The Rise and Fall of the Soviet Navy in the Baltic, 1921-1941

Anmeldt af Michael Clemmesen

Gunner Åselius: ‘The Rise and Fall of the Soviet Navy in the Baltic, 1921-1941. Frank Cass, London 2005. 266 sider. 76 £ fra Amacon.co.uk.

Foto: tower.com

Når det kan lade sig gøre for en civil svensk historiker at skabe sig en overbevisende ’militær-teknisk’ forståelse, bliver det måske også engang muligt i Danmark

Den lille, dyre bog er entydigt det bedste, der er skrevet om den sovjetiske flåde i mellemkrigstiden. Den dækker indirekte dette bredere emne på trods af sin geografiske begrænsning. Østersøflåden var i perioden den sovjetiske hovedflåde.

Åselius beskriver med fuld loyalitet overfor samtidens argumenter, hvorledes den generelle politiske kamp om unionens udviklingsretning og striden om en samlende militærdoktrin påvirkede flåden, det mere eller normalt mindre begunstigede stedbarn.

Det sker med udgangspunkt i en velunderbygget forståelse for forskellige teoretiske forklaringsrammer, den begrænsede internationale litteratur, det betydelige antal sovjetiske/russiske udgivelser samt også personlige kildestudier. Bogen tegner et stærkt nuanceret og derfor troværdigt billede af udviklingen fra det taktiske over det operative til det politisk-strategisk niveau.

Bogens første del beskriver de historiske rødder og den geo-strategiske ramme for den unge sovjetiske flåde i Østersøen. Derudover beskrives kort forfatterens teoretiske og metodiske redskaber, som i øvrigt senere anvendes på en forbilledlig diskret måde, så de beriger og belyser snarere end at opløse argumentationen og gøre den ulæselig.

Den anden del dækker perioden under den ’Gamle Skole’ indtil 1928, hvor flåden forsøger at sikre en fortsættelse, modernisering og fornyelse af den højsøflåde, som man havde arvet fra den ambitiøse flådeplan fra 1912. Man udnyttede det forhold, at der logisk set skulle en ’blue water’-kapacitet til at støtte verdensrevolutionen.

Den tredje del følger og begrunder den ’Unge Skoles’ periode fra 1929 til 1935. Hærens politiske styrke og prioriteringen af land- og flystyrkerne, gør, at flåden mister sin organisatoriske selvstændighed og reelt reduceres til en kystforsvars- og ubådsstyrke. Begrænsningerne bliver så snævre, at flåden ikke gøres i stand til at bidrage til landstyrkernes nye doktrin for dybe operationer.

Den fjerde og sidste del følger udviklingen af ’Den Sovjetiske Skole’ fra 1936 til og med de første operationer i 1941. Åselius følger karakteren og virkningerne af de forskellige bølger af udrensninger, der rammer flåden gennem hele mellemkrigstiden på vejen mod et stadigt mere robust søofficerskorps, der er i stand til at levere den enhedsledelse, som karakteren af moderne søkrig gjorde helt nødvendig. Forfatteren fokuserer herunder tæt på et maritimt eksempel fra de store udrensninger i slutningen af 1930erne. Han afliver den udbredte opfattelse af, at det var Stalins oplevelse af magtesløshed under Den spanske Borgerkrig, der førte til skiftet fra ’den ’unge’ til ’den sovjetiske’ skole ved at dokumentere, at udviklingen startede før behovet for en højsøkapacitet blev åbenlys under interventionen.

Forfatteren beskriver den kraftanstrengelse, som den sovjetiske flåde ydede for at hurtigt at opbygge en stor anvendelig kadre til de mange enheder, som endelig kunne produceres efter, at femårsplaners chokindustrialisering havde skabt et stort og alsidigt produktionsapparat. Ganske vist øgede udrensningerne problemerne, men det var ekspansionen i sig selv, der gjorde det umuligt at levere så stærke og kvalificerede førings- og tekniske kadrer, at flåden kunne være fuld operationsklar før det tyske angreb.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_136.aargang_nr.2_2007_copy.pdf

Del: