Planlægning eller mirakler

Major T. Hansen, Hærens Materielkommando, der er dansk medlem af AC 302 Triservice-gruppen og signalstudiegruppen, gør sig til talsmand for at få etableret en projektorganisation med henblik på at analysere og planlægge for kommende anskaffelser af signalmateriel til hæren.

En grundig, langsigtet, målrettet planlægning burde være det selvfølgelige grundlag for enhver materielanskaffelse. Således også for anskaffelse af kommunikationsmateriel til hæren. Danmark har besluttet at ville være i besiddelse af et digitalt områdesystem til hæren (1) fra et ikke nærmere definerei tidspunkt mellem 1990—1995. Denne hensigt er tilkendegivet i international sammenhæng. Anskaffelse og ibrugtagning af et sådant system kan kun finde sted efter overordentlig grundig forberedelse, såfremt en overgang ikke skal blive en fiasko. Dette sammenholdt med anskaffelsens omfang, der økonomisk er på den anden side af 500 millioner i dagens penge, gør det ubetinget nødvendigt at få etableret det nødvendige grundlag for en planlægning, samt at fä en sådan iværksat.

Da beslutningen om, at vi skal have et sådant system ER truffet, kan vurderingen af, om det er cost effective, udelades, idet en sådan formentlig allerede er gennemført. Jeg vil her blot pege på, at den tekniske udvikling indenfor kommunikationsområdet løber så stærkt og frembyder så mange muligheder, at vi alene af denne grund ikke kan få alt, hvad vi måtte ønske. Kommandomyndighedernes opgave må i den forbindelse derfor nok så meget være at afgøre, hvad vi vil renoncere på, som hvad vi ubetinget måtte ønske. De mange systemer af kommunikationsagtigt tilsnit (2), der er på vej ind i forsvaret, synes at vise, at dette er en vanskelig opgave. Umiddelbart kunne det synes for tidligt at påbegynde planlægning af en anskaffelse, der skal være gennemført 1990—1995. Men det er absolut ikke tilfældet. Alene anskaffelsens størrelse og økonomiske omfang gør det klart, at den må strækkes ud over en årrække. Hvilket vil sige, at det materiel, vi anskaffer de kommende år, nødvendigvis må anskaffes med henblik på at indgå i områdesystemet. Dette kan kun gøres, såfremt der er udarbejdet en plan. Og det er der ikke.

Et andet punkt, der gør en øjeblikkelig iværksættelse nødvendig er, at hæren formentlig ikke råder over den nødvendige viden om sådanne kommunikationssystemer; det være sig anvendelse, betjening eller vedligeholdelse. Denne mangel kan der rådes bod på, men det tager tid og kræver planlægning. Til illustration af et tidsmæssigt forløb kan nævnes, at England, som står overfor indførelse af sit system i begyndelsen af 80’erne, i realiteten allerede begyndte planlægningen sidst i 50’erne i et studie kaldet HOBART, fortsatte i det multinationale projekt MILLARD i 60’erne, for endelig, da dette brød sammen på grund af uenighed om produktionsdelingen, at gå over i udvikling af PTARMIGAN. Disse mange år har tilført England nødvendig viden og ekspertise på alle niveauer. Vi behøver naturligvis ikke gå omvejen over et par mislykkede projekter for at opnå det fornødne. Men at tro på, at vi slet ikke behøver at gøre noget, eller at vi vil være i stand til at tackle et meget kompliceret problem på et kort tidsforløb, må være baseret på en grundlæggende tillid til mirakler. Med fare for gentagelser må det endnu engang understreges, at uden en overordentlig detaljeret og grundig forberedelse FORUD for systemets anskaffelse, kan indførelse ikke finde sted på en rimelig måde. Hvilket burde være dokumenteret af de vanskeligheder, vi har for øjeblikket med kommunikationsmateriel af langt mindre kompliceret art.

Hvordan en planlægning skal finde sted og i hvilke rammer, kan eksperter på disse felter anføre. Man kunne muligvis anvende den eksisterende organisation. Skal man imidlertid skønne efter de vanskeligheder, det hidtil har frembudt at skabe en langsigtet plan for anskaffelse af kommunikationsmateriel til hæren, vil det næppe være den rigtige løsning. En form for projektorganisation (endnu én) må formentlig stables på benene, såfremt man VIL planlægge på området. Vil man derimod afvente miraklet, og skulle dette udeblive, har problemerne dynget sig op på en måde, der gør det vanskeligt at løse dem. Hertil kommer, at vi vil have anvendt de til rådighed værende midler forkert. 

 

(1) Militært tidsskrift maj/juni 1977.
(2) Militært tidsskrift jan./feb. 1977.

 

PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift hvor denne artikel er fra:
PDF iconmilitaert_tidskrift_107_aargang_apr.pdf

 

Litteraturliste

Del: