Uddannelse af litauisk personel

Denne temaartikel er skrevet af major A.B. Richter ved Slesvigske Fodregiment, uddannelsesofficer ved Sergentskolen på Fyn.

 

Sergentskolen på Fyn har gennemført et befalingsmandskursus for tyve litauiske befalingsmænd i perioden 25 september til 16 december 1993. Formålet hermed var bl.a. at give eleverne indtryk af danske demokratiske principper og metoder, således som disse efterleves i det civile og i det militære liv. Her har skolen specielt søgt at vise, hvorledes demokrati og indflydelse udøves i det danske militære kommandosystem. Herudover var formålet også at vise eleverne dansk kultur og levemåde, idet der har været gennemført mange aktiviteter af social karakter. Det militærfaglige formål var at give litauiske befalingsmænd en uddannelse i danske ledelsesmæssige og pædagogiske principper, samt metoder for virket som instruktør og leder på manuelt- og mellemlederniveau. Til dette formål er knyttet elevens forståelse af betydningen af bl.a. motivation, samarbejde, samarbejdsregler, arbejdssikkerhedsbestemmelser, miljøbestemmelser samt planlægning, tilrettelæggelse og kontrol.

Kurset har måttet forberedes specielt på mange forskellige områder. Al undervisning blev gennemført på russisk ved hjælp af sprogofficerer. Følgelig måtte der også laves et kæmpemæssigt oversættelsesarbejde af øvelseslister, skemaer, oversigter, dele af reglementer, menuer m.v. Eleverne fik fri kost under anvendelse af en særlig spisebillet, og cafeteriet har bestræbt sig på at imødekomme særlige nationale ønsker, som f.eks. at servere suppe dagligt. På infirmeriet havde man udarbejdet en symptomliste på russisk. Som følge af belastningen med mange oversættelsesopgaver og de mange muligheder for tab af tid og misforståelser ved oversættelse under undervisningen, koncentrerede instruktørerne sig om praktik i undervisningen på bekostning af den teoretiske præsentation af diverse emner. Indledningsvist afsatte skolen ressourcer til og gennemførte aktiviteter m.h.p. at kunne følge eleverne døgnet rundt. Imidlertid viste det sig, at litauerne relativt hurtigt tilpassede sig de danske forhold, hvorefter de fik mulighed for at færdes i fritiden som de øvrige danske elever på skolen efter tjenestetids ophør. Herudover er der mange andre praktiske forhold under kursus gennemførelse, som har krævet særlig opmærksomhed. Elevforudsætningerne har f.eks været yderst forskellige bl.a. med deltagere fra alle værn incl. det htauiske civile beredskab og med levealder fra 19 til 31 år. Eleverfaringerne spændte fra minimal eller ingen militære forudsætninger over tjeneste i den tidligere sovjethær eller som kompagnichef til krigserfaring fra frihedskampen i Litauen eller fra Afghanistan. Forberedelsesmæssigt var der også forskelle, idet eleverne ikke var ens informeret om indhold, formål, tjenstligt sigte, m.m. Litauerne viste, at de var gode og dygtige enkeltkæmpere, hvilket kombineret med førnævnte erfaringer gav gode muligheder for sætte danske metoder i nyt lys.
 
Litauerne gav udtryk for både undren og tilfredshed over mange af deres oplevelser. F.eks. var de positive overfor oplevelsen af de danske instruktører og det relativt uformelle forhold mellem ledere og ledede i Danmark. Flere af litauerne sagde, at de ville anvende mange af de danske planlægnings- og kontrolsystemer, når de kom hjem. De var nærmest overvældede over den danske materielstandard, udbudet af madvarer og det tilsyneladende ubegrænsede ressourceforbrug - eksempelvis belysning! Omfanget af indflydelse med samarbejdsordninger, talsmænd, deltagelse i udvalg og retten til at stille spørgsmål, gav også indledningsvist anledning til megen undren. Følgelig gav det også vanskeligheder med udøvelsen, idet fornemmelsen af, hvornår indflydelsen hørte op og det danske militære kommandosystem tog over, ikke altid var indlysende for eleverne. Uddannelsesresultatet for eleverne har overalt været tilfredsstillende. De litauiske elever har både demonstreret forståelse og beherskelse af principperne for ledelse og instruktørvirke.
 
Resultatet er dog naturligvis ikke opnået uden vanskeligheder. Dette udspringer af de helt grundlæggende nationale forskelle omfattende alt lige fra sprog og holdninger til social baggrund, traditioner og kultur m.m. Heraf følger store forskelle i opfattelsen og anvendelsen af væsentUge begreber som samarbejde, medansvar, medindflydelse, selvstændighed, accept af normer, disciplin, sanktioner, demokrati, respekt for medarbejdere og lignende. I nogle tilfælde var vigtige danske begreber helt ukendte blandt eleverne, f.eks. motivation^ Dette har betydet, at alle involverede har anvendt megen tid i forbindelse med at forklare og udveksle erfaringer knyttet til disse begreber. Det kan i denne sammenhæng siges, at mulighederne for at anvende de danske principper og begreber i Litauen ikke kan forventes umiddelbart. Det vil være nødvendigt at få kontakt med mange flere litauere gennem yderligere udvekslinger. Der skal måske også gives mulighed for fra dansk side at følge op på uddannelsen ved besøg i Litauen bl.a. for at drøfte disse muligheder med litauiske chefer. Det har været en særdeles spændende opgave for skolen og for skolens instruktører og det vurderes, at der ligger mange nye udviklingsperspektiver i denne form for samarbejde.
 
Udvekslingerne kan give nyt kendskab til andre mihtære forhold og nye erfaringer og udviklingsmuhgheder til vores egen uddannelsesvirksomhed. Endvidere kan man tænke sig udvikling af en ny uddannelsesform med militær konsulent-Zinstruktørvirksomhed i andre lande. Dette vil have betydning for fastholdelse og udvikling af forsvarets gode omdømme nationalt såvel som internationalt, ligesom det generelt vil tjene til opbygning og udvidelse af positive danske relationer til andre lande. Denne virksomhed har også en bonuseffekt på vores eget personel og dermed på egen organisation. Man kan bedre sætte egen dagligdag i relief til andre landes vilkår og dermed forstå forskelle og hgheder imellem folk og kulturer. Der er også en forøget oplevelse af skolens betydning og dermed en forståelse af, at vi kan tilbyde noget og yde hjælp og støtte til andre lande. 
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift hvor denne artikel er fra:
PDF iconmilitaert_tidskrift_123_aargang_maj.pdf
 

Litteraturliste

Del: