Retfærdig krig, om legitimeringer af krig og voldsudøvelse i historien

Carsten Selch Jensen (red.), Retfærdig krig, om legitimeringer af krig og voldsudøvelse i historien. Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2006, 256 sider; kr. 248,00.

 

Foto: Universitypress.dk

 

De otte bidragsydere har i denne bog hver skrevet artikler, der hver især gennemgår og diskuterer varierende legitimeringer af krig og voldsudøvelse gennem historien startende i den gamle Orient i oldtiden helt frem til nutidens retfærdiggørelse af krigen mod terror. Således føres læseren gennem en grundig og til tider meget detaljeret redegørelse for traditionelle fremstillinger af ideen om den retfærdige krig over til den mere moderne kontekst. Alle gennemgår de i større eller mindre dybde begreberne jus ad bellum (retten til at anvende krig) og jus in bello (den rette eller korrekte krigsførelse). Det er hensigten i bogen, at der med den valgte kronologiske tilgang åbnes op for en mere reflekteret tilgang til de to begreber og hermed bringe idé og forestilling om den retfærdige krig ind i en dybere forståelsessammenhæng.

Selvom det er håbet med bogen at bidrage til en dybere forståelse af begreberne om retfærdig krig og legitimeringer af krig og voldsudøvelse i historien gennem lange perspektiverende linjer i udformningen af forestillingerne om den retfærdige krig for et alment interesseret publikum, der ikke i forvejen sidder inde med en specialviden, kommer den ikke helt i mål. Netop fordi den til tider er meget detaljeret og perspektiverende kan den forekomme vanskelig at læse, især for det publikum der ikke besidder specialviden. For læseren med nogen specialviden, der til gengæld ønsker en solid forankring af begreberne jus in bello og jus ad bellum, kommer bogen med nogle interessante perspektiver bogen. Også hensigten med dels at nuancere diskussionen og at komme med kritiske perspektiverende kommentarer til den eksisterende litteratur bliver imødekommet.

Den første artikel af Niels Peter Lemche ”Enhver krig er hellig” tager udgangspunkt i de store nærorientale oldtidskulturers syn på krigen som hellig og retfærdig, og beskæftiger sig primært med fortællinger i Det Gamle Testamente. Ligeledes diskuterer den sammenhængen mellem krigsideologien i Det Gamle Testamente og den man møder andetsteds i den gamle Orient. Der bliver lagt særligt vægt på den sakrale indvielse af krigeren, hvorigennem han bliver løftet fra hverdagslivet til krigens verden. Artiklen demonstrerer, at krigsretorikken var centreret omkring den forestilling, at krigen var en hellig krig, der gav krigerne en særlig status i forhold til øvrige grupper i samfundet.

I artiklen ”Retfærdig krig i den græsk-romerske oldtid - nogle kommentarer til begreberne dikaios polemos og bellum iustum i deres historiske kontekster” af Jens A. Krasilnikoff bliver læseren præsenteret for den arkaiske og klassisk hellenistiske tid i en analyse af de græske traditioner for legitimering af krig hensigten med artiklen er at vise, at netop her er der en sammenhæng og en forudsætning for de senere romerske (tidlig kristne) ideer om retfærdig krig i senantikken. Krigen som fænomen var blandt grækerne bestemt af forholdet mellem vedtagne konventioner omkring krigen, den religiøse praksis og hensynet til de græske bysamfunds eksistensgrundlag, landbruget.

De to næste artikler omhandler middelalderen. I Kurt Villads Jensens ”Realiseret næstekærlighed. Teologi og politik bag korstogene” konstateres det, at teologi og politik altid har været tæt forbundet med kristendommen og at udviklingen af de tidlige korstog var et særligt eksempel på et teologisk-politisk projekt. De var en logisk og velbegrundet løsning på en række problemer, kampen mod det onde og hvordan almindelige mennesker kunne opnå bod og leve som bedre kristne.

Læseren bliver i Carsten Selch Jensens ” Gud vil det – om retfærdige og hellige krige i middelalderen” ført igennem de karolingiske erobrings- og missionskrige over højmiddelalderens korstog til senmiddelalderens nationalmessianske krige. Krig var et væsentligt element i de middelalderlige samfund, kriterierne for den retfærdige krig var at sikre, at de blev ført med den rette autoritet, de rette formål og intentioner. Målet var at hævne uretten, straffe synden og fremme Guds sag i verden.

I 1500-tallet blev den retfærdige krig formuleret af teologer og statsteoretikere som Erasmus af Rotterdam, Thomas Moore, Niccolo Machiavelli, Philip Melanchton og Martin Luther. Det bliver der redegjort for og perspektiveret i forhold til i artiklen ”Om synet på krig og oprør i 1500-tallets Europa – især hos Luther” af Steffen Kjeldgaard-Pedersen.

Artiklen af Carsten Bach-Nielsen ”Nationerne og den retfærdige krig. Fra den Westfalske fred til 1. Verdenskrig” trækker linjer fra det sene 1500-tal og de afgørende begivenheder omkring afslutningen på 30årskrigen i 1600-tallet frem til udbruddet af 1. Verdenskrig i 1914. Her bliver også skildret, hvorledes danske kulturpersonligheder involverede sig i debatten om krigen og den legitimitet, hvor det alt efter synsvinkelen og den fremherskende nationalisme af nogle blev opfattet som et næsten biologisk betinget opgør mellem ophøjede civilisationer på den ene side og laverestående folkeslag på den anden side.

I den næstsidste artikel har læseren efterhånden bevæget sig ind i den mere moderne kontekst, hvor læseren i artiklen af Jacob Skovgaard-Petersen ”Profeten Muhammads egen jihad – 20. århundredes fortolkninger af slaget ved Badr” bliver præsenteret for nogle af de moderne opfattelser af jihad (hellig krig), som man finder i traditionen omkring Muhammads egen historie med særligt udgangspunkt i slaget ved Badr. Det er forfatterens holdning, at diskussionerne blandt vestlige iagttagere om henholdsvis moderate og militante islamister har en tendens til at generalisere og forsimple tingene ud over det rimelige og sagligt set forsvarlige, hvorfor det er væsentligt at nuancere diskussionen.

I bogens sidste bidrag leveret af Lars Erslev Andersen ”I frihedens navn – krigen mod terror som den retfærdige krigs genkomst” bliver der set nærmere på baggrunden for den aktuelle amerikanske udenrigspolitik og USA's bestræbelser på, i amerikansk regi at etablere en ny verdensorden til afløsning af den klassiske europæiske orden. Der bliver i den anledning peget på nogle af de problemer forfatteren mener, der er i håndteringen af den nye moralsk funderende verdensorden og dens de facto grænseløshed. Forfatteren gør det klart at krigen mod terror, der kæmpes i frihedens navn, kan komme til at true den frihed, der kæmpes for.

Samlet fremstår bogen som et læseværdigt bidrag til forskningen og den moderne debat og retten til magtanvendelse i international politik og om de begrænsninger vi i Folkeretten pålægger de, der fører krigen, i måden krigen føres på. Bogen har sin styrke i den lange historiske linje, der giver en sammenhængende og nuanceret forståelse af fænomenet retfærdig krig. Bogens afgørende svaghed er især, at den er vanskeligt tilgængelig for et bredere publikum end det fagspecialiserede, hvor især de teologisk baserede artikler udmærker sig ved et meget højt lixtal og et markant fravær af vittighedstegninger. Artiklerne fremstår desuden som meget forskelligartede i sprog, metode og form, hvilket selvsagt er antologiens generelle problem, men man sidder tilbage med indtrykket af, at en lidt mere ambitiøs tværgående redigering havde gjort bogen lettere tilgængelig.

 
PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

Del: