Soldat og diplomat. Mine tre år i Afghanistan

Marcus Knuth: Soldat og diplomat. Mine tre år i Afghanistan. København: Gyldendal, 2014. 272 sider. Pris: 299,95 kr.

Afghanistan i frø – og fugleperspektiv

”Et øjeblik stod tiden stille. Så eksploderede alt i skyderi. Hele vejen rundt blev luften fuld af kuglernes smæld. Taliban-krigerne var krøbet frem fra buske og grøfter for at åbne ild mod de små lerhytter, vi havde forskanset os i. Nu er det hele slut. Nu dør jeg. Nu dør jeg!”

Marcus Knuth indleder sin fortælling om Afghanistan i en dramatisk og medrivende gengivelse af et møde med den afghanske oprørsbevægelse Taleban, og selvom man som læser allerede indledningsvis kastes ud i bogens dramatiske højdepunkt, er der samlet set tale om en yderst læsværdig beretning og et væsentligt bidrag til forståelsen af det danske engagement i Afghanistan.

Bogen er bygget op som en dagbogsfortælling gennem tre hovedele. Første del omhandler livet som infanterist i Helmand, hvor intense ildkampe, livet som udstationeret soldat og forholdet til den afghanske landbefolkning beskrives i forfatterens optik. I anden del er uniformen skiftet ud med et jakkesæt og jobbet som Udenrigsministeriets rådgiver i Kandahar. I den tredje del af bogen går vi endnu et niveau op til koordinationen af EU's politimission i Kabul. De forskellige niveauer, som forfatteren har været en del af, giver en dynamisk helhedsforståelse for de udfordringer, der er uløseligt forbundet med at køre en parallel sikkerheds – og genopbygningsforløb. Dette bringer bogen op på siden af Anne-Cathrine Riebnitzkys Kvindernes krig, der ligesom Knuth anvendte erfaringerne fra felten i et større genopbygningsperspektiv.

I Soldat og Diplomat er det først og fremmest forfatterens evne til hudløst ærligt at inddrage læseren i tankerne bag handlingerne, der gør bogen læsværdig. Til tider bevirker dette, at udramatiske situationer bliver tilført en kunstig adrenalinindsprøjtning, hvor det værst tænkelige scenarie italesættes sideløbende med fortællingen. Det skaber lejlighedsvis en forventning hos læseren om en dramatik, der efterfølgende forbliver uforløst. Grunden til dette er dog næppe et forsøg på at snyde læseren, men derimod en indvielse i en hverdag, hvor man konstant er nødt til at forholde sig til det værst tænkelige og samtidig udføre et stykke arbejde. Bogen er derfor i høj grad også anvendelig for pårørende til udsendte danskere, der vil forstå det mindset, som følger (eller forfølger) de udsendte før, under og efter udstationeringen.

Viden om, forståelse for og indsigt i afghanske forhold er absolut nødvendige egenskaber for at kunne gøre en positiv forskel i Afghanistan, uanset om man er soldat eller diplomat. Endvidere afspejles det, at erfaringer uden for forsvaret – i Knuths tilfælde finansverdenen – er uvurderlige for både individet, gruppen og systemet. Herved fungerer bogen også som en hyldest til det danske reserveofficerssystem, der komplimenterer den mangfoldige erfaringsindhentning, hvilket er uundværligt for de etablerede karrieresoldater og førstegangsudsendte. Hvad enten det drejer sig om forhandlinger med en landsbyældste om brobyggeri og efterretningssamarbejde, en erstatning til en afghansk bonde for ved en fejl at have dræbt dennes ko eller en amerikansk general, som har overset betydningen af den afghanske flora demonstrerer Knuth, hvorfor viden og forståelsessammenhæng er ligeså vigtige redskaber som kampvognskugler og mortergranater.

Gennem Knuths tre år i Afghanistan bliver man som læser placeret i en motorcykelsidevogn, mens forfatteren drøner derud af. Den følelsesmæssige rutsjebanetur ved den ene dag at iværksætte genopbygningsprojekter og skabe gode relationer til den afghanske lokalbefolkning og den næste dag miste kammarater og civile afghanske samarbejdspartnere er gribende, og den enorme meningsløshed og uretfærdighed projiceres over på læseren, hvilket kun underbygger den samlede fremstillings styrke.

Det nære forhold til forfatterens tankesæt og begivenhederne, som opbygges gennem læsningen styrker beretningen, og selvom der enkelte gange indgår evaluerende elementer præger det heldigvis ikke indholdet i retning af en samlet domsfældelse over om det danske engagement holdt op mod faldne soldater, tab af civile menneskeliv og anvendte resurser har været det hele værd. Hertil er Knuths distance til begivenhederne for lille. I en større historisk forståelsesramme er bogen derfor også et vigtigt bidrag som en individuel beretning, hvor både feltsoldatens ildkamp i Helmand med oprørsbevægelser og diplomatens ageren under raket – og selvmordsangreb i Kabul sættes ind i en individuel kontekst. Bogen er dog også en beskrivelse af en udsendt dansk diplomats arbejdsbetingelser i Afghanistan. Med en række vidt forskellige samarbejdspartnere i form af eksempelvis en afghansk indenrigsminister, en amerikansk generalløjtnant og en finsk kollega underbygges det, at resultater kræver alsidighed og en diplomat, der evner at inddrage de rette erfaringer på det rette tidspunkt. Præcis disse elementer giver et godt indtryk af, hvorledes militær ogcivil genopbygning tager sig ud i praksis. Dette er klart bogens største styrke set med denne anmelders øjne.

Overordnet er det vanskeligt at give en individuel beretning en anmelderkarakter. Historien er fortalt som Marcus Knuth har oplevet den, og det er det vigtigste. Alle med bare den mindste interesse for det danske engagement i Afghanistan kan med stor fordel læse Soldat og diplomat. Den er informativ, personlig og yderst velskrevet. God læsning!

Del: