Skæbnekamp – Den Tysk-Sovjetiske Krig 1941–1945

Bogen kan anbefales til alle, som ønsker at sætte sig ind i Ruslands nuværende politik og forstå hele baggrunden for den.

”Skæbnekamp – Den Tysk-Sovjetiske Krig 1941 – 1945” af Niels Bo Poulsen. Udgivet på Gyldendal den 17. maj 2016. 485 sider illustreret. Vejledende pris kr. 299,95.

Denne bog er en revideret, opdateret og udvidet udgave af ”Den Store Fædrelandskrig” fra 2007. Der er samtidig tilføjet nye illustrationer.

Bogen tjener flere formål. Dels fortæller den om Sovjetunionen under Den store Fædrelandskrig, dels forærer den læseren hele baggrunden for den sovjetiske og russiske historieforståelse, som er en forudsætning for at forstå det nuværende Ruslands gøren og laden. Det gælder både Ruslands forhold til Vesteuropa, Centraleuropa og USA samt forholdet til de tidligere sovjetrepublikker.

Forfatteren går grundigt til værks. Først gives der en opsummering af Rusland og Sovjetunionen i 1920’erne og 1930’erne. Derefter forklares den øverste ledelse og derpå den øverste militære ledelse. Kort tid efter krigens start etableres Stavkaen (den egentlige militære overkommando) og Den statslige Forsvarskomité. I den forbindelse kan man læse om Stalins store arbejdsevne, hans flid og hans gode hukommelse for såvel personer som detaljer. Stalin skaffede sig oplysninger fra mange kilder, og han var altid velforberedt og orienteret. Ind i mellem blev hans militære evner sat på prøve, for han regnede sig selv for delvis militær med sin baggrund som leder i borgerkrigen lige efter revolutionen. I krigens slutning bliver det de dygtige militære chefer, som planlægger og udfører operationerne, men i krigens start blandede Stalins sig selv i krigsførelsen, og nogle af de ledende officerer havde tvivlsomme evner og dømmekraft.

Et af bogens temaer er Sovjetunionens forhold til tyskerne op til og under krigen. Kommunisterne havde igennem 1930’erne haft en svær tid i Tyskland, men Stalin måtte jo også se på landet, som det land i Europa, som havde haft det største kommunistiske revolutionspotentiale. Derfor var fjenden ikke tyskerne, men fascisterne/nazisterne. NKVD (det hemmelige sovjetiske politi) satsede fra krigens start derfor meget på at omvende tilfangetagne tyskere, så de kunne skabe grobund for en kommunistisk revolution i Tyskland – men der blev NKVD slemt skuffet. Krigsfangerne viste sig svære at omskole.

Tyskerne lagde lige fra starten af Den store Fædrelandskrig ud med alvorlige krigsforbrydelser mod store dele af befolkningerne, ikke mindst de jødiske befolkningsgrupper. Terror var ikke noget nyt for den sovjetiske befolkning, for Stalin havde i 1930’erne gennemført hårdhændede tvangskollektiviseringer og udrensninger. Tyskerne havde i god tid inden iværksættelsen af ”Operation Barbarossa” gjort sig klart, at de lokale befolkninger i de erobrede sovjetiske områder skulle udryddes, underkastes i slaveri eller ”fortyskes”. Bogen gør det klart for læseren, at begge parter optræder utrolig hensynsløst over for befolkningerne i krigsområderne og i det sovjetiske bagland. Ti dage inde i krigen holder Stalin en radiotale, hvor han opfordrer til partisankrig. Da Hitler hører det, siger han, at ”det er en glimrende undskyldning for at udrydde hvem som helst, som er imod os”.

Partisankrigen er et helt kapitel for sig. Nogle læsere har måske en lidt romantiseret opfattelse af de tapre partisankrigere, som bor ude i skovene og tappert kaster sig imod de tyske angribere. Sagen var noget mere kompliceret. Befolkningsgrupperne i de besatte områder var automatisk i opposition til det sovjetiske system, hvis de samarbejdede med besættelsesmagten. Det var ej heller tilrådeligt at modarbejde den. Partisanerne kom lejlighedsvis på besøg. Nogle som befriere og andre var regulære røverbander, der afpressede landbefolkningen. Alle straffede alle for utidigt samarbejde.

En pudsig detalje kommer frem i kapitlet om Stalins hjemmefront, hvor der redegøres for de voldsomme konsekvenser af udrensningerne i slutningen af 1930’erne. De ledende folk i den sovjetiske administration og i partiapparatet var der udsat for pludselige politiske kursskift, ideologiske kampagner, kontrol, styring og tvang. Ud af dette kom en række ledere, som mestrede at improvisere og operere i totalt kaos!

Dokumentationen fortsætter: Lige inden ”Operation Barbarossa” iværksættes, så afholdes der en tysk konference om udnyttelsen af de sovjetiske fødevareressourcer. Den sovjetiske landbefolkning skal hjælpe med til at dyrke afgrøder og sende dem til Tyskland. Bybefolkningerne i Sovjetunionen bliver der ikke brug for, og de vil derfor komme til at sulte ihjel, konstaterede man på konferencen.

Herfra til russernes syn på Den store Fædrelandskrig: Ruslands nuværende præsident gav allerede i 2007 på en videnskabelig konference udtryk for de mange lærebøger i historie, som blev udgivet med udenlandsk støtte. ”De, som betaler musikken, bestemmer hvad der skal spilles”, erindrede han sine tilhørere om. Forfatteren kommer hele vejen rundt om emnet.

Det er et imponerende værk, og hver en påstand, tese eller teori er analyseret og dokumenteret med mere end 1.100 kildehenvisninger. Hertil skal lægges en omfattende litteraturliste. Bogen er forsynet med relevante kort og et register. Bogen kan anbefales til alle, som ønsker at sætte sig ind i Ruslands nuværende politik og forstå hele baggrunden for den. Forfatteren har en sjælden indsigt i sovjetiske og russiske forhold, og han formidler sine budskaber i et klart og tydeligt sprog.

 

Poul Grooss,
kommandør (pensioneret)

 

Del: