Tango 4

Niels Ole Quist. Udgivet af Gyldendal den 24. september 2008. 320 sider. Pris kr. 299 (vejledende).

Foto: Litteratursiden.dk

Journalisten Qvist har taget, hvad han har set i fjernsynet om psykiske kampskader, danske soldaterhistorier og muligvis egne eller familiemedlemmers historier fra værnepligtstjeneste og tilfører, hvad han måske har læst eller tror, er skrevet om Vietnamkrigen eller om amerikanerne i Irak 2004-5. Ned i mikseren. Tilfører derefter mest mulig latrinsprog og mandehørm. Vupti: en debutroman.

For dem, der har fået bogen i gave, er prisen heldigvis sådan, at man kan bytte den direkte til en af de gode bøger fra Irak og Afghanistan, der er udkommet i år. For andre er den rigtige vej direkte til papiraffaldet. Jeg anbefaler af hensyn til blodtrykket, at man ikke spilder tiden med at læse bogen først.

Til Niels Ole Qvist er der anbefalingen om at blive ved dagjournalistik i fremtiden. Også en kritisk krigsroman kræver research og indfølingsevne.

Del:

Emneord