Tyskland, Europas Hjerte

Anmeldt af Nina Jacobsen

Et essay udgivet af professor Per Øhrgaard. Udgivet den 21. oktober 2009 af Gyldendal. 280 sider. Pris kr. 279 (vejledende).

Foto: fiktionogkultur.wordpress.com

Lad det være sagt med det samme: Bogen er en forbilledlig indføring i Tysklands historie, og absolut en anbefaling værd. Behovet for at vide mere om vores naboland er endnu større end tidligere, og som Per Øhrgaard påpeger, svinder antallet af folk, der behersker det tyske sprog, i takt med globaliseringen, ligesom den almene viden om landet, som vi kommercielt, kulturelt, geostrategisk og politisk er snævert koblet til, bliver mindre og mindre.

Tysklands hjerte er opbygget således, at fakta krydres med personlige betragtninger. Essayet er en kombination af temaer og kronologi. Bogen indledes med to generelle kapitler om tyskernes historie og landets placering som riget i midten af Europa. Herefter er omdrejningspunktet Tysklands (politiske) historie fra 1945 til 2009: Fra den umiddelbare efterkrigstid med valutareformen i 1948 i Vesttyskland til 1960’ernes opgør med fortiden og 1970’ernes terrorisme, sluttende med genforeningen. Vesttyske begivenheder står i centrum i bogen, og herfra foretages afstikkere til det østtyske. Og ja, det giver en overvægt til fordel for det vesttyske, men som han selv formulerer det, er Per Øhrgaard ”ikke en uhildet betragter” og har selektivt udvalgt de væsentligste perioder og begivenheder, og den østtyske side af historien bliver nu ingenlunde glemt, ligesom der jævnligt henvises til danske forhold.

Et andet emne i bogen, som bør interessere Militært Tidsskrifts læsere, er det nye Tysklands rolle på den storpolitiske scene. I 1991 spillede Tyskland (og visse andre EU lande) en lidet flatterende rolle i forhold til opløsningen af Jugoslavien: Med en noget hovedkulds gennemtrumfning af, at Kroatien og Sloveniens selvstændighed skulle anerkendes af EU, satte man for alvor gang i opløsningsprocessen og den dermed forbundne serbiske og kroatiske aggression mod Bosnien. Episoden er dog ikke ganske repræsentativ for Tysklands udenrigspolitik, som både før og efter dette i højere grad har været midtsøgende og brobyggende.

Mest tankevækkende er afsnittet om genforeningen og dens konsekvenser. Som bekendt faldt muren for over 20 år siden i år. Per Øhrgaard gør med sikker hånd rede for udviklingen, der førte til murens fald, og skærper læsernes opmærksomhed på risikoen for, at åbningen af grænserne til Vesttyskland kunne være endt på tragisk vis med blodsudgydelse. Genforeningen af de to tysklande blev en realitet kun et år efter, trods modstand og tøven fra mange nabolande, herunder også den daværende danske statsminister Poul Schlüter. DDR blev ikke smeltet sammen med BDR som to selvstændig stater, hvis forskellige kulturer langsomt skulle mødes, men indlemmedes i stedet i den eksisterende forbundsrepublik - en kolonisering kalder forfatteren det. Kohl lovede østtyskerne blomstrende landskaber, men 20 år efter genforeningen er der på ingen måde tale om, at Tyskland er vokset sammen endsige, at følelsen af at være et folk har kunnet overdøve henholdsvis de regionale særtræk eller øst-vest identiteterne. Modsætningerne mellem ”øst- og vesttyskere” er derimod vokset, men her viser forfatteren balancens kunst og advarer mod fordømmelse af de tiltag, der ikke virkede: ”Det er umuligt at sige noget afsluttende om den tyske genforening ………. En så omfattende proces som foreningen af de to tyske stater har ikke noget fortilfælde, og helt uden problemer ville den aldrig have kunnet gennemføres.”

Desværre bærer de sidste kapitler om genforeningen præg at være meget kortfattede, og her kunne man godt tænke sig, at forfatteren havde uddybet sine betragtninger. Ligesom man ofte andetsteds tænker, man gerne vil have haft uddybet dette og hint. Men det er naturligvis betingelsen, når fortællingen om Tysklands historie siden 1945 skal klares på under 300 – i øvrigt stærkt velskrevne - sider. Med sin slagkraftige kombination af skrivekunst og viden kan bogen varmt anbefales som en introduktion til det, som burde være obligatorisk for alle danskere, nemlig erhvervelsen af et godt kendskab til vort vigtigste naboland og nærmeste stormagt.

Del:

Emneord