Spionernes krig. Historien om Forsvarets Efterretningstjeneste

Anmeldt af Poul Grooss

”Spionernes krig. Historien om Forsvarets Efterretningstjeneste” af Hans Davidsen-Nielsen. Udgivet af Politikens Forlag den 30. oktober 2008. 320 sider illustreret. Pris kr. 299.

Foto: Gucca.dk

Bogen rummer dels en beskrivelse af opbygningen af FE og dels om nøglepersonerne. Tjenestens grundlæggere havde en solid baggrund i efterretningstjeneste fra besættelsestiden, specielt i perioden fra 1943 til 1945, hvor de drev deres virksomhed fra Stockholm til stor glæde for de allierede. Det havde givet dem internationale kontakter og professionel erfaring, og på det grundlag kunne de efter krigen opbygge en ny tjeneste. Den nye trussel kom fra Sovjetunionen, og da kommunisterne var Socialdemokratiets største trussel, var der ikke så store problemer med at skaffe penge og politisk rygdækning til aktiviteterne.

Forfatteren kredser flere gange omkring problemet med, at en efterretningstjeneste ofte måles på fiaskoerne, som udbasuneres, medens triumferne må holdes hemmeligt. Derfor står det også mellem linierne, at det forfatteren skriver, selv om det er sandt, måske ikke er hele sandheden, og nogle af historierne får en lille drejning over i latterlighedens skær, men det er der vel ikke noget nyt i, emnet taget i betragtning. FEs vurderinger får også nogle skævvridninger, idet forfatteren læser 40 års vurderinger i rapportform og hæfter sig ved de vurderinger og forudsigelser, som ikke kom til at passe, og det er måske mere udtryk for bagklogskab end klogskab.

Endelig er der gjort mere ud af persongalleriets interne stridigheder, end deres eftermæle fortjener. Bogen er blevet til ved interviews med en række af FEs tidligere chefer og medarbejdere. Desuden har forfatteren haft adgang til nogle af FEs nedklassificerede rapporter. Bogen beskriver både den sikkerhedspolitiske udvikling og en række bizarre hændelser. Det er måske lidt svært at være anmelder af denne bog, når man i årevis har arbejdet i FE sammen med de fleste fra bogens personkreds. Jeg savner en lille opsummering, og forfatteren nævner i forbindelse med sagen omkring de to danskere, som blev taget for spionage i Polen i slutningen af 1980’erne, at chefredaktøren Herbert Pundik skrev om FE i den anledning. Han nævner dog ikke Pundiks opsummering, som i korthed gik ud på, at Danmark i 40 år havde været under et betydeligt politisk og militært pres, men at FE gennem alle årene havde leveret en nøje og tillidsvækkende beskrivelse af truslen til politikerne, som følte sig godt betjent.

Til gavn for den moderne og uhildede unge læser savnes der måske også en grundigere indføring i specielt den første tid under den kolde krig. Politikerne havde ikke indlagt sig særlig stor hæder under besættelsen, men en række enkeltpersoner og selvbestaltede organisationer havde til stor glæde for de allierede stablet en effektiv efterretningsorganisation på benene, og den viden og erfaring udnyttede de, da de kom hjem. Mottoet om, at det er nemmere at få tilgivelse end tilladelse, var et naturligt arbejdsgrundlag for de gamle modstandsfolk. For dem var der ikke noget odiøst i at operere i gråzoner og være på kant med grundloven, ministre og embedsmænd. De så ”praktisk” på mange ting, når nu landets sikkerhed var truet, og den kommunistiske trussel var aktuel og nærværende. Socialdemokratiet lavede også sin egen efterretningstjeneste, og den opererede heller ikke udelukkende inden for lovens rammer. Når der opstod stridigheder mellem de tidligere topfolk i FE, skyldtes det blandt andet Forsvarsministeriets forsøg på at tage kontrol over tjenesten. Ministeriet havde forståeligt nok et ønske om at underlægge FE demokratisk kontrol, medens FE trivedes bedst ved, at der ikke blev stillet spørgsmål, for så behøvede man jo ikke at svare eller svare forkert. Det var jo stadig resultaterne, der talte, og FEs chefer tog deres arbejdsopgave alvorligt. Ministeriet syntes dermed at have som førsteprioritet at undgå skandaler omkring efterretningstjenesten, medens indhentningen af efterretninger nok fik lavere prioritet, og det blev et mål i sig selv, at den siddende minister ”ikke skulle have ballade med FE”.

Som sagt en udmærket bog, som er forsynet med et antal velvalgte fotos, som ikke har været offentliggjort før. Bogen er desuden forsynet med en epilog om perioden fra murens fald og frem til 2008, en kronologisk oversigt over Den kolde Krig, en kildefortegnelse, FEs love og direktiver samt et personregister.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_138.aargang_nr.2_2009_1.pdf

Del: