Struktur i balance

Af oberstløjtnant Per Henrik Mikkelsen chef for I/LG.  

 

Under overskriften ”Ny struktur ‐ men er den bedre?” giver min kollega  oberstløjtnant Jan Grünberger fra Jydske Dragonregiments (JDR)  regimentsstab sit personlige syn på konsekvenserne af forligets nedlæggelse af  hærens regimenter, og peger på en fornyet overvejelse omkring regimenternes  rolle i støttestrukturen. Jeg er fuldstændig enig med Jan Grünberger i, at der  fortsat er en lang række af snitflader mellem regiment, brigade og bataljoner,  der fortsat ikke er afklaret, men jeg er som bataljonchef ikke i tvivl om, at den  nye struktur er den, og kun den, der skal arbejdes for.   

Et væsentligt element i dette forlig er at skabe mest muligt operativ  kapacitet og en heraf afledt tilpasset støttestruktur. Denne støttestruktur må  naturligvis have en vis størrelse for at håndtere de opgaver, der er forbundet  med produktionen af soldater m.v., men der er ingen, der siger, at denne  støttestruktur i alle tilfælde skal være forbeholdt specifikke værn eller for den  sags skyld specifikke regimenter. Støtten kan godt være effektiv selvom den  ikke er placeret i produktionshallen. Målet med forligets omstruktureringer er  at skabe en støttestruktur, der er ”netop tilstrækkelig” til at løse de absolut  nødvendige opgaver, herunder at drage nytte af alle de ”stordriftsfordele”, som  en stor virksomhed som Forsvaret har, og netop med det formål er de  funktionelle tjenester etableret. Der vil naturligvis altid være støtteopgaver,  administrative eller andre, der bedst løses dér, hvor soldaterne uddannes og  opholder sig, fx forvaltning af UMAK og sengepladser, men man skal ikke lade  den minoritet af administrative opgaver, der som en konsekvens af forliget  tilflyder de operative enheder, sløre synet for den majoritet af administrative  opgaver, der fremover forventes varetaget mere effektivt til værnsfælles  benefice andre steder, bl.a. i de funktionelle tjenester. 

Et meget væsentligt skridt, og i min optik helt rigtigt skridt, i det nye forlig  er at skabe mere selvstændige bataljoner/enheder, hvor hverdagen læner sig  mest muligt op ad de forhold der hersker under løsning af de operative  opgaver. Under missioner vil vi også skulle håndtere administrative opgaver  med at lave ID‐kort, sørge for indkvartering, betale regninger, smøre køretøjer  m.m.  Det skal hertil bemærkes, at der er sket en væsentlig forøgelse af  bataljonsstabene, der giver mulighed for at håndtere flere opgaver, idet jeg  dog som chef helst ser, at ressourcerne anvendt på administration minimeres  mest muligt. Her må der så for Forsvarets side lægges kræfter i at tilsikre, at især de funktionelle tjenester løfter sin byrde, og at dette sker med øje for at  enhederne pålægges mindst mulig administration. Jeg er i den anledning  optimistisk omkring en mere effektiv udnyttelse af teknologien, og er også  overbevist om, at DeMars, med tiden, går hen og bliver en trofast og værdsat  ven.   

Nogle af de administrative opgaver bør uden tvivl flyttes fra regimenterne  og til de funktionelle tjenester, mens andre ses løst enten i et snævert  samarbejde med de funktionelle tjenester eller med brigaden. Vi har her  allerede oplevet et positivt løft på personelsiden, siden FPT har overtaget efter  regimenterne. Vel betyder det lige nu, at bataljonen skal anvende mere tid på  personeltjeneste, men dette er en tid, der er godt investeret. Bataljonen får et  øget ansvar og øget kompetence i personelplanlægningen, hvilket betyder, at  vi i højere grad kan selv kan udvikle og udnytte vores personelressourcer.  Princippet om at give bataljonerne et mål, en pose penge, dets personel og  dets materiel forekommer således her klart at være rigtigt. Jeg vil så håbe, at  dette princip, der byder på en stor handlefrihed, også kommer til at gælde på  de andre områder. Det kan sagtens være, at der viser sig uhensigtsmæssigheder i  forligsimplementeringen, sådan som Jan Grünberger peger på, men det er  forligets ”revisionsklausul” og de årlige valideringer af implementeringen, der  heri er lagt op til, jo netop konstrueret til at håndtere. Det kan betyde, at balancen mellem den operative struktur og  støttestrukturen må rykkes, men det behov mener jeg ikke, der er belæg for at  bedømme allerede. Der ligger således i dette en pligt til, at vi arbejder for at få  denne nye struktur til at fungere, en pligt der ikke kun ligger i de funktionelle  tjenester, men i høj grad også hos brugeren.   

Sammenfattende oplever jeg, som til dagligt befinder mig i den stærke  vind, der blæser om det vindstille øje i orkanen, at der er flere ændringer, der  byder på en forenklet administration, men også at der er mange områder, der  fortsat kræver en afklaring. Der er, og der vil et stykke tid fremover være,  behov for at være pragmatiske for at få hverdagen til at glide, og jeg finder,  med stor glæde, at der ikke alene er brug for, men også plads til nytænkning.  Lad os nu få den nye struktur til at fungere og ikke bruge kræfter på at holde  fast i noget, der er besluttet afskaffet. Under alle omstændigheder ønsker jeg  som chef for en bataljon at blive skånet for at være bolden i et spil om hvem,  der ønsker at sidde på støttestrukturen. 

 

 

PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra:
PDF icon militaert_tidsskrift_134.aargang_nr.2_2005.pdf

Litteraturliste

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.