Tekniske uddannelser for linieofficerer i hæren - erfaringer og status

Derne artikel er skrevet af major Matthies Nissen, der er leder af faggruppe teknik og tillige kursusleder for VUT I teknikuddannelsen ved Hærens Officersskole.

 

Indledning
Sideløbende med POFU arbejdet, nedsatte Hærens Operative Kommando en arbejdsgruppe med "henblik på at fastlægge en sammenhængende struktur for tekniske uddannelser i Hæren". Arbejdsgruppens rapport, Rapport vedrørende de tekniske uddannelser for Unieofficerer, forelå i foråret 1992. Af anbefalingerne fremgik det bl.a., at de matematiske og tekniske fag på OGU og VUT I burde justeres vertikalt, således at officeren efter VUT I fællesdelen og det efterfølgende teknik-modul kunne bestride stillinger med et teknisk indhold på højere funktionsniveau. Uddannelsen skulle endvidere give mulighed for at vurdere officerens studieegnethed mhp. optagelse på Teknisk Efteruddannelse (TEU) på Aalborg Universitetscenter (AUC) eller ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) samt til at indtræde på en VUT II Militærteknisk Uddannelse (MTU). Blandt de øvrige anbefalinger blev skitseret en overgangsordning for personelarven, dvs. for officerer af A- eller B-linien og fra P83 strukturen, der ikke har gennemført den i POFU rapporten skitserede VUT I uddannelse inden for tjenesteområde teknik. Ordningen skulle give mulighed for, at egnede officerer kunne søge optagelse på TEU ved bl.a. at etablere et forkursus forud for den egentlige TEU.

Det tekniske uddannelsesspor ser efter implementering af POFU rapportens anbefalinger således ud: OGU - uden en egentlig teknisk specialisering, efterfulgt af VUT I med et teknik-modul af fire måneders varighed. Herefter mulighed for at indtræde på TEU af ca. 22 måneders varighed, incl. forkursus. Uddannelses- sporet afsluttes med VUT II og MTU modulet ved Forsvarsakademiet. OGU, VUT I og II er kompetencegivende uddannelser, dvs. at der efter tilfredsstillende gennemgang gives grad og løn, når vedkommende indtræder i en stilling, der er henført til det pågældende niveau, hvorimod TEU, som navnet også antyder, ikke er kompetencegivende, men alene en kundskabsformidlende efteruddannelse.

Den del af det tekniske uddannelsesspor, som Hærens Officersskole herefter har ansvaret for, har en samlet varighed på ca. 6 1/2 år. Medtages mellemfaldende tjeneste, så betyder det, at det drejer sig om de første 8 - 12 år af officerens karriere. Det er det, denne artikel handler om.

Officersgrunduddamelsen
Implementering af det tekniske uddannelsesspor på OGU udgør den sidst iværksatte del af arbejdsgruppens anbefalinger, idet uddannelsen først er iværksat med det hold, der mødte i efteråret 1994. Uddannelsen af det første OGU-hold er, når dette læses, endnu ikke afsluttet, og følgelig er erfaringerne ret beskedne. Det er ikke de store ændringer, der er blevet gennemført inden for de matematiske og tekniske dicipliner på OGU. På den oprindelige P83 uddannelse var det kun kadetter med en sproglig studentereksamen eller tilsvarende, der modtog undervisning i faget matematik af 100 timers varighed. Dette er ændret, således at alle kadetter modtager matematikundervisning af ialt 110 timers varighed. Undervisningen indeholder tillige imdervisning i sandsynlighedsregning, der før var et selvstændigt fag af 40 timer varighed. Pensum svarer til matematisk studentereksamen på B-niveau, hvilket ikke er et særligt højt niveau. Desværre er kravet til OGU ansøgeren kun matematikkundskaber på C-niveau, og det er med demie viden som udgangspunkt, undervisningen tilrettelægges.

Lysten hos kadetterne for at lære matematik er ikke særlig stor. Faget anses af mange som værende abstrakt i forhold til de "rigtige" militære fag, og dermed noget der bare skal overstås. Det må der selvfølgelig gøres noget ved. Faggruppe teknik, hvorunder faget henhører, udvikler løbende opgaveformuleringer i faget, der kan pirre kadetternes nysgerrighed, og som kan få faget til at fremstå som relevant i et militært uddannelsesforløb. Hermed opnås tillige, at faget ikke opleves som en repetition af tidligere gennemgået gymnasiepensum.

Et eksempel herpå: Ved skydning på 8 km afstand med en haubits udviser nedslagene en spredning i længderetningen på 54 m. Under ildforberedelsen af et angreb forlægges ilden i dybden, når forreste angrebsdeling når ind på en afstand af 200 m fra målet. Hvor stor er risikoen for, at et nedslag går kortere end 200 m fra målet og dermed rammer den forreste deling? Et andet eksempel til glæde for kamptroppeme; En panserinfanterideling i forsvar har udskilt et panservæmskommando udrustet med tre 84 mm dysekanoner. Skytterne har under de givne taktiske betingelser hver især en sandsynlighed på 75 % for at træffe et pansret mål, der nærmer sig delingens kampstilling. En ^endtlig kampvogn nærmer sig. Hvor stor sandsynlighed har kommandoet for at træffe den ved samlet ildafgivelse? (Opgaveløsningeme kan findes bagest i artiklen.) 

Ovennævnte er kun ét eksempel, måske er alle data i opgaven ikke realistiske, men det er af mindre betydning i denne forbindelse. Formålet er, at give kadetten indsigt i, hvordan han kan benytte den indlærte viden inden for den militære profession.

Den videregående officersuddannelse
Anbefalingerne fra rapporten blev hnplementeret i september 1993, da det første VUT I hold mødte på Hærens Officersskole. Rapporten havde anbefalet vidtgående ændringer for den videregående officersuddannelse. Den oprindelige P83 uddannelse bestod som bekendt af Stabskursus I ved Forsvarsakademiet forud for eller efterfulgt af en række forskellige mere eller mindre tjenestegrens- specifikke uddannelser, f.eks. Videregående Officersuddannelse (VOU), For- valtningsuddannelse (FVU), Teknikuddaimelse (TKU) m.fi. Alle disse uddannelser med en varighed fra et halvt til to år blev med ét nedlagt og erstattet af én uddaimelse, VUT I/fælles, efterfulgt af ét af to moduler, operation eller teknik af henholdsvis tre og fire måneders varighed.

For at tilgodese teknikområdet og for at bevare den vertikale sammenhæng i de matematiske og tekniske fag blev det besluttet, at 280 timer af pensum i de matematisk-tekniske fag skulle gives på fællesdelen efterfulgt af 470 timer på teknikmodulet. Ialt blev det til 750 timer, et tal der skal holdes op imod den oprindelige TKU-uddannelses 1200 timer. Snævert betragtet fra et tekniksynspunkt: Et ikke helt tilfredsstillende resultat. Det mindre tilfredsstillende resultat opvejes dog noget af, at en del af de 1200 timer på TKU blev anvendt til materielforvaltningsrelateret undervisning, noget som blev Qemet i den nye undervisningsplan, således at der i dag kun undervises i egendige matematiske og tekniske fag. Eller sagt på en anden måde, før blev der på TKU primært uddannet officerer til tjeneste inden for Hærens Materielkommandos ansvarsområde; i dag bliver der uddannet officerer til tjenesteområde teknik, som ikke nødvendigvis er sammenfaldende med førnævnte.

I rapporten var det forudsat, at eleverne havde gennemgået OGU efter den nye ordning mden indtræden på VUT I, således at de matematiske færdigheder svarede til studentereksamens B-niveau. Disse færdigheder har alle selvfølgelig ikke, bl.a. fordi de første "rigtige" elever allertidligst kan indtræde på VUT I i år 2001. Det kan vi ikke vente på, og det betyder, at alle VUT I hold indtil da er at betragte som overgangshold, og at resultaterne måske også bliver derefter. Resultatet efter tilfredsstillende gennemgang af VUT I burde være matematik- og statistikkundskaber på studentereksamens A-niveau, hvilket kun i nogen udstrækning er opnået for det første hold, der forlod HO ultimo marts i år. Tilsvarende for faget Operationsanalyse, der ligeledes er et af de matematisk-tekniske fag på VUT I fællesdelen. Her gælder dog, at det opnåede niveau ikke umiddelbart kan sammenlignes med et tilsvarende fra en anden undervisningsinstitution uden for forsvaret.

Efter fællesdelen fortsatte eleverne på operations- eller på teknik-modulet. Eleverne var inden indtræden på den samlede VUT I uddannelse på Hærens Officersskole befalet til at gennemføre ét af ovennævnte moduler. Hvorledes denne udvælgelse har fundet sted vides ikke med sikkerhed. Sikkert er det, at nogle elever er blevet overtalt til at indtræde teknik- modulet på falske præmisser ("Det er nok ikke så svært" eller "det har nok noget med T- tjeneste at gøre!"). Det kan kun beklages, at vi - "systemet" - ikke er bedre til at vejlede potentielle ansøgere til teknikuddannelsen. Eller har det noget at gøre med, at de dygtigste ansøgere til VUT-uddannelseme automatisk opfordres til at vælge den operative linie ? En kendsgerning er det, at den intellektuelle spredning blandt eleverne på teknik-modulet var ganske stor. De elever, der havde de dårlige matematiske forudsætninger, og de elever, der ikke mentalt var forberedte l>å, hvad der skulle foregå, gik en svær tid i møde. Alle bestod, selvfølgelig, men med højst varierende arbejdsindsats og med en del menneskelige omkostninger.

Formålet med teknik-modulet er, at officeren erhverver viden og færdigheder til at kunne gennemføre analyser, vurderinger og beslutninger i forbindelse med tjeneste i funktioner på højere funktionsniveau med et teknisk indhold som:
- underafdelingschef i tjenestegrenens typiske underafdelinger,
- lærer på en tjenestegrensskole,
- driftsofficer o. lign. i vedligeholdelseskompagnier mv., samt
- sagsbehandlerstillinger ved stabe og skoler.

Herudover skal uddannelsen give mulighed for at indtræde på en teknisk efteruddannelse på en højere teknisk læreanstalt/teknisk universitet, samt til efterfølgende indtræden på VUT II. Teknik-modulet bygger videre på de på fællesdelen indlærte matematisktekniske færdigheder. De store fag er Ammunitionsteknik, Våbenteknik, Elektroteknik og Køretøjsteknik. Den samlet varighed er 250 timer, eller godt halvdelen af det samlede timetal for hele teknik-modulet. Det er vidtspændende fag, og mdlæringsdybden rækker da også kun til, at eleven efter gennemgang af uddannelsen kan udføre relativt simple kontrolberegninger inden for den meddelte viden. Eller som jeg plejer at udtrykke det: Det er ikke teknikere eller specialister vi uddanner, det er militære beslutningstagere, der er i stand til at kunne kommunikere med specialisterne, vel at mærke inden de afgørende beslutninger skal tages. 

I undervisningen i støttefagene benyttes i nogen udstækning lærebøger på engelsk samt et enkelt tysk-sproget opslagsværk. Det er eleverne ikke særligt tilfredse med, hvilket måske er forståeligt, men havde de pågældende elever efter studentereksamen valgt en anden videregående uddannelse end officersgemingen, f.eks. et ingeniørstudium, så ville der ikke være nogen, der tog hensyn til, om de havde lyst til at læse i engelsk-sprogede lærebøger! Vi vælger ikke engelsksprogede bøger for at genere eleverne, men udelukkende fordi, de er de pædagogisk og fagligt bedste og i mange tilfælde de eneste, der er dækkende for pensum.

Støttefagene på teknik-modulet er, nævnt i flæng: Fysik og lidt mere matematik. Kvalitetsstyring og -sikring, Tegnings- og normlære. Materialelære, Statik (statisk bestemte konstruktioner med elementer af styrkelære) og endelig faget Informatik. Det er mange fag, og faren er da også, at vi, ved at brede os over så stort et emneområde, let bliver overfladiske. Som før nævnt, er de pågældende fag at betragte som støttefag til de militærtekniske fag og som sådan vanskelige at undvære.

Teknisk Efteruddannelse
Således som nævnt i indledningen, anbefalede rapporten endvidere, at der ved AUC og DTU blev tilrettelagt en teknisk efteruddannelse (TEU), der skulle bestå af tre semestre af en Diplomingeniøruddannelse inden for én af de fire linier: Bygnings-, elektronik-, kemi- eller maskinlinien. I fortsættelse heraf blev det endvidere anbefalet, at Hærens Operative Kommando snarest iværksatte en overgangsordning for egnede officerer fra personelarven, dvs. officerer der ikke har gennemført førnævnte VUT I uddannelse med efterfølgende teknik-modul. Det første forkursus for denne personelgruppe fandt sted i perioden oktober 1993 - januar 1994 ved AUC med ialt 9 elever, og det andet forkursus er netop afsluttet ultimo august måned med 8 elever. Indholdet på forkursus svarer til basisårets to første semestre i fagene matematik, fysik og datalogi på diplomingeniøruddannelsen ved AUC, dvs. et indhold i tre fag der fuldstændig svarer til det, som almindelige AUC ingeniørstuderende får i løbet af ét år. Kurset ønskedes afholdt inden for en afgrænset periode (ca. 14 uger), og det blev tilrettelagt af AUC og Hærens Officersskole i fællesskab. Officersskolen blev pålagt at føre løbende kontrol med såvel forkursus som den efterfølgende TEU uddannelse.

Alle 17 elever fra de to første hold har gennemført Forkursus/TEU med tilfredsstillende resultat. Der er ikke blevet afholdt en egentlig afsluttende eksamen, men kun en slutkontrol af elevernes standpunkt i de underviste fag. Tilbagemelding fra de pågældende undervisere er meget positiv. Vore elever er efter kurset i besiddelse af mindst lige så gode kundskaber som de almindelige studerende, og de har i kraft af modenhed og diciplin været et særdeles godt bekendskab. Sidstnævnte er ikke uden betydning, idet vi efterfølgende ansøger både AUC og DTU om meritoverførsel i de pågældende fag mhp. indtræden på tre semestre af en efterfølgende Diplomingeniøruddannelse. Tre elever på det sidst afholdte forkursus kom direkte fra VUT I teknikmodulet. Normalt skal man, inden man indtræder på TEU, have gennemført en underafdelingsche^riode. Tilsyneladende virker det som en fordel at fortsætte på forkursus i umiddelbar forlængelse af VUT I uddannelsen. Om det i givet fald ville have påvirket resultaterne i nedadgående retning, hvis eleverne forinden havde forrettet tjeneste som underafdelingschef får stå hen i det uvisse, sikkert er det dog, at det for den enkelte elev virker behageligere og mere pædagogisk at starte en ny længerevarende uddannelse, når man er studievant.

Efter tilfredsstillende gennemgang af forkursus fortsatte eleverne på de efterfølgende studier ved AUC og DTU. To elever fra det første forkursus valgte elektronik-lmien ved DTU, og tre elever valgte den tilsvarende linie ved AUC. Alle fem elever afsluttede deres uddannelse i juni måned i år med tilfredsstillende resultat. Et par af eleverne dumpede i hver ét fag undervejs i studiet, hvilket vurderes at være af mindre betydning. Dels skal uddannelsen ikke gøres færdig - de kommer ikke til at kunne smykke sig med titlen Diplomingeniør - og dels har de pågældende efter eget udsagn været lidt uheldige. Der skal i den forbindelse erindres om, at vore elever hopper lige ind i et ingeniørstudium i 3. eller 4. semester af et smdieforløb på i alt syv semestre. Jeg finder, at det er flot klaret, og jeg tror ikke, at noget sådant kan gennemføres, uden at det kommer til små nederlag undervejs.Fire af eleverne er efterfølgende befalet på stabskursus II med efterfølgende Militærteknisk Uddannelse (MTU) ved Forsvarsakademiet. Heller ikke dette vil ikke være det normale, og det skyldes alene de pågældendes fremskredne tjenestealder. Det normale vil være, at man efter TEU skal forette tjeneste i en stillling inden for tjenesteområde teknik som kaptajn på højere fiinktionsniveau, indtil man opnår tjenestealder til indtræden på VUT II eller til evt. udnævnelse til major på højere funktionsniveau.

Tilbage til tiden efter forkursus. Flere af eleverne fra det første hold indtrådte på maskin- linien ved AUC et halvt år efter afslutningen af forkursus. Denne utilsigtede pause, der skyldes, at AUC kun har studieindtag én gang om året i august måned, er uheldig. Ikke fordi eleverne glemmer det indlærte, men fordi de kommer lidt ud af rytmen og mister noget af gejsten. Tilsvarende gjorde sig iøvrigt gældende for de samme elever ét år senere, idet rapporten har skitseret et studieforløb, der betyder, at de får et halvt års "studiefri", inden de skal gennemføre 6. og sidste semester på maskin-linien ved AUC. Eleverne fra det andet forkursus er, når dette læses, godt i gang med deres uddannelse. To har valgt elektronik-linien ved DTU og fire den tilsvarende linie ved AUC. Én elev er startet på maskin-linien ved DTU, mens én elev holder pause for at gennemføre Føringskursus ved Hærens Officersskole. For fuldstændighedens skyld skal det nævnes, at der udover alle de førnævnte er yderligere to elever, der læser kemi på DTU, der af forskellige årsager ikke har gennemført forkursus.

Uddannelserne ved AUC er opbygget omkring projektarbejde, således at der i hvert semester udarbejdes et større projekt. Projektet støttes af et antal kurser, af hvilke nogle evalueres ved en selvstændig eksamen, medens andre indgår i evalueringen af det samlede projekt. Projekterne udarbejdes i grupper a’ 6 mand, og opgaveregning mv. foregår i samme grupper. I forbindelse med projektet tilbydes en række såkaldte projektenhedskurser. Disse kurser indeholder uddannelse i mere praktisk orienterede emner med relevans for det valgte projekt. Der er ingen evaluering (eksamen) af de enkelte kurser, men pensum indgår i den afsluttende projektevaluering/eksamen. Sideløbende med ovennævnte tilbydes der en række grundfagskurser, benævnt studieenhedskurser. Disse kurser er ikke projektrelaterede, men de er nødvendige for den samlede ingeniøruddannelse, og de giver grundlag for forståelsen af projektenhedskurseme. Kurserne, f.eks. grundlæggende matematik, skal bestås ved en afsluttende prøve/eksamen i slutningen af kurset, typisk en skriftlig prøve, der bedømmes som "bestået" eller "ikke bestået".

Uddannelserne ved DTU er opbygget meget anderledes end ved AUC. Den store forskel består i, at de tilbudte kurser er opbygget således, at de indbyrdes forudsætter hinanden, altså en vertikal opbygning, modsat AUC horisontale kursusopbygning, hvor man hvert semester gør et emne færdigt. Der aflægges eksamen/prøver i samtlige fag/kurser, lige som de pågældende fag tildeles et pointtal. Dette betyder, at man rent teoretisk vil kunne gøre en Diplomingeniøruddannelse færdig på under de normerede syv semestre, såfremt den krævede pointsum opnås, og såfremt de obligatoriske kurser er gennemført tilfredsstillende. DTU har studiestart to gange om året i august og januar måned. At dømme efter de hidtil opnåede resultater og de løbende tilbagemeldinger, jeg som kursusleder modtager fra mine "eksterne" elever, må TEU karakteriseres som en succes. Forsvaret får en god teknisk videregående uddannelse af sine officerer. De pågældende officerer er meget glade for at studere ved en civil læreanstalt, og så er uddannelsen billig for forsvaret. Sidstnævnte vejer tungt i disse tider!

Konklusion
Jeg har forsøgt på en lidt simplificeret måde at redegøre for det tekniske uddannelsespor ved Hærens Officersskole samt for de erfaringer, som jeg på nuværende tidspunkt mener mig i stand til at uddrage. Erfaringerne fra OGU uddannelsen vedrørende de matematisk-tekniske fag er endnu ret beskedne. Det første hold er knap nok færdige med matematikundervisningen, men det tyder på, at tiden til rådighed er for knap, samt at undervisningen skal gøres mere anvendelsesorienteret.

Fra VUT I fællesdelen er erfaringerne lidt bedre, omend beskedne. Lige som det er tilfældet på OGU, så er elevernes matematiske forudsætninger meget forskellige. Spredningen er stor, hvilket kan skyldes, at vi underviser personelarven, idet de første "rigtige" elever, som tidligere anført, først indtræder på den anden side af årtusindskiftet. Det kunne i den forbindelse måske overvejes, på et tidligere tidspunkt i VUT I uddannelsen at "plukke" egnede ansøgere ud og lade disse indtræde på VUT I teknik-modulet på et tidligere tidspunkt. Det vil medføre, at teknik-modulet skal udvides med ca. én måned på bekostning af fællesdelen. Eleverne på fællesdelen vil herved "miste" undervisning i de matematisk-tekniske fag, der overføres til teknik-modulet, hvilket mange af eleverne utvivlsomt vil være glade for! Der er i øjeblikket kun gennemført ét teknik-modul. Det første var, hvad elevklientel angår, atypisk. De elever, der påbegynder teknik-modulet i december måned i år, er bedre rustet med matematiske evner og frem for alt bedre forberedt på, hvad de går ind til end det første hold. Eleverne til teknik-modulet er, som tidligere anført, befalet på operations- eller teknik-modulet inden påbegyndelse af VUT I. Dette må nødvendigvis medføre en del omvalg. Aktuelt har seks elever søgt væk fra teknik-modulet, og tre har søgt ind på teknikmodulet. TEU uddannelsen er inde i en god gænge. Forkurset vil næppe, således som forudsat i rapporten, kunne undværes. Den egentlige TEU uddarmelse tegner til at blive en succes. Hvor stor kan først afgøres, når de pågældende elever i nogen tid har virket i en stilling med teknisk indhold.

Afslutning
Er der noget, der i fremtiden vil kunne true det tekniske uddaimelsesspor i hæren? Set fra min stol er der to ting! Den første - og største - trussel kan udtrykkes som manglende interesse hos kommende og nuværende officerer i hæren for de matematisk-tekniske fag. Forsvaret er på mange måder et spejlbillede af samfimdet, heldigvis. Det er ikke "in" at læse på de tekniske universiteter, og når OGU aspiranten søger en officersuddannelse, så er det blandt andet for at slippe for de matematisk-tekniske fag. Det man ikke er god til, det har man selvfølgelig heller ikke lyst til at studere. Havde kadetten været god til og haft interesse for matematisk-tekniske fag, så havde han nok søgt ind på et teknisk universitet! Det bider sig selv i halen! 

Den anden trussel mod det tekniske uddannelsesspor: "I linieofficersuddan- nelseme er det operative- og forvaltningsmæssige spor klart og synligt for enhver ung officer på M 311 niveau. Det tekniske spor fremstår ikke tilsvarende klart og udfordrende for den unge officer. Der er behov for at synliggøre det tekniske spor og gøre det karrieremæssigt attraktivt." Citatet er hentet fra Rapport vedrørende tekniske uddannelser for Linieofficerer. Rapporten anses for at være fuldt implementeret ved iværksættelse af de i denne artikel omtalte uddannelser. Men der mangler noget. Jeg mener, at der stadig mangler et klart og synligt karriereforløb for den teknisk uddannede officer, og frem for alt yderligere information for de velkvalificerede officerer, der formendig går ude ved enhederne. En information, der burde gives af nærmest foresatte chef; vi har da stadig et personelbedømmel- ses- og et personeludviklingssystem? Sidstnævnte forsømmes tilsyneladende, når der er tale om det tekniske uddannelsespor. Denne artikel kan måske hjælpe med til at Qeme noget af den manglende viden omkring uddannelsessporet. Et synligt karriereforløb og information om uddannelserne haster, hvis ikke "toget" skal g& i stå! Det tekniske uddannelsesspor fortjener lidt positiv særbehandling, til gavn for forsvaret og til glæde for den enkelte.

 

Svar på eksempel 1: 0,011 procent eller 0,11 promille.

Svar på eksempel 2: 98,4 procent. 

 

 

PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra:
PDF icon militaert_tidskrift_124_aargang_nov.pdf

Litteraturliste

Del: