Partnerskab for Fred - tilblivelsesprocessen og perspektiver

Dette tema indledes med en artikel af ambassadør O. Bierring, der er chef for den danske delegation ved NATO hovedkvarteret i Bruxelles.

 

Med den beslutning NATO's stats- og regeringschefer traf på topmødet i Bruxelles den 10.-ll. januar 1994 om at invitere de central- og østeuropæiske lande til at deltage i Partnerskab for Fred, har Alliancen taget endnu et stort skridt henimod øget sikkerhed og stabilitet i hele Europa. Den samtidige bekræftelse af den transatlantisk forbindelse og sikring af et fortsat nordatlantisk engagement i Europa er en yderligere understregning deraf.

Ideen til Partnerskab for Fred er amerikansk og præsenteredes første gang på et møde i oktober 1993 mellem NATO's forsvarsministre, og initiativet, og den dermed udstrakte hånd fra NATO, er endnu et eksempel på Alliancens tilpasning til de ændringer, som har præget Europa i de seneste 4 år. Partnerskab for Fred er på samme tid en klar nyskabelse og en naturlig fortsættelse og udbygning af det i 1991 indledte samarbejde med landene i Østeuropa og de tidligere sovjetrepublikker i Det nordatlantiske Samarbejdsråd (NACC). NATO lægger således vægt på og ønsker gennem Partnerskab for Fred initiativet at styrke forbindelserne til de nye demokratier i øst. Partnerskab for Fred er ikke en erstatning for andre initiativer eller bestræbelser med henblik på styrkelse af sikkerheden i Europa, men et supplement til hvad allerede pågår i NACC og CSCE. Partnerskab for Fred vil blive udfoldet inden for rammerne af NACC. Muligheden for at indgå partnerskabsaftaler med NATO står åben for alle NACC lande uden forskelsbehandling - og i øvrigt også for andre CSCE lande, bl.a. Sverige og Finland. Partnerskab for Fred er således lagt an, så nye skillelinier i Europa undgås. Fra NATO's side lægges op til et reelt Partnerskab for Fred. Hvor NACC samarbejdet, som er konkretiseret i form af regelmæssig mødevirksomhed og århge arbejdsplaner, er bredt anlagt, vil Partnerskab for Fred aktiviteterne emnemæssigt fokusere mere snævert. Der vil imidlertid inden for de udvalgte områder bhve tale om et særdeles konkret, praktisk og vidtgående samarbejde.

Partnerskab for Fred har til formål at øge både det politiske og det militære samarbejde. I første fase vil aktiviteterne dog komme klarest til udtryk på det militære område, hvor man vil koncentrere sig om den demokratiske styring af og kontrol med forsvaret i partnerlandene samt udviklingen af og samarbejde om tilvejebringelse af en gennemskuehg forsvarsplanlægning og budgetlægning på forsvarsområdet. Endvidere vil trænning af styrker og øvelser få høj prioritet, så partnerlandene bliver i stand til at deltage i gennemførelsen af fredsbevarende og humanitære operationer i FN og/eller CSCE regi på hge fod med styrker fra allierede lande. Topmødets bekræftelse af, at NATO fortsat er åben for medlemskab og understregningen af, at der gennem deltagelse i Partnerskab for Fred vil være et perspektiv om medlemskab af NATO, må tillægges stor betydning. Der er ikke sat nogen dato for eller opstillet specifikke krav til, hvornår et partnerland vil kunne optages som fuldt medlem af Alliancen. Men gennem aktiv Partnerskab for Fred deltagelse og opfyldelse af de fastsatte mål for Partnerskab for Fred, herunder bl.a. efterlevelse af FN charteret, overholdelse af menneskerettigheder, påtagne forpligtelser i forhold til CSCE og på nedrustningsområdet, inkl. dertilhørende verifikationsregimer, vil partnerlandene kunne forberede og forøge deres muligheder for medlemskab af AUiancen.

Tilslutning til Partnerskab for Fred giver ikke partnerlandene den sikkerhedsgaranti, som de allierede har ifølge Washingtontraktatens art. 5, og som mange partnerlande havde ønsket. Et aktivt partnerland, der står over for en trussel mod dets territorium, politiske uafhængighed eller sikkerhed, har imidlertid adgang til konsultationer med NATO. Gennem det nære samarbejde med NATO og denne konsultationsadgang vil Partnerskab for Fred medvirke til at udfylde noget af det sikkerhedspolitiske tomrum, som er opstået efter Sovjetunionens sammenbrud og Warszawapagtens opløsning. Arbejdet med udformningen af Partnerskab for Fred er ikke tilendebragt og vil ikke blive det med det første. Det ligger i konceptet, at der er tale om en evolutionær proces, hvor valg af samarbejdsområder, og den hastighed hvormed samarbejdet gennemføres, i vidt omfang vil være afhængig af partnerlandenes egne ønsker og formåen. Partnerskab for Fred opererer således med en udstrakt grad af differentiering og individualisering, som vil betyde, at ikke to partnerarrangementer vil bhve identiske. Samtidig vil der blandt deltagerne i Partnerskab for Fred bhve tale om gennemsigtighed med hensyn til karakteren og omfanget af de enkelte landes samarbejdsprogrammer og aktiviteter.

De formelle ydre rammer for Partnerskab for Fred er fastlagt i den på topmødet vedtagne Partnerskab for Fred rammeaftale og den udstedte invitation. Det fremgår bl.a. heraf, at Partnerskab for Fred aktiviteterne, som nævnt, vil skulle foregå inden for rammerne af NACC, og at partnerne selv vil skulle finansiere deres deltagelse. NATO's eksisterende struktur vil bhve anvendt i videst mulige omfang, men for yderligere at styrke forbindelserne og til støtte for samarbejdet er partnerlandene blevet inviteret til at sende repræsentanter både til NATO's hovedkvarter og en nyoprettet Partnerskab for Fred koordinationscelle i Mons. Der er endvidere nedsat en styringskomité, som skal forestå den politisk/militære koordination. Et Partnerskab vil formelt være indledt, når et land har tilsluttet sig Partnerskab for Fred gennem underskrivelse af Partnerskab for Fred rammedokumentet i NATO's hovedkvarter. Det næste skridt vil være aflevering af et Præsen- tationsdokument til Alhancen, hvori partnerlandet udtrykker ønsker, skitserer mål og tilkendegiver hvilke ressourcer, man påtænker at bidrage med til de fælles aktiviteter. Efter forhandlinger med NATO udformes så endehg individuelle partnerskabsprogrammer, der selvsagt kan ændres og udbygges i takt med målopfyldelsen og partnerlandenes ønsker og finansielle muligheder.

Partnerskab for Fred initiativet er blevet mødt med stor interesse af decentral- og østeuropæiske lande. I skrivende stund har 13 lande undertegnet rammedokumentet og Rusland står umiddelbart overfor at tilslutte sig Partnerskab for Fred. Hermed er der skabt det bedst tænkelige udgangspunkt for et konstruktivt og frugtbart samarbejde til gavn for øget stabilitet og sikkerhed i hele Europa. Således vil Partnerskab for Fred samarbejdet også kunne få betydning for udformningen af den nye europæiske sikkerhedspolitiske arkitektur.

 

PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift hvor denne artikel er fra:
PDF icon militaert_tidskrift_123_aargang_maj.pdf

Litteraturliste

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.