Partnerskab for Fred - som det ser ud i praksis

Denne temaartikel er skrevet af chefen for Hjemmeværns skolen i Nymindegab, oberst B. Hess. Som det fremgår af artiklen, var Hjemmeværns skolen den første skole i forsvaret, der modtog kursister fra de baltiske lande.

 

Hjemmevæmsskolen i Nymindegab var den første skole, som modtog militære kursister fra Litauen til uddannelse i Danmark. Skolen tilrettelagde i løbet af første halvdel af 1993 et kursus, i daglig tale kaldet "Projekto 'Lietuva'". Kurset blev gennemført fra 31. juli til 22. august 1993. Kursisterne bestod af 19 litauere fra de frivillige styrker. Gradsmæssigt fordelte de sig fra oberst til menig. Aldersmæssigt fra 19 til 56 år. Kurset indeholdt tre hovedområder, læren om demokrati, instruktøruddannelse og ledelse og føring.

Skolen stod næsten på bar bund, da vi skulle tilrettelægge dette kursus. Det var svært at få konkrete ønsker fra Litauen om, hvilket niveau og behov for uddannelse kursisterne havde, og bortset fra et klart udtrykt "pohtisk ønske" om at kurset skulle afholdes, kunne vore foresatte myndigheder af gode grunde heller ikke udstikke faste retningslinier for dette projekt. Hjemmevæmsskolen kontaktede Slagteriskolen i Roskilde, der havde haft elever fra Litauen, og de erfaringer vi fik derfra, sammenholdt med de oplysninger vi fik fra Hærens Operative Kommando, som havde haft en delegation i Litauen, brugte vi så som grundlag for planlægningen. Hjemmevæmsstaben og Hjemmevæmsskolen ønskede, at kursus skulle fokusere stærkt på frivillighedsprincippet i hjemmeværnet, og derfor involverede vi fra starten nogle af de bedste frivillige faglærere, vi rådede over.

I planlægningsperioden afdækkede vi en række problemområder. Kun et fåtal af de forventede kursister ville kunne modtage undervisning på engelsk. Det medførte, at Hjemmeværnsskolen lod alt undervisningsmateriale oversætte til litauisk samt anmodede om at få russiske tolke stillet til rådighed fra Hærens Operative Kommando og Flyvertaktisk Kommando. I forbindelse med oversættelsen af materialet samarbejdede vi med Danish Lithuania Agency, der ligeledes støttede os ved en introduktionsperiode for involverede lærere umiddelbart før kurset. Det blev os endvidere klart, at der blandt vore kommende kursister herskede megen stor uvidenhed om dansk demokrati, og vi forberedte derfor en grundig indføring i dette område. Af hensyn til formidlingen af stoffet fandt vi det nødvendigt at anvende én faglærer pr. to kursister. Samtidigt var ni af skolens fastansatte lærere samt tre tolke mere eller mindre engagerede i projektets planlægning og afvikling, så alt i alt må man nok kalde "Projekt Litauen" overordentUgt ressourcetungt. I alt anvendte vi til planlægning og gennemførelse af et treugers kursus 1.431 mandtimer.
 
Vi havde oprindeligt tænkt os at undervise på dansk, få undervisningen oversat til russisk via tolk og så udlevere støttematerialeme oversat til litauisk. Det viste sig hurtigt, at det var bedre at foretage undervisningen på engelsk og derefter oversætte til russisk. Dels fordi en del af kursisterne trods alt havde en begrænset evne til at kunne modtage undervisningen på engelsk, og dels fordi ikke alle kursister var lige gode til russisk. Erfaringerne fra kurset er, at der er meget langt fra den litauiske kultur, politik og tankegang til det danske demokrati. Trods alle anstrengelser i teori og praksis, nåede vi ikke de opstillede mål på dette område. Der er simpelthen for stor afstand mellem hverdagen i Litauen og Danmark samt for stor forskel i prioriteringen af værdierne de to befolkninger imellem.
 
Som enkeltpersoner ligner danskere og litauere hinanden en del, men de danske omgangsformer, herunder dansk pædagogik, og den danske lethed og selvfølgelighed svarer ikke rigtigt til den litauiske alvor. En alvor, der er indarbejdet i det litauiske folk i generationer, og som det trods al udvikling og alle anstrengelser nok også vil tage generationer eventuelt at ændre. Vore kursisters interesse for det politiske hv i deres eget land oversteg også betydeligt og helt naturligt den interesse, danske kursister udviser for samme emne. Vore vesthge ledelsesteorier lå også meget langt fra vore litauiske kursisters verden. Uanset oversættelsen til litauisk havde de meget svært ved at forstå det teoretiske stof omkring ledelse. Kursisterne opfattede vore ledelsesformer som grænsende til blødsødenhed. Litauernes praktiske grundlæggende militære færdigheder var helt i orden, og de foretrak klart praktisk uddannelse frem for teoretisk.
 
Til de meget positive og givende oplevelser, vi havde, var at opleve hvordan kommunikationen, på trods af alle vanskeligheder, meget hurtigt blev god. Alle hjalp med til at øge forståelsen, og den tætte kontakt mellem faglærer og samme to kursister gennem hele kurset hjalp os over mange vanskehgheder. Rent praktisk var vore litauiske kursister dårligt forberedte til at skulle være hjemmefra så længe. Småfomødenheder og tøj var problemer, vi måtte tage os af. Mentalt var tre uger i Danmark også længe, da mange direkte kom til at lide af hjemve.
 
I selve kurset havde Hjemmeværnsskolen indlagt en række sociale arrangementer, som alle må betegnes som en stor succes. Og vi holdt under hele forløbet en snæver kontakt til de øvrige af forsvarets skoler, der senere skulle have elever fra Litauen. Hjemmeværnsskolen fik en række erfaringer til det fortsatte samarbejde mellem de frivillige forsvar i Litauen og Danmark. De erfaringer, der vil kunne anvendes i det militære samarbejde inden for aftalen om Partnerskab for Fred, er først og fremmest, at den pohtiske, kulturelle og materielle afstand mellem de baltiske lande og Danmark er meget stor, og at vi, der har alle fordelene, skal tilbyde hjælp og støtte, med megen hensyntagen til og respekt for den aktuelle situation for de mennesker, vi vil samarbejde med. 
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift hvor denne artikel er fra:
PDF iconmilitaert_tidskrift_123_aargang_maj.pdf
 

Litteraturliste

Del: