Revolution in Military Affairs - Militær informatik

Militære revolutioner
Killer applications (killer aps.) er opfindelser, produkter, tjenester eller lignende, som revolutionært ændrer vores hverdag. Det sker normalt på bekostning af forældet teknologi, som derved dør ud. Opkomsten af killer aps. er på ingen måde ny, og historien kan fremvise adskillige eksempler: stigbøjlen, model T, PC’en, e-mail, e-handel, Internet-browser o.s.v. Stigbøjlen er måske den mest afgørende, idet den tillod de lansetunge krigere at sidde solidt i sadlerne og derved sikre sejren for Charles Martel. Den efterfølgende feudalperiode varede mere end 600 år og sluttede først 25. oktober 1415 med slaget ved Agincourt. Denne gang var det den engelske langbue, der udmanøvrerede de tunge franske brynjeklædte ryttere.

Foto: Forsvaret.dk

Enhver tidsalder og dens specifikke teknologi sætter sit præg på forsvaret. Tidligere havde forsvaret en dominerende rolle med hensyn til udvikling og brug af ny teknologi. Dette gjaldt også informationsteknologien. I dag er en del af dette forspring overtaget af kommercielle markedskræfter, og forsvaret er nu forbruger af IT på lige fod med alle andre.
Mange mener, at vi er på vej ind i en ny tidsalder – eller rettere, at vi allerede i 19931 trådte ind i informationsalderen. Den nye tidsalder er præget af to grundlæggende love: Moore’s2 lov og Metcalfe’s3 lov.
Den første lov udtaler at processorkraften fordobles hver 18. måned, samtidig med at prisen holdes konstant. Denne lov har nu holdt i mere end 30 år og gælder stort set hele IT området, således også grafik, harddisk, printere osv.
Den anden lov udtaler, at værdien af et netværk er proportional med kvadratet på antallet  af  brugere  (Værdi  ~  n*n).  Det  klassiske  eksempel  er  en  telefon,  hvor værdien er minimal, hvis der kun eksisterede en eneste abonnement i hele verden, hvorimod værdien er noget nær uerstattelig, den dag alle besidder en telefon.
Meget tyder på at antallet af killer aps. vil stige i informationsalderen. De to ovenstående love inden for informationsteknologien er en del af forklaringen. Internettet er også en medvirkende årsag til, at nye applikationer hurtigt når den kritiske tærskelværdi. Killer aps. er disruptive og ændrer tilværelsen i spring. Disse spring (revolutioner) rækker langt ud over selve opfindelserne. Stigbøjlen har således haft en katalytisk effekt på Europas historie.
Informationsteknologien er en enabler – fødselshjælper – for killer aps., men den er også blevet en (u)synlig del af vores tilværelse. Skal denne teknologi udnyttes fuldt ud kan det kun ske gennem en sammensmeltning med organisationen. Dette gælder også forsvaret. En sådan sammensmeltning bliver i høj grad et opgør med det traditionsbundne i forsvaret og kaldes derfor gerne Revolution in Military Affairs. Det beskæftiger man sig ganske meget med i USA, og det erkendte potentiale er en vigtig ”driver” for en militærspecifik udviklingsindsats i virkelig stor skala.
 
Militær informatik
Informatik ses undertiden defineret4 som: Informatik = Matematik Å Datalogi Å Anvendelse. Denne definition viser - på sin egen korte form - at informatik er en multifacetteret (tværfaglig) disciplin. I informatik indgår matematik, datalogi og anvendelse på lige fod. Det karakteristiske er det domænespecifikke, altså det anvendelsesorienterede. Det er især dette der adskiller feltet fra den traditionelle datalogi.
Informatik omfatter både grundlæggende viden om informationsteknologi, dataanalyse i bredeste forstand, metoder til systemudvikling, brugergrænseflader, støtte til menneskelig interaktion og kommunikation samt vekselvirkninger med og indvirkning på organisationen. Kort sagt har informatik altså både IT-mæssige, kognitive og samfundsmæssige aspekter.
Militær informatik er en tværfaglig disciplin centreret omkring forsvarets brug af informationsteknologi – dvs. anvendelsesorienteret. Militær  informatik  omfatter også bløde emner som organisationsændringer og doktrinændringer forårsaget af den ny teknologi.
En af udfordringerne ved informatik er at informationsteknologien stort set gennemsyrer alt. Det væsentlige spørgsmål for militær informatik er derfor, hvor langt området strækker sig. En prioritering kan i princippet ske ud fra to indfaldsvinkler. Den ene i indfaldsvinkel er drevet af forsvarets nuværende opgaver, dvs. de forventede operative krav. Dette er en top-down approach. Den anden er drevet af teknologien og svarer til en bottom-up approach.

Anvendelseseksempel
CIS er eksempler på operative systemer, hvor militær informatik indgår i næsten alle lag. CIS er domænespecifikke og bygget til specifikke formål, hvor menneskelig interaktion, kommunikation og arbejdsgange er afgørende faktorer. Men det er blot en af ingredienserne i militær informatik. Den anden afgørende ingrediens er informationsteknologien. Militær informatiks force ligger i det tværfaglige samarbejde.
Anvendes som eksempel den klassiske OODA sløjfe, fås elementerne:
 
Observe
Total battlefield awareness, baggrundsituation & kortdata mm., overvågning, opklaring, efterretninger samt supplerende oplysninger.
Militær informatik: Information fusion, behandling af contradicting information, visualisering af store datamængder, netværkskommunikation, Internet/web teknologi og brugergrænseflade.
 
Orient
ORBAT, kulturelle traditioner, tidligere erfaringer, indhentning af supplerende oplysninger, analyse/syntese.
Militær informatik: AI teknikker (kunstig intelligens), databasesystemer, simulationer, netværkskommunikation, Internet/web teknologi, virtual reality og brugergrænseflade.
 
Decide
Planlægning, konsultation, beslutninger (tidskritiske, automatiske, semiautomatiske). Militær informatik: Beslutningsstøtte, AI teknikker, simuleringer, netværkskommunikation, Internet teknologi og brugergrænseflade.
 
Act
Monitering af opgaver, kommunikation.
Militær informatik: AI teknikker, netværkskommunikation, Internet teknologi og brugergrænseflade.
Vanskeligheden ved at afgrænse militær informatik, som det er forsøgt ovenfor, er det tværfaglige aspekt. Hvis man derfor skal udnytte det fulde potentiale i militær informatik, må det ske ved at kigge på sammensmeltningen af OODA sløjfen. Observe og orient er jo ikke skarpt adskilte faser, men overlapper i et automatiseret system. Det samme gælder de øvrige faser, og udviklingen ender i en integreret, fremadskridende proces uden sløjfer. Det forsvar, der kan gennemføre  denne proces hurtigst, vinder krigen. I sidste ende bringes man derfor til at kigge på de organisatoriske og doktrinære forandringer som informationsalderen medfører. Derved nærmer man sig Network Centric Warfare, der er et andet aspekt af Revolution in Military Affairs.

Network centric warfare (NCW)
NCW er den ”ultimative” udnyttelse af IT i forsvarets organisation. Visionen omfatter en informationsstruktur, der via netværk og services forbinder forsvaret til et samlet foretagende. Den omfatter sensorer, der via information fusion og information management kan medvirke til forbedret awareness. Den omfatter en virtuel organisation, der uafhængig af tid og sted kan bringes5 sammen til at løse forefaldende problemer. Den omfatter brug af IT og “just in time” principper til at optimere militær logistik.
Visionen tager udgangspunkt i den civile sektor, som i højere grad har formået at udnytte potentialet i informationsalderen til at opnå store markedsfordele.
Forsvaret kan ikke uden videre overtage de metoder og erfaringer, som den civile sektor har høstet. Dertil er der for store forskelle. Militær informatik skal derfor udvikles med støtte af forskning og ny viden inden for feltet. Det gælder både de teknologiske udfordringer, men også det menneskelige aspekt. Hvordan opnås og bibringes awareness i det militære regi, og hvordan fungerer lederskabet og samarbejdet i en virtuel militær organisation, hvor man ikke står ansigt til ansigt?
Informationsteknologien kan indføres i en organisation som en ren automatisering, eller samtidig med en gennemgribende analyse og ændring af forretningsprocesserne. IT giver mulighed for et ændret span-of-control, for fladere organisationer og for aktivt lærende organisationer. Afvejningen mellem de traditionelle, robuste organisationer og de langt mere adaptive, men måske mere skrøbelige moderne organisationsformer er en alvorlig sag, som fremtidens forsvar må studere nøjere. Endelig kan og bør det diskuteres, om de traditionelle fagområder i hovedkvarterers stabe stadig er de mest hensigtsmæssige.
 
Afsluttende bemærkninger Militær informatik er datalogi med en særlig militærspecifik anvendelse. Området kræver indsigt og viden inden for både det militære domæne såvel som dybt kendskab til informationsteknologi. Viden om det militære domæne findes, men der vil være brug for visionære ideer til at forme udviklingen af militær informatik. Mange anser Revolution in Military Affairs for en nødvendig og uundgåelig proces - altså en omvæltning - på grund af de forskellige udviklingshastigheder for informationsteknologi og organisationsudvikling. Forsvaret vil i den sidste ende skulle afspejle og udnytte de muligheder, der findes i den civile sektor. Netop derfor er der grund til at være proaktiv fremfor reaktiv.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_130.aargang_nr.5_2001.pdf

Litteraturliste

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.