The International Defence Advisory Board to the Baltic States (IDAB)

Baggrund
Hvis politikken lægges på hylden kan møder mellem eksperter fra selv nok så antagonistiske
systemer være både hyggelige og opbyggelige. Det gælder også møder
mellem militære eksperter på højeste niveau dog under den forudsætning, at de gæster
hinanden og ikke mødes på neutral grund. Gæst og vært gør sig nemlig begge
umage for at vise sig fra den bedste side, medens neutral grund bringer afskrækkelsesopgaven
i erindring og far generaler og admiraler til at puste sig mere op end
normalt. Det blev efter Jerntæppets fald med al ønskelig tydelighed demonstreret
i 1990 under CSCE’s doktrinseminar i Wien. DaNATO fandt, at også den militære
struktur skulle bidrage til afspænding og opbyggelse af gensidig tillid, var det derfor
naturligt, at den opfølgende kontakt foregik ved at invitere højtstående militære
chefer fra Sovjetunionen og Warszawapagtlandene. SACEUR tog sig selv af det
højeste sovjetiske, senere russiske, niveau, medens de regionale chefer fik hver
deres bid af kagen. Chefen for Nordregionen, general Sir Garry Johnson, inviterede
de militære chefer fra Kolahalvøen, Leningrad, Kaliningrad, Estland, Letland og
Litauen på besøg i regionen. De besøgte bl.a. Enhedskommandoen i Karup, og det
kunne der skrives meget om, men relevant i denne sammenhæng er, at de inviterede
generalen på genvisit. I de baltiske lande fik han såvel kontakt med de øverste chefer
i forsvaret som med en række af de personer, der havde spillet fremtrædende
roller i selvstændighedsprocessen og nu var politisk aktive. Da han i 1994 skulle
pensioneres, bad tre af politikerne, der i mellemtiden var blevet forsvarsministre,
ham om at samle en rådgivningsgruppe. Det, ministrene ønskede, var at få samlet
en kreds af personer, som de generelt kunne diskutere militære samt sikkerheds- og
forsvarspolitiske spørgsmål med. Personerne skulle helst have et vist kendskab til
østersøregionen og komme fra de nationer, der støttede opstillingen af en fælles baltiskbataljon,
den såkaldte BALTBAT. De skulle i princippet være uafhængige, men
det forudsattes dog, at de kunne accepteres af den nation, de kom fra. Ministrene
forventede, at en sådan gruppe kunne give uafhængig og objektiv rådgivning på
højt niveau baseret på de enkelte medlemmers personlige erfaringer.

Foto: Forsvaret.dk

Sammensætning
De følgende måneder tog general Johnsonkontakt med række tidligere samarbejdspartnere,
og i marts 1995 var gruppen dannet. Den bestod foruden den britiske
formand af en amerikansk ambassadør, generalsekretæren for den norske Atlantsammenslutning,
en finsk flyvergeneral samt tre hærgeneraler, en tysk, en svensk
og mig selv. I Frankrig opdagede man hurtigt, at der foregik noget, der måske kunne
blive interessant, så efter et mildt pres optog gruppen en fransk admiral i løbet
af efteråret. Den uafhængige status var tilgodeset, idet det norske medlem var leder
af en NGO, og de øvrige var blevet eller stod umiddelbart over for at skulle blive
pensioneret. Som nævnt forventede balterne, at det enkelte medlem nok kunne optræde
uafhængigt, men alligevel var accepteret af den nation, han kom fra. Dette
krav om accept medførte naturligt etablering af en forbindelse til egen nations myndigheder.
Den har været lidt forskelligt tilrettelagt og omfattede for mit eget vedkommende
en aftale om, at jeg skulle holde kontakt med forsvarsministeriet og
forsvarskommandoen, så jeg kunne være informeret om Danmarks policy og initiativer
og indhente de for min rådgivning nødvendige informationer. I aftalen lå også
et løfte om rapportering, så danske myndigheder kunne følge med i min gøren og
laden og modtage oplysninger om de behov, som balterne måtte have, såvel efter
egen som efter min mening.
ID AB mødtes første gang i marts 1995, idet jeg dog selv måtte vente til min
pensionering i maj med at deltage. Det var egentlig meningen, at gruppen kun skulle
virke et år, men efter ønske fra de baltiske lande, er den blevet forlænget fire
gange, senest 1. marts i år, hvor der ellers var lagt op til rørende afskedsscener. Som
et led i disse blev jeg bedt om at skrive denne artikel, men afskeden blev kun til en
aftale om, at gruppen ikke mere aflægger regelmæssige besøg. Den er stadig til
rådighed på kald, når behov måtte opstå, og det første kald er allerede kommet.
Indtil nu har gruppen som sådan aflagt 60 besøg som led i et på forhånd fastsat
program, hvilket stort set har medført besøg i hvert land hver tredje måned. Herudover
har ID AB arrangeret sikkerhedspolitiske seminarer, og enkelte medlemmer har
efter opfordring holdt foredrag og deltaget i seminarer for studerende og offentligt
ansatte. Med forberedelser og rapportskrivning har det efter gældende danske
arbejdstidsregler betydet over et års fast arbejde. Det har medlemmerne ikke fået
løn for, men rejseudgifterne er blevet betalt af den nation, de kommer fra, medens
det baltiske værtsland har betalt udgifterne til ophold og de fleste måltider.
 

Opgaver
Gruppen var på forhånd blevet bedt om at hjælpe de tre baltiske lande med at formulere
deres forsvarskoncepter og udvikle deres militære styrkestruktur, så de kun
ne samarbejde med hinanden og med vestlige nationer, specielt dem der støttede
BALTBAT-projektet. Det viste sig imidlertid hurtigt, at opgaven måtte formuleres
langt bredere. For det første blev det klart, at ID AB ikke kunne nøjes med at rådgive
militære planlæggere på højt niveau. Sådanne fandtes nemlig stort set ikke. I
bedste fald var såvel militære som civile embedsmænd næsten uvidende om militære
forhold og måtte derfor undervises fra bunden. Men meget ofte var situationen
den, at specielt officererne var opdraget i det sovjetiske system og derfor først måtte
vænnes fra det, de havde lært og praktiseret, før man kunne begynde at lære dem
nye kunster. For det andet måtte man kæmpe med store sprogproblemer, ikke kun
fordi russisk i begyndelsen var de fleste balteres eneste fremmedsprog, men fordi
ID AB og balterne lagde noget forskelligt i ordene, eller fordi balterne nok kendte
ordene, men ikke havde nogen forestilling om, hvad de betød i praksis. F.eks. måtte
bureaukratiet, i det omfang det overhovedet eksisterede, have hjælp med ganske
almindelig administrativ praksis. En tredje grund til udvidelse af opgaven var, at
udenrigsministrene allerede fra første færd bad om at måtte mødes med gruppen.
Efter atvære blevet orienteret i de tre lande, opstillede ID AB derfor flg. katalog
over de områder, som man fandt burde tages op

Sikkerhed og internationale relationer.
• Koncepter og deres sammenhæng på det udenrigs-, indenrigs-, sikkerheds- og
forsvarspolitiske område.
• Internationale forbindelser mellem de baltiske lande samt mellem disse og Norden,
østlige nabolande, Europa o.s.v.
• Særlige sikkerhedsspørgsmål i forbindelse med relationerne til østersøstateme,
EUAVEU og NATO (specielt PfP-området).
• Særlige problemer relateret til styring, prioritering og udvælgelse af bi- og multinational
hjælp og samarbejde.

De væbnede styrker i et demokratisk samfund.
• Politiskbeslutningstagen på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område og politiske
synspunkters primat over militære.
• Den politiske ledelse af de væbnede styrker (specielt præsidentens, det nationale
sikkerhedsråds og forsvarsministerens rolle).
• Parlamentarisk kontrol med forsvaret (specielt forholdet mellem forsvarsminister
og -ministerium og de militære styrker).
• Uddannelse af civile (parlamentarikere, akademikere, journalister o.s.v.) i sikkerheds-
og forsvarsspørgsmål.
• Offentligheden og forsvaret (relationer mellem civile og militære, presse- og
informationstjeneste, værnepligtens rolle).
• Uddannelse af forsvarets personel med hensyn til etik, optræden, civile og so
ciale forhold.
• Forsvarsrelaterede miljøproblemer.

Forsvar og regering.
• Den lovmæssige ramme.
• Horisontale og vertikale relationer i regeringen (specielt mellem udenrigs-,
indenrigs- og forsvarsministerium)
• Forsvarsministeriel struktur (arbejdsprocedurer, beslutningstagen, ministeriets
indplacering over den militære struktur, konceptet om ét forsvar frem for tre
relativt uafhængige værn og et antal væbnede myndigheder ("hjemmeværn",
grænsevagter, indenrigsministerielle tropper etc.).
• Forsvarsplanlægning, budgettering, anskaffelsesprocedurer, forskning og udvikling.
• Personelforvaltning.
• Forvaltning af bygninger og anden infrastruktur.

Opbygning af et passende forsvar.
• Strukturer og systemer (kommando og kontrol, værnene, hjemmeværn o.l.,
reserver, udrustning, bevæbning, efterretningstjeneste).
• Særlige områder som luftforsvar, kommunikations- og informationssystemer
samt logistik.
• Doktriner og uddannelse.

Arbejdet
Kataloget blev konstrueret som en hjælp for ID AB, men det kom også til generelt
at tjene som inspiration for de baltiske forsvarsministerier, og det har vel også
støttet dem i deres forsøg på at systematisere og bearbejde den strøm af råd, de har
modtaget fra alle velmenende sider. Det er klart, at ID AB ikke har kunnet gå i
detaljer med alle de nævnte emner, men gruppen har ud fra egne erfaringer givet
generelle råd og oplysninger. Hvor det ikke har været nok, er gruppens medlemmer
gået tilbage til eget land og har indhentet de nødvendige detailoplysninger for ved
et følgende møde at kunne give en briefing. Oplysninger fra gamle venner, der
endnu er i tjeneste, og et årligt besøg i Bruxelles og ved SHAPE har gjort det muligt
at give aktuel orientering om og hjælp med NATO-relaterede forhold. Herudover
har man kunnet fortælle balterne, hvor det var bedst at hente kontant og specifik
vejledning, og ID AB har i stort omfang sørget for at etablere forbindelse mellem
den enkelte baltiske stab og relevante myndigheder i udlandet.
Én ting var, hvilke emner ID AB fandt væsentlige, en anden ting var de reelle
behov. Da ministre og forsvarschefer allerede fra 1992 havde mødt flere af IDAB
medlemmer, blev der hurtigt opbygget et fortrolighedsforhold. Dette gjorde, at
møderne med gruppen udviklede sig til et forum, hvor der kunne stilles spørgsmål
af enhver art, og alle ideer og tanker kunne afprøves. Spændvidden var i begyndelsen
særdeles stor.
I den øverste ende af skalaen lå diskussionerne i forbindelse med udarbejdelsen
af en sikkerhedspolitisk koncept for hvert af de tre lande for at skabe fundament for
en forsvarskoncept, der kunne fastlægge forsvarets struktur og opgaver. Politikere,
embedsmænd og officerer ville omgående i gang med at opstille og uddanne
militære enheder og måtte først overbevises om, at en sikkerhedspolitisk koncept
var nødvendig for at fastlægge forsvarets placering i det spektrum af sikkerhedspolitiske
virkemidler, som et land har til rådighed.
Fra den nedre ende af skalaen kan problemet i anledning af en vestlig forsvarschefs
besøg nævnes. Denne havde anmeldt sig med 16 ledsagere for at kunne
rådgive om alle facetter af forsvarsledelse i forbindelse med besøget. Det land, der
skulle besøges, havde imidlertid kun penge tilbage på forsvarsbudgettet til at modtage
to personer. Problemet var nu for den baltiske forsvarschef, der var oberst,
hvordan man kunne meddele det til gæsten, der var general. Ikke alene fandt man
det uhøfligt ikke leve op til gæstens forventninger, men i Den Røde Hær ville det
have været utænkeligt ikke at efterkomme en generals ønske.
Problemer af sidstnævnte type og andre protokolære emner forsvandt hurtigt
fra dagsordenen. Det gjorde detaljerede diskussioner omprioritering af materielindkøb
også, da ID AB havde gjort det klart, at vi nok ville anbefale, hvilke materieltyper,
balterne burde anskaffe, men ikke med en ildtang ville røre spørgsmålet om
fabrikater. Det eneste, balterne fik på det felt, var en advarsel om, at det at bevæge
sig på markedet for forsvarsmateriel er lige så farligt som at bade i et svømmebassin
med hajer.
Nogle andre emner har derimod nässten konstant været på programmet. De gælder
de omtalte koncepter, muligheden for optagelse i NATO, forholdet til Rusland,
mindretalsproblemer, samarbejdet mellem de baltiske stater, totalforsvar samt de
militære forsvars opgaver og sammensætning. IDAB's rådgivningpå disse områder
har stort set været identisk med den, der officielt kom fra Danmark. Det skyldes
ikke min gennemslagskraft, men til dels at dansk rådgivning og hjælp generelt har
været fornuftig, jordnær og uselvisk. Det har været almindeligt anerkendt, at danskerne
var der for balternes skyld og ikke for at opnå nationale fordele. Dertil kom,
at de store nationers repræsentanter i ID AB alle har været af den mening, at de baltiske
lande ikke bør kopiere stormagterne, men indrette sig som de andre småstater
i området og derfor søge deres forbilleder i de nordiske lande. Endelig havde Danmark
tidligt ved forsvarsministeriets og den danske forsvarsattaches store indsats
placeret sig som foregangsland og formået at afstemme holdningerne i de lande, der
ydede den største bistand

Status
Efterhånden har dagsordenen for besøgene i de enkelte lande udviklet sig til fast at
omfatte samtaler medparlamentets forsvarsudvalg, udenrigs- og forsvarsministrene,
møde med forsvarsministeriets departementschef og en eller flere afdelinger samt
møde med forsvarschefen, chefen for forsvarsstaben og relevante afdelingschefer.
Når der har været tid til det, har forsvarsledelsen suppleret møderne med besøg ved
militære enheder. Mindst en gang om året er gruppen blevet modtaget af præsidenten,
for at denne kunne fa en generel orientering om forsvarets tilstand i det
pågældende land. Endelig har BD AB som en selvpålagt opgave støttet arbejdet med
at skabe almindelig forståelse for sikkerhedspolitik og udbygge relationerne mellem
civile og militære. Man har derfor tilskyndet dannelsen af selskaber og institutioner,
der befatter sig med sikkerheds- og udenrigspolitiske forhold, og i forbindelse med
besøgene stillet sig til rådighed for dem.
I begyndelsen var vores samarbejdspartnere askegrå i ansigtet af træthed, og
samtalerne med de personer, der ikke var vendt tilbage fra en emigranttilværelse i
USA og Storbritannien, måtte tolkes til engelsk. Nu foregår alt næsten ubesværet
på engelsk, for en af grundene til trætheden var, at de pågældende uanset rang og
levealder brugte nattetimerne efter de lange arbejdsdage til at læse engelsk. Også
på de fleste andre områder har møderne mistet det eksotiske præg og ligner nu møder
i et hvilket som helst andet vestligt land.
Håbet om optagelse i NATO har i et par år haft følgeskab af håbet om optagelse
i EU. Det sidste har ID AB ikke haft mange kommentarer til ud over, at også det
ønske burde nyde fremme om ikke af andre grunde, så fordi de baltiske lande
tilhører den vestlige kulturkreds. Ønsket om NATO-medlemskab er blevet bakket
fuldstændigt op, men det var indledningsvis så stærkt, at vi måtte forsøge at dæmpe
forventningerne. Balterne havde knyttet så store forhåbninger til topmødet i Madrid,
at vi frygtede både, at den pro vestlige stemning kunne vende, og at balterne ville
indtage en opgivende holdning, hvis de ikke blev optaget. Det skete som bekendt
ikke. Alene det, at landene blev nævnt i erklæringen fra mødet, blev taget som et
stort fremskridt, og den nu herskende stemning er meget pragmatisk og realistisk.
Erklæringen fra topmødet i Washington skønnes derfor at ville blive modtaget som
endnu et skridt i den rigtige retning.
Koncepterne på det sikkerhedspolitiske og forsvarsmæssige område hviler nu
på en realistisk vurdering af risici og er godkendt af alle tre landes parlamenter. De
indledende vanskeligheder med at skabe den politiske kontrol med forsvaret, som
kendetegner et demokratisk land, er overstået, og de sidste hurdler for et acceptabelt
samarbejde mellem de civile forsvarsministerier og den øverste militære ledelse er
ved at være ryddet af vejen. Den nødvendige basis for at opbygge et forsvar rodfæstet
i folket er således til stede, og planlægningen drives stædigt fremad af en
række unge entusiastiske, men overarbejdede civile og militære embedsmænd. Stædigheden
er nødvendig, for den videre udvikling hæmmes af et par forhold, der har
sin rodi de 50 år under sovjetisk administrativ tradition. Dels arbejderbureaukratiet
stift og lukket, dels er der vanskeligheder med at få trufne beslutninger ført ud i
livet. Mange af bureaukraterne synes stadig at befinde sig bedst i et system af
lodrette søjler med vandtætte skot mellem søjlerne og til dels også mellem de
enkelte trin indenfor søjlen. De gode kræfters forsøg på at fremme netværksplanlægning
og arbejde i projektgrupper har båret en hvis frugt, men der er stadig et
stykke vej til et effektivt system. Lukketheden fremmer naturligvis ikke initiativ og
bidrager givet til den nævnte skyhed over for implementering af vedtagelser. Det
har medført vanskeligheder med at oprette et krisestyringssystem, at føre totalforsvarstanken
ud i livet og at skabe en velfungerende presse- og informationstjeneste.
De mest synlige fremskridt er sket inden for forsvaret. Det internationale samarbejde
kanbetegnes som en succes. Ikke alene har balterne helhjertet deltaget i det
samarbejde, sompartnerskab for fred (PfP) har åbnet mulighed for, men de har også
stillet enheder til rådighed for de internationale operationer til støtte for freden på
Balkan. Det har givet dem nyttige erfaringer på det operative område og en evne
til at virke sammen med NATO-enheder, og det har haft en positiv afsmittende
virkning på samarbejdet de tre lande imellem, specielt hvad angår de fælles projekter
som f.eks. BALTBAT.
Den succes, balterne har haft på det internationale område, har givet bidraget
til at styrke selvtilliden. Det har resulteret i en stigende evne til at skille gode råd fra
dårlige og til at vælge og vrage mellem salgstilbud og donationer. Den tidligere
fokusering på materielanskaffelser er blevet dæmpet, og der afsættes flere midler
til en forbedring af soldaternes forhold og udrustning, hvilket bidrager til at højne
forsvarsviljen. De tre landes forsvar er også blevet hensigtsmæssigt struktureret.
Man har fået de fleste af de mange væbnede organisationer, såvel frivillige som
statslige, bragt under samme hat, og undervisningssystemet er blevet reorganiseret,
så det lever op til tidens krav.
Da de baltiske lande først for 7 år siden kunne begynde at bygge deres forsvar
op fra bunden, og da de samtidigt skulle opbygge alle andre statslige funktioner, er
der naturligvis stadig langvej igen. Mulighederne for at fortsætte de gode takter er
til stede, og tempoet vil afhænge af, dels hvor hurtigt man kan overvinde de nævnte
administrative svagheder, dels hvor godt de knappe menneskelige og financielle
ressourcer vil blive udnyttet.
Som omtalt ydes der et meget stort arbejde af en række unge mennesker i
ministeriet og i forsvarets rækker. De er efterhånden veluddannede og derfor interessante
emner for det civile erhvervsliv. For at holde på dem er det nødvendigt at
give dem en rimelig løn og rimelige arbejds- og avancementsforhold. Lønningsmulighederne
hænger samen med forsvarets økonomiske forhold, som jeg vil vende
tilbage til. Arbejds- og avancementsforholdene hænger sammen med den almindelige
personelsituation. Den er i alle tre lande mere eller mindre præget af, at der
i forsvarets rækker sidder en del ældre, sovjetuddannede officerer, som både fastholder
den bureaukrati ske tradition og forholder sig modstræbende over for enhver
ændring. Tiden synes at være inde til at skille sig af med dem og lade de veluddannede
og ansvarsbevidste unge komme til, så problemerne ikke forstærkes ved, at de
går ud til bedre lønnede stillinger.
Den økonomiske situation i de tre landes forsvar afspejler naturligvis landenes
generelle økonomiske vilkår. Der er derfor grænser for, hvor mange penge, der kan
afsættes til forsvarsbudgettet. De første år var forsvarets andel af statsbudgettet
imidlertid næsten forsvindende lille. Det medførte ikke alene, at der stort set kun
var penge til dagen og vejen og ikke ressourcer til en systematisk opbygning. Det
gik kun fremad med små skridt, hvilket gav de kredse i udlandet, der er modstandere
af de baltiske landes optagelse i NATO, mulighed for at sætte spørgsmålstegn
ved de baltiske regeringers vilje til at skabe et rimeligt forsvar. Yderligere har
forsvarene lidt under, at der ikke har været udstukket økonomiske retningslinjer for
planlægningen, og at tildelingen af midler har været præget af kortvarslede
ændringer. Rent bortset fra de besværligheder og det ressourcespild, det har medført,
har det næret en ond cirkel. Stabsofficerer har siddet med hænderne i skødet
og forklaret, at de ikke kunne planlægge, fordi de ikke kendte de fremtidige budgetmæssige
forhold, og politikere har afvist at fastlægge forsvarsbudgettet på længere
sigt, fordi forsvarets folk ikke havde planer for, hvad pengene skulle bruges til.
Disse forhold synes nu ændret, idet alle tre lande i 1998 og 99 har forhøjet forsvarsbudgetterne,
varslet yderligere stigninger for de kommende år og tilkendegivet i
hvilken takt, budgettet forudses at ville stige. Forudsat at de gode hensigter føres
ud i livet, kan planlægningen for de tre forsvars udvikling nu få det nødvendige
langsigtede perspektiv.
 

Afslutning
Det kan ikke siges ofte nok, at der er sket store fremskridt i de tre baltiske lande,
efter at de blev selvstændige i 1991. Forbi er den tid, hvor forsvarsbudgettet tilgik
forsvarschefen med en tolvtedel hver måned. Forbi er også den tid, hvor nye forslag
blev lagt hen i bunken af tidligere forslag, fordi ingen vidste, hvad man skulle gøre
ved dem. Selv om Estland, Letland og Litauen naturligvis ikke på 7 år har kunnet
nå så langt som de stater, der har haft mulighed for at udvikle sig i frihed siden 2.
verdenskrig, må de i dag betegnes som moderne demokratier. De har værdier til
fælles med NATO’s medlemsstater, de har arbejdet sammen med NATO såvel i
rammen af PfP som under feltforhold i Bosnien, og det er derfor ikke alene logisk,
men også rimeligt, at de ønsker at fa sikkerhedspolitisk beskyttelse i alliancen.
ID AB har støttet dem i dette ønske, og har ikke fundet tungtvejende militære
grunde, der gør dem mindre egnede som medlemmer end Polen, Tjekkiet og
Ungarn. ID AB har anbefalet, at de udvikler forsvar, som kan udkæmpe en guerillakrig
med hovedparten af enhederne og støtte disse med mindre, mobile og slagkraftige
enheder. Et sådant forsvarssystem er økonomisk overkommeligt og vil dels
forhindre, at de kan erobres ved et kupagtigt angreb, dels demonstre landenes forsvarsvilje.
Da også andre rådgivere har anbefalet dette, er balterne i gang med at opbygge
en rimelig evne til selvforsvar over den læst.
Tilbage står at overvinde de politiske betænkeligheder ved at optage dem i
NATO. På det felt kan ID AB ikke gøre ret meget, men heldigvis arbejder andre
gode kræfter på at overbevise de betænkelige.

 

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:
militaert_tidskrift_128_aargang_maj.pdf

Litteraturliste

Del: