The Age of Air Power

Anmeldt af Karsten Marrup og Esben Salling Larsen

Anmeldelse af The Age of Air PowerMartin van Creveld, Public Affairs; 1 edition (April 12, 2011)

Foto: Legatuspropreator.wordpress.com

Det er en meget velskreven bog, som fremstiller problemstillinger og pointer meget klart. Van Creveld trækker på et meget bredt udvalg af eksempler. Det gør at selv de mest komplicerede pointer træder tydeligt frem. Forfatterens har den styrke, at han kan få mange væsentlige militærhistoriske detaljer med på forholdsvis få sider. Bogens militærhistoriske eksempler er derfor velegnede til at forstå forfatterens delkonklusioner og grundliggende påstande, men også som grundlag for den bredere debat om de enkelte emner der behandles. Bogen kombinerer en kronologisk tilgang med tematisk tilgang. Især den tematiske gennemgang af jordbaseret luftforsvar, droner og sattellitter på tværs af årtier er særligt interessant og tilføjer nye dimensioner og viden.

Bogen har en historisk gennemgang af air power som fænomen i krigsførelsen. Bogen sætter således ikke lighedstegn mellem Air Power og visse operative kapaciteter, men ser Air Power som en helhed af teknologiske muligheder, doktrinære tanker og forestillinger om Air Powers rolle i nationale strategier. Især kapitlet ”Paper Wars” er interessant i den sammenhæng. I en dansk flyvevåbens-sammenhæng er bogens meget velunderbyggede kritik af Warden særligt interessant.

Bogen skriver sig ind i flere forskellige aktuelle debatter. Først og fremmest debatten der har været om det fortsat giver mening at tale om Air Power som selvstændigt domæne og værn, eller om det giver mening at se Air Power som en integreret del af de to andre værn. Senest har den debat har været oppe og vende i USA i forbindelse de seneste forsvarsnedskæringer og forskydningen af den amerikanske interesse i retning af Asien og et Air Sea Battle koncept.

Forfatterens bud i bogen er, at tiden er kommet til at holde op med at tage udgangspunkt i Air Power som et selvstændigt element. Bogens titel beskriver i forfatterens udlægning af, at en epoke er ved at rinde ud. Forfatteren opstiller tre grundlæggende argumenter, som han bygger op i løbet af bogen. For det første at Air Power er ikke længere det prisbillige alternativ det var i sin spæde start. For det andet at farten er taget af den teknologiske udvikling inden for Air Power sammenlignet med eksempelvis udviklingen i 1950erne. For det tredje at der er sket en grundliggende ændring i krigens natur, hvor Air Power ikke har den samme relevans som tidligere og primært optræder i en støttende rolle. Her skriver bogen sig ind i debatten om synet på de samtidige krige. Forfatteren bruger begrebet”War Amongst the People” som en implicit reference til Rupert Smiths bog ”Utility of Force”.

Skulle man pege på svagheder ved bogen ligger det i netop den del af forfatterens argument. Der sættes i høj grad lighedstegn mellem Vestens kriges natur og krigens natur. Den empiri, der anvendes til at illustrere Air Powers dalende betydning, tages primært fra USA og dets allierede. I et årti hvor der sker en forskydning i retning af Asien kan man sætte spørgsmålstegn ved den tilgang. Hvis faldende vestlige Air Power investeringer og anskaffelser er interessant empiri i bogen, hvorfor er de tilsvarende kraftigt stigende kinesiske og indiske investeringer det så ikke? Tilsvarende kan der være et grundlæggende problem ved at forfatteren konkluderer, at det er Air Power der er det overflødige domæne på baggrund af en analyse af alene Air Power. Man kunne godt få den tanke, at en tilsvarende analyse af de to andre traditionelle domæner kunne vise noget tilsvarende, og at det måske snarere er alle de traditionelle domæners tid, der er ved at være forbi, givet man køber præmissen om ændringen i krigens natur. Det er det store spørgsmål, som bogen efterlader og som forfatterens konklusion foregriber.

En styrke i forhold til andre bøger om emnet er dens dybe forståelse af logistik og økonomi set i sammenhæng med militær strategi. Det er et område forfatteren har dyrket med held siden sin klassiker”Supplying War”. Forfatteren er i stand til at se ”økonomi med kræfterne” som andet end et punkt på checklisten. Forfatteren mestrer også at se ”økonomi med kræfterne” som en strategisk overvejelse i dimensioneringen og udformningen af det samlede militære redskab. Bogen beskæftiger sig derfor ikke kun med, om Air Power er et relevant svar på de militærstrategiske udfordringer, men også med om det samlet set er et optimalt svar.

Bogen har flere mindre irriterende fejl. Eksempelvis kommer forfatteren til at bytte rundt på to forskellige hollandske hangarskibe i et kapitel og kommer til at forveksle to forskellige typer kampfly i et andet, ligesom billedet på omslaget af første udgave viser en spejlvendt F-16. Det er dog småfejl, der ikke ændrer ved substansen i bogens argument og ved det samlede indtryk af en bog der er overordentligt velfunderet rent militærhistorisk. En understregning af at man ikke skal bedømme en bog ud fra dens omslag.

Et irritationsmoment er forfatterens modvilje mod kvinder, som også går igen i flere af hans andre bøger. Forfatterens påstand i bogen om, at det forhold at kvinder nu optages som kampflypiloter i de vestlige forsvar kan ses som et tegn på, at Air Power ikke længere er vigtigt, er ikke det mest seriøse og mest velunderbyggede argument i bogen.

Bogen provokerer hovedsageligt på en konstruktiv måde og man har ikke længere det samme syn på, hvad man troede man viste om air power efter at have læst den. Enten fordi ens eksisterende opfattelse er blevet mere velunderbygget, eller fordi man har måttet revidere sin opfattelse på centrale områder. Det er en god bog, som ikke kun leverer et indlæg i air power debatten, men også en godt udgangspunkt for selve debatten – uagtet om man er enig med forfatteren eller ej. 

 

Del: