Tiden er en ild. General Julius de Meza. Karakter og skæbne

af Leif Sestoft. Bogen er udgivet af forlaget Navicula, Kalundborg i 2008. 357 sider illustreret. Pris kr. 299.

Foto: saxo.com

Tidligere på året fik vi en god ny behandling af stormen på flankestillingen ved Dybbøl i foråret 1864. Den er nu fulgt af en særdeles læsevenlig bog om en af krigens og tidens danske hovedpersoner, general de Meza.

Leif Sestoft bygger ikke kun det nye portræt af de Meza på en grundig anvendelse af litteratur og kilder. Det er lykkedes ham med en usædvanlig evne til loyal indlevelse at give læseren en følelse for og et billede af perioden for godt 200 år siden, hvor barnet og teenageren Julius de Meza først formedes af den sene oplysningstids progressive verdenssyn og uddannelsesmode og dernæst blev påvirket af revolutionskrigenes andet årtis ødelæggende effekt på hans fædreland. Derefter følger man den yngre og modne artilleriofficer, hvis arrogance, vel kvindagtige manerer, forfængelighed og helt ekstraordinære begavelse samt akademiske ambitioner gjorde ham til en ofte frustreret ’grim ælling’ i Frederik VIs lille og smålige kriseramte kongelige militærdiktatur og senere i overgangsårene under Christian den 8.

At de Mezas boheme- og påfuglefacade dækker over en særdeles dygtig taktisk fører, får han mulighed for at vise, da han reddes fra historiens glemsel af krisen og krigsudbruddet 1848. Den ’sprungne’ major får mulighed for at demonstrere sin evne til ikke alene at inspirere og anvende sine kanoner og haubitser. Han udnyttede udfaldet fra Fredericia og næste år slaget ved Isted til at vise, at han besad den sjældent dygtige troppeførers evne til at fornemme slagpladsens muligheder, bevare overblikket og holde hovedet koldt og uden at afvente ordrer udnytte eget held og fjendens blottelse gennem hurtig og konsekvent handling.

Læsningen støttes af en kombination af billeder og kort fra samtiden samt velvalgte nye fotografier, der viser bygninger og steder, som de ser ud nu. Det forhold, at forfatteren er læge, får læseren glæde af gennem udførlige diagnoser i de tilbagevendende situationer, hvor den konstant helbredsnervøse og ret affekterede mand rammes af rigtige sygdomme.

Det lykkedes Sestoft at tegne tiden og personen uden at glemme, at han behandler en helt central del af den danske militærhistorie. Det gør han med en sådan omhu og respekt for både generel landmilitær og artilleriets terminologi, at anmelderen intet sted er blevet irriteret over unøjagtigt sprogbrug. Det er desværre sjældent, at det lykkedes en danske forfatter at kombinere præcis terminologi med et let læseligt sprog.

Vi følger de Meza igennem tiden mellem krigene og frem til den vanskelige, men nødvendige beslutning om at forlade Dannevirkestillingen. Læseren er med ham tilbage til det hysteriske København med landets uansvarlige og uduelige politiske ledelses spin og virkelighedsflugt. Jeg er ikke helt enig i forfatterens kritik af de Meza’s ’uartige’ brev til krigsministeren fra 20. februar 1864, hvor han reagerer som normalt menneske på tåbelighed og uretfærdighed. Enevældens afskaffelse skulle jo egentligt have betydet, at landet havde fået en regering, der accepterede ansvarlighed overfor folket for sine handlinger.

Desværre blev det uforløste og uansvarligt svigtende samspil mellem den fagmilitære og politiske ledelse i Helstatens sidste årti den normale situation i vort land helt frem til vor tid. Den nødvendige forberedende, gensidigt uddannende dialog mellem sagkundskaben og de beslutningsansvarlige politikere er som oftest aldrig blevet gennemført. Som selvtilfredse døve har man åbenbart ikke følt et behov.

Man vænner sig til Leif Sestoft meget personlige skriftsprog, men ikke til hans vel klodsede notehenvisninger. Jeg kan varmt anbefale bogen til alle, uanset om de primært måtte være interesseret i sønderjysk historie, i de Meza’s tid eller i dansk militærhistorie.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_137.aargang_nr.4_2008.pdf

Del: