Ruth Maiers dagbog

Udgivet af Jan Erik Vold. Bogen er udgivet på Gyldendal og delvis oversat fra norsk efter ”Ruth Maiers dagbok. En jødisk flygtning i Norge”. 416 sider illustreret. Pris kr. 299 (vejledende).

Foto: Saxo.com

Bogen handler om en særdeles velbegavet ung jødisk kvinde, som vokser op i Wien. På hendes 18 års fødselsdag gennemfører nazisterne den såkaldte ”krystalnat”, hvor vinduer i jødiske boliger og forretninger knuses, synagoger brændes af, og jøder lemlæstes og dræbes i gaderne og i deres hjem.

Hun kommer fra en særdeles kultiveret og belæst familie, og siden hun blev 12 år, har hun skrevet udførlig dagbog. Ruth skaffes i sikkerhed hos en familie i Norge, og hun lærer sig at tale og skrive norsk på to måneder! Senere tager hun norsk studentereksamen. Under den tyske besættelse af Norge lever hun af forståelige grunde meget isoleret, men får forbindelse med en norsk lyriker, Gunvor Hofmo, som bliver hendes veninde. Bogens forfatter, lyrikeren Jan Erik Vold, ville for nogle år siden lave en skildring af Gunvor Hofmo, og i forbindelse med dette arbejde støtte han på Ruth Maiers dagbog. Dagbogen er af nogle set som en norsk parallel til Anne Franks dagbog. Her er dog tale om en voksen kvinde, som nedskriver meget alvorlige dagbogsnotater.

Den 26. november 1942 banker det på Ruths dør i Oslo. Hun og 531 andre jøder sendes med skib til Tyskland, og 5 dage efter arrestationen omkommer hun i gaskamrene i Auswitz.

Bogen er forsynet med et stort antal relevante illustrationer og billeder.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_137.aargang_nr.4_2008.pdf

Del:

Emneord