Udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitisk litteratur 1988

Oberstløjtnant B. J. Crenzien, der er tjenestegørende ved Forsvarets Forskningstjeneste og medlem af Det sikkerheds- og nedrustningspoli- tiske Udvalgs formandsskab, gennemgår i den følgende artikel den sikkerhedspolitiske litteratur, der er udkommet på dansk i 1988.

 
Indledning
Efter undertegnelsen af INF-traktaten den 8. december 1987 og denne traktats ikrafttræden den 1. juni 1988 synes afviklingen af denne første reelle nedrustningstraktat at foregå i henhold til planerne. Selv om Gorbatjov, i hvert fald verbalt, stadig presser på med nye udspil og ned- rustningsforslag, så er forhandlingsforløbet mellem supermagterne præget af et langsommere og mere sejt tempo. Til trods for de meget højt spændte forventninger og nærmest euforiske udtalelser fra begge parter, så er START-forhandlingerne om halveringen af de strategiske nukleare våbensystemer ikke blevet afsluttet i 1988. Begge parter synes at være enige om at komme frem til en holdbar aftale fremfor en hurtig aftale. Debatten har i langt højere grad beskæftiget sig med nedrustningsproble- merne omkring de konventionelle styrker i Europa. Om dette emne, og ikke mindst om den europæiske rolle i den forbindelse, er der på internationalt plan fremkommet en mængde litteratur. Besynderhgt nok har disse forhold ikke haft en større afsmitning i Danmark, bortset fra en sporadisk dækning i dagspressen. Der kan spores en besynderlig »afkobling« fra sikkerhedspolitiske emner, som forhåbentlig er et forbigående fænomen.
Efter det - i hvert fald i international sammenhæng - underlige »NATO«- valg over kaptajns-brevet til besøgende skibe til danske havne, blev det sikkerhedspolitiske flertal mod regeringen pacificeret ved Det Radikale Venstres indtræden i regeringen. I fortsættelse heraf (?) blev der sidst på året etableret en begyndelse til en genopretning af tidligere tiders sikkerhedspolitiske konsensus, der satte et foreløbigt punktum til »fodnote«-politikken. Men disse sikkerhedspolitiske udvilinger, der yderligere accentueredes ved det danske Socialdemokratis mindre stejle afvisning af en eventuel dansk tilknytning til den Vesteuropæiske Union (WEU), modsvaredes ikke af en tilsvarende optøning af vedtagne standpunkter i forsvarspolitikken. Man må håbe, at »kulegravnings«-arbejdet i forsvars- kommissionen også afføder en større interesse for forsvars- og sikkerhedspolitiske emner og i hvert fald bidrager til et bredere politisk engagement i internationale forhold. De seneste udtalelser af blandt andet Socialdemokratiets politiske ordfører, Ritt Bjerregaard, der i Det Udenrigspolitiske Selskabs tidsskrift »Udenrigs« siger: »Vi har besindet os på den nye situation, men en dagsorden er mulig f.eks. om modernisering - WEU en mulighed - konservatismen på tilbagetog i Europa«, giver da håb om, at Danmark også sikkerhedspolitisk igen bliver placeret som en konstruktiv bidragyder. I dette lys skal den følgende gennemgang af den udvalgte, dansksprogede litteratur ses.
 
Årsberetninger
Om årsberetninger generelt må siges, at de naturligvis er præget af at være »pligt«-arbejder. Bortset fra visse indlæg i »Dansk Udenrigspolitisk Arbog«, skrevet under navn, så giver disse beretninger oversigter over hændelsesforløb uden stillingtagen. Som sådan er de altså opslagsbøger for den, der søger dokumentarisk baggrund for udviklinger. Man kunne ønske, at flere af de skribenter, der udtaler sig om udenrigs- og sikkerhedspolitiske forhold i den løbende debat, benyttede sig af den informationsmulighed, der ligger i disse årsberetninger. Det kan være temmelig svært at bevare bare et nogenlunde overblik over begivenhederne, men her er der dog et rigt og overskueligt materiale at ty til.
»Dansk Udenrigspolitisk Årbog 1987«, som sædvanligvis giver en fortrinlig oversigt over dansk udenrigs- og sikkerhedspolitiks vilkår i danske parlamentariske som internationale institutioners ramme, er denne gang udkommet meget sent på året. Det har således ikke været muligt for mig at kommentere dens indhold. Ikke desto mindre vil jeg ikke undlade at henlede opmærksomheden på denne bog.
Rapportvirksomheden om de internationale nedrustningsdrøftelser er fortsat med tredie årgang af årbogen »Nedrustning og Våbenkontrol«. Det fremgår med al tydelighed af beretningen, at afgørelserne på ned- rustnings- og våbenkontrolområdet bliver truffet uden for FN-regi. Uden supermagternes enighed er intet muligt, men netop den forbedring af det internationale klima på grund af de bilaterale forhandlingsresultater supermagterne imellem har dog en tydelig afsmittende effekt også på forhandlings- og diskussionsfora i FN-ramme. Det fremgår af årbogen, som jo behandler forholdene i 1987, at grunden til de positive udviklinger i 1988, som har set flere afslutninger på krigstilstande landene imellem end nogensinde før, allerede var lagt. I lyset af de for øjeblikket pågående drøftelser i forsvarskommissionen er forsvarsministeriets »Årlige Redegørelse 1987« et ganske nyttigt opslagsværk, hvor især oversigten over spørgsmål i Folketinget inden for forsvarsministerens område kan give stof til eftertanke. Dels giver den læseren et fingerpeg om, hvem der har udvist mest interesse for forsvarsmæssige forhold, og dels giver den et godt billede af den forsvarspolitiske debats niveau her i landet. SNU’s redegørelse for året 1987 afspejler udvalgets virksomhed, men giver også i oplysningerne om støtten til oplysnings- og forskningsvirksomheden et ganske godt fingerpeg om den danske sikkerhedspolitiske scenes sammensætning og debatemner.
 
Sikkerhedspolitisk bibliografi
Enhver, der beskæftiger sig med sikkerhedspolitiske emner eller vil til at gøre det, må glæde sig over, at adjunkt Finn Madsen har givet sig i kast med bogen »Litteratur om/sikkerhedspoltik«. Forfatteren underviser i historie og engelsk på Nakskov Gymnasium, og det pædagogiske sigte fornægter sig heller ikke, idet der udover selve bibliografien af ca. 600 titler udgivet efter 1980 findes en særdeles nyttig oversigt over primært danske og nordiske institutioner og organisationer, der beskæftiger sig med forsvars-, sikkerheds- og udenrigspolitik med adresser og telefonnimire. Der mangler heller ikke en vejledning i litteratursøgning. Alene af de grunde kan bogen varmt anbefales til alle, der søger oplysninger om disse forhold. Selve bibliografien er ordnet overskuelig efter relevante emner, og de kortfattede kommentarer fra forfatterens side giver litteratursøgeren en anvendelig idé om indholdet af de respektive publikationer. I sin indledning siger forfatteren, at målet først og fremmest har været at bringe dansksproget materiale. Men suppleringen med fortrinsvis engelsksproget litteratur forekommer relevant. En vigtig målsætning har yderligere været, at den omtalte litteratur enten aUerede er tilstede på de fleste biblioteker eller meget hurtigt kan skaffes. Bogen kan varmt anbefales, og forfatteren må komplimenteres for sit initiativ og det meget store arbejde, han har lagt i tilvejebringelsen af oplysningerne.
 
Sovjetunionen
Det internationale og også det danske ordforråd er jo igennem de sidste par år blevet beriget med et par begreber fra russisk som »Glasnost« og »Perestrojka«, som efterhånden bruges i al slags sammenhænge - også uden for rent politiske rammer.
Lektor Mary Dau har med sin lille bog »Sovjetunionen under Gorbatjov« produceret en bestseller - den har inden for bare et enkelt år allerede nået sit 3. oplag - som på let læselig måde indfører læseren i det sovjetiske reformprogram. I lyset af begivenhederne på den anden side af den endnu eksisterende jerntæppe, som vi alle dagligt konfronteres med i medierne, tegner sig et billede, der forbinder forhåbninger for Gorbatjovs reformers succes med en vis frygt for den ustabilitet, disse reformer synes at frembringe i dette store område mod øst. Gorbatjov har med sine visionære reformer fyret op under kedlen, men kan kedlen efterhånden holde til trykket? Vi følger alle med tilbageholdt åndedræt udviklingen i selve Sovjetunionen, hvor Glasnost har givet længe undertrykte nationale autonomi-bestræbelser vind i sejlene i en sådan grad, at der synes at være fare for at sovjetsamfundet kan sprænges. Økonomien og forsyningssituationen synes ikke at kunne leve op til de idealistiske mål for fremtiden. Kan alt dette holdes under kontrol? Vi håber - og frygter. I samme forbindelse håber vi også at åbningen over for de nedrustningsforslag, som Vesten igennem årene har fremsat, og som nu optages af - og af mange fejlagtigt tillægges - Gorbatjov, må bære frugt. Der er en sammenhæng mellem det, der er iværksat inden for murene i Sovjetunionen og dens lydstater, og den globale sikkerhed. Der ligger også en udfordring til os uden for såvel som til menneskene inden for det sovjetiske hegemoniale system. Mary Daus bog giver ikke svar på de fundamentale spørgsmål, men den er i høj grad med til at fremme forståelsen af begreberne Glasnost, Perestrojka og i sidste ende Demokratisatsija. I bogens sidste kapitel anfører Mary Dau, at det værste vi kan gøre er at afvise Gorbatjovs forskellige udspil som »propaganda«. Vi må tage ham seriøst og søge at komme åbenheden i møde med konstruktive modspil. Til en konstruktiv tankegang hos læseren bidrager bogen i høj grad.
Med bogen »Sovjetisk Strategi« har Det Sikkerheds- og Nedrustnings- politiske Udvalg (SNU) til hensigt at belyse, hvorvidt der inden for den sovjetiske militærteoretiske tænkning er sket eller er ved at ske ændringer, der understøtter den sikkerhedspolitik, som er ved at aftegne sig i Gorbatjovs initiativer. Bogen består af en række bidrag fra den internationale debat i dansk oversættelse. I det første bidrag af amerikanske eksperter med titlen »Sovjetisk militærteori 1945-2000: Dens betydning og følger for NATO« analyseres de sovjetiske doktriners udvikling i den angivne periode, og her især forholdet mellem kernevåben og de konventionelle styrker. Tankevækkende i deres betragtninger er især analyserne af teknologiens indflydelse på sovjetisk militær tænkning og påstanden om, at partiledelsen åbenbart besluttede at bringe nyt liv i økonomien som helhed i første omgang for senere at kunne støtte fremtidige forsvarsbehov. De to følgende bidrag af vesttyske forskere tager mere direkte sigte på aktuelle forhold. I bidraget »Har den sovjetiske »nye politiske tænkning« også ført til en militær nytænkning«? besvarer forfatteren spørgsmålet, således som det er formuleret, med et nej, idet en militær nytænkning allerede havde vundet indpas forud for den politiske nytænkning i Gorbatjov- betydningen. Det siges i artiklen, at al sovjetisk operativ tænkning og den militære opbygning sigter mod en konventionalisering af en eventuel krig i Europa. Sigtet påstås at være en denuklearisering af Europa under bibeholdelse af en konventionel invasionsevne. Den militærpolitiske litteratur i Sovjetunionen tillader for tiden ikke videregående konklusioner, siger forfatteren. Han tilføjer dog, at der for første gang i efterkrigstiden kan spores en sovjetisk beredvillighed til at gå ind på vesteuropæernes centrale sikkerhedsbehov. De kommende samtaler mellem NATO og WAPA- staterne må vise, om den nye politiske tænkning også fører frem til en ny militærstrategisk handlemåde.
Det andet tyske bidrag »Gorbatjovs »tilstrækkelige forsvar« i den sovjetiske sikkerhedspolitik« underbygger den foran givne vurdering. Gorbatjov-citatet »Vi har gjort og vil i fremtiden gøre alt, hvad der skal gøres, for pålideligt at sikre vor egen sikkerhed. . ., så at ingen fristes til at afprøve vore grænsers styrke. Men vi vil ikke tage ét skridt ud over, hvad der kræves og behøves til et fornuftigt, tilstrækkeligt forsvar« analyseres derhen, at det og fremmest er metoderne til opfyldelsen af målene og de med de gamle mål forbundne betegnelser, der har ændret sig. Forfatteren siger, at »kun sjældent finder man nuancer, der giver håb om en lempelse af gamle politiske opskrifter og ledemotiver«.
I det afsluttende amerikanske bidrag gennemgås, med mange citater fra marskal Ogarkov, den ændring fra Sokolovskijs strategiske tanker med deres vægt på kernevåbens rolle og krigsmæssige anvendehghed til den nye »konventionelle« tænkning, hvis eksistens også de andre af bogens forfattere var enige om. Forfatterens konklusion om, at »en nuklear kapacitet vil fortsat være den altafgørende afskrækkelsesfaktor på det strategiske niveau, men på slagmarken er der nu behov for et fuldstændig konventionelt forsvar« kan nok give stof til eftertanke, de forhåbentlig snart begyndende forhandlinger om konventionelle nedrustninger in mente.
 
Nedrustningsforhandlinger
Efter de spektakulære hændelser omkring underskrivelsen af INF-traktaten er der egentlig blevet ret stille om det emne, der gennem et årti havde optaget sindene ganske voldsomt. Der har været relativt få kommentarer til og analyser af aftalens reelle indhold og effekt. I betragtning af dens vidtrækkende betydning for de kommende og igangværende forhandlinger, især hvor det gælder verifikations- og ikke mindst inspektionsprocedurer, er SNU’s oversættelse af de vigtigste dele af det meget omfangsrige aftalekompleks i bogen »INF Traktaten« særdeles nyttig. Det er ikke ligefrem hyggelæsning, men et uundværligt redskab for den, der vil gå dybere ind i en vurdering af våbenkontrol og nedrustningsforhold. Desuden afspejler den reelle ordlyd af teksterne ganske illustrativt det slidsomme arbejde, der gøres ved substansforhandlingerne bagved de af medierne dækkede topmøder.
Oberstløjtnant Michael Clemmesens lille bog »Styrkeforholdet mellem Øst og Vest« er her på tærsklen til konventionelle nedrustningsforhandlinger og i lyset af Gorbatjovs seneste udspil om ensidige tilbagetrækninger af sovjetiske styrker fra Østeuropa et bidrag, der må hilses velkommen. Uden at man nødvendigvis behøver at være enig i alle Clemmesens konklusioner og vægtningen af faktorer, der betinger udfaldet af forskellige krigs- scenarier, så har han henledt opmærksomheden på forhold, som almindeligvis drukner i de sædvanlige stereotype kvantitative styrkeforholdsbetragtninger. På forholdsvis lille plads, hele bogen er kun på 62 sider, er det lykkedes forfatteren at pege på problemområder, som under alle omstændigheder bør indgå i overvejelserne om fremtidige forsvarsstrukturer. De kommenterede noter er i den forbindelse en god hjælp for et mere udvidet studium af enkeltemner. Der er stof til debat her, og man kan kun håbe på, at debatten også tages op af andre end Clemmesen selv.
SNU har påbegyndt udgivelsen af en ny serie hæfter med titlen »SNU. Dokumentation, oversættelse, debat«, som vil være centreret omhver et tema, der belyses ved oversatte artikler, debatindlæg og dokumenter. Det første hæfte »CST. Konventionel nedrustning i Europa« tager væsentlige og forskellige holdninger til dette omfattende problemkompleks op i fire oversatte artikler af internationalt anerkendte eksperter. Den amerikanske forsker Michael MccGwires artikel rummer en analyse af udviklingen i sovjetisk militær tænkning, som konkluderer, at det er muligt at konstatere væsentlige forandringer, der tillader en rimelig optimistisk vurdering af de sovjetiske interesser i konventionel våbenkontrol i Europa. Den tidligere vesttyske direktør for International Institute for Strategic Studies (nSS) i London, Christof Bertram, giver et bud på årsagerne til den sovjetiske interesse i en hurtig begyndelse på CST-forhandlingeme. Den velkendte vesttyske forsker og kommentator Karl Kaiser kommenterer de vestlige dilemmaer i CST-forhandlingeme og anviser nogle løsningsveje. Endelig trækker den sovjetiske forsvarsminister, armégeneral Dmitrij Jasov de sovjetiske synspunkter op.
Selvom de tydeligt falder helt uden for rammen af den hidtil omtalte litteratur, så skal opmærksomheden dog henledes på to publikationer, som er bemærkelsesværdige, når man taler om nedrustnings- og våbenkontrolproblemer. Den ene er Greenpeace kampagne-hæftet »Atomfrit Hav«, som på særdeles illustrativ måde giver et væld af oplysninger om de sømilitære forhold i vore nordiske farvande. Selvom der ikke lades tvivl om sigtet med hæftet og fremstillingen klart er præget af at lancere en skrækkampagne mod atomvåben generelt, så indeholder hæftet specielt i sine noter så mange oplysninger om faktiske og aktuelle forhold samt henvisninger til relevante dokumenter, at noterne alene er af værdi for den, der søger en samlet fremstilling af de maritime hændelser omkring Norden. Af en helt anden karakter er bogen »Vind Freden«, der har et forfatterkollegium på tre, hvoraf Jan Øberg har taget sig af den danske udgave af bogen. Lad mig straks fremsige en undskyldning til forfatterne over placeringen under overskriften »Nedrustningsforhandlinger«, idet forfatterne netop pointerer, at »bogen ikke afsluttes med en ønskeseddel til nedrustningsforhandlingeme og supermagter, men viser hvad den enkelte - og lande som Danmark - trygt kan gøre her og nu. Den første bog på dansk, der tager fat på helheden - det globale og det personlige, stater og politik, måder at tænke på og global etik, det civile og det militære, hverdagen og storpolitikken«. Så ved vi det! Men når vi nu ser bort fra de noget bombastiske reklame-bemærkninger, så man give forfatterne ret i, at »det er en stor, men letlæst bog«. Den kommer vidt omkring og er også letlæst, visse steder også letkøbt i sine forudsætninger og anvisninger, men let forståelig er den ikke altid. Når den alligevel medtages her, så er det fordi den i sin fremstillingsform og også de synsvinkler, hvorunder forfatterne betragter verden, er så velgørende utraditionel. Den kan ikke læses som en utopisk roman, den kan heller ikke læses som en opskrift til en bedre verden, men den kan rive os ud af vor egen, personlige vanetænkning og måske også her og der åbne en indgang til et lukket område, som vi ikke ville have fundet af os selv. Så velbekomme!
 
Europa
Det er ikke altid let at finde ud af, hvad der er årsag og hvad der er virkning, men det er en kendsgerning, at debatten om Europas rolle, udseende og fremtid har taget voldsom fart. Især i Vesttyskland og til en vis grad i Frankrig har der i det forløbne år været ført en livlig diskussion om disse emner. I Danmark er den udvikling kun langsomt kommet i gang, dels igangsat af vedtagelsen om det store fællesmarkedets ikrafttræden i 1992 og dels af problemerne omkring Europas sikkerhedspolitiske rolle efter den ændrede sovjetiske holdning på nedrustnings- og våbenkontrolområdet. En hurtig læst indføring i disse emner kan fås ved Udenrigspolitisk Selskabs små hæfter »Verden, Europa og vi«, som er et optryk af udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensens tale i Selskabet i februar 1988, og »Europa frem mod år 2000« af J. Ørstrøm Møller. Udenrigsministerens synspunkter over for det europæiske samarbejde er jo velkendte og også hans frustrationer over den danske politiske træghed i samme forbindelse. Han sluttede sin tale med ønsket om at vi ikke blev hægtet af udviklingen. Når han siger, at Danmark desværre i visse sammenhænge er på vej ned i den europæiske 3. division, så kan vi da vist nok tilslutte os helhjertet til hans ord. »Dér hører vi faktisk ikke hjemme! Problemet er, at vi selv har bragt os under nedrykningsstregen, og at vi selv må bringe os tilbage på opryk- ningspladserne. Vi klarer det ikke med sololøb. Der skal en holdindsats til«. Måske er holdet igen ved at blive samlet med de seneste udviklinger i Folketinget, hvor Socialdemokratiet synes at være kommet til samme erkendelse. Ørstrøm Møller analyserer først EF’s aktuelle situation. Dernæst gennemgår han de umiddelbare opgaver Fællesskabet står over for, først og fremmest gennemførelsen af det indre marked og en strukturreform. Til slut diskuteres de mere langsigtede udviklingstendenser, herunder også samarbejdet om forsvaret af Europa, der dog mere munder ud i et sæt spørgsmål end løsningsforslag.
En række indlæg fra en Europa-konference, arrangeret af Thorkild Kristensen Instituttet for Øst-Vest forskning ved Sydjysk Universitetscenter, er samlet i bogen »Europa i opbrud«. I denne bog diskuterer forfatterne, der primært er danske forskere, den række af forandringer og nye synspunkter, som sætter præg på den europæiske scene, sikkerhedspolitisk, økonomisk og kulturelt. De særlige synsvinkler, som findes i Vesteuropa, i det neutrale Europa og i de østeuropæiske lande, ligesom de tyske problemstillinger indtager en vigtig plads. I den forbindelse har man naturligvis ikke kunnet komme udenom også at analysere de to supermagters rolle, selvom dominansen ikke mere har samme karakter inden for deres respektive blokke i Europa. Bogen er særdeles interessant og leverer et godt materiale for alle, der søger oplysning om tendenser i Vesteuropas selvstændiggørelse i forhold til USA og i den anden blok om de ændringer, som har været på vej i de mindre østeuropæiske landes relationer til Sovjetunionen. Selvom udviklingen siden konferencens afholdelse i 1987 er gået stærk nogen steder i Østeuropa og Sovjetunionen, så er den ikke løbet fra de grundlæggende tendenser, som fremlægges i denne bog.
 
Danske forhold
Bortset fra relativt få artikler i dagspressen og enkelte afhandlinger i dette tidsskrift, så har det været sjældent at se større publikationer, der direkte beskæftiger sig med forsvaret af Danmark. Bogen »Sådan skal Danmark forsvares« er derfor en særdeles velkommen undtagelse. Den er resultatet af en forsvarspolitisk konference, der blev afholdt på Handelshøjskolen i København i 1986. Bogen er tilegnet afdøde Niels Jørgen Haagerup, som kort før sin død var denne konferences ordstyrer. Værdien af bogen fremmes betydehgt ved en forfriskende, utraditionel fremgangsmåde: Samfundsforskere fra universiteter, højere læreanstalter og forskningscentre har fremlagt deres synspunkter, og udvalgte officerer har derefter som professionelle eksperter opponeret. Artikelsamlingen i bogen viser en spredning i synspunkter mellem forsvars- og fredsbevægelsestilhængere, men også blandt officererne er der ikke en udtalt enighed, hvilket nok har overrasket bogens redaktør siden han anfører dette faktum i introduktionen. Men det ville da have været trist, hvis man kunne have konstateret en ensrettet tankegang. Ikke mindst i dag, hvor en forsvarskommission »kule- graver« dansk forsvar, kan det være nyttigt at bemærke det, der siges i indledningen til bogen om den helt særegne situation, der i dag herker i debatten om indretningen af dansk forsvarspolitik: »Der er for første gang i 100 år enighed om, også blandt venstreorienterede, at Danmark skal have et militært forsvar. Der er ganske vist ikke grund til at lade sig betvinge af en euforisk opstemthed blandt forsvarstilhængere; men der er på den anden side heller ingen rimelighed i at overse denne situation - og det forpligter - ikke mindst de forsvarspositive til at indgå i en sådan dialog«. Denne opfordring skal jeg hermed give videre. Bogen skal til dette formål varmt anbefales.
Når man vil have sit psyklogiske bagland i orden, så er psykologen Bo Jacobsens lille bog »Krigen, freden og danskerne. En undersøgelse af voksne danskeres opfattelse af internationale forhold« ganske nyttig læsning. Bogen tager sit udgangspunkt i fire teser on danskernes syn på spørgsmålene krigen, freden og verdenssituationen, hvorudfra der så er blevet foretaget en række empiriske undersøgelser. Ikke mindst undersøgelserne om holdningerne til NATO, opfattelserne af USA og Sovjetunionen og holdningen til regeringens sikkerhedspolitik er nok så interessante og tankevækkende. Bogen henvender sig primært til undervisningssektoren, men har bestemt også bud til enhver politisk interesseret. Medvirkende til at tegne et billede af danskernes holdning til forsvars- og sikkerhedspolitiske spørgsmål er også Jørgen Teglers bog »Fredsbevægelsen. Med- og modspillere«. Forfatteren gennemgår de danske freds-»organisationers« mangfoldighed og de politiske partiers forhold til fredsbevægelsen. Med- og modspilleres handlingsmønstre demonstreres på ganske udmærket vis ved beskrivelsen og analysen af den fynske »affære« omkring opstillingen af IHAWK-eskadrillerne på Fyn i tiden 1981 til 1986. Bogen har desuden en fortrinlig dokumentationsoversigt over aktørerne i spillet om fred og sikkerhed i vort land.
 
Fjendebilleder
Afslutningsvis vil jeg tillade mig at pege på en bog, der i en tid med flygtnings- og indvandrerproblemer, men også med begyndelsen til en nytænkning på det sikkerhedspolitiske område, som måske kan illustreres ved dette lille citat fra tidsskriftet »Time«: »Calculating peace could be more perplexing than war, since there is no one around who has ever tried it«, nok har sin berettigelse. Bogen har titlen »Fjendebilleder og Fremmedhad«. Jeg vil nøjes med at citere introduktionen af den: »I historien møder man igen og igen forestillinger om, hvordan nabofolk eller mennesker med en anden tro eller af en anden race er udannede, snavsede, syndige og i det hele taget barbariske - og derfor bør behandles som mindre værdige. I denne bog ser vi på en række eksempler på den slags fordomme og fjendebilleder. I fjorten bidrag, spændende fra Danmark til Ny Guinea og fra antikken til i dag, belyser forfatterne, hvordan fjendebilleder bliver til, hvordan de holdes i live og hvordan de undertiden forsvinder igen. Bogen udstiller en række fordomme om »de andre« til beskuelse. De fleste vil forekomme læserne åbenlyst urimelige, komiske og groteske. I sin tid blev de imidlertid betragtet som selvfølgelige sandheder og som legitimering for at forfølge eller dræbe andre. På samme måde kan de holdninger, mange i dag finder indlysende, når det gælder politiske modstandere, indvandrere og fremmede folkeslag, en dag blive afsløret som fordomme, som fjendebilleder...«
 
B. J. Crenzien.
 
LITTERATURLISTE
»Dansk Udenrigspolitisk Årbog 1987«. Dansk Udenrigspolitisk Institut og Jurist og Økonomforbundets Forlag, København 1988.
»Nedrustning og Våbenkontrol 1987«. SNU, København 1988.
»Årlig Redegørelse 1987«. Forsvarsministeriet 1988.
 
SNU-udgivelser:
Distribution: Statens Informationstjeneste.
Mary Dau: »Sovjetunionen under Gorbatjov«. 3. oplag 1988.
Jørgen Teglers: »Fredsbevægelsen. Med- og modspillere«.
»INF Traktaten«.
Michael Glemmesen: »Styrkeforholdet mellem Øst og Vest«.
»Sovjetisk Strategi«.
SNU Dokumentation, Oversættelse, Debat: »GST. Konventionel nedrustning i Europa«. 
 
Udenrigspolitisk Selskab:
Uffe Ellemann-Jensen: »Verden, Europa og vi«. Maj 1988.
J. Ørstrøm Møller: »Europa frem mod år 2000«. Oktober 1988.
Finn Madsen: »Litteratur om sikkerhedspolitik«. Forlaget lee. Søllested 1988.
Henning Sørensen (red.): »Sådan skal Danmark forsvares«. Nyt fra Samfundsvidenskaberne, København 1987.
Jens-Jørgen Jensen (red.): »Europa i opbrud«. Sydjysk Universitetsforlag, Esbjerg 1988.
Bo Jacobsen: »Krigen, Freden og danskerne«. Ghristian Ejlers Forlag, København 1988.
Dietrich Fischer, Wilhelm Nolte, Jan Øberg: »Vind Freden«. Forlaget Vindrose, København 1988. Kristof K. Kristiansen, Jens R. Rasmussen (red.): »Fjendebilleder og Fremmedhad«. FN-forbundet 1988.
Hans Møller Kristensen: »Atomfrit Hav«. Greenpeace, København 1988
 
PDF med originaludgaven af Militær Tidsskrift hvor denne artikel er fra:

 

Litteraturliste

Del: