"Soldater På Skolebænk, Forsvarets Civilundervisning 1952-1973"

Anmeldt af Kjeld Georg Hillingsøe Hillingsø

Jørgen Bøgh, David Pedersen og Christian Vognsen: Soldater På Skolebænk, Forsvarets Civilundervisning 1952-1973 Redaktion: Christian Vognsen. Udgivet af Selskabet for Dansk Skolehistorie, 2001. Kommission: Odense Universitetsforlag. 141 sider. 200 kr.

Da jeg blev pensioneret i 1995, blev jeg bedt om at give en hånd med for at få oprettet et krigshistorisk center ved Forsvarsakademiet. Efter mange genvordigheder kom det på benene, og man besluttede da at kalde det Militærhistorisk Center for at understrege, at det ikke kun skulle beskæftige sig med den rene slaglære, men også se på et lidt bredere spektrum af de militære sysler. Det var dog ikke forudset, at centret skulle beskæftige sig med mere end rent martialske materier; men det mente professor, dr. Vagn Skovgaard-Petersen godt, at det kunne. Han ikke alene lokkede mig til at give nogle erindringsglimt ved udgivelsen af "Soldater På Skolebænk", men beordrede mig også til at omdanne erindringsglimtene til en anmeldelse af bogen.
 
Selv om jeg blev indkaldt i 1954 og dermed gjorde tjeneste i det meste af det tidsrum fra 1952 - 73, hvor Forsvarets Civilundervisning (FCU el. civilundervisningen) fandt sted, oplevede jeg ikke fænomenet før 1957 og da egentlig kun fra sidelinjen. De første par år var jeg i Søværnet og derefter indtil 1959 mest på diverse skoler i hæren. Da jeg endelig kom i geleddet som officer, blev opmærksomheden rettet mod alt andet end civilundervisningen. Livet gik stort set sin gang, som det havde gået siden 2. verdenskrig, så jeg var med i den sidste del af den periode, hvor forsvaret tabte en række årgange af de værnepligtige ved et i soldaternes øjne meningsløst plageri. Nogle steder var det værre end andre, men det var slemt nok overalt. Først svinede man soldaterne til, så gav man dem for lidt tid til rengøring, og derefter tog man deres sparsomme fritid, fordi deres udrustning ikke var i orden, eller fordi de sov i teoritimerne. Den, der blev dømt for de værste rekrutplagerier, var ganske vist fra flyvevåbnet; men hæren fik naturligvis skylden, hvilket for en gangs skyld ikke var ganske ufortjent.
 
Der var selvfølgelig en mening med de strabadser, soldaterne blev udsat for, nemlig at ruste dem til krigens rædsler; men metoderne var ofte mildt sagt ikke velvalgte, og det er også et spørgsmål, om alle på de lavere niveauer havde gjort sig-klart, hvorfor soldaterne skulle have det hårdt.
Beredskabet var imidlertid højt, man var stort set klar alle døgnets 24 timer til at rykke ud og forsvare fædrelandet, og der blev øvet, øvet og atter øvet. Når man ikke var på manøvre, var der alarmering og mørkeøvelse mindst én gang om ugen, og hvis den kontrolfunktion, som også lå i alarmeringerne, skulle virke, så måtte de lægges på varierende tidspunkter. Der var derfor bestemt ikke, som ellers antydet i bogen, tale om, at natarbejdet målrettet blev tilrettelagt før civilundervisningen, så soldaterne kunne sove ud i timerne.
 
Det var dog ikke udtryk for nogen særlig agtelse for civilundervisningen. Mange af de ældre officerer mente, som refereret af oberst Hensch (s. 87), at civilundervisningen var indført for at modvirke en truende militarisering af "vore sønner i forsvaret". Vi unge anså civilundervisningen  for at være noget pjat, der forbrugte god uddannelsestid. Vi anede intet om formålet, og ingen, end ikke på Hærens Officersskole, havde gjort sig den ulejlighed at indvie os i det. Vi anede heller  ikke, at det var et forsvarspolitisk tiltag. I det omfang, vi overhovedet forsøgte at finde en begrundelse, troede vi, at det var noget, som Undervisningsministeriet havde fundet på. Nogle fandt det om ikke direkte undergravende så dog, på grund af lærernes formodede manglende indsigt i militære forhold og måske dubiøse politiske indstilling, en hæmsko for, at soldaterne blev strabadseret til det yderste for at kunne overleve de fysiske og psykiske vilkår på kamppladsen.

Når man læser "Soldater På Skolebænk", får man et godt indtryk af tiden dengang. Udenrigspolitik var, indtil John Danstrup dukkede op på TV, noget som Udenrigsministeriet tog sig af, og som ellers kun interesserede nogle enkelte, højtoplyste i Det Udenrigspolitiske Selskab. Politik holdt officererne sig fra (s. 34) i deres naivitet, og soldaterne selv gik ind for korporlig afstraffelse og dødsstraf (s. 39). 1 resumeet "I korte træk" skrives lidt bebrejdende (s. 12): "Hvordan kunne den pædagogiske indsats, som FCU præsterede, have formet sig, dersom forsvaret havde opfattet det som en vigtig opgave at støtte FCU ... f.eks. i form af bedre lokaler ... ?". Til det er kun at sige, at når man ser bort fra messerne, så havde vi ikke bedre lokaler end tørre- og pudsestuer, og pcedagogik var en by i Rusland, og alt russisk var lig med fjenden, som skulle bekæmpes med alle midler.
 
Det var først, da jeg mødte forstanderen i København, mag. art. Jens Gustav Villadsen, og qua hans gæstfrihed domprovst Jørgen Bøgh, at det gik op for mig, at FCU's ledelse ville det samme eller måske endda mere end jeg selv. Derefter begyndte jeg at lytte, og jeg opdagede, at der under min kommando var værnepligtige, der var henrykte for undervisningen i dansk og regning. Ja, nogle af dem viste sig at være ordblinde, for hvem en ny verden var begyndt at åbne sig, og som siden ved soldaterjubilæer har betroet mig, at den succes, de fik senere i livet, kunne tilskrives FCU.
 
Da jeg endelig havde opfattet soldaternes positive tilbagemeldinger, forsøgte jeg efter fattig evne at se flere positive sider ved civilundervisningen end blot et lykkeligt afbræk i den travle hverdag, et afbræk som jeg kunne bruge til forberedelser eller til at indhente tabt nattesøvn.
 
I slutningen af 1960'erne kom så det pædagogiske reformarbejde i forsvaret. Det måtte som alle reformer via den modsatte grøft for at ende fornuftigt midt på vejen, hvor pædagogikken i dag befinder sig ikke mindst takket være den inspiration, som de bedste af lærerne ved FCU tilførte reformarbejdet.
 
Det har ikke været let at skrive "Soldater På Skolebænk", for, som det så ofte sker i forsvaret, hvor pedanter til tider får magt, som de har agt, så var kildematerialet blevet destrueret ved en kontorflytning. Da Rigsarkivet dertil ikke mente at have modtaget det afleveringspligtige materiale, måtte der fiskes såvel i dagspressen som hos tidligere medarbejdere ved FCU. Dette gav bid både i form af skriftligt materiale og billeder, og man kunne begynde arbejdet. For den indledende tiårsperiode, der har overskriften "Det største danske skoleeksperiment", kunne man næsten  holde sig fuldstændigt til det manuskript, som FCU's første undervisningsinspektør, domprovst Jørgen Bøgh, havde efterladt sig ved sin død i 1997. Tiden fra 1965 til 1973 er behandlet af den periodes undervisningsinspektør, David Petersen, under titlen: "Udvikling og afvikling",  og ind imellem disse afsnit har Christian Vognsen, der var forstander ved FCU 1961 -1969, betragtet "Forsvarets Civilundervisning fra en forstanders synsvinkel", ligesom han har skrevet de afsluttende kommentarer.
 
Med andre ord er en vigtig facet af soldateruddannelsen og ikke mindst af arbejdet med at fremme den sikkerhedspolitiske forståelse nu blevet ordentligt og læseværdigt dokumenteret, og materialet vil blive overdraget til Rigsarkivet, der i parentes bemærket fandt FCU's arkiv under bogens redigering,
 
Bogen har sat mange tanker i gang, og den har bragt minderne om min egen fortid frem. Dem er jeg ikke alle lige stolt af; men som det jo sker, går fanden i kloster, når han bliver gammel. Arene efter min pensionering har jeg bl.a. tilbragt med at rådgive de baltiske stater samt Georgien, og dér har jeg konstant prædiket, at forsvaret kan bruges som nationens skole ikke mindst til at opdrage de værnepligtige til gode demokrater ved at undervise dem i medborgerkundskab - det der dengang var civilundervisningens flagskib

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_130.aargang_nr.4_2001.pdf

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.