Udsendte soldaters oplevelse af nogle ledelsesmæssige forhold

Indledning og sammenfatning
Institut for Militærpsykologi (IMP) har gennem de seneste 10 år stået for den såkaldte Opfølgningsundersøgelse, der rutinemæssigt foretages af holdudsendt personel et halvt år efter hjemkomst fra international mission. Undersøgelsen består af et spørgeskema vedr. forhold under udsendelse og efter hjemkomst samt belastningsreaktioner og oplevelser på tidspunktet omkring skemabesvarelsen.
De indsamlede data fra i alt 13.611 personer udsendt med hold viser, at der er variationer i forskellige personelgruppers oplevelser af indtryk under udsendelse og efter hjemkomst. I denne artikel har formålet været at belyse de variationer som ses mellem konstabelgruppen, sergentgruppen og officerers svar på de to spørgsmål i spørgeskemaet, der drejer sig om ledelsesmæssige forhold med det formål at undersøge, om der er forskelle i de enkelte personelgruppers oplevelser og belastning.

Foto: Forsvaret.dk

Selvom det på baggrund af to spørgsmål ikke er muligt at fremsætte overordnede teorier om ledelsesforholds betydning for udsendt personel og evt. efterfølgende reaktioner, vurderes resultaterne dog at bibringe nogle oplysninger af interesse.
Resultaterne peger på, at flere fra konstabelgruppen end øvrige grupper har oplevet: pludselige ændringer i givne ordrer ret ofte eller næsten dagligt og at flere officerer end øvrige grupper har oplevet, at det: stemmer slet ikke, at de fik støtte og opmuntring fra nærmeste overordnede. Resultaterne indikerer også, at der kan være forskelle i den grad de forskellige personelgrupper belastes af oplevelserne.
Der lægges op til en diskussion af, om disse forhold kan og bør ændres.

Baggrund og formål
På baggrund af indstillinger i AG/PSYKSTØT-rapporten[1] har Forsvarskommandoen (FKO) besluttet, at der skal gennemføres en opfølgende indsats overfor tidligere udsendt personel. Denne opfølgning foretages bl.a. ved spørgeskemaer, der udsendes til personellet cirka 6 måneder efter hjemkomst.
Formålet med indsatsen er at få klarlagt en eventuel forekomst af psykiske vanskeligheder efter international tjeneste, at få afdækket behovet for professionel hjælp samt tilbyde relevant hjælp til personer, der måtte have behov herfor.
Det er et centralt punkt i forsvarets policy på området, at den opfølgende indsats skal afspejle behovet hos personellet - og løbende tilpasses de forhold personellet har oplevet under udsendelse - hvorfor der ved opfølgningsundersøgelserne også indsamles information om personellets oplevelser under udsendelse, ligesom hjemkomstsituationen bliver belyst.
I arbejdet med de indsamlede data udsendt med hold[2] viser der sig variationer i forskellige personelgruppers oplevelser af indtryk under udsendelse samt vanskeligheder efter hjemkomst. I denne artikel belyses variationer i forskellige personelgruppers tilkendegivelser på de to spørgsmål i spørgeskemaet, der drejer sig om ledelse. Formålet er at belyse evt. forskelle i oplevelser og belastning. Personelgrupperne, der indgår, er konstabelgruppen (KSGRP), sergentgruppen (SGGRP) og officerer (OF).
Denne redegørelse er den første beskrivelse af dele af det samlede datamateriale. Institut for Militærpsykologi (IMP) ved Forsvarsakademiet (FAK) har tidligere udarbejdet rapporter om DANBAT hold 7 og 8[3] og SFOR hold 4, 5, 6 og 7[4].

Undersøgelsens metode og struktur
På baggrund af spørgeskemaet, der udsendes ca. 6 måneder efter hjemkomst placeres en vis procentdel af besvarelserne i en ”kritisk-score”–gruppe i det følgende omtalt som ”risikogruppe”. Placering i risikogruppe finder sted på baggrund af spørgsmål om oplevelser og reaktioner indenfor de seneste 3 måneder inden besvarelse af skemaet. Forskelle i risikogruppens størrelse kan til dels være med til at beskrive hvilken indvirkning, udsendelse og tiden efter udsendelse har på personel fra de enkelte hold og personelgrupper. Herudover kan forskelle i besvarelsen af de enkelte spørgsmål i skemaet være med til at give større indblik i den kompleksitet, der ligger bag forskelle på de enkelte hold og personelgrupper. Endelig bør man være opmærksom på, at risikogruppens størrelse kan være påvirket af forhold, som ikke direkte kan dokumenteres af datamaterialet, det kan være særlige forhold i missionsområdet, udsendelseslængde, sammensætning af personel m.m. Risikogruppens størrelse vil i artiklen her blive brugt som målestok til belysning af forskelle mellem personelgrupper.

Til grund for måling af evt. placering i risikogruppe og risikogruppers størrelse anvendes et undersøgelsesdesign lig det, der oprindeligt blev anvendt ved undersøgelse af DANBAT hold 7 og 8. I det følgende skitseres designet kortfattet, men for en mere detaljeret beskrivelse af metode og struktur henvises til FCL publikation 144, Danske FN-soldater 2 år efter.

Som det fremgår af ovenstående, stilles der spørgsmål om oplevelser og reaktioner indenfor de seneste 3 måneder inden besvarelse af spørgeskemaet. Disse spørgsmål er grupperet i 8 hovedskalaer (benævnt risikoskalaer), der indgår i den indledende opdeling af respondenterne i en risikogruppe og en ikke-risikogruppe (jf. figur 1).

Figur 1

Opdeling af respondenter i risikogruppe og ikke-risikogruppe

Besvarede spørgeskemaer vurderes indledningsvis ud fra en kvantitativ vurdering. Herved identificeres selve risikogruppen (trin 1 i figur). Derefter foretages en kvalitativ vurdering af psykologer ved IMP således, at risikogruppen inddeles i en høj- og lav-risikogruppe (trin 2). Personer i risikogruppen kontaktes enten telefonisk eller pr. brev. På baggrund af denne kontakt identificeres endelig den behandlingskrævende gruppe (trin 3). I denne gruppe kan tillige være personer fra ikke-risikogruppen, der selv har kontaktet IMP, eller hvor særlige grunde har gjort, at IMP har taget kontakt til pågældende.

Trin 1. Den første vurdering – inddelingen i en risikogruppe henholdsvis ikke-risikogruppe – foretages på baggrund af respondentens svar på spørgsmål om reaktioner og oplevelser indenfor de sidste 3 måneder. Der er tale om i alt 42 spørgsmål fordelt på de 8 risikoskalaer: depression, arousal, dissociation, sociale relationer, aggression, undgåelse, søvnproblemer og somatiske reaktioner[5].

Trin 2. Den efterfølgende opdeling af risikogruppen i en høj- og lav-risikogruppe[6] sker på baggrund af en helhedsvurdering af spørgeskemaet. Heri indgår respondentens[7] egen vurdering af sin aktuelle situation, eventuelle indikationer fra personens bemærkninger i skemaet samt respondentens svar på spørgsmål i de supplerende skalaer.

Trin 3. På baggrund af kontakten til respondenterne identificeres endelig den behandlingskrævende gruppe. Alle respondenter i denne gruppe bliver tilbudt hjælp eller støtte af Forsvaret.

Population
Der er udsendt spørgeskemaer til ca. 20.000 holdudsendte personer. Ca. 14.000 skemaer er returneret, 13.611 skemaer indgår i bearbejdningen [8]. Spørgeskemaerne er indsamlet i perioden JUL 1997 - JUN 2008. Svarprocenten for de i alt 60 hold er ca. 70. En analyse af frafaldet har vist, at gengangertjeneste, langvarig udenlandsrejse og at man ”bare ikke fik det udfyldt” er væsentligste årsag til den manglende returnering.

Resultater
Risikogruppen
Af det samlede antal respondenter placeres 1.161 i risikogruppe, svarende til 8,5 pct. af respondenterne. Der er stor variation i risikogruppens størrelse
fra hold til hold. For store hold er den laveste registrerede 3,7 pct. og den højeste 16,9 pct.[9].
I tabel 1 ses et udsnit af procentsatserne for risikogruppens størrelse for de enkelte hold. Det drejer sig om DANBAT 7-8, der dannede baggrund for den kontinuerlige undersøgelse og derudover store hold fra missionsområder, hvor de danske styrker har været indsat over en længere årrække.
Tabel 1, der viser procentsatserne på DANBAT 7-8, de undersøgte hold i Bosnien (SFOR), en mission der afsluttedes i AUG 2003. Alle hold i Kosovo (KFOR), en mission, der startede i 1999 og endnu ikke er afsluttet. Alle hold i Irak (IRAK), en mission der startede i JUN 2003 og afsluttedes i AUG 2007 og endelig de tre store hold i Afghanistans Helmand-provins (RC(S)ISAF), en mission der startede i JUN 2006 og endnu ikke er afsluttet.

Personelgrupper - sammenhæng mellem rang og risikogruppe

Gennemsnitligt er der flere fra KSGRP end fra SGGRP og OF og igen flere SGGRP end OF, der placeres i risikogruppe. Dette kan have mange forklaringer, som undersøgelsen ikke kan give et entydigt svar på, og som det vil være for omfattende at komme ind på i denne sammenhæng, men forhold, man kan være opmærksom på, er eksempelvis alder, erfaring og funktion. Af de 13.611 personer, der har besvaret spørgeskemaet, tilhører 8.313 respondenter KSGRP (62,1 pct.), 3.201 SGGRP (23,9 pct.) og 1.869 er OF (14 pct.), jf. diagram 2.

Hvor det samlede materiale peger på at 1.161 respondenter, svarende til 8,5 pct. placeres i risikogruppe, varierer procentsatsen, når man undersøger personelgrupperne efter rang. Hvor procentsatsen for KSGRP er 10,6 (883 personer), er den for SGGRP og OF henholdsvis 6,1 (196 personer) og 3,7 (69 personer), jf. diagram 3. For 13 respondenter gælder, at de ikke har markeret rang, hvorfor de ikke indgår i beregningerne.

Personelgrupper – sammenhæng mellem rang og svar vedrørende ledelsesmæssige forhold

Gennemsnitligt er der flere fra KSGRP end fra SGGRP og OF og igen flere SGGRP end OF, der placeres i risikogruppe. Dette kan have mange forklaringer, som undersøgelsen ikke kan give et entydigt svar på, og som det vil være for omfattende at komme ind på i denne sammenhæng, men forhold, man kan være opmærksom på, er eksempelvis alder, erfaring og funktion.

Tabel 2

Spørgsmål 1. ”Hvor ofte var din hverdag under udsendelsen præget af: Pludselige ændringer i givne ordrer”?

Af diagram 4 (side 6) ses, at tilkendegivelserne vedrørende spørgsmål 1 varierer alt efter rang. Jo højere rang, des færre oplever ændringer i givne ordrer.

Risikogruppens andel af svar for populationen, der her belyses, er 11,8 pct., hvoraf KSGRP udgør 13,7 pct., SGGRP 9,2 pct. og OF 5,1 pct.. Personelgrupperne ses at fordele sig på relativt samme måde, som gør sig gældende for den samlede population, jf. diagram 3.

I diagram 5 er vist, hvordan tilkendegivelserne vedrørende spørgsmålet også indenfor de respektive personelgrupper varierer afhængigt af, om personen tilhører ikke-risikogruppe eller risikogruppe. Diagrammet viser, at personer, der er placeret i risikogruppe i højere grad svarer, at de har oplevet pludselige ændringer i givne ordrer. Samtidig ses en tendens, der peger i retning af, at færre fra OF risikogruppe tilkendegiver at have oplevet pludselige ændringer i givne ordrer, hvilket kunne indikere, at forholdsmæssigt færre OF end øvrige grupper belastes af denne oplevelse. Selvom tidligere undersøgelser peger på, at der er sammenhæng mellem akkumuleret stress under udsendelse og efterfølgende belastningsreaktioner, jf. fodnote 3 og 4, kan man ikke ud fra herværende data slutte, at personer, der oplever pludselige ændringer i givne ordrer, nødvendigvis belastes i en grad, der resulterer i, at de placeres i risikogruppe. En del af det personel, der tilkendegiver at have været udsat for ændringer i givne ordrer, placeres således ikke i risikogruppe.

På spørgsmålet: ”Oplevede du følgende under udsendelsen: At du fik støtte og opmuntring fra din nærmeste overordnede”? er svarmulighederne: stemmer fuldstændig, stemmer ret godt, stemmer i nogen grad og stemmer slet ikke, jf. tabel 2. Den følgende gennemgang af besvarelserne vil koncentrere sig om svarkategorien: stemmer slet ikke, til illustration af variationerne mellem personelgruppernes besvarelse. På spørgsmålet om ”du fik støtte og opmuntring fra din nærmeste overordnede” svarer 9,2 pct., at det ”stemmer slet ikke”. På lignende måde som for spørgsmål 1, er det ikke muligt at afgøre, om 9,2 pct. er en lav eller en høj score. Erfaringer peger dog på, at det at opleve, at man ikke bliver støttet og opmuntret af sin overordnede, kan forringe arbejdsmotivationen og den personlige tilfredshed.

Tabel 3

Spørgsmål 2. ”Oplevede du følgende under udsendelsen: At du fik støtte og opmuntring fra din nærmeste overordnede”?

Hvor det i spørgsmål 1 i højere grad er KSGRP, der er repræsenteret i de svarkategorier, der er negativt ladet, ses det i spørgsmål 2 at være OF – en bredt sammensat gruppe spændende fra delingsfører til bataljonschef, jf. diagram 6. For OF gælder det, at 10,4 pct. svarer ”stemmer slet ikke”, for SGGRP 9,7 pct. og for KSGRP 8,6 pct.

Risikogruppens andel af svar for populationen, der her belyses, er 19 pct., hvoraf KSGRP udgør 21,8 pct., SGGRP 17,2 pct. og OF 11,9 pct. Personelgrupperne fordeler sig på relativt samme måde, som gør sig gældende for den samlede population, jf. diagram 3 og for populationen belyst ovenfor.

Opdelt i ikke-risikogruppe og risikogruppe ses samme fordeling mellem personelgrupperne, jf. diagram 7 både hvad angår rang og det at flere fra risikogruppen tilkendegiver at have oplevet manglende støtte og opmuntring.

Generelt ses risikogruppen i højere grad end ikke-risikogruppen at figurere i belyste områders negative svarkategorier. Det samme gør sig gældende for de to her gennemgåede områder. Til belysning af årsagerne til denne forskel må flere aspekter inddrages i en analyse herunder eksempelvis alder, køn, civilstand m.m. samt personlighedsmæssige ressourcer og psykisk konstitution[10].

I diagrammet ses en tendens, der peger i retning af, at flere fra SGGRP og OF risikogruppe tilkendegiver at have oplevet, at det slet ikke stemmer, at de har fået støtte og opmuntring fra nærmeste overordnede. Dette kunne indikere, at jo højere rang, jo flere belastes forholdsmæssigt af oplevelsen.
En nærmere analyse, end der er mulighed for i dette arbejde, vil evt. kunne afklare disse indikationers rigtighed. Det bør erindres, at der indgår relativt få personer i beregningen.

Konklusion og anbefalinger

I denne præsentation af resultater fra opfølgningsundersøgelsen har formålet været at belyse variationer i forskellige personelgruppers tilkendegivelser vedrørende de to spørgsmål i spørgeskemaet, der drejer sig om ledelse og på denne baggrund undersøge eventuelle forskelle i oplevelser og belastning. Selvom det på baggrund af to spørgsmål ikke er muligt at fremsætte overordnede teorier om ledelsesforholds betydning for udsendt personel, vurderes resultaterne dog at bibringe oplysninger af interesse samt rejse nogle spørgsmål til debat.

Tre personelgrupper præsenteres og omfatter konstabelgruppen (62,1 pct.), sergentgruppen (23,9 pct.) og officerer (14 pct.). Datamaterialet er dermed repræsentativt for de udsendte styrker, som undersøgelsen sigter mod at repræsentere.

På baggrund af Opfølgningsundersøgelsens primære opgave, der er at få klarlagt eventuel forekomst af psykiske vanskeligheder efter international tjeneste og få tilbudt bistand til de personer, der måtte have behov for det, har det ydermere været muligt at differentiere mellem 2 grupper af respondenter. En gruppe, der tilkendegiver få eller ingen belastningsreaktioner og en gruppe, der tilkendegiver et kritisk antal belastningsreaktioner. Disse grupper betegnes ikke-risiko gruppen og risikogruppen. Resultaterne viser, at der procentmæssigt er placeret flere personer fra konstabelgruppen i risikogruppe end fra sergentgruppen og officerer og på lignende måde flere fra sergentgruppen end officerer.

Hvad angår de to spørgsmål, der omhandler oplevelsen af ledelsesmæssige forhold, viser resultaterne, at der er variation mellem personelgruppernes oplevelse dels rangmæssigt dels afhængigt af, om man er placeret i ikke-risikogruppe eller risikogruppe. Ved en sammenligning ses en større del af risikogruppen at tilkendegive belastningsoplevelse end ikke-risikogruppen. Resultaterne peger dog også på, at man ikke kan konkludere, at belastningsoplevelse på de belyste ledelsesmæssige områder nødvendigvis medfører, at man får efterfølgende reaktioner.

Resultaterne peger på, at der er forskelle i personelgruppernes oplevelse af de ledelsesmæssige områder, der belyses.

På spørgsmålet ”Hvor ofte var din hverdag under udsendelsen præget af: Pludselige ændringer i givne ordrer”? svarer 45,3 pct. af respondenterne fra konstabelgruppen at de ret ofte eller næsten dagligt har oplevet dette mod 37,3 pct. fra sergentgruppen og 32,1 pct. af officererne.

På spørgsmålet ”Oplevede du følgende under udsendelsen: At du fik støtte og opmuntring fra din nærmeste overordnede”? ser man at officerer i højere grad end både respondenter fra sergentgruppen og konstabelgruppen tilkendegiver, at det slet ikke stemmer at de har modtaget støtte og opmuntring. Det drejer sig om 10,4 pct. af officererne, 9,7 pct. fra sergentgruppen og 8,6 pct. fra konstabelgruppen.

Der er ikke nogen mulighed for at vurdere, om procentsatserne er høje eller lave eller evt. skyldes jobfunktionernes karakter, men variationerne mellem de tre personelgrupper er i sig selv interessante og sammenholder man resultaterne med tidligere undersøgelser af Opfølgningsundersøgelsens datamateriale, der har peget på en sammenhæng mellem akkumuleret stress under udsendelse og efterfølgende reaktioner, rejser resultaterne nogle spørgsmål om årsager og muligheder for ændringer.

Det er ikke muligt ud fra denne undersøgelse at afgøre, om der er forskelle i den grad personelgrupperne belastes af de belyste ledelsesmæssige forhold. Resultaterne indikerer, at forholdsmæssigt færre officerer belastes af oplevelsen vedr. pludselige ændringer i givne ordrer, og at forholdsmæssigt flere fra sergentgruppen og officerer belastes af oplevelsen af ikke at få støtte og opmuntring fra nærmeste overordnede.

At generelt flere fra konstabelgruppen placeres i risikogruppe, rejser dog spørgsmålet, om en mindskelse af denne gruppes risikoprocentsats kan ske ved at begrænse omfanget af pludselige ændringer i givne ordrer for specielt denne personelgruppe eller ved at øge orienteringen om jobfunktionens vilkår.

Procentsatsen for officerer, der oplever at det stemmer slet ikke, at de fik støtte og opmuntring fra nærmeste overordnede, ligger højere end øvrige grupper. Dette rejser dels spørgsmålet om, hvorfor netop denne personelgruppe markerer sig på dette spørgsmål, dels om en mindskelse kan ske gennem eksempelvis større bevågenhed på betydningen af at vise interesse for en undergiven officers arbejde og at give ”et klap på skulderen” for veludført arbejde. En indsats, der måske kan være med til at øge officerers jobtilfredshed og fastholdelse.

Alt i alt vurderes en nedbringelse af procentsatserne, for personel, der tilkendegiver negative oplevelser forbundet med arbejdsforhold, naturligvis at ville være til gavn for hele den udsendte styrke. At det samtidig vil øge sandsynligheden for at nedbringe antallet af personer, der placeres i risikogruppe, vil være en ekstra gevinst.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_137.aargang_nr.4_2008.pdf


[1] AG/PSYKSTØT redegørelse vedr. bistand til personel som lider af psykiske efterreaktioner, Forsvarskommandoen 1997.

[2] DANBAT 7-8 (UNPROFOR i Kroatien), SFOR 3-15, KFOR 1-16, UNMEE 1, ISAF 1-9, AMBER-FOX 1-4, PRT FEY 1-4, IRAK 1-9, RC(S)1-3. Der er tale om både ”små” hold med under 100 soldater og ”store” hold.

[3] Andersen, Henrik E. Danske FN-soldater 2 år efter. FCL publikation 144, 1998

[4] Christensen, Ann Karen: SFOR hold 4, 5, 6 og 7. Resultater fra opfølgningsundersøgelsen. IMP småtryk, nr. 31, 2001

[5] For en uddybning af risikoskalaernes indhold og konstruktion henvises til publikationen Danske FN-soldater 2 år efter, 1998.

[6] Høj-risikogruppen og lav-risikogruppen vil i det følgende blive slået sammen og behandlet under ét, benævnt ”risikogruppen”.

[7] Respondenterne vil i det følgende også blive benævnt ”personer”, man bør her være opmærksom på at nogle soldater har været udsendt flere gange og derfor har udfyldt skema flere gange.

[8] Disse tal justeres løbende, idet der løbende indsamles nye data. I denne artikel er benyttet data indsamlet til og med JUN 2008. Nogle skemaer (ca. 1,5%) modtages efter dataindtastningens afslutning og indgår derfor ikke i databearbejdningen.

[9] I de følgende krydsninger mellem grupper og svarmuligheder vil ”missing persons” ikke være medregnet.

[10] Gerry Larsson et al., Handtering av extrem stress: Två studier av debriefingssamtal. Försvarshögskolan, Ledarskapsinstitutionen, LI Serie 1:5, 1998

 

Litteraturliste

Del: