Opstillings- og forvaltningsstabens materielforvaltning - nogle synspunkter

Studiet af det i sommerens løb udsendte materiale vedr. opstilling af opstillings- og forvaltningsstabe har givet major H. W. Gram, der er lærer i Forvaltning ved Forsvarsakademiet, anledning til nedenstående kommentarer og konklusioner.

Fra udgangen af juni d.å. har hærens faste personel og andre interesserede kredse kunnet tage dele af »Rationaliseringsundersøgelsen vedrørende hærens struktur« op til en nøjere beskuelse. Fra udgangen af august har endvidere foreligget en supplerende orienteringsskrivelse om, hvordan og til hvilke terminer den ny struktur agtes etableret. Det er i samme forbindelse stillet i udsigt, at mere detaljeret indføring i den ny struktur og dens vilkår og problemer vil blive meddelt successivt og periodisk. Ikke mindst sidstnævnte tilbud gør det vel yderligere naturligt, at den enkelte søger at sætte sig ind i det kommende systems indretning og gør sig tanker om og søger at indkredse de områder, som den foreliggende rapport kun har kunnet medgive en foreløbig og mere perifer behandling. Det er på denne baggrund, jeg i det efterfølgende vil betragte den materielforvaltnings- funktion, der i den endelige rapport agtes tillagt de kommende opstillings- og forvaltningsstabe. (Herefter benævnt O/F stabe).

Hensigten er med andre ord ikke at indlede en diskussion, men en tilstræbt formulering af de problemer og spørgsmål, som læseren af rapporten med føje kan sidde tilbage med efter gennemgang af omhandlede afsnit. At der hertil knytter sig det håb, at der endnu kan skabes lydhørhed for nogle af de fremlagte synspunkter, er vel tilgiveligt. I det efterfølgende forudsættes rapportens summariske indhold vedrørende O/F stabens generelle materielforvaltningsvirksomhed bekendt, hvorfor jeg til gennemgangen alene har fundet det fornødent at afbilde de fire af rapportens bilagsider, der specificerer de væsentligere funktioner, der på materielområdet er tiltænkt O/F stabeil.

De pågældende sider - (bilag 4 side 7-10) er herefter betegnet henholdsvis Fig. 1 - Fig. 4. Jeg er ved dette bilagsmateriales indhold gået ud fra, at de ikke nødvendigvis opregner alle O/F stabens materielfunktioner, men at de i hvert fald medtager de væsentligste.

Planlægning og Fordeling
Betragtes indledningsvis disse delfunktioner, jf. Fig. 1, og holdes det samtidigt i erindring, at udgivelse af organisationsskemaer samt - ligeså væsentligt - direktiver for opstilling af krigs- (og freds-)styrken nødvendigvis må fastlægges af forsvarskommandoen, vil det ses, at O/F staben på de nævnte to områder i overvejende grad er begrænset til gennemførelse af funktioner, der ikke åbner for væsentlig selvstændig dispositionsfrihed. Det endelige udkomme er i forvejen afgørende fastlåst af de samlede rådige beholdningers størrelse, fordelingen landsdelene imellem, styrkernes prioritering. O/F stabens funktion synes reduceret til »trouble shooter« niveauet. De væsentligere aktiviteter: Fordeling og oplægning af materiel er af teknisk natur og forekommer rimeligere i parkområdets hænder. Det eneste, der synes at kunne berettige omhandlede funktioners placering ved O/F staben, er udsigten til en evt. fortsat omfattende, kompleks og tidskrævende »danaide«-administration af for knebne beholdninger. Og på sådanne svagheder er strukturmedicin virkningsløs. Vil man - eller skal man - nå personelreduktioner på disse områder, synes det umiddelbart rimeligere at lægge den overvejende aktivitet ved parkområdet og begrænse O/F stabens aktivitet til en prioriterende og kontrollerende sty- ringsindsats.
 
Rapportering og Registrering
Det er anført i rapportens pkt. 16, at de enkelte tjenestesteders brugsbe- holdningsdepoter endnu en tid skal føre manuelle forsyningsregnskaber, indtil omlægning til elektronisk databehandling som led i Hærens Materielkommandos lagerstyringssystem kan finde sted. I Fig. 1 er det foreslåede samspil mellem tjenestesteder og O/F staben belyst. Det forekommer betænkeligt at ændre ved funktionernes indhold og placering, førend den omtalte udbygning af lagerstyr ingssystemet er en realitet. I 50’erne og 60’erne døjede hæren med det ufuldstændige og arkaiske ministerielle forvaltningsgrundlag (1. hæfte, 5. hæfte, 6. hæfte, Alment for- valtningsreglement samt dele af tjenestereglementet). 70’erne skulle nødigt få præg af, at ændrede funktioner skal røgtes, uden at de fornødne tekniske forudsætninger er tilvejebragt.
 
 
Depottjeneste
Som det vil ses af Fig. 2 er de tiltænkte depotfunktioner af begrænset omfang for O/F staben. Hvor det drejer sig om 1) Oplægning, 2) Vartning og 3) Lokalanskaffelse, er det vanskeligt at forestille sig behov for afvigende bestemmelser landsdelene imellem. Kan denne antagelse holde, synes det rimeligere fra foresat niveau evt. via HMAK at få udgivet det herfor fornødne. Medtager Oplægning og Vartning tillige hele ammunitionssiden, synes det naturligt at stille spørgsmålstegn ved, hvorledes de respektive tjenestesteder skal magte denne funktion.
 
I rapportens side 48 er vist en standardmodel for et tjenestesteds serviceelementer. Her figurerer Kaserneinspektør, Motorsagkyndig og Læge. Forhåbentlig knyttes der også en Ammunitionsofficer til de større tjenestesteder. Man kan dårligt forestille sig en årlig modtagelse, oplægning og udlevering af over 1000 tons ammunition, uden at denne virksomhed også på det lokale plan fortsat lægges i ansvarlige hænder. At hæren gennem mere end 25 år har været forskånet for ammunitionsulykker af større omfang, må nok i første række tilskrives tilstedeværelsen af kompetente kræfter ved det enkelte regiment.
 
Værkstedstjeneste
At O/F staben skal udgive direktiver for 3. echelonreparationer må umiddelbart forekommer overraskende. Den tekniske ekspertise er efter bekostelig uddannelse tilvejebragt og placeret ved HMAK og PKO. At hvervet kan røgtes herfra er evident og vægtigt dokumenteret i HMAK omfattende faglige og tekniske publikationsserier. At der lejlighedsvis også kan opstå behov for operativt begrundet prioritering må accepteres, men i sådanne tilfælde forekommer det naturligere, at O/F staben begrænser sig til en opgaveformulering og overlader ud- førelsesfunktionen til den tekniske organisation. Tilsvarende betragtninger findes at kunne gøres gældende for de følgende funktioner: Færdselssikkerhed og Våbensikkerhed.
 
For så vidt angår funktionen Lokalanskaffelse kan man vel meget godt forestille sig O/F staben i en formidlende rolle. Men kan det antages, at de lokale indkøøbsbehov oftest vil være bestemt af PKO lager- og varebeholdninger, synes funktionen at burde bero her. Funktionen »Formidling af 3. echelonstøtte« er på det foreliggende grundlag vanskeligt at kvantificere. Drejer det sig om systemets opbygning i henseende til felthåndværkere, værktøjer, faciliteter og reservedele, får funktionen præg af én- gangsindsats og begrænset lejlighedsvis tilpasning. Drejer det sig om en ren servicebetonet oplysnings- og kontaktvirksomhed, synes funktionen i overvejende grad at høre hjemme mellem tjenestestederne og PKO (lands- delsværkstederne). Tilbage står funktionerne »Deltagelse i vartning, besigtigelse og kassation«. Den direktivgivende funktion, der her er tillagt områdestaben, forekommer som tidligere anført at fordre netop den tekniske indsigt, der umiddelbart er til rådighed ved PKO.
 
 
 
 
Publikationsforvaltning
O/F staben skal efter det i Fig. 3 anførte foretage planlægning af fordeling af publikationerne. Nu forholder det sig jo i almindelighed sådan, at der ikke først tilvejebringes et umådeligt oplag af de enkelte reglementer og publikationer, hvorefter der er plads til en dybsindig overvejelse over, hvor disse bør havne. Allerede ved de enkelte oplags størrelse er det normalt beregnet, hvilke behov der skal dækkes på de enkelte niveauer.
 
At lade O/F staben overtage planlægning af den lokale distributørrolle er i realiteten uden praktisk betydning. Der er i øvrigt ved publikations- forv altningsfunktionen grund til at erindre sig, at det forsvarsministerielle styringsmiddel på omhandlede felt - hovedboglisten - omkring midten af 60’erne var i en helt ubrugelig tilstand. Med den rationelle og effektive reglementsvirksomhed i tankerne, som hæren selv i den herefter forløbne periode har skabt, kan det ikke undre, at uindviede ser med betænkelighed på ændringer i det nu bestående. Den behandling af tabssager, som jf. Fig. 3 er tillagt afdeling/underafdeling, får læseren til at efterlyse tilsvarende stillingtagen for øvrigt materiel m.v.
 
Mobiliseringsforvaltning
De i Fig. 4 opregnede planlægnings- og styringsfunktioner, der nu tiltænkes O/F staben, er gennem mange års virksomhed velkendte for landsdelskommandoerne. De kan selvsagt fjernes herfra, men behovet for nøje, vedvarende og tidskrævende koordination med landsdelskommandoernes operative stab selementer vil fortsat bestå. Der er her tale om et betydeligt to-vej s samspil mellem operative behov og faglige ressourcer og begrænsninger. På dette område at skabe større afstand mellem det operative og faglige stabselement må umiddelbart antages at ville resultere i en mindre fleksibel udnyttelse af rådigt personel og et større samlet personelforbrug.
 
 
 
 
 
 
Afsluttende betragtninger
Som anført i indledningen er rapporten af summarisk karakter. Alligevel synes der grundlag for efter læsning at sidde tilbage med følgende hovedsynspunkter:
- når - eller hvis - der ikke længere er råd til kompetente, beredskabs- fremmende, lokale forvaltningsled, bør en række tekniske aktiviteter snarere samles ved HMAK/PKO end ved O/F staben.
- den hovedfunktionsfilosofi, der ligger bag tanken om at opklippe landsdelskommandoen i en operativ og forvaltningspræget stab kan på materielområdet let resultere i en mere omstændelig og personelslugende og derved fordyrende ledelsesvirksomhed.
- der er tiltænkt O/F staben en række delfunktioner, som det uden at forringe beredskabet vil være personelmæssigt mere fordelagtigt at få placeret på FKO/HMAK niveau.
 
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift hvor denne artikel er fra:
PDF iconmilitaert_tidskrift_102_aargang_dec.pdf
 

 

Litteraturliste

Del: