United States Africa Command

inspirationen til denne artikel kom første gang under forfatterens deltagelse i en factfinding i Kenya på vegne af Forsvarskommandoen i september 2007, hvor bla. den amerikanske forbindelsesofficer til det kenyanske militær blev interviewet. AFRICOM blev omtalt under en lang række møder, og der var i det hele taget stor fokus på netop USA's rolle i Afrika fra afrikansk side.

Denne artikel vil give en introduktion til den nye amerikanske enhedskommando, AFRICOM, herunder beskrive dens definerede opgaver, dens organisation og vurdere kommandoens muligheder som værktøj for den amerikanske regering samt vurdere betydningen af kommandoen for Danmark.

Baggrund

USA har siden 2. verdenskrig defineret sig selv som en supermagt, og har derfor også haft behov for at have et stort forsvar for der skal kunne følge begivenheder og have mulighed for at deployere styrker globalt. For at understøtte behovet har USA anvendt en række Combatant Commands med konkrete geografiske ansvarsområder, typisk beskrevet i amerikansk forståelse som Theatre Commands. Disse kommandoer kan skabe kontakt og efter omstændighederne, ved tilførsel af militære styrker, gennemføre militære operationer på det strategisk-operative niveau (Theatre Strategy). Betydningen af de enkelte Commands har vekslet gennem de sidste 50 år ift., hvor der aktuelt var en krise, som havde den amerikanske bevågenhed. Central Command’s (CENTCOM) øgede betydning gennem de sidste femten-tyve år er et eksempel herpå. CENTCOM kom især frem i lyset under operation Desert Storm, som blev gennemført af CENTCOM sammen med de allierede styrker.

Det amerikanske forsvar har med disse erfaringer i foråret 2007 lanceret en reorganisering af de militære enhedskommandoer mhp. at lave en enhedskommando for det afrikanske kontinent i stedet for som indtil nu at have fordelt Afrika på tre forskellige enhedskommandoer[2]. Den nye kommando hedder African Command (AFRICOM) og har indtil september 2008 midlertidig base i Stuttgart i Tyskland. Det er endnu ikke afklaret, hvor AFRICOM skal placeres på det afrikanske kontinent, men placeringen forventes at få stor betydning både for afrikanske lande og andre partnere, særligt for den region, hvori kommandoen placeres.

Afrika har i løbet af de sidste ca. 10 år gradvist fået større strategisk betydning for USA både som råstofleverandør og som muligt arnested for transnational terrorisme[3]. Desuden er det blevet klart for USA, at Kina har fået en stor indflydelse på afrikanske forhold, som muligvis kan bruges aktivt ift. at stække USA i FN og andre internationale organisationer eller til at promovere egne dagsordner ved at have sikret sig en potentiel opbakning fra et større antal afrikanske lande[4]. USA har bl.a. som følge af forholdene i Mellemøsten forsøgt at sprede sin afhængighed af olieimport. Her spiller Afrika en stadig større rolle, og det er CIA’s vurdering, at Afrika vil stå for ca. 25 % af al olieeksport til USA inden 2015[5], og dermed klart overgå Mellemøsten. Derfor kan USA ikke leve med at have tre militærkommandoer som deler Afrika og alle behandler Afrika som et marginalområde.

Endvidere har der i de sidste to amerikanske nationale sikkerhedsstrategier været et stadigt stigende fokus på at engagere sig i svage stater for at undgå at disse bliver til fejlslagne stater.

Opgaver for AFRICOM

De foreløbige opgaver for AFRICOM kan overordnet deles i to: De løbende opgaver og opgaver, der planlægges på og kan iværksættes ved behov. AFRICOM skal være bemandet til at kunne lede både de løbende og planlagte operationer inden for en række områder[6]. De løbende opgaver består af:

·         Støtte til opbygning af sikkerhed.

·         Støtte til stabiliserings- og genopbygningsoperationer.

·         Kapacitetsopbygning ved partnere.

·         Gennemførelse af sikkerhedssektorreformer.

·         Opbygning af militær professionalisme.

·         HIV/AIDS bekæmpelse.

·         Humanitære operationer, støtte ved naturkatastrofer.

·         Bilateralt militært samarbejde.

Figur 1: AFRICOMs ansvarsområde pr. 01. oktober 2008.[7]

De opgaver som AFRICOM skal kunne planlægge og lede, men som ikke indgår i de løbende operationer er:

·         Non-combattant evacuation operations (NEO).

·         Støtteoperationer (humanitære operationer).

·         Krigen mod Terror.

·         Generel militær planlægning af mulige operationer og gennemførelse af disse.

De officielle papirer om AFRICOM understreger, at AFRICOM ikke skal løse alle ovenstående opgaver alene, men derimod skal indgå i en balance med Department of State og USAID. Det interessante er så, hvordan det amerikanske forsvarsministerium kommer til at virke sammen med to myndigheder, der er betydeligt mindre mht. bemanding og muligheder for at løse opgaver selv[8].

Der er da heller ikke tale om, at de traditionelle development agencies og Department of State skal opsluges af Department of Defence, men der vil være langt mere personel og flere ressourcer til rådighed for AFRICOM end de tilsvarende samarbejdspartnere i de andre agencies. Det er derfor også et åbent spørgsmål, hvordan de mindre agencies vil kunne bemande og give modspil til AFRICOM, der har behov for temmelig mange civile eksperter i sin organisation. I øjeblikket bruger det amerikanske Forsvarsministerium ca. 250 Mio. dollars årligt i Afrika af eget budget, og til sammenligning bruger resten af den amerikanske stat ca. 9 Mia. dollars årligt. For at sætte det i kontekst, kan det nævnes at det danske forsvar ikke har et fast overslag på forbruget i Afrika, men det udgør en mindre del af den afsatte pulje til sikkerhedssamarbejde[9]. DANIDA og Udenrigsministeriet bruger mellem 4 og 5 Mia. kroner pr. år i Afrika[10]. Det skal dog hertil nævnes, at der er en del finansielle poster under USAID og Department of State’s bevilling, som, set med danske øjne, reelt er sikkerhedssamarbejde eller direkte militær støtte til enkeltlande[11]. Der drives også flere programmer, der sigter på opbygning af afrikanske kapaciteter til terrorbekæmpelse og fredsstøttende indsats med personel fra Forsvarsministeriet eller private sikkerhedsfirmaer[12]. Derfor er den amerikanske indsats, samlet set, i Afrika ganske betydelig, om end måske ikke proportional ift. USA's størrelse og kapacitet.

Når man ser på den ovenfor listede opgaveportefølje, så virker de permanente opgaver ikke aggressive og truende, og det burde de heller ikke gøre i en afrikansk kontekst. Faktisk viser de listede permanente opgaver egentlig en vigtig erkendelse af nogle af de problemer, som en række afrikanske lande slås med. De afrikanske organisationer nævnes ikke specifikt i de enkelte opgaver, hvilket kunne indikere at der er mere fokus på de enkelte valgte partnere frem for organisationerne. Såfremt det er tilfældet, er det en uheldig prioritering, da de fleste afrikanske lande tilskriver både African Union og de sub-regionale aktører stor værdi, hvorfor en tillidsskabende indsats med kapacitetsopbygning naturligt også bør orientere sig mod organisationerne. Denne tolkning kunne pege på en højere vægt på at finde råstof- og ressourcestærke partnere end generel støtte til afrikansk kapacitetsopbygning i den nuværende policy fra det Hvide Hus. Det vurderes dog, at AFRICOM vil være i stand til både at kunne levere støtte bilateralt og til diverse organisationer, såfremt det politiske direktiv tilsiger det.

AFRICOM arver tillige nogle igangværende operationer[13], som bedst kan ses ift. nogle af de ad hoc opgaver, som er beskrevet ovenfor. Combined Joint Task Force Horn of Africa (CJTF HOA) og Trans-Sahara Counterterrorism Initiative, der begge i hovedsagen fokuserer på at støtte enkeltlande opbygning af kapaciteter til terrorbekæmpelse, og gennemfører egen terrorbekæmpelse. Særligt CJTF HOA har også påtaget sig andre opgaver i det østlige Afrika, som (også) ses som en del af AFRICOMs kommende opgaver. CTJTF HOA har både arbejdet med støtte til kapacitetsopbygning, generel indsættelse i støtteoperationer og gennemført CIMIC relaterede opgaver. Desuagtet er det, særligt i Afrika, indsættelsen, som en del af Krigen mod Terror, der tiltrækker sig opmærksomheden. Særligt CJTF HOAs rolle i Somalia og generelt ift. mulig radikalisering inden for islam har været med til at give et billede af USA, som en aktør der ensidigt forfølger egne mål, og som ikke tager særligt højde for den ofte delikate balance, der er i de lande, som er multireligiøst sammensat, som f.eks. Kenya, Nigeria, Etiopien, Sudan osv.

Denne del af ”arven” til AFRICOM giver sværere startbetingelser ift. at blive set som en troværdig og neutral støtte til det afrikanske kontinent. Derfor kunne AFRICOM med fordel forsøge at dreje fokus på de egentlige opgaver, som kommandoen er blevet pålagt i perioden frem til oktober dette år, hvor AFRICOM skal overtage det fulde ansvar for kontinentet. Når øjet løber over listen med opgaver og mulige opgaver, kan det konstateres, at AFRICOM ikke kun kan være et hovedkvarter med satellitter, for en del af opgaverne kan ikke løses uden at have mandskab i området. Hvis AFRICOM ikke skal have egne manøvreenheder, men ”blot” være et hovedkvarter, som allokerer styrker efter behov må det forventes, at det mandskab, der skal arbejde i forskellige områder af Afrika, tillige har været igennem en eller anden form for uddannelse og træning i lokale forhold,

Netop de mange forskellige initiativer og sammenblandingen af udviklingsstøtte og militære/sikkerhedsrelaterede programmer har skabt en vis skepsis over for AFRICOM i de afrikanske lande[14]. Dette er blevet yderligere styrket af det amerikanske fokus på at videreføre kampen mod terror i Afrika, som f.eks. ved de militære operationer på Afrikas Horn og terrorbekæmpelsesprogrammerne i Saharas periferi.

Samlet set peger det på, at Danmark som partner og allieret med USA naturligt bør orientere sig ift. USA i Afrika, uagtet at vi har områder, hvor samarbejde vil være svært grundet en forskellig opfattelse af begrebet udviklingsstøtte.

Opbygning af AFRICOM

Opbygningen af AFRICOM er helt anderledes ift. de eksisterende Combatant Commands. Det er der naturligvis en række årsager til. Først og fremmest tyder opgaverne for den nye kommando ikke på, at USA skal bruge en organisation, som ikke skal fokusere på kampoperationer i samme omfang som f.eks. CENTCOM. Dernæst skal den mængde læring som USA's operationer siden 911 har givet ikke underkendes. USA's forsvar er meget dygtige til at behandle og analysere ”Lessons Learned”. Det tager naturligvis et stykke tid at implementere dem i en organisation med 1,3 mio. medarbejdere. Læringen sammenholdt med de definerede opgaver peger i høj grad på en organisation, der på alle niveauer kan arbejde i det fulde spektrum[15]. Derfor virker den struktur, der ses på figur 2, med et stort civilt element på sin vis også ret logisk.

Den overordnede struktur i AFRICOM bliver formodentlig en to-deling af selve hovedkvarteret med et ”Main-Headquarters” et sted i Afrika og et ”Reach-back Headquarters” i Europa, hvor den største del af personellet vil sidde til hverdag. Under selve hovedkvarteret er der en række forbindelsesled og ”kapacitetshold”, som er organiseret i to niveauer under hovedkvarteret[16]. AFRICOM vil oprette op til fem Regional Integration Teams, som skal koordinere indsatsen med den enkelte Offices of Security Cooperation, som er til stede i enkelte lande. Derudover skal Regional Integration Teams også, efter omstændighederne, være link både til de regionale afrikanske organisationer og evt. internationale organisationer til stede i regionen. Det er ideen, at der skal være et Office of Security Cooperation i så mange lande som muligt. Dette Office of Security Cooperation skal varetage den direkte koordination med den amerikanske ambassade i det pågældende land. USA arbejder med et begreb, som kaldes Country Team. Det dækker over den samlede stab ved en ambassade, både attacheer og civile ledet af ambassadøren. Ambassadøren er fortsat øverste amerikanske myndighed i fredstid. I praksis vil de fleste Offices of Security Cooperation formentlig være placeret på eller ved de amerikanske ambassader. Department of State, som ambassaderne i de enkelte lande refererer til har ikke en regional organisation til at koordinere mellem ambassaderne, hvorfor der ikke umiddelbart kan peges på, hvem der vil være den ansvarlige koordinationspartner for AFRICOMs regionale hold.

Figur 2: AFRICOMs overordnede organisation.[17]

Men hvor mange mennesker drejer det sig egentlig om? Et forsigtigt bud, vil være en bemanding på ca. 2000-2500 bare i hovedkvartersstrukturen bestående af både civile og militære. Endvidere er CJTF HOA i øjeblikket bemandet med ca. 1900 civile og soldater[18].

Man kan så med rette spørge, hvor er de udførende led, for indtil videre er der jo kun listet hovedkvarterer og koordinationselementer? Det amerikanske forsvar er p.t. engageret mange steder, og er temmelig presset mht. rotation af mandskab og slitage, hvorfor AFRICOM indledningsvis kun skal have en ”fast” manøvreenhed”, nemlig CJTF HOA. Øvrige enheder vil tilgå ved behov, og de vil blive trukket fra USA eller andre theatres rundt om i verden. Det skal så også pointeres, at det vil være muligt at sammensætte træningshold fra AFRICOMs hovedkvarter, men ikke at stille egentlige enheder.

Da CJTF HOA er eneste egentlige enhed, bliver det ekstra vigtigt for AFRICOM, at demonstrere CJTF HOAs evne til at understøtte hele paletten af opgaver, som AFRICOM skal løse.

Et interessant aspekt ved den måde, som AFRICOM er opbygget på, er at der er nogle paralleller til den nye doktrin for counter-insurgency. Ved tilførsel af kampenheder vil AFRICOM reelt være i stand til over det meste af kontinentet at kunne stille en komplet organisation til at støtte en host-nation i gennemførelse af counter-insurgency. Endvidere vil AFRICOM over tid, såfremt hyppigheden i rotationer kan holdes i ave, være en enorm vidensbank om lokale forhold i Afrika, som kan supplere (måske udkonkurrere?) den viden som p.t. er forankret i Department of State og USAID.

Hvis AFRICOM får den ønskede struktur, vil USA have etableret et ganske finmasket net ud over Afrika for så vidt angår militær tilstedeværelse uden at der er tale om en massiv tilstedeværelse. Det vil være en organisation, som er meget fleksibel og kan skræddersyes til mange forskellige typer opgaver. Det stiller naturligvis store krav til uddannelsesniveauet hos den enkelte og ditto krav til vidensudveksling og samarbejde med andre myndigheder og ikke mindst partnere og allierede. Alene denne evne til at kunne samle viden, taler for at samarbejde i muligt omfang med AFRICOM, set med danske øjne.

Et dansk perspektiv på AFRICOM

Danmark har i øjeblikket en ret overskuelig militær tilstedeværelse på det afrikanske kontinent, hvor vi hovedsagligt er engageret i fredsstøttende operationer[19] og koalitionsoperationer[20]. Der er dog også en bevægelse i det det danske forsvar inden for støtte til kapacitetsopbygning. Indtil nu har der været en dansk officer stationeret på et Centre of Excellence i Mali og tilrejsende personel har deltaget i enkeltaktiviteter som f.eks. RECAMP[PDT1] [21]og doktrinudvikling for African Stand-by Force. Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet har i løbet af de sidste ca. to år undersøgt mulighederne for at udvide det danske militære engagement i Afrika med permanent støtte til de afrikanske organisationer. Hvorvidt forsvaret rent faktisk engagerer sig i større antal i Afrika er endnu uafklaret. Der er dog meget der tyder på, at Forsvaret kommer til at følge det stigende krav fra politisk hold om øget engagement i Afrika. Udenrigsministeriets nye Afrika strategi antyder også, at det nuværende Afrika for Fred Program bliver fortsat og udvidet i omfang og ressourcer efter 2009 [22].

Danmark er ikke en stor aktør og donor i Afrika, men ift. vores størrelse, så har Danmark en relativ stor indflydelse og et godt ry fra vores deltagelse i div. fredsstøttende operationer. Endvidere har Danmark ry for ikke at være stort nok til at have en egen agenda, der forfølges på bekostning af de støttede lande, hvorfor perceptionen i nogle afrikanske lande er, at Danmark (sammen med resten af Skandinavien) er troværdige donorer. Dette kunne pege på, at Danmark skal holde en vis afstand til AFRICOM, hvis vi engagerer os i betydeligt omfang i en af de afrikanske regioner, evt. prøve at finde fælles fodslag med vores skandinaviske naboer. Det synes dog for nærværende svært, da særligt Norge følger deres egen dagsorden, der virker svær at forene med en balanceret dansk tilgang, der vil fokusere på både sikkerhed og udvikling. Der kan være et perspektiv for samarbejde med Sverige, der synes at følge nogle af de samme retningslinier som Danmark, idet Sverige dog hovedsagligt vil fokusere på politiområdet.

Det er også muligt at koble sig tættere på de andre EU lande, der er aktive i den region, som Danmark vælger. Danmark har allerede nu et godt samarbejde med de andre EU lande inden for udviklingsområdet, og en afskaffelse af EU forbeholdet vil uundgåeligt åbne op for en diskussion af et tættere samarbejde inden for opbygning af militær sikkerhed i Afrika.

Uanset hvor Danmark vælger sit ståsted, så er AFRICOM ikke til at komme uden om, og da Danmark allerede nu er en (vigtig) samarbejdspartner for USA, bør vi naturligvis også som minimum følge med i, hvad AFRICOM vil og gør i Afrika. Det kan endvidere anføres, at hvis Danmark er skeptisk over for AFRICOMS ageren i Afrika, så er det næppe en løsning at kappe samtlige bånd til kommandoen og undsige den for at stå i bedre lys ved de lande, som vi støtter, da det næppe kan siges at understøtte en dansk profil, der fokuserer på dialog. Endvidere skal dansk–amerikansk samarbejde også ses uden for en afrikansk kontekst.

Danmark bør med andre ord være repræsenteret i AFRICOMs organisation, så vi kan påvirke udviklingen sammen med de af vores (europæiske) partnere, som formodentlig vil vælge samme tilgang til AFRICOM[23]. Altså bør dansk tilstedeværelse i AFRICOM være en selvfølge, hvis dansk forsvar har en snitflade i Afrika med AFRICOM, fuldstændig som det gælder med dansk tilstedeværelse i andre amerikanske Combatant Commands. Vi skal dog også være bevidste om forskellene i vores måder at sammenholde udvikling og sikkerhed på, da USA har mere militært fokus i deres udviklingsprogrammer, hvor vi holder f.eks. bilaterale militære samarbejdsaftaler ude af vores udviklingshjælp og særlige programmer under Udenrigsministeriet.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_137.aargang_nr.1_2008.pdf

Kilder

www.AFRICOM.mil AFRICOMS website, hvor grundlæggende viden af FAQ’s er hentet. Access dato 10. december 2007.

http://www.hoa.centcom.mil/ CJTF HOAs website. Access dato 7. februar 2008.

Mcfate, Sean :”U.S. Africa Command: A New Strategic Paradigm?” fra Military Review January-February 2008, p.10-21.  10. januar 2008.

Berschinski, Robert G. :”AFRICOM’s Dilemma: The “Global War on Terrorism”, “Capacity Building”, “Humanitarism” and the Future of U.S. Security Policy in Africa. U.S. Army War College.  2007, http://www.strategicstudies­institute.army.mil­/pubs/people.cfm?q=679 , Access dato 15. januar 2008.

Malan, Mark, “AFRICOM: A Wolf in Sheep’s Clothing?”  høring af talsmanden for Refugees International I den amerikanske kongres 1. august 2007. www.senate.gov/~foreign/testimony/2007/MalanTestimony070801.pdf access dato 27. januar 2008.

Oakley, Robert B. and Casey jr., Michael :”The Country Team: Restructuring America´s First Line of Engagement” fra Joint Forces Quarterly, issue 47, 2007, p. 146-154. http://www.ndu.edu­/inss/Press/jfq_pag­es/editions/i47/32.pdf , Acces dato 28. december 2007.

Ploch, Lauren :”Africa Command: U.S. Strategic Interests and the Role of the U.S. Military in Africa” CRS report for Congress, updated December 7, 2007. http://smallwarsjournal.com/blog/2007/08/print/focus-on-us-africa-command/ , Access dato 15. januar 2008.

Pham, J. Peter :”Getting AFRICOM Right” World Defence Review 15 februar 2007,       http://worlddefensereview.com/pham021507.shtml , Access dato 8. oktober 2007.

Pajibo, Ezekiel :” AFRICOM: Wrong for Liberia, Disastrous for Africa” artikel fra Foreign policy in Focus af 26. juli. http://www.fpif.org/fpiftxt/4427 , Access dato 8. oktober 2007.

Johnson, Scott :”Taking the War on Terror to Africa”, Newsweek International 17. September 2007. http://www.newsweek.com/id/40797/output/print , Access dato 8. oktober 2007.

Leder fra netavisen Leadershipnigeria :”Nigeria: Stop Africom” af 28. september. http://allafrica.com/stories/200709280143.html , Access dato 8. oktober 2007.

To artikeluddrag fra tyske aviser samlet af fredsforskningsinstituttet ved Kassel universitet :”AFRICOM: USA mit neuem Militärkommando in Afrika präsent” og ”Kriegsplanung für Afrika”, http://www.uni-kassel.de/­fb5/­frieden/regionen/Afrika/africom.html , Access dato 8. oktober 2007.

Pham, J. Peter : ”Next front? Evolving United States- African Strategic Relations in the ”War on terrorism” and Beyond” artikel fra Comparative Strategy nr. 26-2007 p. 39-54. Access dato 26. juni 2007 via EBSCO.

Pike, Dan: “US Defence Policy and AFRICOM”, præsentation givet af Director, Office of the Secretary of Defense, African Affairs på Humanitarian Development Summit i Nairobi 17-19. oktober 2007,http://www.hdpsummit.org/hds/events­/hdsn07/seminars/pe­acekeeping­/afri­com.pdf ,Access dato 10. januar

http://www.um.dk/da/menu/Udviklingspolitik/FaktaOgTalOmBistand/BistandIH... Danmarks Udenrigsministerium, hvor oplysninger om dansk bistand er hentet. Access dato 7. februar 2008

Danmarks Afrikastrategi, august 2007.  http://www.um.dk/da


[1] Benævnes efterfølgende AFRICOM

[2] EUCOM (European Command), CENTCOM (Central Command) og PACOM (Pacific Command) se figur 1.

[3] Mcfate, Sean :”U.S. Africa Command: A New Strategic Paradigm?” fra Military Review January-February 2008, p.10

[4] Der er tradition for at afrikanske lande forsøger at stemme sammen i f.eks. FN.

[5] Ploch, Lauren :”Africa Command: U.S. Strategic Interests and the Role of the U.S. Military in Africa” CRS report for Congress, updated December 7, 2007, p.13 f.

[6] Pike, Dan: “US Defence Policy and AFRICOM”, præsentation givet af Director, Office of the Secretary of Defense, African Affairs på Humanitarian Development Summit i Nairobi 17-19. oktober 2007,

[7] Pike, Dan: “US Defence Policy and AFRICOM”, præsentation givet af Director, Office of the Secretary of Defense, African Affairs på Humanitarian Development Summit i Nairobi 17-19. oktober 2007,

[8] USAID har ca. 3.000 amerikansk ansatte og ca. 5.000 lokalt ansatte til, sammen med Department of State, at forvalte en støtte på ca. 29 MIA dollars. Department of State har ca. 19.000 ansatte og ca. 31.000 lokalt ansatte. US Department of Defence har til sammenligning ca. 1.3 MIO ansatte til at forvalte ca. 441 MIA dollars.

[9] Et forhold der dog må forventes ændret, hvis/når Forsvaret engagerer sig fuldt i støtte til kapacitetsopbygning.

[10] Udenrigsministeriet.

[11] F.eks. indgår et begreb som Foreign Military Financing med ca. 4½ Mia. dollars årligt under udviklingsstøtte lige som træning og uddannelse af officerer fra 3. verdenslande også ses som udviklingsstøtte. Det er et program som giver gunstige lån til køb af amerikansk militær udstyr for ikke kapitalstærke lande.

[12] Her tænkes på ACOTA (African Contingency Operations Training and Assistance Program), GPOI (Global Peace Operations Initiative).

13 Berschinski, Robert G. :”AFRICOM’s Dilemma: The “Global War on Terrorism”, “Capacity Building”, “Humanitarism” and the Future of U.S. Security Policy in Africa. U.S. Army War College.  2007p. 9 ff.

[14] Malan, Mark, “AFRICOM: A Wolf in Sheep’s Clothing?”  høring af talsmanden for Refugees International I den amerikanske kongres 1. august 2007, p. 1f.

[15] Mcfate, Sean :”U.S. Africa Command: A New Strategic Paradigm?” fra Military Review January-February 2008, p. 15

[16] Ploch, Lauren :”Africa Command: U.S. Strategic Interests and the Role of the U.S. Military in Africa” CRS report for Congress, updated December 7, 2007, p.9f.

[17]  Pike, Dan: “US Defence Policy and AFRICOM”, præsentation givet af Director, Office of the Secretary of Defense, African Affairs på Humanitarian Development Summit i Nairobi 17-19. oktober 2007,

[19] Der er p.t. danskere i UNMIS (Sudan), UNMIL (Liberia), MONUC (Congo), UNMEE (Etiopien-Eritrea) og MINURSO (Vestsahara)

[20] Task Force 150

[21] Reinforcement of African Peace-keeping Capacities. Et fransk initieret program, der skal støtte og uddanne særligt de afrikanske sub-regionale organisationer ved afholdelse af seminarer og øvelser.

[22] Danmarks Afrika strategi p.27

[23] Her tænkes især på UK, NL, CAN og formodentlig Frankrig.

 

Litteraturliste

Del: