The Pacific – helvede ventede bag det næste hav

Anmeldt af Poul Grooss

“The Pacific – helvede ventede bag det næste hav” af Hugh Ambrose. Udgivet af Borgens Forlag den 28. februar 2011. 572 sider illustreret. Pris kr. 399 (vejledende).

Foto: 2.verdenskrig-boghandel.dk

Umiddelbart inden ”HBO-Miniserien” i DR TV havde premiere udkom bogen, som danner grundlaget for de 10 filmafsnit om krigen i Stillehavet. Man følger fire ”Marines” og en hangarskibspilot i US Navy meget tæt fra krigens start til dens afslutning. Det er først og fremmest en hyldest til ”the grunt”, den menige i det amerikanske marinekorps, men på trods af beskrivelser af ufattelige lidelser fænger bogen ikke rigtigt. Det bliver en lang opremsning af skiftevis kedelig træning og lejrliv afbrudt af voldsomme og fanatiske japanske selvmordsangreb. Der er ingen tvivl om, at forfatteren har udført et meget omfattende og grundigt researcharbejde.

Som sædvanlig mangler der en kærlig hånd til at tage sig af oversætterens manglende faglige militære kundskaber. Fordi det hedder ”searchlight” på engelsk, behøver det ikke at blive kaldt et ”søgelys” på dansk. Det hedder faktisk en ”projektør”. ”Søgefly” hedder i den militære virkelighed ”recognosceringsfly.” Ordet ”captain” bliver som sædvanligt oversat til skiftevis skibschef, kommandør og kaptajn, men oversætteren vælger selv helt frit, hvornår det betyder hvad. Der er også lidt problemer med betegnelser så som ”loft” og ”køkkener”, som ikke rigtig findes på skibe. Når det anføres at hangarskibet USS Enterprise er ved at brække midt over er det formentlig søerne, som brækker ind over flyvedækket i det dårlige vejr.

Som nævnt er bogen en hyldest til marinekorpsets indsats, og meget af bogens stof indeholder tendentiøse betragtninger i retning af, at US Army jo ikke lavede noget særligt, og at MacArthurs strategi var fejlagtig. Den enkelte ”marine” har jo svært ved at danne sig et overblik fra sin lokalitet, men en enkelt af bogens hovedpersoner er lidt tættere på. Han er sammen med MacArthur ved krigens start på Phillippinerne og bliver taget til fange af japanerne på Corregidor. Efter en længere periode i fangenskab flygter han ud i junglen og bliver ”guerillaleder” i den lokale modstandsbevægelse. Derfra bliver han hentet til Australien og sat til at planlægge den kommende invasion af øgruppen. Her er nogle ganske interessante betragtninger om relationerne til MacArthur og US Army.

Den pågældende officer, som ved krigens slutning bliver oberst og sendt til Kina for at organisere de japanske styrkers hjemtransport, bliver opsøgt af to indignerede japanske embedsmænd, som takker obersten for sin indsats med at holde kineserne fra japanerne på dette tidspunkt. De får meget røde ører, da obersten i klare vendinger giver dem sit syn på japanere og sine erfaringer fra et langt ophold i en japansk fangelejr.

Bogen er på sin vis en god skildring af Stillehavskrigen, men det er ikke lykkedes for forfatteren at fænge læseren. Tilsvarende gjorde sig også gældende for TV-serien, som på ingen måde kunne måle sig med ”Band of Brothers”, som var forbilledet.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_140.aargang_nr.2_2011.pdf

Del: