Samvær og kammeratskab, Søofficers-foreningens historie gennem 150 år, 1859 - 2009

”Samvær og kammeratskab, Søofficers-foreningens historie gennem 150 år, 1859 - 2009” af Hans Christian Bjerg. Udgivet af Søofficers-foreningen. 109 sider illustreret. Bogen er ikke til salg, men den kan i begrænset antal udleveres til interesserede ved henvendelse til Søofficersforeningen (sof@mil.dk) og mod betaling af portoen.

Det er en smuk bog, som Søofficersforeningen har udgivet i anledning af 150-års jubilæet. Det blev fejret med en reception på dagen den 2. april i Søofficersforeningens lokaler med deltagelse af Deres Kongelige Højheder Kronprinsparret. Den 4. april blev jubilæet fejret med en festmiddag på Søværnets Officersskole, hvor Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelig Højhed Prins Henrik og Hans Kongelig Højhed Kronprinsen deltog. Bogen er et festskrift, som er udgivet med støtte fra Farvandsvæsenet (som er den formelle ejer af foreningens lokaler i Søkvæsthuset), J. C. Hempels Fond, Krista & Viggo Petersens Fond, Logimatic Engineering A/S og Terma A/S.

Bogen er skrevet af søværnets officielle historiker Hans Christian Bjerg, som beretter om baggrunden for de forskellige sømilitære selskaber, foreninger og klubber, som siden 1700-tallet og oplysningstiden var med til at præge livet for søofficererne. Nogle var faglige og videnskabelige, medens denne forening primært sigtede på det sociale samvær samt at påtage sig nogle af de repræsentative pligter, blandt andet over for udenlandske søofficerer, som søværnet ikke selv påtog sig. I en tid, hvor ministre og embedsmænd ofte beskyldes for at kaste om sig med offentlige midler, er det værd at læse erindringerne fra en af foreningens initiativtagere. 60 år efter foreningens stiftelse prøver han at ridse foreningens formål op: ”….. – at før foreningens dannelse stod man aldeles uden repræsentation for standen i selskabelig henseende, når fremmede orlogsmænd kom på Reden – det var væsentligt overladt til de officerer, som var hjemme, medens størstedelen af kammeraterne var under udkommando – hvad jo var meget byrdefuldt for de enkelte og ofte gjorde, at man nødtvungent undlod at vise sig, hvad der for så vidt var endnu mere uheldigt, som man fra ministeriets side heller ikke dengang var meget villig til at tage initiativet udover det allernødvendigste overfor de højere charger fra fremmede orlogsmænd”.

Herefter beskrives etableringen af foreningen, relationerne til de andre militære og sømilitære foreninger, foreningens love med mere. Forfatteren fortæller om de mange forskellige lokaliteter, som foreningen har benyttet, inden foreningen i 1942 fandt sig til rette i den hidtidige tjenestebolig i Søkvæsthuset for direktøren for Marineministeriet/chefen for Søværnskommandoen. Beretningen er krydret med historiske fotos og flotte billeder fra de nuværende lokaler. Hertil kommer en beskrivelse af mange af de malerier og genstande, som foreningen blandt andet har arvet fra medlemmerne.

Forordet er skrevet af foreningens formand, kommandørkaptajn Hans Christian Nielsen, som blandt andet konstaterer, at foreningen i øjeblikket har mere end 500 medlemmer, og det er det højeste medlemstal nogen sinde. Bogen er forsynet med kildefortegnelse og et bilag med navnene på formændene siden 1878.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_138.aargang_nr.2_2009_1.pdf

Del: