Polske Styrker i FN's fredsmissioner og - operationer

Denne er artikel er udarbejdet af oberst, docent, doktor Jerzy Kunikowski fra Det Nationale Forsvarsakademi i Warszawa. Det Nationale Forsvarsakademi uddanner ofßcerer fra hær og flyvevåben. Artiklen er den første i en række af udvekslinger af artikler mellem danske og polske militære tidsskrifter som led i samarbejdet over Østersøen. Artiklen er oversat af kaptajn af reserven C. Mathiesen fra Hærens Specialskole.

 

Polske officerer og soldaters deltagelse i udførelsen af fredsmissioner i FN-regi har en lang, næsten 50-årig tradition bag sig. Efter 2. Verdenskrig påbegyndte således de Internationale Kontrolkommissioner deres virke som internationale institutioner oprettet af regeringer, der deltog i en våbenhvile. Der blev oprettet flere kommissioner med polsk deltagelse, bl. a. ved den koreanske våbenhvileaftale i 1953 , Indokinakonferencen i Geneve i 1954 og konferencen i Geneve vedr. Vietnam i 1973. Hovedformålet med disse kommissioner var dengang og er stadigvæk at varetage fredsmæssige kontrol- og overvågningsfunktioner og at tilsikre parternes overholdelse af våbenhvileaftalemes vilkår.

Særlige forhold vedrørende militære fredsmissioner
De første polske militærmissioner indledte deres arbejde i Frankrig i juli 1945 og derpå i Italien og England i hhv. september og oktober 1945. Desuden oprettedes den Polske Maritime Mission, og der blev sendt missioner til Schweiz, Rumænien og Ungam. Disse missioners opgaver havde med polske statsinteresser at gøre og var forbundet med forhold vedr. polske militære enheders tilbagevenden til Polen, repatriering og tilbagelevering af national ejendom og kunstskatte, som var blevet ført ud under 2. Verdenskrig. Siden 1953 har polske officerer og soldater deltaget aktivt i operationer under FN’s støtte og ledelse, hvis formål har været at standse væbnede konflikter og genoprette freden i forskellige dele af verden. Særlig opmærksomhed skal henledes på udførelsen af fredsmissionen på Den koreanske Halvø inden for Kontrolkommissionen af Neutrale Lande, som indledte sit virke på FN’s beslutning af 1. september 1953. Denne kommission havde repræsentanter fra Polen, Schweiz og Sverige og havde følgende hovedopgaver:
- overvågning af udførelsen af beslutninger vedr. rotation af væbnede styrker og materiel,
- investigering af tilfælde af brud på våbenhvilen samt
- regelmæssig udarbejdelse af analyser og rapporter.
 
Det første polske hold bestod af 302 personer og omfattede en signalenhed og logistiske elementer. Kommissionens eksistens var en væsentlig medvirkende faktor for opretholdelsen af freden, men desuagtet var arbejdsforholdene særdeles vanskelige. Indledningsvis på grund af den lidet stabihserede situation langs 38. breddegrad, og senere på grund af de spændinger, der opstod som følge af våbenhvilepartemes forskellige holdning til denne. Mere end 800 officerer og befalingsmænd har siden 1953 til i dag på vegne af FN deltaget i løsningen af denne  -som det understreges i politikeres officielle udtalelser og litteratur om emnet  -vanskelige, men internationalt betydningsfulde og ærefulde fredsopgave.
 
Efter afslutningen på kamphandlingerne i Indokina og underskrivningen af Geneveaftalen den 21. juli 1954 oprettedes desuden den Internationale Kontrol- konmiission (for Vietnam, Cambodja og Laos), som overvågede overholdelsen af de i Geneve indgåede aftaler og havde en kontrolfunktion i henseende til parternes sikkerhed. Denne konmiission, som havde deltagelse af repræsentanter fra Polen, Canada og Indien, fungerede med forskellige afbrydelser i mere end 21 år. I denne mission udgjorde den polske delegation 354 personer, heraf 154 i Vietnam, 101 i Cambodja og 99 i Laos.
 
I januar 1973, efter at aftalen om afslutning af krigen i Vietnam var underskrevet, oprettedes på FN’s beslutning en ny International Kontrolkonmiis- sion. Polen, Canada, Ungam og Indonesien blev foreslået som medlemmer, dog blev Canada senere erstattet af Iran. Gennem løsning af de betroede opgaver gennem to år, indtil maj 1975, bidrog Kommissionen til tilendebringelse af kamphandlingene, fik iværksat udveksling af krigsfanger og overvågede gennemførelsen af frie, demokratiske valg i Sydvietnam. I alt deltog 1391 tjenstgørende i det polske militær i de to fredsmissioner i perioden fra juh 1954 til maj 1975.
 
Fra 1968 indgik polske officerer (udover den koreanske og Indokina-mis- sionen) i den Internationale Observatørgruppes arbejde i Nigeria. Denne gruppe oprettedes på anmodning af Nigeria og havde repræsentanter fra Polen, Canada, Sverige og Storbritannien, samt FN’s Generalsekretærs personlige repræsentant. Denne konmiissions opgave var at undersøge separatisternes beskyldninger om føderationshærens angivelige folkedrab på medlemmer af Ibu-stammen. Den Internationale Observatørgruppes indsats i Nigeria bidrog til at bevise, at det var sandt, at der foregik en blodig borgerkrig og til dens standsning i begyndelsen af 1980.
 
Det bør understreges, at de officerer, der indgik i kommissionen, udviste et betydeligt engagement, og at de internationale kommissioner altid levede op til deres rolle, ofte under usædvanligt vanskelige terræn- og klimaforhold. Udover de førnævnte opgaver førte de opsyn med overholdelsen af FN’s beslutninger overfor de stridende parter og de stridende parter indbyrdes.
Kommissionerne har til stadighed behandlet følgende anliggender:
- eksisterende og opstående tvister i tilfælde, hvor parterne ikke har været i stand til at nå til enighed i et konkret tilfælde;
- tilfælde af overtrædelse eller brud, trussel om overtrædelse eller forsøg på brud på våbenhvile;
- anliggender, som er videregivet til kommissionerne af Blandede Kommissioner (repræsentanter for de involverede parter), hvor disse ikke har kunnet nå til enighed om fortolkningen af en aftale eller vurderingen af et konkret tilfælde1
 
Karakteren af og typer af fredsoperationer
I litteraturen om enmet møder man forskellige betegnelser på "fredsoperationer". Dette skyldes dels forskellige opfattelser af FN’s Fredsstyrkers placering og rolle, og dels, at man hidtil ikke har fået fastlagt entydige bestemmelser i FN’s Charter vedrørende fredsoperationer. Derfor mener jeg, uden at gå ind i en fortolkning af disse beskrivelser, at den af Leslaw Zapalowski2 foreslåede definition er ranmiende, eftersom den indeholder de væsentligste elementer knyttet til operationer af den art.
 
Fredsoperationer er aktiviteter iværksat af FN med midler af militær paramilitær eller ikke-militær art for at opretholde eller genoprette den internationale fred og sikkerhed, enten ved at ændre en situation, der er en trussel mod freden, med henblik på at fremme en fredelig løsning på en konflikt eller med henblik på at indlede aktioner i forbindelse med en trussel om brud på freden
 
De af FN indledte fredsoperationer har primært som mål at begrænse den væbnede konflikts art og at adskille de kæmpende parter. Til udførelse af fredsoperationer3 etablerer FN "Emergency Forces" (UNEF), som også går under betegnelsen "Interim Forces" eller "FN Peace-Keeping Forces". Benævnelsen, hvormed FN’s Fredsstyrker betegnes, blev til den 25. oktober 1975, hvor den er formuleret i Sikkerhedsrådets Resolution nr. 340 vedr. dannelsen af United Nations Truce Supervision Organization i Mellemøsten (UNTSO)"4. For fuldstændighedens skyld skal det tilføjes, at Militære Styrker under FN (UN Military Forces) blev til på grundlag af Kapitel VII i FN’s Charter om tiltag i tilfælde af trusler mod freden og aggressive handlinger. Med udgangspunkt i ovennævnte dokument kan Sikkerhedsrådet forpligte FN’s medlemslande til at stille militære styrker til rådighed for FN i tilstrækkeligt omfang til at opretholde den internationale fred. I følge artikel 43 medfører denne forphgtelse et krav om yderligere konventioner udarbejdet og ratificeret af medlemslandene.
 
Indtil midten af 1974 blev sådanne konventioner ikke udarbejdet på grund af grundlæggende meningsforskelle i FN’s Militære Stabskomite. I midten af 1967 indledte FN’s Særkomite for Fredsopretholdelse udarbejdelsen af en konvention, som skulle fastlægge behov og betingelser for medlemslandenes oprettelse og overgivelse af troppekontingenter til disposition for FN. I efteråret 1973 færdiggjorde ovennævnte Særkomite et principforslag vedr. FN’s Sikkerhedsråds pligter og kompetence i relation til oprettelsen af FN’s Militære Styrker og deres fredsmæssige virksomhed. Inden udgangen af 1973 var 12 ud af 16 grundprincipper fastlagt, heriblandt hovedprincippet om, at Sikkerhedsrådet suverænt er FN’s Væbnede Styrkers eneste overordnede organ5. Fra dette tidspunkt daterer den særlige plads og rolle for den polske Specialenhed i FN’s Emergency Forces udførelse af fredsmissioner. Denne enhed blev dannet ved en forsvarsministerbefaling den 26. november 1973 som svar på ovennævnte Resolution og på anmodning fra FN’s Generalsekretær. Det skal fremhæves, at fredsoperationer ikke har karakter af sanktioner overfor trusler mod eller brud på den internationale fred og sikkerhed. De er til gengæld et af flere midler, som Sikkerhedsrådet i følge FN’s Charter "Fredehg løsning af konflikter" s kapitel VI kan iværksætte til en fredelig løsning af stridigheder, herunder specielt grænsestridigheder.
 
Hvad angår grænsestridigheder skal det bemærkes, at antallet af disse i verden er steget i takt med forøgelsen af antallet af uafhængige stater, fra et halvt hundrede i begyndelsen af århundredet til det tredobbelte i dets anden halvdel. Desuden kan man iagttage, at antallet af grænsestridigheder er steget betydeligt efter 1990 især i Europa, men også i Asien. Et klart eksempel herpå er krigen i det tidligere Jugoslavien samt konflikter med etnisk baggrund i Mellemøsten, og på det seneste i det tidligere Sovjetunionen osv. Det skal tilføjes, at stillet overfor den stadigt voksende trussel om krig, kan fredsoperationer også initieres af FN’s Generalforsamling på basis af "Uniting for Peace"-resolutionen. På grund af landenes forskelligartede holdninger til denne resolution, har FN’s Generalforsamling kun én gang benyttet sig af dens bestemmelser, nemlig i 1956 ved oprettelsen af UNEF i Mellemøsten. Eftersom man endnu ikke har fastlagt klare regler i FN’s Charter hvad angår fredsoperationer, har principperne for oprettelse og indsættelse af Fredsstyrker udviklet sig i takt med den af FN anvendte praksis på området.
 
Dette betyder, at:
1. UNEF dannes af troppekontingenter stillet frivilligt til disposition af FN’ s medlemslande - dog benytter FN sig principielt ikke af de store landes tropper.
2. Fredsoperationer kan kun udføres med parternes accept.
3. Fredsoperationer kan ikke bestå i anvendelse af magt, og FN’s Militære Styrker skal under udførelsen af sin mission nøje overholde neutralitetsprincippet. Styrkerne er kun udrustet med lette våben til selvforsvar.
4. Fredsoperationer ledes af FN’s Generalsekretær under Sikkerhedsrådets overvågning6.
 
Indtil nu har FN hyppigt anvendt fredsoperationer - først og fremmest i Mellemøsten. Det bør også pointeres, at et karakteristisk træk for fredsoperationer indtil Golfkrigen - har været at opnå accept fra det eller de lande, på hvis område en sådan operation skulle gennemføres. Dette gælder også accept fra de lande, som har leveret troppekontingenter og logistisk støtte. Dette princip er stadig gældende. I følge Sikkerhedsrådets resolution nr. 340 udfører RSf-styrker kun en fredsmission. De kan ikke under noget påskud anvendes til at indblande sig i noget lands interne anliggender eller krænke dets suverænitet. Eventuel anvendelse af våben under fredsoperationen er begrænset til selvforsvar. Bestemmelserne i FN’s Charter forudser følgende former for fredsoperationer:
- observation af forholdene på en eller begge sider af en grænse;
- fastslå fakta og observation af tilfælde af reel eller påstået indblanding i landes indre anliggender udefra;
- observation og overvågning af våbenstilstandslinier;
- mæglings- og forligsmissioner;
- missioner, som skal afdække den faktiske situation ved efterforskning og gennem observation;
- hjælp til et land med at opretholde ro og orden - ydet på det pågældende lands anmodning og i et område, som er under dette lands jurisdiktion7.
 
Desuden kan UNEF under en fredsmission løse følgende opgaver:
- midlertidig administration, endog besættelse af et område;
- bevogtning af lokahteter og installationer af international betydning; patruljering af grænseområder og våbenstilstandslinier;
- overvågning af afstemninger og gennemførelsen af våbenhvileaftaler; beskyttelse af en særlig status for demilitariserede zoner stillet under FN’s kontrol;
- udførelse af øvrige opgaver, som ikke har karakter af sanktioner, der pålægges med et mandat af det organ, som har oprettet styrken;
 
Det skal siges, at løsningen af disse øvrige opgaver er af væsenthg betydning. De omfatter således: indsamling af relevante (for missionen) informationer; begrænsning af våbenhandel; opretholdelse af offentlige organer og institutioner i funktionsduelig stand; mellemkomst ved udveksling af sårede og fanger; mellemkomst ved omflytning af befolkningen; minerydning i forskellige områder.
 
Deltagelse i UNEFs fredsoperationer
Polsk militært personels udførelse af fredsmissioner indenfor UNEF har ikke alene en mere end tyveårig tradition, men er samtidig en særdeles ansvarsfuld opgave; en international opgave af enestående og specifik karakter. Polske officerer og soldater tilhørende den polske Specialenhed har i bufferzonen i Sinai (under krigen mellem Ægypten, Syrien og Israel) langt væk fra Polen under vanskelige terræn- og klimaforhold i Mellemøsten bl.a. løst komplicerede og væsentlige logistiske opgaver.
 
I løbet af seks år i fredens tjeneste (1974-1980) har 11.649 militærfolk og civile8 fordelt på tolv hold virket i den polske Specialenhed, heraf: 1866 officerer, 614 fænrikker, 1507 fast tjenstgørende befalingsmænd, 7080 værnepligtige og 582 civile. Det bør fremhæves, at det polske miUtære kontingent med 145 mand (100 fast tjenstgørende, 41 væmepHgtige og 4 civile) løste opgaver i forbindelse med overvågningen af separationen af de israelske og syriske styrker. Det var logistiske opgaver som: transport af vand, levnedsmidler, materialer og udstyr. I den polske enhed indgik: en ingeniørdeling, en signaldehng, en transportdehng, en reparationsdeling og en byggedeling, samt et ambulatorium og et medicinsk laboratorium. Det polske militærkontingent løste sine opgaver uafbrudt frem til september 19939.
 
I perioden fra 22. juli 1985 til juli 1988 har den polske flyeskadrille Hjælp til Etiopien udført en ganske særlig fredsmission i Etiopien. Polske flyvere har her afbødet sult og nød ved at levere vand, levnedsmidler og medicin til det tørkeramte lands nødlidende befolkning. Polske officerer stod ligeledes overfor vanskelige opgaver under operationerne i Indokina (1954-1975)10. For at få etableret en våbenhvile og for at modvirke skaderne af Vietnamkrigen oprettedes den Internationale Kommission samt Blandede Militærkonmiissioner. Såvel førstnævnte som de øvrige fungerede som mobile inspektionsgrupper og løste overvågnings-, kontrol- og investiga- tionsopgaver.
 
I overensstemmelse med paragraf 26 og 27 i aftalen om indstilling af kamphandlingerne i Vietnam løste den Internationale Konmiission følgende opgaver:
- kontrol med begge parters troppers bevægelser under omgrupperingen af disse;
- overvågning af den midlertidige demarkationslinie, som gik langs 17. breddegrad;
- kontrol med løsladelsen af fanger og internerede civilpersoner; overvågning af havne, lufthavne og alle Vietnams grænser. Denne overvågningsopgave var begrundet i behovet for at kontrollere den klausul i aftalen om indstilling af kamphandlingerne, i følge hvilken enhver form for overførsel af tropper og materiel var forbudt;
- udførelse af den nødvendige efterforskning i terrænet; overvågning af forløbet af de planlagte valg i juli 195611;
 
Endelig skal det siges, at den polske delegation til den Internationale Kontrolkommission bestod af 290 personer i første hold, heraf 183 officerer. Disse arbejdede på centrale områder i hovedkvarteret i Saigon, dvs. på det politisk-juridiske område, det militære og det administrativt-økonomiske område, samt udstationeret på forskellige poster. De polske kontingenter til de Internationale Kontrolkommissioner virkede i følgende tidsrum og bestod af:
1954 - 1975 Kontrolkommissionen i Vietnam Organisatorisk bemanding:............................ 154 mand
1954 - 1969 Kontrolkommissionen i Cambodja Organisatorisk bemanding:................... .. 101 mand
1954 - 1975 Kontrolkommissionen i Laos (med afbrydelse i årene 1957-1962) Organisatorisk bemanding:..............................99 mand
 
Sammenlagt forrettede 1391 polske militærpersoner tjeneste i den Internationale Kommission i dennes arbejdsperiode. I de seneste år har den næste Cambodja-mission og Jugoslavien-missionen tiltrukket sig særlig opmærksomhed blandt UNEFs fredsmissioner og -operationer. I Cambodja-missionen, som indledtes den 1. juli 1992, deltager en polsk logistik- og ingeniørbataljon, som samvirker med 21 militærkontingenter fra andre lande. Operative opgaver i de forskellige sektorer løses af bataljoner fra: Holland, Frankrig, Malaysia, Bulgarien og Ghana. Kina, Japan og Thailand har sendt ingeniørbataljoner, og Storbritannien, New Zealand, Filippinerne og Chile har bidraget med mindre flådestyrker beregnet til patruljering af kysterne og de vigtigste floder. Australske og newzealandske soldater sørger for de fornødne signalforbindelser. Polen, Canada, Pakistan og en enhed fra Holland står derimod for de logistiske opgaver. I alt udgør UNTAC12-styrken 16.000 mand og 500 militære observatører heriblandt 16 polske. Det polske kontingent tæller 700 mand og består af to hovedelementer: et større logistisk og et mindre ingeniørelement. Under ganske særlige og meget vanskeHge terræn- og klimaforhold løser den polske bataljon logistiske hovedopgaver og ingeniøropgaver bestående i transport, forsyning af de øvrige FN-kontingenter, samt bygning og reparation af ødelagte veje og broer. Denne selvstændige ingeniørenhed bestående af to kompagnier og udrustet med vejbygningsmateriel har genetableret (pr. 30. juli 1993) 50 km af vejen fra Pursat til Battambang, som er Cambodjas hovedfærdselsåre. Polen deltager desuden med sine militære observatører i løsningen af de operative opgaver, som er forbundet med FN’s fredsmission.
 
Jugoslavien-operationen har en anden karakter. Et polsk kontingent bestående af en forstærket infanteribataljon, som indgår i UNPROFOR13 har siden den 20 april 1992 deltaget i denne. Bataljonen består af 900 mand, heraf er 200 mand fast personel og 700 værnepligtige. Bataljonen er organiseret i 5 infanterikom- pagnier med hver sit udpegede operationsområde. Bataljonen er indsat langs den bosnisk-kroatiske grænse i vanskeligt bjergterræn og udfører operative opgaver i UNPROFORs Sektor Nord. Opgaverne omfatter overvågning af overholdelsen af våbenstilstandsbetingelser samt kontrol med de bevægelser, som bevæbnede enheder tilhørende parterne i den væbnede konflikt udfører. De mandatmæssige hovedopgaver udføres i et over 2.000 km^ stort område fra etablerede kontrol- og observationsposter. Den polske bataljon har fast etableret 35 poster, heraf 19 kontrolposter, 12 observationsposter og 4 be- vogtningsposter, primært ved våbendepoter. På grund af den store risiko har man afstået fra at udsende mobile patruljer. Det skal specielt bemærkes, at de mandatmæssige opgaver, som den polske enhed udfører i den jugoslaviske operation, grundlæggende adskiller sig fra de hidtil udførte opgaver indenfor FN’s Fredsstyrker. I modsætning til f.eks. missionen i Mellemøsten, hvor de logistiske opgaver var dominerende, eller missionen i Cambodja, hvor der udføres logistiske opgaver og meget krævende ingeniør- og vejbygningsopgaver, har aktiviteterne i det tidligere Jugoslavien operativ karakter. Uagtet denne principielle forskel er opgaverne her - i lighed med de hidtil udførte opgaver i FN’s Fredsstyrke - forbundet med ansvar og risiko. I denne forbindelse kræver opgaverne dels en meget omhyggelig udvælgelse af værnepligtige og fast personel til operationer og føring, og dels en særdeles grundig og korrekt forberedelse af såvel soldater som førere i forhold vedr. disciplin, moral og psykologi, samt almene militære færdigheder.
 
Afslutning
Polske officerer og soldaters deltagelse i FN’s fredsmissioner og -operationer er en opgave med særlig betydning og indhold. Uagtet at denne deltagelse har varet uafbrudt (udover de polske officerers første missioner lige efter krigen) siden 1953, så har de påfølgende fredsmissioner og -operationer vist, at FN’s ansvar for opretholdelse af fred og sikkerhed i verden øges. Den voksende opgave og det forøgede antal soldater og fast personel, der deltager i kontingenterne i FN’s Fredsstyrker er iøjnefaldende. Det er yderligere en sørgelig kendsgerning, at trods de meget alvorlige følger af krigshandlinger, er antallet af væbnede konflikter vokset betydeligt i det sidste tiår, specielt efter 1990. Desuden vokser antallet af stater og soldater, herunder også polske officerer og soldater, som deltager i FN’s fredsmissioner og -operationer. Et tydeligt eksempel herpå er den igangværende Cambodja-mission, som har deltagelse af kontingenter fra 21 lande og 16.000 mand i UNTAC-styrken. Et andet eksempel er Jugoslavienoperationen, som engagerer næsten 20.000 soldater i UNPROFOR- fredsstyrken. Det bør også fremhæves, at det før omtalte særkende først og fremmest ligger i soldaternes og deres føreres forberedelse, udvælgelse og indsatsform. Denne indsats har en særlig karakter, idet den omfatter overvågning af våbenstilstand, adskillelse af kæmpende parter (og andre tiltag, som er omtalt tidligere) under forhold med ofte voksende aggression og tilsidesættelse af den humanitære folkeret i krig (som det ses i tilfældet Bosnien-Hercegovina). Ydermere er deltagelse i fredsmissioner en målelig indsats af polske soldater, befalingsmænd, fænrikker og officerer for opretholdelse af fred og sikkerhed ikke bare på vores europæiske kontinent, men også i andre dele af verden. Derfor er polske soldater, og i særdeleshed førere, som forretter tjeneste i militære kontingenter i FN’s Fredsstyrker, bevidste såvel om det store ansvar, der er forbundet med de udførte opgaver, som om de overordnede politiske og militære argumenter for deres eget land Polen, som altid har været, er, og fortsat vil være en forkæmper for fred og sikkerhed, hvilket er kommet til udtryk bl.a. i deres mangeårige og systematiske deltagelse i FN’s fredsmissioner og -operationer.
 
 
 
Noter
Smlg.: J. Menkes, Prawnoorganizacyjne zasady wyznaczania i dzialania w misjach ONZ (Juridisk-organisatoriske principper for udsendelse og virke i FN- missioner), AON (Forsvarsakademiet), Warszawa 1993; B. Zaleski, Mipdzynarodowe Komisje Kontroli i Nadzoru (Internationale Kontrolkommissioner), (i:) Leksykon pokoju (Fredsleksikon), Warszawa 1987, s. 102
L. Zapalowski, Operacje pokojowe ONZ (FNs fredsoperationer), Warszawa 1989, s. 38
Til fredsoperationer henhører også observationsmissioner i forbindelse med Internationale Kontrolkommissioner.
United Nations Truce Organization for Palestine. Smig.: Cz. Dega, Udzial Wojska Polskiego w misjach pokojowych Organizacji Narodow Zjednoczonych (Polsk militær deltagelse i FNs fredsmissioner), AON, Warszawa 1993.
Osmanczyk E.J., Encyklopedia ONZ i stosunkow mipdzynarodowych (Encyklopædi om FN og internationale relationer), Warszawa 1982; Piontek E., Sily Zbrojne ONZ (FNs Militære Styrker), Warszawa 1973; Budzinski J., W bl^kitnym helmie na Synaju i pod Hermonem (I blå hjelm i Sinai og ved Hermonbjergene), Warszawa 1975.
J. Cichonski, Operacje pokojowe ONZ (FN fredsoperationer), (i:) Fredslek- sikon (cit. Udg.), s. 127-128
Cz. Dgga, Udzial Wojska Polskiego w misjach pokojowych Organizacji Narodow Zjednoczonych (Polsk militær deltagelse i FN fredsmissioner), (cit. udg.), s. 35 og ff.; L. Zap^owski, Operacje pokojowe ONZ (FN fredsoperationer), Warszawa 1989
S. Konieczny, Polska Wojskowa Jednostka Specjalna w Doraznych Silach Zbrojnych ONZ na Bliskim Wschodzie (Den polske Specialenhed i UNEF i Mellemøsten), Warszawa 1981, s. 39.
En højtidelighed i anledning af opløsningen af logistik- og ingeniørenhed i det polske FN-kontingent i Syrien fandt sted den 22. september 1993. Denne enhed afsluttede udførelsen af sine mandatmæssige opgaver den 30. september 1993. Opløsningen udførtes af Chefen for UNDOF, divisionsgeneral Roman Misztal. De polske soldater forblev dog i Syrien. I forbindelse med at den polske logistik- og ingeniørbataljon i FNs fredsstyrke i Cambodja i efteråret 1993 afsluttede sit mandatmæssige virke, accepterede Polen på anmodning fra FN’s generalsekretær at overtage løsningen af de opgaver, som den finske operative bataljon indtil da havde løst, og som i december 1993 blev trukket hjem. (M.M., Polscy zolnierze w Syrii (Polske soldater i Syrien), Polska Zbrojna, nr. 198 (1993).
10 Det sidste hold bestående af 55 polske officerer, som deltog i den Internationale Kontrolkonmiission i Vietnam i følge Geneve-aftaleme af 1954, vendte tilbage til Polen i maj 1975.
11 Se yderligere: Cz. Dega, Udzial Wojska Polskiego w misjach pokojowych Organizacji Narodow Zjednoczonych (Polsk militær deltagelse i FN fredsmissioner), (cit. udg.), ss. 59-68.
12 UNTAC - United Nations Transitional Authority in Cambodja (siden 1992).
13 UNPROFOR - United Nations Protection Force (siden 1992)  - FNs Beskyttelsesstyrke i Jugoslavien. Forberedelserne til at modtage FNs fredsstyrker blev udført fra den 15. marts 1992 af 38 officerer og et antal civile fra FN-styrkernes forberedelsesgruppe. I juli 1992 befandt der sig på det tidligere Jugoslaviens område i alt 14.000 soldater. På Adriaterhavet befandt der sig 7 amerikanske fartøjer tilhørende 6. Flåde med 2.200 soldater og 23 helikoptere. Desuden blev Adriaterhavets kyster patruljeret af fartøjer fra NATOs Middel- havseskadre. 15. juni 1992 godkendte FNs Sikkerhedsråd Generalsekretærens forslag om at forøge kontingentet af fredsstyrker i Bosnien og Hercegovina for at beskytte de humanitære hjælpekonvojer. Selvom der ikke på det tidspunkt blev nævnt konkrete tal, har man forudsat en forøgelse af FNs fredsstyrke med ca. 6- 7.000 mand. I overensstemmelse med ovennævnte beslutninger indsatte FN i perioden 15. oktober til 15. november 1992 yderligere 6.000 mand fra UNPRO- FOR-fredsstyrken. Disse havde til opgave at beskytte konvojer med humanitær hjælp på vej til Sarajevo. Hele operationen blev indledt i forbindelse med den forestående vinter.
 

 

PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift hvor denne artikel er fra:
PDF iconmilitaert_tidskrift_123_aargang_feb.pdf

Litteraturliste

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.