Seawomen of Iceland

Bogen er velegnet som debatgrundlag eller undervisning omkring ligestilling også i forsvaret, og det er ikke en bog for sarte mænd.

Bogen er udgivet den 30. august 2016 i et samarbejde mellem University of Washington Press, Seattle og Museum Tusculanums Forlag, Københavns Universitet. 312 sider illustreret. Pris kr. 298.

Forfatter: Margaret Wilson

Anmelder: Poul Grooss

 

Anmeldelse

En interessant bog om kvinder i til søs er blevet udgivet, og den rummer en række pointer, som synes lige så relevante for kvinder i søværnet og forsvaret som kvinder på Nordatlanten. Bogens undertitel er meget betegnende: ”Survival on the Edge”. Forfatteren er ekstern lektor i antropologi og canadiske studier ved University of Washington. Hun har i sin ungdom taget hyre på en fiskekutter i Tasmanien og dermed oplevet som kvinde at dukke op i et totalt mandsdomineret samfund. Af mange årsager, som læseren bliver konfronteret med, så forlader hun Australien og karrieren inden for fiskeriet.

Hun får sin universitetsuddannelse og kommer på et tidspunkt på besøg i Island. På en rundvisning, hvor der bliver forevist en historisk hytte, som i fortiden var blevet brugt som opholdssted under vinterfiskeriet, ser hun en plakette med teksten: ”Dette var vinterfiskehytten for Thuridur Einarsdóttir, en af Islands største fiskeskippere, og hun levede fra 1777 til 1863”. For en antropolog var en sådan plakette en udfordring: Var der mon andre kvinder i Islands historie, som var stået til søs? Det spørgsmål bliver langsomt besvaret efter en årrække med fordybelse i spørgsmålet. Og svaret viser sig at være: Ja, der var overraskende mange!

Bogen handler om mange stolte og stærke kvinder – og det kan måske skræmme nogle mandlige læsere væk. Når det er sagt, så skal det retfærdigvis siges, at Margaret Wilson går meget grundigt og seriøst til værks. I starten er bogen en smule tør, for nogle af de historiske kendsgerninger opremses lidt stereotypt, men lige pludselig, når hele scenen er sat, så giver hun en fantastisk gennemgang af Islands noget brogede historie gennem mere end 1.000 år. Begyndelsen er vel en kvinde fra Hebriderne, Audur Djúpúdga, som omkring år 874 sejler sin båd til Island og bosætter sig øst for Breidafjördur. Gennem sine mange kontakter i Island lykkes det igennem en årrække Margaret Wilson at kortlægge landets kvindelige søfarende gennem hele historien. Antropologen interesserer sig for, hvorfor kvinderne står til søs, og hvorledes de klarer sig.

Fiskerierhvervet i Island har altid været hårdt, og kun for ganske få år siden blev der indført motorer og overdækkede både. Bådene fik også først sejl på et meget sent tidspunkt. Helt frem til det 20. århundrede ernærede mange islandske fiskere sig ved fiskeri ude på det åbne hav fra åbne træbåde med fire til ti årer. Mange af dem viste sig at være kvinder. En del af dem var ”formænd”, det islandske ord for skipper på en åben fiskebåd. Nogle af dem havde ry for at være gode til vejrvarsler og havde held i fiskeriet, men det var et farligt erhverv, som krævede mange dødsofre.

Læseren bliver introduceret til kvindelige fiskeskippere fra 1700-tallet, hele Islands historie med Danmark som den onde kolonimagt, pest og vulkanudbrud og meget mere. Når forfatteren langsomt bringer os ind i det 20. og det 21. århundrede, så følger vi udviklingen for kvinderne og for hele det islandske samfund i to parallelle spor. Omkring år 1900 kom hele den tekniske udvikling til fiskeriet, og her var der næsten ingen kvinder med, men de fortsatte deres andel i fiskeriet i de små lokalsamfund. Især efter Den anden Verdenskrig stod mange kvinder til søs som blandt andet fiskere, kokke og telegrafister. Langsomt kommer kvinderne ind på de større uddannelser, som bringer dem videre som styrmænd, maskinofficerer og kaptajner. Den økonomiske krise i 2008 ramte det islandske samfund meget hårdt. Den nyere udvikling har medført, at fiskeriet koncentreres fra få, store havne. Tidligere havde alle islandske byer en fiskerihavn, en fiskeindustri og en ungdom, som var søvant. Alle hjalp hinanden, men denne sammenhængskraft i samfundet er nu ved at smuldre.

Det er meget interessant læsning at følge kvindernes problemer i stort og småt. De fleste er glade for at sejle – og for kammeratskabet om bord. De bliver normalt accepteret af mændene, men de skal lige vise, hvad de dur til først. ”Fjenderne” er kvinderne i land, misundelse og jalousi. Der er gode penge i fiskeriet, men når de mandlige jobs er truet, ryger kvinderne ofte ud. Mændene er også bange for den traditionelle udvikling, som ramte for eksempel lærerfaget i Island: Når et erhverv overtages af kvinder, så falder lønnen! Forfatteren bringer os igennem stort og småt omkring kvindernes job til søs, og for folk med erfaring for livet til søs og kvinder til søs er der meget at nikke genkendende til: Samarbejde, sex, ligeløn, personlig hygiejne og meget mere. Stort og småt, alvor og morskab.

Bogen er en præstation – og den kan godt læses af mænd, uden at de tager skade. Hvis kvinder synes, at de har en hård hverdag, så er der også lidt inspiration at hente her, hvor et ægtepar er ude at fiske i åben båd. De har været på sælfangst og har ret mange sæler i nettet. Manden råber, at hun lige skal hale båden på land, så renser han sælerne. Hun får veer, går hjem mod gården og føder sit barn på vejen. Navlestrengen bliver bidt over, og barnet kommer op i forklædet. Så går hun videre hjem, hviler sig en kort stund og går så ud og klarer aftenmalkningen!

Med disse eksempler om de stærke kvinder i Island vil nogle læsere måske opfatte manden som en truet art. Det er udmærket og spændende læsning. Meget af det er historisk, men bogen er velegnet som debatgrundlag eller undervisning omkring ligestilling i forsvaret, men det er ikke en bog for sarte mænd.

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.