Spionage og dobbeltspil. Sandheden om historiens mest dødbringende operationer

Med indbydende format og layout kan bogen inspirere og give appetit på mere, men hvis "Sandheden" skal frem, bør denne slags bøger nok forsynes med en litteraturliste

 

Forlag: Turbine, 224 sider; Rigt illustreret; Pris: 250,- kr.

Forfatter: Jeremy Harwood 

Anmelder: Simon Papousek

 

Anmeldelse

Forlaget Turbine har travlt med at udgive bøger indenfor emnet krig og militær. En af de seneste titler er denne: ”Spionage og dobbeltspil” med undertitlen ”Sandheden om historiens mest dødbringende operationer”. Glem alt om tidligere fremstillinger om spionage og dobbeltspil. Her er altså sandheden!

Bogens indledning lægger op til, at læseren vil være i spændende selskab med spioner og agenter. Hvert kapitel omhandler en person eller begivenhed, er rigt illustreret og layoutet er i det hele taget meget indbydende. Der er 25 kapitler i alt, og der er hermed lagt op til hyggelæsning.

Bogens første kapitel behandler de romerske frumentarii fra år 100 e.Kr. Dernæst foretages der et tigerspring frem til 1500-tallet og Francis Walsingham. Det virker lidt umotiveret, at 1400 års historie om  spionage og dobbeltspil ikke levnes nogen plads. Navnlig når Sun Tzus tanker om brugen af spioner præsenteres – om end kortfattet – i bogens indledning. Men måske har forfatterne ikke fundet nogen interessante spionhistorier fra den periode… Derpå foretages endnu et spring fremad til 1700-tallet, som er repræsenteret ved fire kapitler, tre kapitler omhandler 1800-tallet, to om Første Verdenskrig og Irland, syv om Anden Verdenskrig, fire om den Kolde Krig og de resterende tre om henholdsvis Iran, Osama Bin Laden og Israel. Læseren må selv afgøre hvorvidt forfatteren har taget de bedste, sjoveste, mest spektakulære og interessante historier med.

Hvert afsnit står for sig og kan læses uafhængigt. Det er opbygget som en art leksikon (eller wikipedia) i sit format, hvor de mest centrale personer og hændelser kort skitseres uden ret megen foromtale, og det er et fint sted at starte til videre læsning. Selve opbygningen minder om de artikler der bringes i blade som ”Historie” – det er let og tilgængeligt og det er underholdende.

Som læser savner man dog henvisninger til hvor forfatteren har sine oplysninger fra, og i det hele taget en mere analytisk tilgang til de missioner der beskrives. For eksempel i afsnittet om attentatet på Heydrich i Prag 1942. Her kunne det være interessant at vide, hvilke konsekvenser det fik for Böhmen Mähren bortset fra udslettelsen af landsbyen Lidice. Eller hvilken betydning attentatet fik for den tjekkiske eksilregering i England, men i stedet efterlades læseren lidt i et tomrum når afsnittet er slut. Det er selve missionerne og udførelsen af disse der beskrives, og ikke ret meget andet end det.

Turbine skal have ros for at bringe denne og andre lignende titler ud  handelen. Udover sit indhold, kan det med sit indbydende format og layout forhåbentlig være med til at inspirere kommende læsere og give appetit på mere.

Men hvis sandheden skal frem, så bør forfatteren nok forsyne denne slags bøger med en litteraturliste. 

 

Del: