The Post American World

Anmeldt af Asger Bagge

Af Fareed Zakaria. Udgivet af W. W. Norton & Company, New York, N.Y. 2008. 266 sider. ISBN 978-0-393-06235-9. $25.25. Heftet $15.95.

Foto: Saxo.com

I bogen fortæller han om den stærke økonomiske vækst siden den kolde krig ophørte i “resten af verden,” dvs. i et stort antal af de lande man traditionelt har kaldt den tredie verden, inklusive Kina og Indien, og en række deraf afledte forandringer. Hans formål er at forklare læseren, hvordan verden ser ud nu, og hvad USA bør foretage sig under disse ændrede omstændigheder for at forsvare eller genvinde sin position som verdens ledende nation på længere sigt.

Hans grundlæggende synspunkt er, at den politiske situation i USA nærmest er lammet af ubeslutsomhed, og at en række forandringer, der af de fleste politikere ses som nødvendige, ikke kan gennemføres på grund af “systemets” manglende vilje og evne til at formulere brede løsninger.

Han indleder med at forklare, hvad der er foregået ude i den vide verden langt fra de politiske skænderier og kævl i dette, verdens rigeste land: Den generelle accept af kapitalisme som en bedre model for økonomisk udvikling end kommunisme, den stigende grad af frihandel mellem landene og eksplosionen i informationsteknikken, som muliggør umiddelbar spredning af information til alle hjørner af verden. Sagt med andre ord: Globaliseringen af kapital, markeder og priser.

Som mange før ham benytter han historien som udgangspunkt. Han går dog kun omkring 200 år tilbage, hvilket gør det muligt at fortælle om det britiske imperiums vækst til den status, det havde i det meste af dronning Victorias regeringstid, og hvordan denne status fra omkring 1890 langsomt, men sikkert gled over til USA (uanset den kolde krig). Han er ikke historiker, men har nogle gode synspunkter om, hvornår og hvordan vi skal fortolke ensartede og uensartede omstændigheder for udviklingen af de to “verdensmagter”. Hvordan opkomsten af USA var forberedt og dermed gjort lettere gennem eksistensen af det britiske imperium: Spredningen af det engelske sprog er et eksempel, hvilket fandt sted, længe før USA blev vurderet som en arvtager eller trussel mod det britiske imperium. En afgørende forskel var, at cremen af den britiske ungdom i skolen fortsat lærte om de gamle grækere og litteratur, hvor amerikanerne satsede på uddannelse i naturvidenskab og dermed i teknik og ingeniørvæsen. Hans påstand er, at briterne var gode til at løse de politiske problemer, men dårlige til at løse de økonomiske, hvorimod det forholdt sig modsat med amerikanerne. Briterne var gode til at være parate med stokken (hovedsageligt flåden), men benyttede den kun i få tilfælde og lod “de lokale” passe sig selv, så længe udviklingen var i imperiets interesse. Briterne forstod til gengæld ikke betydningen af at bevare det økonomiske forspring, det vil sige at investere deres nyfundne rigdom i nye fabrikker og metoder og udvikle det industrielle potentiale. Dette var hovedårsagen til deres nedtur.

Da USA derimod omsider vendte sig ud mod verden, benyttede man sig oftest af ideologiske begrundelser for indgriben, og oven i det ønskede man hurtige resultater. Man brugte derfor i udstrakt grad militær magt til at gennemføre de ønskede forandringer, hvilket igen oftest førte til meget komplicerede udviklinger, som igennem tiden har kostet dyrt – Cuba, Philippinerne, Vietnam og naturligvis Irak - hvilket USA dog, for så vidt angår den økonomiske del, havde råd til, fordi man mestrede denne side næsten til fuldkommenhed. Hertil kom manglende regeringskontrol af forretningsverdenen, dygtighed til at udvikle produkter og evnen til at geninvestere overskud i nye projekter.

Forfatteren beskriver derefter i selvstændige kapitler de to største nytilkomne på scenen: Kina og Indien. Hvad der er foregået her i de seneste 20-30 år, og hvad det medfører, at disse lande nu er medspillere på højt plan i det verdensøkonomiske billede. Han kommer her også ind på de to landes relationer til hinanden og til USA.

Efter således at have stillet kulisserne op tager han i kapitlet “Amerikas Magt” bladet fra munden og forklarer USAs situation: Hvor man har fordele, der kan udvikles, og hvor man skal være forsigtigere med at køre frem, hvis USA ønsker at genindtage og fastholde en position, hvor man ikke bare synes at være, men aktuelt anses at være den første blandt ligemænd af nationer. En bedre forståelse og respekt for både allierede og modspillere må nødvendigvis erstatte en egenrådig og selvretfærdig handlemåde af den ideologiske type, som i bedste fald fører til uvilje og modstand og i værste fald til alvorlige konfrontationer og omsiggribende usikkerhed og uro. Som forfatteren udtrykker det: Det er godt nok, at modstanderne er bange for Amerika, men mindre heldigt, hvis hele verden er det.

Polariseringen af amerikansk politik er forstærket markant i de senere år. Et gammeldags og meget stift politisk system bliver i dag styret af penge, specielle interessegrupper og af medier, der er mest interesseret i sensationer. Resultatet er en voldsom debat om småting, således at dette store rige “can-do” land er blevet til et “do-nothing” land og det politiske system tilpasset til konfrontationer i stedet for til at finde politiske løsninger. Sagt med forfatterens egne ord: Den slags politik er langt bedre til at rejse kampagnepenge end til at regere landet. Det er simpelthen ikke i højsædet at finde langsigtede, holdbare målsætninger og regere derefter. Som USAs bedste industri omtaler han landets uddannelsessystem. Man uddanner elever til at tænke og til at være kritisk indstillet. En del dumper, men trækker ofte sig selv op ved håret. Dette er årsagen til, at Amerika producerer så mange driftige forretningsmænd, opfindere og risikotagere. Når alt kommer til alt, er det Amerika og ikke for eksempel Japan, der producerer de mange Nobelprisvindere. At der er problemer i uddannelsesstrukturen, er åbenbart for enhver, men det synes ikke muligt at enes om de nødvendige politiske løsninger, der kan sikre, at mange flere får chancen til en bedre uddannelse, uanset alle de fine ord. Den forventede demografiske udvikling er en anden fordel for USA. Det er en kendsgerning, at USA er det eneste land i den såkaldt industrialiserede verden, der kan forvente et voksende indbyggertal i de kommende år.

Det sidste kapitel kalder han “Amerikas Formål”. Heri beskriver han Amerikas voksende magt efter Sovjetunionens fald, og hvorledes dette, efter nogle få år medfører arrogance og mangel på agtpågivenhed. Ligeledes hvordan samvirke med andre nationer synes at blive en slags envejskommunikation, hvor den amerikanske side kun taler og ikke lytter. ”Den 11. september” forandrede ikke dette, men medinddrog ideologi i ekstrem grad, udtrykt gennem den nye strategi om “pre-emptive strikes” imod “rogue” nationer, “regime change” som grundlag for at gå i krig og gøre det mere eller mindre alene. Desuden skabte man indenfor landets egne grænser ”frygtmageri” omkring nationens sikkerhed imod terrortruslen.

Forfatteren etablerer en række “guidelines”, som skal hjælpe USA til at genvinde sin position i denne nye verden (s. 235 et seq.). Blandt dem ønsker jeg at fremhæve en enkelt af dem: ”Legitimitet er magt”, men legitimitet må etableres,før man går i aktion, og dette betyder, at man ofte må forhandle med andre nationer og grupperinger og acceptere deres synspunkter, specielt allieredes eller forventede allieredes synspunkter. Sagt på en anden måde: Verden udenfor Washington ser ganske anderledes ud, end det Washington gerne vil tro.

Bogen er let at læse. Den har mange gode observationer, der kan få en læser til bedre at forstå den bredere sammenhæng. Den er med vilje skrevet i et positivt sprog uden at pege fingre eller direkte kritisere. Forfatteren benytter en bred pensel i sine beskrivelser. Han fokuserer på at åbne læserens øjne og undgår at spille på fordomme og på et forældet verdensbillede.

Del:

Emneord