Suverænitet og identitet

EU-Regeringskonferencen nærmer sig beslutningsfasen med fokus på to hovedemner:
EU’s udvidelse mod øst Og konstituering af EU som en betydelig politisk aktør
på den internationale scene. Dette indlæg koncentrerer sig om sidstnævnte rolle.
 

Uklarhed
EU er grundlæggende et projekt om sikkerhed, intern og ekstern sikkerhed. Den
interne sikkerhed har ØMU som lokomotiv.
Den eksterne sikkerhed har NATO som lokomotiv. Men NATO’s hidtidige
monopol på benyttelsen af “banelegemet” forstyrres af en noget anmassende lille
“privatbane” Vestunionen (WEU), hvilket skaber to problemer:
Først et problem om suverænitet i den forstand, at der ikke er nogen klar
køreplan" for hvem af de to “baneselskaber” der “kører togene” hvor og hvornår.
Dernæst et problem om identitet i den forstand, at de to baneselskaber er afhængige
af at benytte de samme tog (Tordenskjolds soldater).
Med denne uklarhed har begge baneselskaber usikkerhed i geledderne og derfor
nu fokus på det.
 

Politikker
I den demokratiske verden er det en grundlov, at det militære magtapparat skal være
underlagt politisk styring og kontrol, og det afspejles i tre forskellige politiske
emneområder, nemlig udenrigspolitikken som den overordnede, generelle politik,
sikkerhedspolitikken som det operative aspekt inden for udenrigspolitikken og
endelig forsvarspolitikken som en mere militærfaglig og organisatorisk funktion (de
militære styrkers organisation, uddannelse, finansiering mv.) Netop ved sit faglige
præg udskilles forsvarspolitikken i nationalt regie i et selvstændigt forsvarsministerium
ved siden af udenrigsministeriet (sikkerhedspolitikken).
Denne sondring mellem de udenrigsministerielle og de forsvarsministerielle
funktioner er grundlæggende for rollefordelingen, både i EU, WEU og NATO
sammenhæng.
 

FUSP
Begrebet suveræn forklares i leksikon som: Fransk, betydende uafhængig
overlegen-regerende.
I informatikkens og internationaliseringens tidsalder besidder end ikke
supermagten USA fuld suverænitet, og for småstater som Danmark er suverænitet
et mere og mere begrænset begreb især på to områder: økonomi og Sikkerhed. På
disse to områder må manglende suverænitet søges kompenseret ved samarbejde og
sammenslutning med andre stater, den såkaldte “pooling” (sammenlægning) af
suverænitet.
Denne “pooling” af suverænitet er netop formålet i EU, økonomisk med
ØMU’en og sikkerhedsmæssigt med FUSP, den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik
(på Engelsk CFSP).
På Regeringskonferencen er et af hovedtemaerne, at FUSP udbygges og
forstærkes på en måde, som tillader EU at tale med een stemme i internationale fora
i stedet for som nu med 15 oftest divergerende stemmer (og efter en udvidelse med
op til 27 stemmer!).
Regeringskonferencens succes med dette tema er den første grundbetingelse for
EU som troværdig aktør i udenrigs- og sikkerhedspolitisk henseende. Men denne
“pooling” af EU landenes suverænitet i en FUSP gør ikke EU til en suveræn
(overlegen-regerende) verdensmagt - processen kan ikke standse der.
 

ESDI
Begrebet identitet forklares i leksikon som: “at være nogen eller noget”. At være en
stat kræver således blandt andet en politisk og en militær identitet. Begreberne
suverænitet og identitet adskiller sig fra hinanden ved, at suverænitet kan “pooles”,
men det kan identitet ikke. I ØMU’en er der feks. klart definerede mål for den
økonomiske identitet, som danner adgangsbillet til den fælles suverænitet i ØMU.
Set i dette lys er NATO en forsvarsorganisation, hvor en række europæiske
lande har poolet deres politiske suverænitet sammen med USA, ved at de stiller hver
deres nærmere bestemte militære styrker til rådighed som deres respektive militære
identitet i NATO.
Men nu er situationen efter den kolde krig, at USA - helt legitimt og retfærdigt
- ikke længere vil bære hovedbyrden i NATO og derfor forlanger en omstrukturering
af NATO efter devisen: USA’s identitet ændres fra permanent og massiv
troppestationering i Europa til strategisk forstærkning af en ESDI i NATO (læs:
European Securry and Defense Identify i NATO). Eller anderledes udtrykt: USA
ønsker NATO organiseret med to identiteter, en europæisk søjle og en amerikansk
søjle, som begge styres og fungerer operativt efter NATO’s koncept om Combined
Joint Task Forces (CJTF).
Pointen heri er at gøre det muligt for NATO at løse både “bløde” og “hårde”
opgaver for FN/OSCE med styrker, som skræddersys til den aktuelle opgave og om
muligt leveres fra den europæiske søjle alene men ellers kombineret med
forstærkninger fra den amerikanske søjle. Styrken i denne ordning er foruden
rationel fleksibilitet, at europæisk ledede aktioner altid vil fremstå som NATO
legitimerede og således have både politisk og militær rygdækning i NATO’s
samlede pondus og dermed danner en troværdig basis for krisestyring med fredelige
politiske og diplomatiske midler.
I dette princip, at aktioner altid skal have NATO identitet, ligger implicit en
vetoret for både EU og USA, som er meget realistisk. Politisk vil det nemlig altid
være undergravende, hvis EU og USA går hver sin vej, og militært er det nærmest
utænkeligt, at EU vil kunne aktionere i opposition til USA.
Men realiseringen af denne ESDI kræver synliggørelse i EU af både en politisk
identitet (Security) og en militær identitet (Defense), for at EU kan optræde i
NATO som ligestillet partner med USA.
Den politiske identitet vil være på plads i det øjeblik Regeringskonferencen
resulterer i traktatfæstelse af en FUSP baseret på en troværdig beslutningsproces
(flertalsafgørelser). Den militære identitet for EU kræver en forsvarspölitisk
(militær-faglig) funktion i EU på linie med den forsvarsministerielle funktion i hvert
af medlemslandene. Organisering og finansiering af de europæiske landes militære
styrker i en europæisk kommando- og troppestruktur, og det løses for eksempel ved
oprettelse af et forsvarskomissariat i EU-Kommissionen.
En sådan europæisk kommando -og troppestruktur eksisterer ikke i dag,
hverken i NATO eller i WEU. Men reelt er den analog med den militære struktur,
som det aldrig er lykkedes at realisere i WEU. En løsning kan derfor være, at
Maastrichtmodellen for WEU (udenfor EU og NATO) erstattes af en EU-NATO
model, hvor WEU politisk og organisatorisk styres i EU men operativt udgør EU’s
militære søjle i NATO og der disponeres og styres af EU og USA sammen.
 

FUSP danner EU’s politiske identitet
Den militære identitet for EU dannes ved, at EU organiserer og finansierer EU
landenes styrker i en selvstændig europæisk kommando- og troppestruktur à la
WEU.
Facit om identitet og suverænitet: En identitet for EU skal dannes af EU i EU
efter formlen; FUSP + WBU i EU = ESDI. Men en suverænitet skal dannes og
udøves ved “pooling” med USA i NATO og med ESDI som adgangsbilletten.
Hvis Regeringskonferencen kan præstere disse resultater, har Danmark haft en
indflydelse, som rehabiliterer Danmark til at vinde en ny Folkeafstemning.
Sikkerheden for de central- og østeuropæiske lande løses umiddelbart set mest
klart ved en udvidelse af NATO. For at holde Rusland på rette spor synes der at
være større pperspektiv og tilstrækkelig sikkerhed for hele Europa ved en ordning
for disse lande politisk-økonomisk i EU og militært i rammen af NATO’s koncepter
om Partnership for Peace (PfP) og Combined Joint Task Forces (CJTF) - som
faktisk allerede illustreret med NATO’s IFOR og nu SFOR aktion i Bosnien.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidskrift_126_aargang_mar.pdf

 

Litteraturliste

Del: