Truppenübung Panzerjagd FAK 4,1982

4.-11. november 1982 afholdt det schweiziske Feldarmeekorps 4 (FAK 4) en stort anlagt feltøvelse. Repræsentanter fra den militære presse var indbudt til at overvære øvelsen. Oberstløjtnant K. G. H. Hillingsø repræsenterede Militært tidsskrift, og beretter her om øvelsen og om det schweiziske forsvar i, almindelighed

 

Wenn lau die Sommerlufte

wehen

kann Friedensmårehe oft man

sehen.

Wenn’s aber schifft und schneit

hienieden, marschiert der Wehrmann fiir

den Frieden.

 
Denne neuruppiner fra soldateravisen »Panzerjåger« har visse træk til fælles med den klassiske betragtning om revolutionens muligheder i Danmark, hvis det bliver regnvejr. Men den rummer også en dynamik, som synes karakteristisk for den schweiziske befolknings holdning til forbundets forsvar, og dens budskab viste sig iøvrigt næsten fuldstændigt at holde stik under øvelse Panzerjagd1). Inden øvelsen nærmere omtales, forekommer det hensigtsmæssigt at skitsere rammerne for Det schweiziske Forbunds Totalforsvar. Det koordinerende organ i den føderative stat er forbundsrådet, der i totalforsvars- mæssig henseende kan betjene sig af et politisk sammensat totalforsvarsråd og en totalforsvarsledelse, der i sig rummer totalforsvarsstaben og totalforsvarets kommandocentral. I tilfælde af krig vil der herudover blive dannet et forsvarsministerium ved siden af de i fredstid eksisterende departementer. Totalforsvarsledelsen på forbundsniveau er af nyere dato og har i hovedsagen til opgave løbende at koordinere sikkerhedspolitikken, idet føring og koordination af totalforsvarsforberedelseme og anvendelsen af midlerne stadig finder sted på det kantonale niveau, hvor regeringsrådet til daglig, udover den civile forvaltning, har en totalforsvarsledelse til rådighed. Endelig findes på Gemeinde- (kommunal-) niveauet en totalforsvarsledelse til styring af især civilforsvaret og forvaltningen i krigstid. Der ses således en vis lighed med den danske struktur, men de kantonale regeringers udstrakte selvstændighed muliggør dog ikke nogen direkte sammenligning.
 
 
 
Den militære del af totalforsvaret. Armeen (se rumindeling, skitse 1), består af Armetropper, tre Korps (Feldarmeekorps), et bjergkorps og Flyvevåbnet (das Kommando der Fheger- und Fliegerabwehrtruppen). De tve Korps er organisatorisk sammensat al Korpstropper (Stabsenheder, et Infanteri-, et Cyklist- og et Ingeniørregiment samt færdselspoliti og signalenheder), en Panserinfanteridivision (Mechanisierte D.), to Motoriserede Infanteridivisioner (Feldd.), en Territorialzone og et antal Grænsebrigader. Divisionernes organisation fremgår af skitse 2.
 
Bjergkorpset er sammensat nogenlunde som de øvrige Korps, der indgår dog ikke kampvogne i de tre Bjergdivisioner, og korpset fører foruden Territorialzoner og Grænsebrigader også et antal Reduit- og Fæstnings- brigader.
 
Skitse 2. Schweizisk DIVORG, så vidt oplyst. Under øvelsen indgik fire h.h.v. tre AA i de to DIV typer. Som panservæm anvendes BANTAM & DRAGON (ialt 8000 i Schweiz), 90 mm PVKN og 106 mm DYKN samt Raketenrohr 58. PVKMP indgår i MOTINF- & INFREG.
 
 
Flyvevåbnet består af en Flybrigade med ca. 335 kampfly, en Flyve- stationsbrigade med bevogtningsenheder samt en Luftvæmsbrigade med etRaketluftforsvarsregiment (ca. 64 Bloodhound) og syv Luftvæmsartilleri- regimenter (35 og 20 mm kanoner). Af de nævnte enheder kræver enkelte en nærmere forklaring:
 
Grænse-, Fæstnings- og Reduitbrigader er alle såkaldte »Kampf- brigaden«. De består af et efter størrelsen af brigadens rum fastsat antal infanteri-/fæstnings-, ingeniør-, signal- og kampstøtteenheder. Grænse- og Fæstningsbrigaderne er indsat i de på skitse 2 viste områder, medens Reduitbrigademe er indsat til forsvar af særlige områder under Bjergkorpset.
 
Territorialzonerne, ialt 6, udgør Territorialorganisationen, der er bindeleddet mellem de militære chefer og de civile myndigheder. Denne organisation støtter under krigsforhold Armeen og udfører hovedparten af den militære hjælp til civilbefolkningen. Territorial- zoneme er opdelt i Territorialkredse, der hver omfatter en kantons geografiske områder, og underopdelt i Territorialregioner, By- og Lufthavnskommandoer m.v. De råder over infanteri-, signal- og faglige enheder samt to-tre af de såkaldte Luftschutzregimenter, der vil blive omtalt senere. Zonernes opgave er at varetage hovedparten af den faglige tjeneste (ialt 135.000 mand er afset til dette) og at forestå såvel militær som civil varslingstjeneste.
 
Den schweiziske organisation muliggør en meget snæver koordination i krigstid mellem det militære magtapparat og den civile sektor, specielt inden for forsynings-, signal-, sanitets-, ABC-, transport- og veterinærtjenesten. Øvelsen viste klart, at denne mulighed ikke blot foreligger teoretisk, men er minutiøst forberedt udnyttet, og at samvirket er tilbundsgående indøvet.
 
Øvelsens formål m.v.
Formålet med »Panzerjagd« var at øve to divisioner i mobilisering, forskydning, opklaring og kamp, såvel koordineret som opsplittet, imder vanskelige forhold. I forbindelse hermed skulle samarbejdet med Flyvevåben og Luftværn øves og mulighederne for anvendelsen af panservæms- helikoptere afprøves. De fire første dage af øvelsen deltog totalforsvars- organisationerne, således at også samarbejdet mellem civile og militære stabe, indsættelsen af civilforsvarsenheder, den koordinerede sanitets- seneste og den krigsmæssige forsyningstjeneste kunne øves. Øvelsen foregik i den nordøstlige del af Schweiz. Øvelsesområdet af- grænsedes i syd og vest af linjen Rorschach - St. Gallen - Ziirich See, og omfattede således det meste af Feldarmeekorps 4 rum, jf. skitse 3. Terrænet er relativt åbent og præges af lange, brede dale og afrundede højdedrag. Højdeforskellene er omkring 300 m. Floderne Thur, der i den nordlige del af sit løb er over 50 m bred, og Sitter, der er 10-20 m bred, gennemskærer området. Rhinen afskærer Kanton Schaffhausen fra det øvrige Schweiz i nord og udgjorde øvelsesområdets vestlige begrænsning. Den er over 100 m bred. I øvelsen deltog dele af Korpstropper, Felddivision (FDIV) 7, dele af FDIV 6, Mechanisierte Division (Mech DIV) 11, dele af Territorialzone (TER ZO) 4, herunder to kantonale stabe (Schaffhausen og Thurgau) og 14 Gemeinde m.m., dele af Flyvevåbnet med 74 kamp- og opklaringsfly. 20 helikoptere og 8 lette fastvingefly, samt dele af Luftværnet med 24x35 mm og 120x20 mm luftvæmskanoner. Ialt blev indsat 170 KVG, 280 PMV, 5200 hjulkøretøjer, 107 artilleripjecer og pansermorterer, 230 PVR (Bantam og Dragon) samt 600 m 50 ts bromateriel m.m. Personel- deltagelsen beløb sig til 30.000 mA (fra Armeen og Frauenhilfsdienst), 3300 m/k fra det ubevæbnede civilforsvar samt kampdommere, figuranter og personel i de civile stabe.
 
 
 
Øvelsens forløb
Det ville på dette sted være naturhgt at skitsere øvelsens planlagte forløb og knytte nogle kommentarer hertil. Det er imidlertid ikke muligt. Kun Korpschefen, Stabschefen ved Korps og én stabsofficer kendte på forhånd grundlag og forudsete udvikling af situationen. Alle andre, civile som militære, fra kantonale ledere og divisionschefer og nedefter, befandt sig konstant som i en krigssituation spændt på uvishedens pinebænk. Det gav rig, og realistisk, anledning til rygtedannelse, og gisningerne florerede, men da Korpschefen løbende tilpassede sin plan til situationens udvikling, lod enheder skifte fra blåt til orange parti og straffede eller belønnede enheder alt efter værdien af deres indsats, holdt selv de mest kvalificerede forudsigelser ikke stik. De daglige briefinger for pressen gav imidlertid mulighed for at skue bagud, og betragtet retrospektivt formede øvelsen sig således:
 
Fredag den 12 november:
Beredskabsforøgelse såvel militært som civilt. Oprettelse af Korpsstab, uddannelse af civile stabe.
 
Lørdag den 13. november:
Modtageholdene gav møde. Den schweiziske modtageorganisation er organiseret i såkaldte Mobilmachungsplåtze (MOB PL) med en oberst som chef og et stabskompagni på 3-600 mand. MOB PL beordres til at give møde, når visse varslingsindikatorer foreligger. Foruden at bistå med mobiliseringen, har de til opgave at sikre området, undersøge om underbringelsesforhold m.v. til mobiliseringsstyrken er i orden og rekognoscere, sikre samt om nødvendigt rydde forskydnings- vejene ud af området. Nøglepersonel fra de to divisionsstabe og Territorialzone 4 gik på plads. Da MOB PL og stabe var mødt, iværksattes på ordre fra Korps straks en spredning af alle bæltekøretøjer fra tøjhusene til underafdelingernes mødesteder eller lokaliteter i nærheden, hvor der var mulighed for skjul. Her forblev de samlet i »vognborge«, indtil der i løbet af mandagen var mødt tilstrækkeligt personel til, at sikring af en mere spredt opstilling kunne iværksættes.
 
Søndag den 14. november:
»Fremmede« FLY overfløj øvelsesområdet, klargøringen til mobiliseringen blev forstyrret af »demonstranter« og sabotageaktioner, og sent på eftermiddagen meldtes, at »udenlandske enheder« var blevet sat ned med helikoptere.
 
Mandag den 15. november:
Fra morgenstunden begyndte civile og militære øvelsesdeltagere at møde op. De to kantonale og de 14 Gemeindestabe samt civilforsvarsenhedeme i Kanton Thurgau gik straks på plads. De militære deltagere havde, for at skabe et så realistisk billede af fremmødet som muligt, fået vilkårligt fordelte og forskellige mødetidspunkter. 60% var beordret til at møde mellem kl. 8.00 og 12.00, 30% mellem 12.00 og 16.00, og de resterende 10% mellem 16.00 og 20.00. Foruden personellet fra MOB PL sikrer Grænsebrigader og rekrutter med mere end tre måneders uddannelse mobiliseringen i krigstid. Under øvelsen var indsat et infanteri- og et cyklistregiment til dette, men de havde ingen mulighed for at forhindre de planlagte forstyrrelser. De mobiliserede enheder blev udsat for ialt 170 momenter spændende fra en difteritisepidemi, der tvang et helt regiment til at ændre mødesteder, over varigt C-kampstof mod en panserbataljon og et helikopterbåret delingsangreb mod et stabsbatteri til sabotage af broer og femtekolonne- angreb mod stabe. Alle enheder blev forstyrret, og 50% måtte i større eller mindre grad ændre deres planer. De to DIV, der efter at være blevet varslet kl. 5.00 og kl. 8.00 var blevet beordret til at sammendrage i beredskabsområde, sikre og spærre mulige fjendtlige fremrykkeakser samt påbegynde uddannelsen, blev tvunget til at ændre beredskabsområde ad hinanden krydsende marchveje, det difteritistruede regiment måtte modtage sit personel i et område, der lå 30 km fra det planlagte o.s.v. På trods af dette var mobiliseringsfasen præget af god orden og disciplin. Posttjenesten fungerede udmærket, sløring af såvel enkeltmand som køretøjer var på det nærmeste perfekt, og så snart de indkaldte havde fået specialudrustning m.m. udleveret, gik de i gang med at studere deres »Sofortausbildingsheft« - 17 sider programmeret undervisning omfattende ABC-, sanitets-, motor-, skytte- og posttjeneste samt våbenbetjening, skydeteori og nærkamp.
 
Tirsdag den 16. november:
De sidste enheder ankom til BSO kl. 5.00. I løbet af formiddagen nedkæmpede DIV mindre luftlandsatte enheder i deres beredskabsområder og gik i gang med enhedsuddannelsen. For ingeniørtroppeme bestod denne i at slå bro over Rhinen og Thur. De civile stabe indsatte civilforsvaret samt et Luftschutzregiment mod forskellige større skadesteder og klargjorde beskj^telsesrum til civilbefolkningen. Broslagningen over Rhinen foregik meget professionelt, og trods den stærke strøm kom 126 m »Schlauchbootbriicke« (Feltbro M/62), klasse 50, på plads på 7 timer. Skadebekæmpelsen foregik bl.a. i et 500x300 m stort område. Her var en »ruinby« bestående af to-tre etager høje huse samt spredte murdynger og brændestabler sat delvis i brand, efter at 28 sårede figuranter var blevet udlagt. Den nærliggende landsby indsatte sin egen civilforsvars- enhed og anmodede Kanton Thurgau om hjælp, og denne beordrede i sin egenskab af Territorialkreds Luftschutzregiment 42 indsat mod det »bom- beramte« område. En rimelig og heldig beslutning, dels fordi branden bragte figuranteme i direkte livsfare og hurtigt truede de omliggende beboelseshuse, dels fordi chefen for det schweiziske civilforsvar diskret havde blandet sig med tilskuerne. Regimentet gik til opgaven med stor elan og bragte hurtigt orden på tingene. Det virkede her som en af vore civilforsvarskolonner, men brandslukning og redningstjeneste er ikke de eneste opgaver, regimentet kan løse. Med de tre pionergrupper kan det løse konstruktionsopgaver, installere vand, gas og elektricitet samt foretage sprængning og ammunitionsrydning, idet én gruppe består af ingeniører, arkitekter og andre bygningsteknikere, en gruppe består af civilt uddannede sprængningseksperter, og den sidste gruppe består af WS-uddannede samt elektrikere. Herudover kan alle ca. 3000 mand, der er udrustet med stormgeværer og pansemærbekæmpelsesvåben, løse mindre taktiske opgaver af i hovedsagen stedbunden karakter.
 
Klargøringen af beskyttelsesrum bør også omtales nærmere for at illustrere, at den schweiziske totalforsvarsdoktrin ikke kun er tom teori. Landet har beskyttelsesrum sikret mod radioaktive og kemiske kampstoffer til næsten 80% af befolkningen og konventionelt sikrede til over 100%. Dette er nået dels ved kantonalt byggeri, dels ved subventionering af fællesrum i private huse. Beskyttelsesrummene omfatter foruden rene opholdsrum bl.a. 97 hjælpehospitaler med plads til omkring 25.000 senge. Den type, der blev forevist, rummer 202 liggende patienter samt 228 reservepladser og betjenes af 84 personer samt 8 kvinder (sic!).
 
Onsdag den 17. november:
Udover at fortsætte uddannelsen havde divisionerne tilbragt natten med at overvåge deres rum og opklare mod seks større luftlandsætninger. Da opklaringsresultateme forelå om morgenen, beordrede Korps hver division tU at nedkæmpe tre landsætninger af bataljonsstørrelse. For at løse opgaven måtte DIV indsætte kampgrupper tilpasset fjendens formodede størrelse til selvstændig nedkæmpelse af luftbrohovedeme. En koordineret indsats af DIV kampkraft var ikke mulig, og den eneste reelle mulighed for at lægge tyngde var ved anvendelsen af den tildelte flystøtte.
 
Et af angrebene gik frem ved Schaffhausen over den omtalte feltbro, der var sikret af et 20 mm og et 35 mm LVBT. Da broen blev udsat for flere flyangreb, og da til- og frakørselsforholdene var vanskelige, var der god mulighed for at danne sig et indtryk af feltmæssig optræden og køreteknik. Alt infanteri rykkede, skjult af huse og haver, frem til broen og passerede den i løb med 10 m mellem hver mand. Køretøjer, inclusive Centurion-KVG, passerede et ad gangen, og selv et uheld med den forreste kampvogn, der skrællede vejbaneplademe af fjerneste brink og var lige ved at glide sidelæns tilbage i Rhinen, gav ikke anledning til ophobning.
 
Under et andet af angrebene blev der lejlighed til at iagttage Korps forsøg med panservæmshelikoptere. Da den schweiziske hær ikke råder over denne materieltype, havde man udrustet observatørerne i seks Alouette II helikoptere med lasergevær, således at rakettens træfning kunne registreres på kampvognenes duelanlæg. Virkningen var formidabel. Få minutter efter det første sammenstød med en fjendtlig eskadron blinkede 13 orange markeringslys på to km front. Det bør dog imderstreges, at helikopterne havde alle fordele. De fløj, bl.a. af fredsmæssige sikkerhedshensyn, meget højt, den pansrede modstander var for at undgå markskade bimdet til vejene, observationsforholdene var i det undtagelsesvis strålende vejr optimale, idet end ikke røg eller støv forstyrrede sigtet, og endelig generedes helikopterne hverken af fjendens eller egen ild. For de civile øvelsesdeltagere var dette sidste manøvredag. De ca. 100 mennesker, alle indbyggere i én landsby, der havde tilbragt 24 timer i et af de kollektive beskyttelsesrum, blev sluppet ud, og dagen blev i hovedsagen brugt til at holde »åbent hus«. Efter dagens kamphandlinger blev 11 Mech DIV beordret i beredskabsområde i den nordøstlige del og 7 FDIV i den centrale del af øvelsesområdet.
 
Torsdag den 18. november:
Da DIV var kommet på plads i de nye beredskabsområder udløste KORPSCH den eneste forudsete overraskelse. Kl. 10.00 blev 11 Mech DIV beordret til at angribe 7 FDIV. Angrebet gik frem sidst på eftermiddagen. 11 Mech DIV indsatte tre panserbataljoner samtidigt med 10 km mellemrum for at trænge ind i Toss- og Thurdalene. Da 7 FDIV imidlertid havde 26 km front til seks infanteribataljoner, kun én panserbataljon i reserve, samtidigt blev truet i den sydlige flanke af infiltrerende infanteri og ikke syntes at have kamp dommernes bevågenhed, lykkedes gennembruddet. I løbet af natten fik man dog kontrol over situationen, og standsede fjenden ca. 20 km inde i rummet.
 
Fredag den 19. november:
Ved morgengry genoptog 11 Mech DIV sit angreb, men 7 FDIV kunne holde de nu let feltbefæstede stillinger, der støttede sig til forberedte spærringer, i fronten og indsatte ved øvelsens afslutning sin panserbataljon til modangreb støttet af de rådige flystyrker. Hverken denne eUer den foregående dag gav rimelige muligheder for at vurdere føring og samvirke på højere niveau end underafdeling. Dertil var der, bl.a. af hensyn til trafiksikkerheden og for at undgå markskade, lagt for mange restriktioner på enhedernes bevægelsesfrihed. De diskussioner, der blev lejlighed til at føre om operative og taktiske forhold, antydede dog, at man på det føringsmæssige og taktiske område som dansker ikke har grund til at anlægge noget mindreværdskompleks. Men det har man til gengæld på »managementområdet«. Alt, hvad der kunne tilrettelægges, ledes og kontrolleres systematisk, virkede fremragende. Denne meget høje lederstandard skyldes formodentlig i nogen grad, at de meimesker, der civilt uddanner sig til lederfunktioner, også søger en lederuddannelse og -funktion iArmem, hvor de under alle omstændigheder er forpligtet til at tilbringe mindst 220 dage mellem deres 21. og 50. år, efter at de 17 ugers grunduddannelse er overstået. Det var imidlertid klart, at det ikke kun er den almindelige værnepligt, der tilskynder schweizerne til at søge videregående uddannelse inden for forsvaret. En stor del af æren må tilskrives den almindelige indstilling til forsvaret.
 
Indstillingen til forsvaret
Et samfunds holdning til dets forsvar er naturligvis meget vanskelig at måle, når man kun har en uge til sin rådighed, og når man dertil udsættes for en overstrømmende VIP-behandlings behageligt snærende bånd. Imidlertid forelå der dels en række indikationer, der ikke var til at overse, dels lykkedes det for nogle af de besøgende at ryste den venligt bestemte førerhånd af skulderen og gå på opdagelse blandt militsmændene. Det kostede ganske vist en kontant balle fra den ledsagende kaptajn, fordi det slog det minutiøst tilrettelagte program i stykker, men så fik man da konstateret, at man ikke havde glemt at stå ret og holde kæft. En meget klar indikation på holdningen var pressens interesse for øvelsen. Det daglige informationsmøde på Korps kommandostation blev overværet af 50-60 journalister fra alle betydende schweiziske aviser, særligt lokalblade og DRS (radio og TV, tysksproget, der følges af 70% af befolkningen). Informationsmøderne formede sig som en gennemgang og meget åben kritik af den foregående dags begivenheder samt en kort orientering om mulighederne for at få noget at se den pågældende dag. Heri er der, måske bortset fra antallet af dagligt interesserede, ikke noget bemærkelsesværdigt.
 
Det bemærkelsesværdige var de artikler, der blev bragt. Alle aviser havde dagligt en indgående omtale af øvelsen, f.eks. bragte et internationalt dagblad som Neue Ziircher Zeitung mindst 450 ord. I artiklerne omtaltes det almindeUge forløb af øvelsen, særligt markante episoder samt anvendelsen af nyere materiel og metoder (panserværnshelikoptere, elektronisk opklaring o.l.). Men hertil kom en indgående bedømmelse baseret dels på KORPSCH vurdering dels på egne observationer. Denne, gennemgang omfattede føringen (»Generalerne befaler for langsomt og omstændeligt«), operationernes gennemførelse (»Det lykkedes 83 BTN ved at indsætte kamppatruljer mod overgangene over Thur at sinke fjendens angreb så meget, at han først ved mørkefald kunne gennembryde BTN forsvar«), øvelsens uddannelsesmæssige værdi o.s.v.
 
Bemærkelsesværdig var også TV’s og radios interesse. TV’s Tagesschau (TV-avisen) bragte et 10 min. indslag mandag, onsdag og fredag. Tirsdag havde DRS-Aktuell en kortere udsendelse og CH-Magazin en gennemgang af nuværende og fremtidig forsvarsstruktur: »Wohin marschiert die Schweizer Armée?« Onsdag sendtes fra 20.00 til 22.00 live: »Heute Abend im Manover«, en udsendelse, der blev gentaget lørdag den 20. november fra 13.15-15.15, så øvelsesdeltageme også kunne se den. Endelig kom tirsdag den 23. med genudsendelse lørdag den 27. november en times øvelsesgennemgang med titlen »Ruckblick auf Truppeniibung FAK 4«. Radioen holdt sig heller ikke tilbage. KORPSCH optrådte dagUgt som ugens studiegæst i »Rendez-vous am Mittag«, hvor han bl.a. besvarede spørgsmål fra lytterne og gav den afsluttende kritik af øvelsen. Radioavisen viede hver morgen 5 af 15 minutter til øvelsen og havde tirsdag/ onsdag et program med musikønsker til øvelsesdeltageme, og naturligvis bragte regionalradioen dagligt en reportage fra øvelsen, endda efter kl. 18.00.
 
Pressens interesse afspejlede givet det ansvar, den schweiziske borger føler for landets forsvar, men også at borgerne, her hvor udbud bestemmes af efterspørgsel, er villige til at »købe« oplysninger om forsvaret. En anden klar indikation var politikernes interesse. Den schweiziske Forbundspræsident, dr. Fritz Honegger, der et par måneder tidligere på grund af alder var blevet afskediget som regimentschef, tilbragte en dag med at besøge enhederne. »Forsvarsministeren«, forbundsråd Chevallaz, dukkede op flere gange. National- og Stånderåte (medlemmer af de schweiziske Forbundsråds to kamre) sås i stort tal - om onsdagen var der ialt 170 gæster - i hovedsagen fra Forbundsrådet - og fem kantonale regeringer aflagde besøg. Da demokratisk valgte politikere næppe har meget forskellige interesser verden over, kan denne aktivitet nok ikke udelukkende tilskrives en glødende personlig interesse for forsvarssagen. Det forekommer nærliggende at antage, at man i Schweiz ikke frygter at miste stemmer ved at beskæftige sig positivt med forsvaret.
 
Et anvendeligt fingerpeg om holdningen fik man endelig fra de menige militssoldater. De havde generelt et godt kendskab til landets sikkerhedspolitiske mål og totalforsvarets strategiske opgave. Man mødte nok hos enkelte en vis surhed over at skulle optræde i »Cirkus Mili«, men der sporedes ingen defaitistisk »hvad-kan-det-nytte« holdning. Tværtimod var alle, inclusive de sure, indstillet på at ville kæmpe, hvis krigen skulle komme, og overbevist om, at kampen kunne gennemføres med held. Alle demonstrerede geme, ikke uden en vis selvfølelse, deres våben og udrustning og forklarede om deres opgaver. Nogle knyttede endda uopfordret positive udtalelser om totalforsvaret og øvelsen til deres forklaringer. De positive udtalelser var vel, ligesom den tidligere beskrevne generelt gode feltmæssige optræden, ikke nogen sikker målestok for soldaternes moral. De fleste søger normalt, når de taler med eller iagttages af ud- lændige, at gøre et godt indtryk. Men ligeså normalt er det, at man slapper af, når man ikke føler sig iagttaget. Det syntes imidlertid ikke at ske under øvelse Panzerjagd. Jeg skal ikke trætte med opremsning af eksempler på positive udtalelser til TV, god posttjeneste, lyd- og lysdisciplin o.s.v., kun videregive målingerne fra mit private moralbarometer: Under øvelsen sås ialt to soldater uden hovedbeklædning og ingen uden personligt våben og beskyttelsesmaske. En så udbredt selvdisciplin kan kun udspringe af en positiv holdning til systemet og opgaven.
 
I Danmark hæver der sig fra tid til anden røster om, at vi bør afskaffe vort nuværende forsvar og indføre et system som det schweiziske. Hvis de kredse, der markedsfører den tanke, vil skaffe det økonomiske grundlag for en infrastruktur, der kan beskytte det meste af civilbefolkningen og alle militære stabe, for en materielanskaffelse, der giver os luftværn og fordobler antallet af FLY, kampvogne og artilleripjecer, samt for en opretholdelse af 625.000 mand i mobiliseringsstyrken og 520.000 m/k i civilforsvaret, så er der noget at tale om. Og er de ovenikøbet til sinds at sikre forsvaret samme politiske opbakning, som de schweiziske politikere yder, kan afskrækkelseseffekten kun blive større. Befolkningens holdning behøver man derimod ikke gøre meget ved. Statistisk mener næsten det samme antal danskere og schweizere, at deres land bør have et militært forsvar2). 
 
 
 
Noter
1) Én demonstrant sås under øvelsen. Han bar en plakat med ordene: »Wir wiinschen Frieden keine Panzer«. En ældre Wehrmann standsede foran ham, gav ham et par på hovedet og sendte ham afsted med ordene: »Ihr gehort nicht hierher«.
 
2) Sammenlign:
Schweizer Armee 82 s. 353 (cit. fra Isopublic AG undersøgelse sommeren 1980). »In der Frage iiber die Notwendigkeit der Schweizer Armee gibt es verschiedene Auffassungen. Welcher Auffassung auf dieser Liste stimmen Sie persohnlich am ehesten zu«?
 
Unbedingt notwendig 48%
Notwendig 37%
Nicht notwendig 11%
Weiss nicht 4%
 
Militærpsykologisk Publikation nr. 99, s. 4, tabel 2, spm. 2 (cit. fra undersøgelse foretaget af Danmarks Statistik og Socialforskningsinstituttet maj 1980). »Synes De, at Danmark bør have et militært forsvar«?
 
Ja, helt bestemt 59,1%
Ja, det synes jeg vist 21,4%
Nej, det synes jeg egenthg ikke 7,0%
Nej, bestemt ikke 12,5%
 
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift hvor denne artikel er fra:
PDF icon militaert_tidskrift_112_aargang_maj-jun.pdf
 
 
 
 
 
 

 

Litteraturliste

Del: