Søværnet runder årtusindeskiftet

Denne artikel er skrevet af kommandør Axel Fiedler, der er chef for 2. Eskadre.

 

"Ret så" er en rorkommando, der kan høres på kommandobroen i søværnets skibe, når vagtchefen ønsker, at skibet skal styre den kurs, det for øjeblikket ligger an. Søofficeren er opdraget til altid at skulle vide, hvor skibet befinder sig, og hvor det er på vej hen. Søofficeren ved også, at sejladsen skal planlægges med det påkommende sted som mål, og at kursen skal tage højde for dårhgt vejr og sejladshindringer undervejs. Nu ved afslutningen af det forsvarsforhg, som dækker perioden 1989 til 1994, kunne der være et følelsesmæssigt ønske om, at chefen gav ordren "Ret så", så der blev tid og kræfter til at få taget affarende plads og lave bestik inden næste kursændring bUver beordret, for som resten af forsvaret har søværnet i de forløbne fire år gennemgået en stor omkalfatring for at tilpasse sig de besluttede rationaliseringer og ændrede økonomiske bevillinger.

Forandringsprocessen blev igangsat ved forsvarsforliget, og fulgt op med tillægsaftaler samt beslutninger på grundlag af analyser og arbejdsgruppeforslag i forligsperioden. Hertil kommer de forandringer, som søværnet selv har igangsat som led i den almindehge dynamiske og operative beslutningsproces. Dermed er søværnet som det øvrige forsvar allerede nu i fuld gang med at indstille sig på fremtiden. Det påkommende sted er evnen til med succes at kunne løse de opgaver, som søværnet bliver stillet over for. Kursen er lagt med "Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v." af december 1993. Den affarende plads er arven inklusive gennemførelsen af de ændringer i styrke og struktur, som er besluttet eller ved at blive besluttet.

De sikkerhedspolitiske forholds udvikling
Europa har i perioden for det nuværende forsvarsforhg gennemgået de største sikkerhedspolitiske omvæltninger i NATO's næsten SOårige historie. Berlinmuren faldt i 1989, Tyskland blev genforenet i 1990, Warszawa-pagten blev opløst den 25 februar 1991, Sovjetunionen gik til grunde i december samme år, og landene i Ruslands europæiske randzone har påbegyndt en udvikling mod demokratisk styreform, markedsøkonomi og tilnærmelse til Vesteuropa.

I perioden har truslen mod Danmark ændret sig fra at være en meget konkret mulighed for invasion over Østersøen mod den sjællandske øgruppe og angreb over den nordtyske slette gennem Slesvig-Holsten mod Jylland, til et lavere konfrontationsniveau og en række mere diffuse risici imod Danmarks sikkerhed. Men i perioden er nye sikkerhedsmæssige trusler også opstået i NATO's nærområde. Verdenssamfundet gennem FN har erkendt og fysisk påtaget sig et ansvar for bevarelse og skabelse af fred i uro- og krigshærgede områder på hele jordkloden. Også i dansk politik er der markeret holdningsændringer, som har resulteret i folketingsbeslutninger om udsendelse af enheder fra forsvaret til fredsbevarende og fredsskabende militære aktioner i Den Persiske Golf og i det tidligere Jugoslavien. Fra at dansk forsvar i 1989 var relativt snævert indrettet til udførelse af militære operationer i nærområdet omkring Danmark, skal styrkerne nu uddannes og trænes til også at deltage i multinationale militære operationer i hele verden.

Søværnets formål og opgaver
Søværnet skal i henhold til Forsvarsloven kunne yde effektiv modstand mod angreb på dansk område, og kunne gennemføre egentligt forsvar af Danmark og tilstødende nærområder i samarbejde med aUierede styrker, herunder kunne modtage samt samarbejde med allierede styrker indsat i forstærkningsøjemed. Søværnets enheder skal kunne deltage i forsvaret af NATO's område, og de skal kunne demonstrere solidaritet ved indsættelse sammen med reaktionsstyrker 1 overensstemmelse med alliancens strategi. Søværnets enheder skal på mandat af FN eller CSCE med militære midler, direkte eller stillet til rådighed gennem NATO, kunne bidrage til løsning af kon- fliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre hgnende opgaver. Som en generel og tidløs opgave skal søværnet medvirke til hævdelse af Danmarks suverænitet, og under krig skal søværnet kunne regulere og kontrollere sejlads og fiskeri inden for dansk søterritorium og uden for dette udøve kontrol med danske skibes sejlads.

Ved aftale om forsvarets ordning 1993 - 1994 er det planlagt, at søværnet skal bidrage med en korvet og en ubåd til de umiddelbare reaktionsstyrker. Med 2 minerydningsfartøjer (STANFLEX 300 enheder) til de hurtige reaktionsstyrker og med inspektionsskibe og -kuttere inden for deres normale operationsområder omkring Grønland og Færøerne. Forsvarsministerens Rådgivnings- og Analysegruppe har i rapporten om "Fremtidige konflikttyper og konsekvenser for forsvaret" af april 1994 anbefalet, at Danmark bidrager med en korvet, et minerydningsfartøj og eventuelt et kommando- og støtteskib til de umiddelbare reaktionsstyrker. En ubåd og et minerydningsfartøj foreslås tildelt de hurtige reaktionsstyrker. Til Area Forces, som skal operere i Danmarks nærområde til indledende krisestyring i regionen og som supplement til reaktionsstyrkeme, når de udfører krisestyrings- og forsvarsopera- tioner i området, foreslåes det, at dansk forsvar bidrager med en korvet, en ubåd, 7 kampskibe (STANFLEX 300/torpedomissilbåde) og 2 minerydningsfartøjer (STANFLEX 300). Som Area Forces i det grønlandske og færøske område foreslås tilmeldt inspektionsskibe og -kuttere.

Søværnets operative opgaver
På baggrund af de overordnede formål, opgaver og aftaler har Søværnets operative Kommando (SOK) defineret de operative opgaver, som søværnet skal kunne løse under fredsforhold, i spændingsperioder og under krigsforhold.

Opgaver der løses under fredsforhold (permanente opgaver).
- Farvandsovervågning og suverænitetshævdelse.
- Eftersøgnings- og redningstjeneste.
- Uddannelse og træning.
- Stations- og inspektionstjeneste ved Grønland og Færøerne.
- Myndighedsudøvelse i områder under dansk jurisdiktion.
- Beskyttelse af danske interesser til søs.
- Deltagelse i de stående NATO flådestyrker (umiddelbare reaktionsstyrker).
- Udførelse maritime opgaver til assistance og støtte for den civile del af samfundet, herunder andre statslige myndigheder.

Opgaver der tilføres i spændingsperioder.
- Implementere foranstaltninger til forøgelse af beredskabet.
- Klargøre søværnets enheder i lavere beredskabskategori til operativ indsats.
- Forberede og gennemføre udlægning af minefelter.
- Deltage i NATOs maritime reaktionsstyrker og hovedforsvarsstyrker.
- Modtage og støtte forstærkningsstyrker. Udføre maritim søtransport.
- Beskytte den civile skibsfart.
- Etablere kontrol med den civile skibsfart i danske farvande og over danske skibe uden for det danske område. 

Opgaver der yderligere tilføjes under krigsforhold.
- Gennemføre fortsat og supplerende udlægning af minefelter.
- Imødegå forsøg på søbåren invasion af dansk område gennem nedkæmpelse og nedslidning af invasionsstyrker.
- Kunne imødegå fjendtlige flåde- og flyangreb.
- Kunne forhindre fjendtlig passage af de danske farvande.
- Kontrollere adgangsvejene til Østersøen og beskytte de søværts forbindelseslinier til og imellem landsdelene.
- Gennemføre angreb mod fjendens søværts forsyningslinier i nærområdet.
- Deltage i forsvaret af Grønland og Færøerne.

Dimensionerende opgaver
Ved opstilling af styrkestrukturen i det nuværende forsvarsforlig og igennem de tidligere, har en række af de operative opgaver haft dimensionerende betydning fpr, hvorledes søværnets sejlende og landbaserede styrker blev sammensat.

Minelægning.
Evnen til at kunne minere gennemsejlingsfarvandene og at placere dybe minefelter ud for eventuelle invasionstruede kyster kræver skibsmateriel, der kan ombordtage en stor mængde miner samt enheder til beskyttelse af minelæggeme mod flåde- og flyangreb fra det tidspunkt, hvor mineme kommer ombord, og indtil de er placeret i minefelterne. For en potentiel fjende i spændingsperiode og fjenden i krig vil bekæmpelse og uskadeliggørelse af de danske minelæggere have høj prioritet. Minelægningskampagnen forventes derfor at være ganske ressourcekrævende. Søværnet har igennem hele den kolde krig indøvet og opnået meget stor erfaring i alle aspekter omkring minelægningsoperationer, og søværnets minepersonel må anses for at besidde stor ekspertise, hvad angår udarbejdelse af mineplaner og udførelse af minelægning.

Anti-invasion.
At imødegå forsøg på invasion af dansk område gennem nedkæmpelse og nedslidning af fjendtlige invasionsstyrker, kræver en stor offensiv og defensiv indsats af de indsatte styrkjer. Angrebene på amfibiestyrken og dens beskyttende enheder skal ske i farvandsområder, hvor søherredømmet og luftherredømmet er bestridt. Den gældende taktik, som er blevet udviklet i østersøområdet, baserer sig på et dybdeopbygget forsvar. Ubåde danner den forreste observations- og angrebsbølge, hvorefter amfibiestyrken trinvis udsættes for angreb med langtrækkende sømålsmissiler, angrebsfly med luft-til-overflade missiler, raketter og bomber, kortrækkende sømålsmissiler, torpedoer og kanonbeskydning. Fra en afstand af 10 sømil fra kysten og helt ind til strandbredden, skal amfibieskibene passere de udlagte anti-invasions minefelter. Søværnet, flyvevåbnet og den tyske marine har øvet og raffineret dette dybdemæssige forsvar til noget nær perfektion, således at der blandt søofficerer og piloter er en meget stor viden og erfaring på området.

Farvandsovervågning.
Farvandsovervågning og suverænitetshævdelse er søværnets dagligdag, og i et godt samarbejde med flyvevåbnet kombineres denne tjeneste med løsning af rednings- og eftersøgningsopgaver. Farvandsovervågningen skaber grundlaget for hævdelse af dansk suverænitet og den medvirker i udøvelse af retsmyndigheden på dansk område. Opgaven består i at konstatere, registrere og reagere på alle observerede aktiviteter i danske farvande. I de fleste tilfælde løses opgaven ved afsendelse af observationsmeldinger fra de sejlende enheder m.fl. til hovedkvartererne i land og eventuelt efterfølgende udførelse af foranstaltninger efter direktiv. Søværnets enheder kan umiddelbart udøve politimyndighed til søs og deltage i anden myndighedsudøvelse på havet. Gennem de senere år har farvandsovervågningen medvirket til bekæmpelse af kriminelle aktiviteter på eller udført fra havet. Gennem sit kendskab til skibstrafikken i danske farvande og erfaringen i at koordinere og anvende oplysningerne, er søværnet blevet udpeget som Vessel Traffic Service (VTS) myndighed for overvågning og kontrol med skibstrafikken i Store Bælt ved Øster- og Vesterrenden baseret på den eksisterende farvands- overvågningsorganisation.

Inspektionstjeneste.
Inspektionstjenesten ved Grønland og Færøerne er bestemmende for tildeling af enheder til disse områder. Enhederne i områderne udfører samtidig farvandsovervågning, suverænitetshævdelse, søredningstjeneste, assistance til det civile samfund og indøvelse af forsvarsoperationer.

Andre opgaver
NATO flådestyrker.
Deltagelse i NATO-flådestyrker er en rutinemæssig og årligt tilbagevendende opgave, hvor tidligere de danske fregatter og nu korvetterne indgår i styrken sammen med udenlandske destroyere og fregatter. Flådestyrkeme opererer på det åbne hav på længerevarende operationer, hvilket stiller krav til udholdenhed, driftssikkerhed og sødygtighed. Denne deltagelse har stor professionel værdi for danske enheder. Korvetterne har med de begrænsninger, der følger af deres størreise, bevist deres evne til at medvirke i fredsbevarende/ fredsskabende opgaver i FN og NATO regie under operationer i Den Persiske Golf og i Adriaterhavet.

Civile maritime opgaver.
Ud over disse beskrevne opgaver bemander søværnets personel isbryderne og miljøstyrelsens fartøjer, udfører søopmåling i danske farvande og på Grønland, koordinerer meldetjenesten i danske farvande for store handelsskibe og meldetjenesten for alle skibe ved Grønland, leverer navigatoriske serviceydelser til skibsfarten, transporterer personel og materiel for offentlige myndigheder i særlige tilfælde, udfører mine- og sprængstofuskadeliggørelse på stranden og i havet, giver katastrofehjælp, yder særlig assistance til politi og toldvæsen og udfører olieefterforskningsopgaver i de isdækkede områder ud for Grønlands nordøst- og vestkyst. Løsningen af de civilprægede maritime opgaver finder sted med det personel og skibsmateriel, der indgår i løsningen af de sømilitære opgaver.

Søværnets struktur
Søværnets nuværende struktur er resultatet af de løbende tilpasninger mellem den strukturmæssige arv, de til rådighed værende midler, opgaverne samt de politiske beslutninger mellem partierne bag forsvarsforligene. Det nuværende forsvarsforlig huskes i søværnet nok bedst for den endelige afgørelse om udfasning af fregatterne og Holmens udflytning til flådestationerne i Korsør og Frederikshavn. Herudover har forsvarsforligsperioden omfattet anskaffelse af 2 mobile kyst- missilbatterier, reduktion af antallet af STANFLEX 300 enhederne fra 16 til 14 skibe, reduktion af fredsstyrken med et relativt stort antal årsværk og rationalisering af den logistiske støttestruktur og søværnets skoler. I det følgende vil søværnets sejlende og landbaserede enheder kort blive beskrevet med vægten lagt på evnen til at løse de nuværende og forudsete opgaver.

Korvetter.
De tre korvetter af NIELS JUEL-klassen er våbenmæssigt alsidige, men har på grund af deres størrelse begrænsninger i sødygtighed og udholdenhed. De er meget velegnede elementer til løsning af opgaver i nærområdet og kan med visse begrænsninger medvirke i multinationale reaktionsstyrker. Korvetterne er afhængige af logistisk støtte fra forsyningsskib eller fra land.

Torpedomissilbåde.
De ti enheder af WILLEMOES-klassen er velegnede til løsning af opgaver i nærområdet og med vejrmæssige begrænsninger i Skagerrak og Nordsøen. De kan kun med begrænsninger deltage i multinationale reaktionsstyrker, da de er udpræget afhængige af logistisk støtte fra forsyningsskib og fra land.

STANFLEX 300.
STANFLEX 300 enhederne, hvoraf søværnet ialt vil modtage 14 skibe, kan ved containeriserede våbenmoduler fleksibelt og hurtigt skifte imellem rollerne: Kamp, minelægning, minerydning, anti-ubådskrigsførelse, farvandsovervågning og civile specialopgaver. Disse mindre enheder kan med visse begrænsninger deltage i multinationale reaktionsstyrker.

Undervandsbåde.
Søværnet råder over 5 undervandsbåde, der alle er levetidsforlængede til umiddelbart efter århundredeskiftet. Undervandsbådene er meget velegnede til fremskudte operationer i nærområdet, og de vurderes også at udgøre et attraktivt element i multinationale reaktionsstyrker.

Store minelæggere.
De fire store minelæggere af FALSTER-klassen er et helt centralt element i den nationale minelægningskampagne, hvor hurtig udførelse af de store anti-passage og anti-invasions minefelter er afhængig af fremførelse af meget store minelaster på en gang. Minelæggeme har relativ stor udholdenhed og god sødygtighed, og de vil til visse formål kunne deltage i de multinationale reaktionsstyrker.

Små minelæggere.
I tilknytning til lægning af de selvvirkende store minefelter skal de to enheder af LINDORMEN-klassen lægge kontrollerbare minespærringer. Disse minelæggere har relativ god udholdenhed og sødygtighed, og enhederne kan med begrænsninger deltage i multinationale reaktionsstyrker.

Minestrygere.
De to tilbageværende minestrygere af SUND-klassen nærmer sig nedslidning og vil blive udfaset, så snart minerydningsfartøjeme i STANFLEX konceptet har opnået operativ status. Indtil ny minestrygningsevne etableres, vil søværnet kun have mulighed for at udføre minejagt operationer.

Helikoptere.
Søværnets Flyvetjenestes otte helikoptere af typen LYNX er opgraderede og udrustede til rollerne farvandsovervågning, søredning og fremskudt observations- og måludpegningsplatform for de missilbærende kampenheder. 

Helikopterne er meget velegnede til skibsbaserede operationer i multinationale reaktionsstyrker og som søværnets bidrag til Area Forces i Nordatlanten.
 
Forsyningsskibe.
Transportfartøjet SLEIPNER og de to tankskibe af FAXE-klassen er kun egnede til støtteoperationer i danske farvande. Deres kapacitet er begrænset, og de er uegnede til overførsel af forsyninger til søs.
 
Inspektionsskibe.
Inspektionsskibet BESKYTTEREN og de fire nybyggede skibe af THETIS- klassen har alle stor sødygtighed og udholdenhed. Deres sømilitære evne er begrænset, på grund af en beskeden udrustning med våbensystemer. Skibene er udstyret med helikopterdæk, og de pladsmæssige og apteringsmæssige forhold tillader indsættelse uden for nærområdet i operationer, hvor behovet for selvfor- svarsevne er ringe. Disse enheder kan indgå i multinationale reaktionsstyrker med store begrænsninger på det våbenmæssige område.
 
Inspektionskuttere.
De tre inspektionskuttere af AGDLEK-klassen er velegnede til den kystnære inspektionstjeneste på Grønland og ved Færøerne. Deres sømilitære evne er meget begrænset, da bevæbningen kun består af en maskinkanon. Disse enheder har ingen relevans som deltagere i multinationale reaktionsstyrker, men kan udføre elementære opgaver som Area Forces i kystnært farvand.

Orlogskuttere.
De ni orlogskuttere af BARSØ/FARØ-klassen er små og udstyret med maskinkanoner, hvorfor, deres operative værdi er begrænset i sømilitær henseende. De er meget anvendehge i farvandsovervågningen og til specialopgaver såsom transport, målslæbning og dykkerskoleskib.

 
Kystmissilbatterier.
To mobile kystmissilbatterier er under operativ indfasning. De udgør et mihtært potentiale som led i kontrollen over stræderne og i antiinvasionsforsvaret. Batteriernes anvendehghed er snæver og deres fleksibilitet ringe.
 
Frømandskorpset.
Frømandskorpset er en sømilitær specialenhed, hvis opgaver kræver en maritim viden og erfaring. Frømandskorpset er bl.a. anvendehg i forbindelse med enhedernes deltagelse i multinationale reaktionsstyrker.
 
Kystforter.
Langelandsfortet er nedlagt. Stevnsfortet har fået opdateret ildledelsen, og dets opgave er bl.a. beskyttelse af minefelterne ved den sydlige indsejling til Øresund.
 
Flådestationer.
I forbindelse med flådens udflytning fra Flådestation København er Flådestation Korsør og Flådestation Frederikshavn blevet renoverede, opdaterede og har fået tilført nye værkstedsfaciliteter. Begge flådestationerne fremstår som moderne og velfungerende stationære basefaciliteter for flådens enheder og eskadrestabene. Når værkstedsudflytningen er helt tilendebragt kan flådestationerne blive effektive 3. og 4. echelon støtteenheder.
 
Operative Hovedkvarterer.
Alle operative hovedkvarterer i søværnet er bemandet på døgnbasis for indsamling, bearbejdelse og præsentation af oplysninger og med beslutningsmyn- dighed for handling. I fredstid har den vagthavende officer viden, erfaring og kompetence til at træffe afgørelse om enhedernes indsættelse i farvandsovervåg- ning, suverænitetshævdelse og eftersøgnings- og redningstjeneste. I spændings- periode og krig tilføres hovedkvartererne supplerende personel til løsning af de tilkommende operative sømilitære opgaver. Søværnets operative Kommando og de tre marinedistrikter er moderniserede, og indsamling og præsentation af information er baseret på computerteknik. Grønlands Kommando og Færøernes Kommando er ikke tilsvarende udrustet, og præsentation af informationer udføres manuelt.
 
Kystradar-, kystudkigs- og marineudkigsstationer.
Hele denne organisation er inden for de sidste år blevet moderniseret og rationaliseret, og den udgør et vigtigt element i farvandsovervågningen.
 
Den Mobile Base.
Den Mobile Base (MOBA) er udrustet med radarer, kommunikation, operationsrum og køretøjer for genoptankning og servicering af helikoptere. MOBA er føringselement for de mobile kystmissilbatterier og yder operativ støtte til torpe- domissilbådene under kystnære operationer.
 
Den Mobile Vedligeholdelsesafdeling.
Den Mobile Vedligeholdelsesafdeling (MOVA) er militært bemandet og udrustet med mobile værkstedsfaciliteter til servicering og assistance på 1. og 2. echelon niveau til torpedomissilbådene og STANFLEX 300 enhederne.
 
Skoler.
Antallet af skoler er i forligsperioden rationaliseret fra syv til fem.
- Søværnets grundskole giver nyindkaldte den grundlæggende militære og sømandsmæssige uddannelse, herunder søsikkerhed og -redning.
- Søværnets Taktik- og Våbenskole samt Søværnets Teknikskole uddanner alle personelkategorier i specialerne operationer, taktik, våben, kommunikation, maskinlære, apparatlære, elektronik samt havari- og sanitetstjeneste.
- Søværnets Sergent- og Reserveofficersskole.
- Søværnets Officersskole.
 
Status på strukturen
Den nuværende struktur, med en relativt lille, afbalanceret, men på visse områder højt specialiseret flåde, blev hovedsageligt bygget til løsning af de hidtidigt dimensionerende opgaver i nærområdet ved Danmark, Grønland og Færøerne. Anvendelsen af flådens enheder og støtteorganisation, i den daglige tjeneste i fredstid og under øvelser, har givet erfaring og tiltro til, at søværnet både fø- ringsmæssigt og i den operative indsats kan løse de pålagte opgaver i fredstid, i spændingsperiode og i krigstid med en tilfredsstillende effektivitet. Løsningen af opgaverne minelægning og antiinvasionsforsvar under forhold med en meget stor overflade- og lufttrussel, har ikke været forudset gennemført nationalt isoleret, men kræver tæt samarbejde med allierede styrker, specielt fra den tyske marine. Søværnets enheder og personel er uddannelsesmæssigt og gennem øvelser specialiserede til at gennemføre maritime operationer i nærområdet med ubåde, kraftigt bevæbnede missilenheder, minelæggere og minestrygere. Korvetterne kan indgå i og operere sammen med NATO's multinationale reaktionsstyrker, og de har med visse begrænsninger vist sig effektive som deltagere i blokade- eller embargooperationer.
 
Mens skibsmateriellet igennem de seneste ti år er blevet frisket med tilførsel af et nyt transportfartøj, fire store inspektionsskibe og i tiden frem til midten af halvfemserne med 14 STANFLEX 300 enheder - de sidste til erstatning for 22 ældre enheder, der bortset fra to minestrygere er udgået af flådens tal - så nærmer en del ældre enheder sig deres aldersgrænse i løbet af de kommende ti år. Det er i første række ubådene og dernæst minelæggere og torpedomissilbådene, som vil kræve erstatningsbyggeri. Korvetterne er ved at passere deres middellevetid og planlagt til at gennemgå et modemiseringsprogram, hvorefter de kan operere indtil ca. år 2010. På dette tidspunkt vil de små minelæggere, inspektionskuttere og orlogskuttere også være udtjente og kræve erstatningsbyggeri. 
 
Fremtidige dimensionerende opgaver
De opgaver, der er knyttet til Danmarks forsvar må karakteriseres som tidløse. Den ydre trussel imod rigets selvstændighed og handlefrihed har ændret sig og vil fortsat ændre karakter, som funktion af omverdenens politiske forhold og den sikkerhedspolitiske situation. Søværnet skal derfor også i fremtiden kunne udføre overvågning af de danske farvande, inklusive dem i Nordatlanten, kunne gennemføre kontrol og spærring af de danske stræder ved hjælp af minelægning samt kunne forhindre uønskede eller fjendtlige enheder i besejling af dansk territorialfarvand.
 
Den politiske vilje til dansk engagement med militære midler for støtte til FN's fredsbevarende og -skabende operationer er blevet nedfældet som værende et af dansk forsvars formål. For søværnet betyder det, at danske orlogsskibe skal kunne indgå i multinationale reaktionsstyrker og kunne opretholde et højt professionelt erfaringsniveau om sømilitære operationer også uden for nærområdet. De enheder, der sendes til internationale operationer, skal være sødygtige, udholdende, alsidigt bevæbnede og meget driftsikre på alt materiel. De skal endvidere være udstyret med kommunikations- og kampinformationsudstyr, der kan samarbejde og udveksle informationer med andre skibe, fly og landstyrker i indsatsområdet.
 
Krav til fremtidig struktur
For at tilgodese fortsat løsning af de regionale opgaver, som de tegner sig nu, og samtidig at sikre en forbedret evne til at medvirke i internationale operationer kræves, at enhederne skal være så mobile og alsidigt anvendelige som muligt. I det omfang, hvor det overhovedet er muligt, må der af rationaliseringsmæssige, logistiske og økonomiske grunde tilstræbes en høj grad af standardisering inden for alle våben- og materielområder. Dette er allerede sket i de nye skibe af THETIS-klassen og i STANFLEX 300 enhederne.
 
Større enheder.
Korvetterne har udført deres opgaver i Golfen og Adriaterhavet på tilfredsstillende måde, men er begrænsede i sødygtighed, udholdenhed og forsyningsmæssig kapacitet. Der bør derfor tilføres flåden et antal større enheder til udførelse af internationale opgaver og deltagelse i reaktionsstyrker. De større enheder kan med fordel bygges på THETIS-klassens grunddesign med modulariserede standardsystemer som i STANFLEX 300 enhederne. Ved at anvende en høj grad af automatisering, vil besætningen kunne minimeres. 
 
Säfremt enhederne konstrueres dertil, vil de tillige kunne fungere som mine- læggere, til transport af militære køretøjer, som hospitalsskib og som logistisk støtteskib for deployerede STANFLEX 300 enheder. Som minelæggere og skoleskibe vil sådanne større skibe være et fordelagtigt erstatningsbyggeri for de store minelæggere af FALSTER-klassen og til sin tid eventuelt tillige for korvetterne.
 
Mindre enheder.
Hensigtsmæssige afløsere for torpedomissilbådene af WILLEMOES-klassen kan være tilførsel af yderhgere et antal mindre kampenheder af en STANFLEX 300 lignende type.

Undervandsbåde.
I den nuværende struktur indgår undervandsbåde som et vigtigt led i den balancerede flådestyrke, hvor deres tilstedeværelse udgør en betragtelig trussel mod en potentiel modstanders handlefrihed. Den nuværende styrke på fem enheder forældes om få år, hvorfor det er nødvendigt at iværksætte erstatningsbyggeri snarest, hvis kontinuiteten skal fortsætte og den nuværende erfaring bibeholdes.

 
Helikoptere.
Antallet af helikoptere bør ved anskaffelse af nye større enheder søges forøget, således at disse kan udrutes med søværnets standardhelikopter.
 
Øvrige enheder.
Søværnets øvrige enheder bør indtil videre bibeholdes i deres nuværende funktioner og antal.
 
Øvelsesaktivitet.
Skibenes mulighed for at operere sammen med andre orlogsskibe i sømilitære operationer, og til at indgå i multinationale flådestyrker, stiller krav om stor viden og et højt erfaringsniveau hos personellet. Samtidig skal det enkelte skibs organisation og interne samarbejde være indarbejdet og gennemprøvet til et højt stade. Disse forhold stiller krav om, at skibene deltager intensivt i både national og NATO øvelsesvirksomhed, således at den operative effektivitet fastholdes til international standard.
 
Afslutning
For 12 år siden udviklede søværnet STANFLEX konceptet, hvor oprindeligt 16 STANFLEX 300 enheder skulle afløse 22 orlogsskibe af forskellige typer. Samtidigt blev der projekteret nye inspektionsskibe til erstatning for de fire udtjente skibe af HVIDBJØRNEN-klassen. Disse nye enheder indgår nu i et moderne dansk søforsvar, der fortsat bør tilpasses til den nye geopolitiske virkelighed. I det kommende tiår må det forudses, at søværnet bør tilføres et antal større enheder, som kan deltage i fredsbevarende og fredsskabende operationer i NATO og FN regie. Samtidig vil en række skibstyper skulle udgå af flådens tal på grund af alder og opbrugt operativ værdi. Bortset fra erstatningsbyggeri for ubådene vil det være ønskeligt, at nybyggeri udføres med baggrund i det fleksibilitets- og standardiseringskoncept, som en stor del af den nuværende flåde er bygget i henhold til. Når (erstatningsbyggeri for nedslidte skibe bliver mulig, er det af væsenthg betydning, at der ved nye typevalg anlægges overordnede vurderinger af, hvorledes flådens sammensætning og størrelse bør være, for bedst muligt at kunne løse både pålagte opgaver i international sammenhæng og opgaverne i nærområdet, som de tegner sig nu. 
 
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra:
PDF icon militaert_tidskrift_123_aargang_dec.pdf
 
 
 
 

Litteraturliste

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.