i statens sikkerhedspolitik og
grundlæggende krigsteori (16). Der gennemgås en korpsoperation “oppe-fra-ogned”
efter “følg mig”- metoden, som ender på bataljonsniveauet, hvor eleverne så
får lejlighed til at demonstrere den viden de har med hjemmefra. I denne øvelse
inddrages alle de taktiske delfag. Sideløbende hermed gives der et 60 timers kursus
i anvendelsen af Microsoft Office pakken. 2 timer om ugen er der undervisning i
fremmedsprog. I semestret gennemføres fire taktiske udrykningertil terrænet østfor
Warszawa.
2. semester fortsætter hvor 1. slap, men nu skiftes kursusledelsen til faggruppe
taktik. Det taktiske niveau er brigaden og dens kampmåder (17) gennemgås i
forbindelse med en øvelse (opgaverække). I semestret indgår der to større
udrykninger. Indledningsvis en 10-dages udrykning til Mazureme i det nordlige
Polen, hvor der øves kamp i skov- og sørigt terræn efterfulgt af en uges stabs- og
signaløvelse i Zagan i det sydvestlige Polen. I semestret er tyngden - udover taktik -
lagt på uddannelsesplanlægning (18). Desuden skal der afleveres et skriftligt
årsarbejde i selvvalgt emne, som træning til hovedopgaven - diplomopgaven.
Omfanget af dette arbejde er meget individuelt, men svarer nogenlunde til et
øvelsesprojekt på officersgrunduddannelsen.
Efter sommerferien indledes 3. semester med en 14-dages studierejse til et
militærdistrikt. Udlændinge måtte desværre ikke deltage i turen, angiveligt af
hensyn til national sikkerhed. Jeg vurderer nu at de i lige så høj grad skyldtes at man
ikke ville vise den aktuelle standard! 3. Semester er studiets hårdeste. Det taktiske
niveau er divisionen - troppeenheden. Igen arbejdes der med en øvelsesrække
indeholdende en del forberedelsesarbejde og diplomopgaven bør skrives i dette
semester. I semestret afsluttes undervisningen i fremmedsprog, krigshistorie og
terretorialforsvar. Til gengæld startes der undervisning i økonomi og forsvarsøko
nomi, samt føringspsykologi sideløbende med den almindelige militære undervisning.
Faggruppe taktik slutter faget af med at gennemføre en udrykning til Jelenia
Göra i det sydvestlige Polen, hvor der øves operationer med bjergenheder, og hvor
der oven i øvelsen gennemføres en dags praktisk uddannelse i alpint skiløb og
grundlæggende overlevelsesteknik i bjerge (19).
14. semesterkoncentreres der om tre ting: - diplomopgaven, - korpsoperationer
og operativt samvirke mellem værnene, samt - diplomeksamen.
Diplomopgaven skrives færdig og afleveres (20). Diplomopgaven kan i omfang
sammenlignes med hovedopgaven på det danske stabskursus, idet opgaven for en
polsk elev betragtes som hans “kandidatopgave” indenfor netop hans militærvidenskabelige
speciale. Det vil sige at jeg med min hovedopgave som lød: ”Divisionen
i kystforsvars bekæmpelse a f luftlandsætninger ” er polsk kandidat i militærvidenskab
med speciale i bekæmpelse af hiftlandsætninger ved kystforsvar.
Korpsoperationerne gennemføres på samme måde som i de foregående
semestre, idet der dog helt klart vægtes samvirket med de to andre værn. Der
gennemføres en 3-dages udrykning til søværnets operative kommando i Gdynia,
hvor kursus orienteres om søværnets opgaver. Der gennemføres en stabs- og
signaløvelse på AON, hvor eleverne udgør korpsstabenes personel. I de senere år
har der været ekstern deltagelse af elever fra det danske forsvarsakademi,
Führungsakademiet fra Hamburg, den svenske Krigshöjskole og det hollandske
stabskursus. Føringsuddannelsen afsluttes med en stabsøvelse, hvor årgangens
elever besætter alle pladser i en divisionsstab og hvor brigadernes stabe er besat
med elever fra yngste årgang.
Efter at have afsluttet semestret går eleven til diplomeksamen. Det er den
afgørende eksamen og de hidtidige ca. 85 mundtlige eksaminer og standpunktsprøver
har i den sammenhæng kun mindre betydning. Dog skal der opnås et gennemsnit
på mindst tilfredsstillende for at eleven får lov til at gå op til diplomeksamen.
Diplomeksamenbestår af tre faser: Først fremlægger eksaminanden sinhovedopgave
for eksamenskomissionen (ca. 20 min.). Herefter besvarer han spørgsmål fra
diplomopgavens opponent (21) (ca. 20 min.). Herefter får eksaminanden mellem 5 -
10 spørgsmål dækkende hele diplomstudiets pensum. Eleven kan herefter vælge at
bede om en kort pause eller besvare spørgsmålene på stående fod. Denne besvarelse
tager mellem 30 og 60 min. Efter eksaminandens besvarelse er der en lukket
votering, hvorefter eleven meddeles én talkarakter for hovedopgaven (ekskl.
fremlæggelse) og én talkarakter for hele diplomeksamen. Disse to karakterer udgør
sammen med gennemsnittet af alle andre eksaminer og standpunktsprøver
diplomstudentens afslutningskarakter for diplomstudiet.
 

Oplevelser under kursus
Der er relativ stor kulturel og mental forskel på Danmark og Polen, og det er klart
at det har haft en stor indvirkning på nogle af mine oplevelser under stabskursus.
Der er naturligvis mange flere end de her nævnte, men dem som jeg har udvalgt
karakteriserer meget godt de samlede oplevelser under kursus.
Det polske sprog er svært. Da jeg tog til Polen havde jeg ingen baggrund i
Polen eller det polske sprog. Det var derfor lidt af en overraskelse, da jeg måtte
konstatere at min polsklærerinde absolut ikke talte andre sprog end polsk. Det var
altså 900 timers polskundervisning ikke på dansk-polsk, ikke på tysk-polsk, men på
polsk-polsk. Til al held havde polakkerne inviteret min kone til at deltage i kursus.
Det betød, at ikke alene slap jeg for at sidde alene til 6 timers daglig undervisning
på polsk, men at der endvidere var en til at diskutere med på dansk.
Jeg havde hjemmefra søgt et VUT II stabskursus og var blevet stillet et
ækvivalerende kursus i Polen i udsigt. Jeg må indrømme, var jeg blev noget
betænkelig, da vi startede ud med hærspecifik bataljonstaktik, især da det gik op for
mig at man i store træk kan sætte lighedstegn, både for så vidt angår daglig ledelse
og taktisk føring, mellem en polsk bataljon og en dansk underafdeling. I løbet af
kursus blev mere og mere klart at det polske generalstabskursus på AON
hærafdeling ved sammenligning med det danske uddannelsessystem kommer tættest
på anden halvdel af VUT I inkl. operationsmodul og den operative føringsuddannelse
som gennemføres på FAK. Omvendt skal det så siges at når man er den eneste
NATO-officer på AON, som så beslutter at undervisningen i 4. semester skal følge
NATO publikationerne ATP-35 (B) og AJP-1 (A). Ja så ligger der en opgave
forude! At skulle redegøre for NATO-officeremes tanker bag niveaudelingen i
krigsføringen - på polsk - og forsvare NATO doktrin overfor professorer i taktik,
som har beskæftiget sig med det tilsvarende emne i WAPA organisationen i 30 år -
det er en udfordring!
Den daglige undervisning på AON er 0800-1430 (7 x 45 min.). Dvs. man skal
være der 0750for at være klar til eventuelle, instruktioner. Kl. 1430 er der middag
dvs. tre retters menu og tiden til 2200er afsat til forberedelse. Der er ikke mødepligt
til denne forberedelse, men da alle øvelsespapirer inklusive kort er klassificeret til
mindst “FORTROLIGT”, og derfor ikke må Jjernes fra klasseværelset, kan
forberedelse kun gennemføres her. Det betød at jeg ofte kørte frem og tilbage
mellem hjemmet 2-3 gange om dagen.
Der er normalt ingen undervisning lørdag, men mødepligt i klasseværelset 0800
til forberedelse mv. I det hele taget taler man ikke om arbejdstid i Polen (22).
Officeren tjener sit land og har i princippet 24 timers tjeneste i døgnet. Han får
derfor heller ikke økonomisk godtgørelse for natarbejde og tjeneste på lør-/søndage.
Han har normalt tjenestefri i weekenden, men det gælder ikke under studierne på
AON, hvorfor der også kun refunderes en togbillet til hjemmet én gang om
måneden i forbindelse med den månedlige friweekend.
Når man kender til informationsmængden i det danske forsvar forundres man
over den “manglende” interne information i det polske forsvar. Jeg har oplevet at
på mit spørgsmål fredag eftermiddag, om hvornår vi har afmarch mandag morgen
til Wegorzewo på en længerevarende udrykning, at få svaret “Vi kører søndag kl.
0900 - har du ikke hørt det?” Som dansker opleves den polske planlægningshorisont
ofte som meget kort, men jeg kan efter gennemgangen af kursus garantere for, at alt
er detaljeret planlagt. Men blandt andet fordi man har en tradition for ikke at
offentligøre disse planer før det skønnes nødvendigt - ja så gør man det ikke!
Danske officerer på besøg i Polen vil opleve at programmet for et besøg først bliver
offentliggjort ved ankomsten til Polen. Gæsten har jo ikke behov for at kende
programmet før jf. polsk tankegang. Gæsten er “Gud i huset”, og den polske vært
vil tage sig af gæsten fra det øjeblik han lander til det øjeblik han letter igen.
Gæsten har altså ikke behov for at vide noget som helst - han skal bare nyde sit
ophold.
En sjov oplevelse var under et besøg ved et opklaringsregiment, hvor vi under
chefens briefing fik forelagt regimentets krigsopgaver, fordi ingen havde orienteret
ham om de tre udenlandske elevers tilstedeværelse. Under hele kursus havde jeg
ingen problemer med at få adgang til fortrolige og hemmelige oplysninger. Kun når
der var tale om oplysninger, som havde relation til mobiliseringsplanlægning eller
konkrete planer blev jeg bedt om at gå udenfor. F.eks. da præsidenten var på besøg
på AON, og den polske forsvarschef aflagde situationsmelding til præsidenten. Da
fik vi desværre ikke lov til at deltage i seancen. Senere fik jeg selvfølgelig hele
indholdet refereret af klassekammeraterne, men det er en helt anden historie.
Et naturligt spørgsmål er løn. Hvor meget tjener du, hvilke vilkår arbejder du
under, hvilke avancementsmuligheder har du og hvordan bor du? Den polske
officersløn er sammenlignet med danske forhold ikke imponerende, men i Polen er
den, sammenlignet med andre offentligt ansattes løn, bestemt ikke dårlig. En polsk
kaptajn tjener ca. 3.500,00Dkr. om måneden. Af dem skal han betalte skat, husleje
mv. Prisniveauet på almindelige fødevarer er generelt meget lavere end i Danmark,
men priserne på ejerboliger, fjernsyn, køleskabe, PC'ere mv. er næsten på samme
niveau. De polske kollegaers forestillinger om de vestlige officerslønninger er
urealistisk høje, selvom en dansk kaptajn brutto tjener mere end både den polske
forsvarsminister og forsvarschef. Efter at have hørt på disse gisninger i længere tid
satte jeg mig ned og lavede et ærligt eksempel, hvor jeg illustrerede lønniveauet,
prisniveauet og skatteniveauet for en officer i Danmark og gennemgik det for mine
klassekammerater. Samtidig fortalte jeg løst og fast om min opfattelse af en dansk
gennemsnitsofficers levevilkår. Det er klart at hvis en dansk gennemsnits
officersfamilie med to indtægter bor i parcelhus på 120 m2, og og den tilsvarende
polske officer bor sammen med sin arbejdsløse eller meget lavtlønnede hustru og
to børn i en lejebolig (23) på ca. 35m2., så er der stor forskel i levevilkåreme. Alle
mine kollegaer havde bil, farvefjernsyn, video, PC mv. og som én af dem sagde “vi
sulter ikke”. Det de absolut ikke har råd til, det er deres egen bolig, hvorfor de er
afhængige af den militære bolig.
Kendskabet til engelsk blandt de polske officerer bliver bedre dag for dag. Men
alligevel var vi en kerne af “tilfældigt udvalgte” engelsktalende elever og lærere,
som blev beordret til at være tilhørere, hver gang der var udenlandske gæster på
AON, som gav et foredrag på engelsk. Det gav mig mulighed for at høre nogle
meget spændende foredrag af bl. a. den rumænske forsvarsstabschef, den amerikanske
chef for den værnsfælles stab, den danske forsvarschef mv. En af de helt store
oplevelse var en 84-årig polsk videnskabsmand, som efter at have overlevet
Oswiecim (24) havde gjort karriere i London. Han holdt et blændende foredrag om
Polens fremtid i EU og NATO set med erfarne polsk-engelske briller krydret med
sit kendskab til europæisk og ikke mindst polsk kultur.
Jeg oplevede meget sj ældent den diskussion af aktuelle sikkerhedspolitiske eller
forsvarspolitiske emner, som er et positivt element på de danskè videregående
kurser. Holdningen var ganske enkelt; hvorfor diskutere noget man alligevel ikke
har indflydelse på!
En af de helt store oplevelser var at få lov til at være stabschef ved en polsk
panserdivision under en stabsøvelse og gennemføre stabsarbejdet på “dansk” efter
feltreglement III. Og så “vinde” i fuld offentlighed ved den efterfølgende konfrontation
i plenum med modstanderstabens plan - fordi egen divisionsstab, efter justering
af planen, havde taget højde for alle “fjendens” H’er. Oplevelsen er måske især
stor, når det går op for en, at nu taler de polske kolleger pludselig også indbyrdes
om H’er, M’er, plusser/minusser og konfrontation, selvom det burde hedde noget
helt andet på polsk. Så har indflydelsen været der, og når så chefen for AON
operationsafdeling kommer og spørger om man ikke lige kan lave et notat om den
danske operative analysemodel - på polsk - ja så gør det ikke så meget at jeg i den
samme uge blev sat til at skrive 15 sider af fra et taktisk reglement, fordi læreren
ikke mente at jeg havde forstået den polske taktik.
En anden stor oplevelse var at stå på luftværnets officersskole i Jelenia Gora
og læse lærebogsteksterne, som efter østeuropæisk tradition er sirligt malet på
klasselokalets væg, og langsomt erkende, at den undervisningslære de underviser
i på officersskolen reelt kunne være en afskrift fra den danske “Håndbog i
instruktørvirke” - ja så forstår man at forskellen måske slet ikke er så stor endda.
Der bor ca. 50 danske familier i Warszawa. Det er et rigtigt godt antal, fordi det er
lige præcis så mange, at man ikke sidder lårene af hinanden, men på den anden side
holder indbyrdes kontakt. Som officer på generalstabskursus er man speciel i
forhold til de andre danskere. Primært fordi man taler polsk og er elev, sekundært
fordi man ikke er ansat på ambassaden eller er leder af et eller andet firma. De
danske ven- og bekendtskaber jeg knyttede i Warszawa gav mig nogle meget gode
oplevelser. Blandt andet var jeg sammen med 12 andre danskere fra Warszawa i
Moskva for at besøge en dansker, som har alle sine forretninger i Ukraine og
Rusland, men som bor med sin familie i Warszawa. Desuden var de kontakter en
meget god kontrast til den noget indelukkede verden som jeg befandt mig i på
AON.Den litauiske elev på min årgang arrangerede en tur til Litauen for alle udlændinge
og 8 polske officerer. Her fik vi mulighed for at besøge de tre operative
kommandoer i Litauen, ligesom vi blev modtaget af det litauiske forsvarsudvalg. En
stor oplevelse at være medlem af en polsk delegation og høre al den rosende omtale
som dansk forsvar fik, når litauerne fortalte om opbygningen af deres forsvar.
Tilsvarende fik jeg muligheden under besøget hos forsvarsudvalget - på polsk - at
forklare hvorfor dansk forsvar havde en elev på AON, og samtidig understrege at
litauerne sagtens kan benytte sig af det polske tilbud om at uddanne endnu flere
litauiske officerer på AON i fremtiden (25).
Vi var kun tre udlændinge på min årgang, men den samlede flok udlændinge
på AON havde et virkeligt fint sammenhold. Vi var blandt andet gæster hos de tre
kinesiske elever. To tjekker, et par polakker, en litauer, en dansker, en tysker, en
amerikaner og to ungarere oplevede den sydkoreanske elev gennemføre en lektion
for begyndere - på polsk - i kunsten at spise med pinde. Straks melder spørgsmålet
sig; hvad laver en sydkoreansk officer på generalstabskursus i Polen? Svaret er
naturligvis - han lærer om polsk kultur og mentalitet! Hvorfor? Blandt andet fordi
industrigiganten Daewoo har reddet den statslige bilfabrik FSO, som blandt andet
producerer biler af mærket Polonez til det polske forsvar. Læser man lidt om
Sydkorea, finder man også ud af at Daewoo producerer materiel til det sydkoreanske
forsvar, og så har man forbindelsen. Tilsvarende må man ikke tro at det var
tilfældigt at den første tyske elev på AON flyvevåbensafdeling var navigatør, eller
den første franske elev var fra telegraftroppeme, og i dag er konsulent i den polske
afdeling af det franske firma Thompson, som producerer radioer til blandt andet det
polske forsvar.
 

Det fremtidige samarbejde
Hvem er han så den polske officer vi skal til at arbejde sammen med i NATO i
fremtiden?
Han har som minimum en civil eksamen der svarer til studentereksamen eller
en teknisk studentereksamen. Han påbegynder sin militære uddannelse direkte på
officersskolen, somervåbenartsspecifik. Efter 4 års skolegang bliver han udnævnt
til løjtnant. Han kan dog også have gennemføre et ca. 5-årigt magisterstudie som
f.eks. teknisk ingeniør el.lign. Efter 3 års tilfredsstillende tjeneste som delingsfører
bliver han udnævnt han til premierløjtnant. Herefter bliver han anvendt som
næstkommanderende/chef på det laveste niveau. Efter yderligere 4 års tjeneste
bliver han udnævnt han til kaptajn og foretter tjeneste på næstkommende niveau.
Efter 5 års meget tilfredsstillende tjeneste som kaptajn følger udnævnelsen til
major/orlogskaptajn og så fremdeles videre til oberstløjtnant/kommandørkaptajn.
Man kan ikke se på den polske officers uniform, om han er generalstabsuddannet
eller ej, men på hans visitkort vil der efter graden være trykt “dypl.”, hvis han er
generalstabsuddannet.
Den polske officer på det aktuelle niveau vil besidde gode analytiske evner og
have en høj grad af ansvarsfølelse overfor pålagte opgaver. Han vil være god til
planlægning og have meget gode faglige evner inden for sit speciale (våbenart). Han
vil forvente at få klare direktiver og opgaver. Hans svage punkt sammenlignet med
en dansk stabsofficer vil være evnen til anvende eget initiativ og fantasi i sin
opgaveløsning, samt at påtage sig ansvaret for en individuel opgaveløsning. Han vil
forvente at blive ledet, styret og kontrolleret ofte i detaljer under sit stabsarbejde.
Det er altså indenfor dette område vi skal sætte ind for at få mest muligt ud af den
kommende medarbejder og kollega.
I Polen har jeg haft lejlighed til at arbejde sammen med kollegaer fra Tjekkiet
og Ungarn og min helt klare vurdering er - selvom sammenligningsgrundlaget er
meget spinkelt - at den polske officer er væsentligt bedre funderet til samarbejdet
i en NATO stab end kollegaer fra de to andre lande.
 

Afslutning
Jeg valgte at slå til på et meget utraditionelt tilbud, da jeg søgte om at komme på
VUT II/L. Jeg har bestemt ikke fortrudt beslutningen om at tage til Polen.
Indrømmet der har været dage, hvor jeg har stået på 3. etage af hovedbygningen på
AON, og kigget ud over skovene og tænkt “Hvad f .....laver jeg egentlig her”, men
omvendt har generalstabskursus budt på en lang række spændende og utraditionelle
oplevelser. Jeg har fået et godt netværk, et indgående kendskab til Polen, polsk
forsvar, polsk kultur og mentaliteten i det polske forsvar. Et netværk og kendskab
som jeg glæder mig til at anvende i fremtiden både herhjemme og forhåbentligvis
i Polen.
Hvis der blandt læserne skulle være spørgsmål som man gerne vil have besvaret
eller ønsker oplysninger om Polen, eller - på nydansk - “links” til oplysninger om
f.eks. Szczecin, mv. så er man meget velkommen til at kontakte undertegnede på
Forsvarsakademiet.
 

 

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidskrift_127_aargang_nov.pdf

 

Noter
1. Sideordnet med AON råder det polske forsvarsministerium over tre andre
akademier: Det tekniske akademi i Warszawa (WAT) som uddanner ingeniører
indenfor f.eks. teknikum, bygning og kemi/eletronik. Det lægevidenskabelige
akademi i Lodz (WAM), hvor alle læger/tandlæger til det polske forsvar
studerer. Og endelig over Flådens Akademi i Gdynia (AMW), hvor alle flådens
højere uddannelsesaktiviteter er samlet under én paraplyorganisation. Her
uddannes alle søofficerer, skibsbygningsingeniører mv. til flåden brug.
2. En personkreds fra undervisningsministerium, forsvarsministerium, udvalgte
elever og professorer fra andre universiteter.
3. Priorites meget højt, da kursusafgifterne indgår i AON budget som indtægt.
4. Godkendt af det statslige professorråd, som også godkender alle civile
professorer ved de civile universiteter.
5. Emnerne er virkeligt meget forskellige og spænder over f.eks. “Divisionens
forsvarskamp” via “Kamppladsens vilkår og deres effekt på den værnepligtige
soldat” til “Markedsøkonomiens indflydelse på Det Nationale Forsvars
fremtidige budgettering”.
6. En uddannelse for oberstløjtnanter, oberster og kommandører, som står umiddelbart
før tjeneste som divisionschefer, flotillechefer, eskadrillechefer,
afdelingschefstillinger i de operative stabe eller Generalstaben. Der findes en
strategisk-operativ linie og en logistik linie.
7. Uddannelsen har civil anerkendelse og til sammenligning er f.eks. dyrlægestudiet
også en diplomuddannelse.
8. Eller tilsvarende i de andre værn. Underafdelingsbegrebet skal man være meget
varsom med at anvende, da en underafdeling i Polen kan være alt fra gruppestørrelse
til en bataljon.
9. Bataljon, regiment og brigade.
10. Selvstændige brigader, divisioner og korps.
11. Engelsk skal fra 1998 beherskes på niveau lved indtræden på studiet og af
øvrige fremmedsprog kan der vælges mellem russisk, ukrainsk, tysk og fransk.
Hvis eleven allerede behersker et fremmedsprog flydende kan han gå til
tolkeeksamen og perioden er i realiteten studiefri.
12. Kursus er centralt planlagt af AON kursusafdeling, som står for alt vedr.
timeplan, lokaletildeling, eksterne forelæsere (meget få - næsten alt klares
indenfor AON egne rækker) mv., hvorimod kursuslederen varetager den
daglige gennemførelse af kursus.
13. Jf. definitionen på “seminar” skulle elever og lærere mødes i fri diskussion. Det
jeg reelt har oplevet er en stærkt lærerstyret kontrol af elevernes forberedelse
til den enkelte lektion.
14. I dansk uddannelsesteminologi vil vi nok anvende begrebet “opgavesæt”.
15.1 løbet af studiet oplevede jeg kun én gang at en forelæser ikke dukkede op, og
to gange blev der byttet rundet på to lektioner. Resten kørte jf. den detaljerede
semesterplan, som blev udleveret på semestrets første dag.
16. 44 timers krigskunst omfattende en analyse af udviklingen i krigsføringens
principper fra Hannibal til ATP-35 (B).
17. Brigaden er en afdeling og kæmper ved kampmåder.
18. Der er afsat en uge til i gruppearbejde at udarbejde en fuldstændig plan for en
panserinfanteribataljons ophold i skydelejr og til at skrive en brigades
uddannelsesdirektiv.
19. Vi havde desværre 5 graders varme og absolut ingen sne.
20. En godkendt diplomopgave er en forudsætning for at blive indstillet til
diplomeksamen. Opgaven skal derfor også skrives på polsk.
21. Normalt en lære fra den faggruppe, hvortil emnet er relateret. Vejlederen
bedømmer ikke opgaven, men godkender den til eksamen.
22. Det gælder ikke kun ifm. skoletjeneste, men også ved almindelig geledtjeneste.
23. En polsk officer har krav på adgang til en lejlighed som han i øvrigt beholder
til sin dødsdag og som familien herefter arver. Da ventetiden på ledige
lejligheder i de store garnisonsbyer som f.eks. Warszawa er op til 10 år er dette
klart med til at besværliggøre mobiliteten af den polske officer.
24. Kendes måske bedre under den tyske betegnelse “Auschwitz”.
25. I den forbindelse er det vigtigt at huske på de historiske polsk-litauiske
forbindelser.

Litteraturliste

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.