Slaget om Vesteuropa; Luftkrig, Strategi og Politik i Sommeren 1940

Michael Tamelander, Slaget om Vesteuropa; Luftkrig, Strategi og Politik i Sommeren 1940
(På dansk ved Lars Rosenkvist). København: Aschehaug Dansk Forlag A/S, 2003,
477 sider med 43 oversigtskort og grafik og 32 fotos, kr. 379,-.

Foto: Gucca.dk

Forfatteren, som er svensk og født i 1960, fastslår i sit forord, at Slaget om Vesteuropa, og dermed den 2. Verdenskrig, opstod, fordi England og Frankrig erklærede Tyskland krig for at få Hitler afsat, og hvis dette ikke lykkedes, skulle Tyskland blokeres og bombes til underkastelse. På dette tidspunkt nævner forfatteren ikke med et ord, hvad der gik forud for krigserklæringen. Han fortsætter med at forklare, at det var Hitlers blændende fremgang i løbet af første halvdel af 1940, der fik de vestallierede til at fremstå som forsvarere snarere end angribere.

Dernæst behandler han begivenhederne i kronologisk orden med særlig vægt på de luftmilitære operationer. Vi følger det tyske felttog mod vest, herunder magtspillet bag kulisserne, ikke mindst mellem den britiske og franske politiske top, indtil Frankrig falder. Evakueringen fra Dunkerque skildres meget detaljeret med mange øjenvidneberetninger, hvilket i øvrigt præger hele bogen og er med til at gøre begivenhederne meget nærværende.

Planlægningen af Operation Seelöwe og ikke mindst uenigheden om denne plan i de tyske stabe skildres levende. Interessant er understregningen af de meget alvorlige konsekvenser for den tyske økonomi, som ville opstå, hvis størsteparten af de tyske flod- og kanalbåde skulle afgives til en invasionsflåde, hvorfra de næppe foreløbig kunne forventes at vende tilbage.

Selvom den britiske flådes angreb på den franske Force du raid i Mers-el-Kébir i Nordafrika den 3. juli 1940 må siges strengt taget at ligge uden for bogens emne, så er dette angreb og de forgæves forhandlinger parterne imellem, der gik forud for angrebet, særdeles levende fortalt; og forfatteren minder om, at Royal Navy ved den lejlighed dræbte flere franske søfolk, end Royal Air Force mistede flyvere under hele Battle of Britain.

Så følger luftslaget om England, som beskrives meget detaljeret. I den forbindelse gennemgår forfatteren opbygningen af det britiske radarsystem, som han, eller oversætteren, imidlertid ikke helt har forstået. Han påstår således bl.a., at de britiske radarstationer, som på det tidspunkt blev kaldt for RDF for Radio Direction Finding, ikke kunne angive retningen, men kun afstanden til målene, hvorfor meldingerne skulle gennem et Filter Centre for at blive krydspejlede. Det er naturligvis forkert. Filter Centre skulle, som navnet siger, blot sikre, at man undgik dobbelt rapportering, når flere radarstationer kunne se de samme fly.  De mange personlige beretning fra deltagere på begge sider, gør læsningen både levende og spændende; men de meget detaljerede beskrivelser af luftkampene kan dog i længden virke noget ensformige, selvom de for de involverede naturligvis var et spørgsmål om liv eller død.

Allerede i forordet forklarer forfatteren, at han for de flyvende enheders vedkommende har valgt at bevare de tyske enhedsbetegnelser, men at han mener, at en betegnelse som f. eks. "32 squadron" ikke hører hjemme i en svensk tekst. Royal Air Force enhederne er derfor blevet oversat til svensk, hvorefter de i den danske oversættelse bliver til noget så meningsforstyrrende som division i stedet for squadron, flotille i stedet for wing og eskadre i stedet for group. Under kampene i Frankrig skal man således holde ørerne stive, når en division enten er en hærenhed af betydelig størrelse eller en eskadrille flyvemaskiner. Tilsvarende bevarer han - eller oversætteren - de tyske gradsbetegnelser, men oversætter de britiske. Det betyder, at f.eks. den kendte Air Vice Marshal Keith Park, der var Air Officer Commanding 11 Group bliver til generalmajor Park chef for 11. eskadre. Det går da også galt i en af billedteksterne, hvor en Group Captain bliver anført som kaptajn.

Bogen bærer i det hele taget præg af at være skrevet på svensk ud fra et overvejende engelsksproget kildemateriale. Oversættelsen fra svensk til dansk er således gang på gang gået galt på grund af oversætterens manglende kendskab til de mange flytekniske udtryk. Her skal blot gives nogle få eksempler.

En Hurricane pilot må øge trykket på gaspedalen (!) for at følge med rundt i et drej. Piloterne sigter fjenden, når de får øje på dem. Når deres sigte er dårligt, betyder det, at sigtbarheden er dårlig. En Masterplan viser sig at være et Miles Master skolefly. På dansk er det ikke stabilisatoren, men halen, der løfter sig under start. Det engelske flyveudtryk "to climb" hedder ikke at klatre på dansk, men at stige. Et fly overstyrer ikke, det staller. Før landing planer piloten ikke ud, han flader ud; og man taxaer ikke på jorden, men taxier. Adolf Gallands eskadrillemærke kaldes for Musse Pig, som imidlertid på dansk hedder Mickey Mouse. Observatøren i et Blenheim fly kaldes i bogen for udkigsmanden. Det hedder næsen og ikke spidsen på et bombefly. Kortmarkørerne i operationscentralerne hed plottere på dansk, og de var ikke flyvelotter, men WAAFs eller i Danmark kvindelige flyvere eller KFere. En pilot citeres for at sige, at han undgår at blive skudt ned ved at "flyve med højderoret trimmet i en let svingeposition og derpå justere kursen ved gentagne korrektioner med styrepinden". Dette er det rene volapyk og dækker formentlig over, at piloten ved hele tiden at stige og dale vanskeliggjorde sigtet for en angriber; men hverken forfatteren eller oversætteren har tilsyneladende fattet det, de selv har skrevet. 

Sådan kan læseren gå på jagt efter de mange morsomme misforståelser og "undersættelser".

Det er beklageligt, at forlaget ikke har sikret sig nogen flyvehistorisk ekspertise til at læse korrektur på dette i øvrigt meget læseværdige værk. Vedkommende kunne så samtidig have korrigeret de mange forstyrrende småfejl, herunder ikke mindst de efterhånden overhåndtagende mængder af tåbelige, computergenererede orddelinger, som forekommer oftere og oftere, jo længere man kommer ind i bogen, ligesom manuskriptets orddelinger gang på gang er havnet inde midt på en linie. Det er ærgerligt, fordi bogen, trods de mange sider, både er underholdende læsning, samtidig med at den sætter begivenhederne i Frankrig, Nordafrika og over Sydengland i sommeren 1940 ind i et samlet perspektiv. 

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_132.aargang_nr.3_2003.pdf

Del: