Tysk trussel mot Norge? Forsvarsledelse, trusselvurderinger og militære tiltak før 1940

”Tysk trussel mot Norge? Forsvarsledelse, trusselvurderinger og militære tiltak før 1940” af Tom Kristiansen. Udgivet af Fagbokforlaget, Bergen 2008. 339 sider. Pris 398 norske kr. ved køb direkte fra forlaget.

 

 

Foto: fagbokforlaget.no

Ægte perler er dyre, og denne bog da heller ikke billig. Det, man får, er den første kvalificerede beskrivelse af det norske forsvars overordnede historie i mellemkrigstiden. Tom Kristiansen lægger med rette værkets tyngde på den nye førkrigstid, på den sidste halvdel af 1930’erne, snarere end på de første seksten år – efterkrigstiden efter Verdenskrigen – hvor de norske værn sygnede hen i manglende politisk interesse og med bevillinger under sultegrænsen.

Bogen er en behandlet udgave af Kristiansens doktorafhandling fra 2003. Han beviser med bogen, at han som sin kollega fra Institutt for forsvarsstudier, Rolf Hobson, tilhører den absolut bedste ende af yngre europæiske militærhistorikere. Bogen vil være obligatorisk læsning for alle, der i fremtiden skal skaffe sig en kvalificeret mening om forløbet af ”Weserübung” eller om nordisk historie i mellemkrigstiden.

Kristiansen følger reaktionen på de to strategiske udfordringer, som kom til at præge Norges situation i de efterfølgende årtier. Den ene var den traditionelle, hvor Norge selv, før de interesserede stormagter Storbritannien og Tyskland, erkendte den strategiske betydning af Sydvestnorge for stormagternes flåder - og fra midten af 1930’erne betydningen for deres luftvåben. Den anden var den strategiske betydning af Nordnorge for Sovjetunionen og dette lands modstandere.

Bogen viser, at det politisk-militære samspil om Forsvaret og dets anvendelse – som i Danmark – varierede mellem overfladisk symbolpolitik og ligegyldighed. Selv oplysninger, der var helt afgørende for deres neutralitetsindsats, blev ikke givet videre til værnene. Det var tilfældet for oplysningen om en britisk sikkerhedsgaranti fra krigens start. Det var også tilfældet, da man ikke klart viderebragte regeringens holdning, at der ikke skulle anvendes våben mod britiske neutralitetskrænkelser. Altmarkaffærens forløb må nytolkes i lyset af Kristiansens forskningsresultater.

Her fremlægges den unge norske generalstabschef, oberst Otto Ruges, indsats for at få forsvaret udbygget, så det både tog højde for den strategiske opfattelse, som Wegener offentligt havde fremlagt i sin bog i 1929 (som bekræftede den årtier gamle norske erkendelse af Syd- og Sydvestnorges strategiske betydning) og for udviklingen af flyteknologi. Forsvaret skulle dække området fra Kristiansand til Bergen, det måtte se muligheden af et strategisk overfald i øjnene, og der måtte oprettes et enhedsflyvevåben, der skulle kunne koordinere og gennemføre al luftforsvarsindsats. Ruge mente, som sine jævnaldrende i Sverige, at et centralt element i luftforsvaret var evnen til at bombe modstanderens flyvepladser. Det er i øvrigt markant, hvor tæt Ruge i strategisk opfattelse og konklusioner lå på Ebbe Gørtz, den samtidigt ledende intellektuelle i den danske hærs generalstab, medens de danske og norske marinechefer begge – på forskellig måde – havde grundlæggende anakronistiske opfattelser af den britiske flådes muligheder i kystnære danske og sydnorske farvande, opfattelser der dog i stor udstrækning deltes af Royal Navy’s egen ledelse.

Der er dog også væsentlige forskelle i udviklingen af værnene i Norge og Danmark mellem Sudeterlandskrisen og den 9. april. I Danmark blev det den styrende politiske opfattelse, at forsvarsindsats var håbløs, hvorfor man måtte overleve gennem uprovokerende usynlighed. Derimod søger man i Norge i en alt for sen kraftindsats at kompensere for to årtiers forsømmelser. Det vil sige, at de to landes grundlæggende forskellige kurs ikke blev sat ved de tyske angreb, men ved de forsvarspolitiske beslutninger halvandet år tidligere, og hvor disse beslutninger blot i fornyet form fortsatte linjen fra 1918.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

 

Del: