Oplysnings- og velfærdsvirksomhed under krigsforhold

Major (R) P. Q. Nielsen, der er kontakt- og velfærdsofficer ved Østre Landsdelskommando, belyser i denne artikel - med udgangspunkt i eksisterende organisation - problematikken bag oplysning- og velfærdsvirksombedens udøvelse under krigsmæssige forhold samt skitserer mulige foranstaltninger i forbindelse hermed.

Indledning

Grundideen med opbygningen af vort forsvar inden for NATO er, at den samlede styrke kan virke afskrækkende og få en eventuel fjende til at afstå fra krigsmæssige handlinger. Vi håber således, at vore væbnede styrker aldrig må blive brugt. Samtidig må man dog gøre sig klart, at styrkerne kun virker krigsforebyggende, hvis de er effektive og kan bruges, ligesom det må være sandsynliggjort, at de i givet fald v il blive brugt. Dette betyder, - hvis anstrengelserne skal have nogen mening - at styrkerne ikke alene skal være vel ført, godt udrustet og uddannet, men tillige være i besiddelse af reel kampvilje. Det er en krigserfaring, at en veludviklet og velorganiseret personeltjeneste er af væsentlig betydning for kampmoralen. Det er ligeledes almindeligt anerkendt, at det i mindre grad er våbnenes kvalitet og kvantitet, men først og fremmest manden bag våbnet, der er afgørende for kampens udfald. Oplysnings- og velfærdsvirksomhed er investering i den eneste krigsmaskine, der ikke forældes: Mennesket. Man har kunnet konstatere, at der blandt militære ledere har været en tilbøjelighed til at betragte den umiddelbare militære effektivitet som det primære og oplysnings- og velfærdsvirksomhed som noget sekundært. Nok så god føring og en - mere eller mindre påtvungen - høj grad af militær kunnen vil imidlertid være værdiløs, hvis forsvaret ikke er accepteret af samfundet, og hvis den enkelte soldat ikke betragter sig som ansvarlig medborger i dette samfund — med andre ord: god borger = god soldat. Oplysnings- og velfærdsvirksomhedens form ål er kort udtrykt: »at fremme befolkningens forståelse for og kendskab til forsvaret, at fremme den enkelte soldats trivsel og hermed at styrke forsvaret som helhed«. Som anført i det foregående er der en nær sammenhæng mellem den udadrettede og den indadrettede virksomhed, d.v.s. virksomhed over for borgere henholdsvis udenfor og indenfor det militære forsvar. De foranstaltninger, som kan træffes for at øge og styrke den enkeltes og helhedens modstandskraft i krig må være en fortsættelse af tilsvarende fredstidsforanstaltninger og må være således planlagt og indøvet i fredstid, at mindst muligt skal improviseres. Fredstidsorganisationen bør afvige mindst m uligt fra krigsorganisationen. Det må imidlertid i denne forbindelse haves for øje, at mens taktisk føring, rent fysisk aktivitet og våbenbrug kan indøves ret virkelighedstro, er det ikke m uligt at fremkalde de særlige psykiske belastninger, som krigen påfører soldaten. Der vil derfor være en betydelig forskel i behov for velfærdsforanstaltninger under fredsmæssige feltøvelser og under virkelige krigsforhold. Dette forhold må tages i betragtning ved planlægning og især ved indøvelse.

Organisation, personel, opgaver

Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste er faglig myndighed m.h.t. kontakt-, oplysnings- og velfærdsvirksomhedens udførelse. Endvidere bidrager Forsvarets Civilundervisning gennem samtidsorientering til at gøre den enkelte soldat til en mere bevidst, positiv samfundsborger. Oplysnings- og velfærdsvirksomhed kræver specialuddannet personel i forskellige led, men ansvaret for det undergivne personels velfærd i bredeste betydning påhviler enhver chef (stab, myndighed). Velfærdsansvaret i krigstilfælde kan ikke på forsvarlig vis placeres på og udøves af chefer, stabe m.v., med mindre det er indøvet i fredstid som et integrerende led i det daglige arbejde. Løsningen af velfærdsopgaverne under krigsmæssige forhold skønnes at rumme de fleste vanskeligheder for felthærens vedkommende. De efterfølgende betragtninger sigter fortrinsvis på hærens forhold og på de aktiviteter, som organisatorisk varetages eller koordineres af kontakt- og velfærdsofficeren (KVO) d.v.s.:

- kontakt med befolkningen (udadrettet kontakt- og oplysningsvirksomhed samt evt. pressetjeneste),

- biblioteksvirksomhed,

- social velfærd, samt erhvervsoplysning om mulighederne i det civile samfund,

- oplysningsvirksomhed overfor eget personel, herunder forsyning med dagblade og tidsskrifter, evt. feltavis samt radio og fjernsyn, foredrag, studiekredse m.v.,

- beskæftigelse (hobby, idræt, boldspil og lege),

- underholdning (film , optræden, musik, sang m.v.),

- diverse serviceforanstaltninger.

KVO virksomhed må ses som en del af et større hele, hvoraf især skal nævnes:

- personeltjeneste (orlov),

- forplejningstjeneste,

- feltposttjeneste,

- kantinetjeneste,

- sanitetstjeneste,

- feltpræsttjeneste,

- musikkorpsenes virksomhed,

- pressetjeneste (hvis denne ikke direkte er pålagt KVO).

Som tidligere nævnt, vil det være af betydning, at der ved overgang til krigsforhold sker så få organisatoriske ændringer som muligt. For så vidt angår brigader, regioner og visse højere stabe, hvor KVO indgår organisatorisk i krigsorganisationen som selvstændig funktion, må spørgsmålet løses gennem hensigtsmæssig designering af personel, der i fredstid udøver virksomheden ved regimenter m.v. Ved afdelinger og underafdelinger er udpeget befalingsmænd til at varetage virksomheden ved siden af deres øvrige tjeneste. Her skal der således ikke ske nogen ændring ved overgang til krigsforhold, men det vil formentlig ofte forekomme, at en befalingsmand, der under fredsmæssige forhold har rimelig tid til at varetage funktionen, vil være afskåret herfra i krigstid - et forhold som de enkelte chefer må være opmærksomme på. En hel del v il kunne klares ved at hygge på det system, som indeholdes i den nye samarbejdsordning. Ved de egentlige kampstyrker må organisationen udbygges yderligere således, at selvstændig - ledet - oplysnings- og velfærdsvirksomhed kan gennemføres ned til enheder af delings størrelse. Kontakt- og velfærdsofficerens virksomhed er fortrinsvis af koordinerende art, idet han i fredstid kan støtte sig på forskellige specialister (bibliotekar, socialkonsulent, hobby- og idrætsledere m.v.).

Ved regioner (og ved flåde- og flyvestationer) må dette antages fortsat at kunne lade sig gøre under krigsforhold, forudsat området er intakt, mens civile specialister ikke umiddelbart kan følge med brigaderne. For socialkonsulenternes vedkommende skønnes en ordning i lighed med feltpræsternes dog hensigtsmæssig. Dette forhold vil nærmere blive belyst senere. Mulighederne for iværksættelse af oplysnings- og velfærdsvirksomheden varierer med kamphandlingernes intensitet herunder, om der sker hyppige og store forskydninger, eller der er mere rolige og stationære forhold. E t nøje kendskab til situationen - egne styrkers forhold og opgaver - danner grundlag for tilrettelæggelsen. Iværksættelse er vanskeligst under intensiv kampaktivitet, men netop i sådanne situationer, hvor kampmoralen sættes på den hårdeste prøve, kan det være afgørende, at egnede foranstaltninger iværksættes.

De enkelte aktiviteter

Den udadrettede kontakt-, oplysnings- og velfærdsvirksomheds opgave at udbrede »forståelse, samarbejde, kendskab til forsvaret« som middel til at fremme befolkningens positive indstilling og modstandskraft overfor psykologisk krigsførelse vil i princippet være uændret, men aktiviteterne ændrer i væsentlig grad karakter ved overgang til krigsforhold. Det må forudses, at det under krigsforhold ofte kan blive nødvendigt i større eller mindre grad at lade den stedlige befolkning omfatte af militære foranstaltninger (velfærdsvirksomhed i en bredere betydning) herunder især forsyningstjeneste, sanitetstjeneste m.v. Forståelsen for troppernes handlinger må antages at blive øget væsentligt. Til gengæld må man være forberedt på at skulle forklare nødvendigheden af lejlighedsvis ganske overordentlig dramatiske forholdsregler. Samarbejdet med pressen (massemedierne) er, hvad enten KVO selv er presseofficer eller ej, en integrerende del af den udadrettede oplysningsvirksomhed. Nyhedsformidlingen fra en brigade vil under krigsforhold være af særlig betydning for såvel befolkningen i almindelighed som for tropper på andre frontafsnit, og må nødvendigvis foregå i et snævert (og formentlig ofte vanskeligt) samarbejde med den taktiske (og øvrige) efterretningstjeneste.

Biblioteksvirksomheden er kendetegnet ved, at den gennem det eksisterende feltbibliotekssystem (bogpakker med billigbøger) kan iværksættes individuelt og i enhver kampsituation. Feltbiblioteksordningen er let at administrere, ens i krig og fred. Bogen er på manden, der selv kan udnytte »velfærdsforanstaltningen« efter behov. Bogen vil måske i mange situationer være eneste mulige form for velfærd, men vil til gengæld være velegnet til at hindre, at mangel på rekreativ beskæftigelse i pauser fører til rastløshed og kedsomhed. Supplerende forsyning med feltbiblioteksbøger kan ske med forsyningstransporter af enhver art uden særlige foranstaltninger.

Social velfærd udøves under krigsforhold i væsentlig grad af soldatens hjemstedskommune, der jf. forsorgslovens § 54 stk. 5 overtager soldatens legale forsørgerpligt. Denne foranstaltning løser imidlertid ikke alle de problemer, som må forudses at kunne opstå. En soldat, der er dybt optaget af og bekymret over personlige problemer, er ikke alene mindre effektiv, men kan i en kritisk situation være direkte farlig at have i en kampenhed, idet han vil vane stærkt disponeret for et psykisk sammenbrud, og hans mismod kan smitte af på kammeraterne, der da også lettere når brudgrænsen. Det må derfor ligge enhver chef og alle førere ned til de mindste led på sinde at holde øje med sådanne tilfælde og at tage initiativ til problemernes løsning. En forstående chef kan gøre meget, men har trods alt begrænsede muligheder, er stærkt bundet af sine føringsopgaver, og vil derfor ofte have brug for faglig assistance. Under indtryk af alvorligere begivenheder vil man sikkert opleve, at en stor del af det ugifte mandskab ønsker at indgå ægteskab med meget kort varsel (som det skete ved første Gaza-holds afgang). Oprettelse af testamenter må påregnes at komme til at finde sted i et vist omfang. Såfremt evakueringer finder sted, vil der opstå problemer med at skabe kontakt mellem soldaten og hans evakuerede pårørende. Det må således forekomme ønskeligt, at socialkonsulent haves til rådighed også under krigsmæssige feltforhold. Da konsulentens virksomhed koordineres af KVO , bør dennes organisatoriske placering følges, hvilket peger mod placering af en socialkonsulent ved brigaden. I Sverige er ordningen udbygget så langt, at der ved underafdelingerne findes en velfærdsassistent, der har civil baggrund for at kunne virke som socialkonsulent (social uddannelse i stat, kommune og andre forsorgsgrene eller f.eks. teologisk, humanistisk eller juridisk uddannelse). De pågældende bistår tillige KVO med alt andet velfærdsarbejde.

En dansk ordning må formentlig også på lavere trin end brigade tilpasses eksisterende organisation. Et nøje samarbejde med feltpræsterne må under alle omstændigheder etableres.

Oplysningsvirksomhed over for eget personel omfatter - i tilslutning til den rent taktiske informationsvirksomhed, der påhviler chefer, E-personel m.fl. - almindelig nyhedsformidling ved radio, dagblade og evt. feltavis eller TV . Virksomheden kan fremmes gennem koordineret anvendelse af transistorradioer, opslag (ophængning) af dagblade i plastikomslag i bivuakområder, på forplejningsudleveringssteder m.v. samt ved udgivelse af særlig feltavis. Hvor situationen tillader det, d.v.s. i længere rolige perioder, vil iværksættelse af ekskursioner eller anden almen oplysningsvirksomhed være nyttig adspredelse, ligesom man må være opmærksom på mulighederne for at give diskussioner vedrørende hl.a. den øjeblikkelige politiske situation en positiv og saglig form.

Behov for rekreativ beskæftigelse bør tilgodeses, når muligheder foreligger. Pauser udfyldes primært med soignering, vedligeholdelses-, reparations- og forsyningstjeneste samt udbygning af underbringelses- og beskyttelsesforholdene. Sådan aktivitet vil formentlig i sine første stadier styrke mandskabets følelse af at beherske situationen, men vil trods sin helt indlysende nytte snart føles kedsommelig, og i tilslutning til almindelige hvilepauser vil indlæggelse af lege og boldspil, små nemme idrætskonkurrencer o.lign. være en nyttig og opkvikkende foranstaltning. Princip - når bortses fra den helt stabiliserede situation - må være simple former, der uden videre kan iværksættes, hurtigt når en naturlig afslutning og i øvrigt når som helst kan afbrydes uden særlige konsekvenser. For iværksættelse af hobby virksomhed gælder tilsvarende princip om simple former, der i hovedsagen kan udføres med eksisterende feltværktøj, lommekniv, blyant o.lign. og under anvendelse af naturligt forekommende materialer. Det er her vigtigt, at man søger at få den del af personellet med, som er mindst kontaktsøgende og lettest henfalder til tavs melankoli. Evt. kan iværksættes små konkurrencer (f.eks. at lave den sjoveste maskot til indgangen til underbringelsesrum e.lign.). I øvrigt vil adskillige former for moderne hobbyvirksomhed være egnet for feltforhold. Det må ved iværksættelsen stadig haves for øje, at hovedformålet er frakobling (helst som kammeratligt samarbejde) og ikke produktion.

Underholdning bør arrangeres som led i rekreative foranstaltninger. Under krigsforhold vil det have moralsk betydning, at professionelle kunstnere optræder tæt på kampzonen, men risikoen ved at samle en større tilskuermængde må tages i betragtning. Soldaterunderholdning via transportable fjernsyn er en kommende mulighed. Forevisning af underholdningsfilm bør iværksættes i det omfang, situationen tillader det. Man bør af praktiske og sikkerhedsmæssige grunde være indstillet på hyppige forevisninger for mindre tilskuerhold. Organiseret anvendelse af transistorradioer er tidligere nævnt - må betragtes som en væsentlig faktor i underholdningsvirksomheden. Man bør i øvrigt i høj grad basere underholdningen på egne kræfter og må endvidere være opmærksom på sangens værdi både som underholdning og til fremme af kammeratskab og sammenhold.

Serviceforanstaltninger af forskellig art, herunder frisørvirksomhed, rensning og presning af uniformer, transport (koordination, billetservice) m.v., der i fredstid betragtes som rene velfærdsanliggender, må formentlig under krigsforhold i et vist omfang indkorporeres i forsynings-, vedligeholdelses- og sanitetstjeneste m.v. Det er imidlertid af stor moralsk betydning, at mulige foranstaltninger sættes effektivt og rettidigt ind, når en kampenhed endelig har en hårdt tiltrængt, men måske kort pause. Alle gode kræfter må sættes ind herpå, og det må forudses, at der vil blive god brug for, at også KVO tager sin tørn.

Planlægning og indøvelse i fredstid

Større feltmæssige øvelser og skarpskydningsperioder vil nærmest svare til og give mulighed for indøvelse af nødvendige/mulige foranstaltninger under krigsforhold med ret stor kampaktivitet, mens et vist erfaringsgrundlag m.li.t. muligheder og behov under mere passive krigsperioder bl.a. kan fås ved at sammenholde med de ved FN-styrker iværksatte foranstaltninger. Som tidligere nævnt vil der ofte være væsentlig forskel på det øjeblikkelige behov for den enkelte foranstaltning og den betydning, der må tillægges indøvelsen med henblik på krigsforhold.

Aktiviteterne må tilrettelægges således, at det implicerede personel (KVO med hjælpere) får det størst mulige uddannelsesmæssige udbytte, men samtidig begrænses til, hvad der kan falde naturligt ind i den øjeblikkelige situation, og ikke forceres ud over et punkt, hvor de kommer til at virke som en belastning og dermed mod hensigten.

Udadrettet kontakt- og oplysningsvirksomhed bør tages i betragtning i forbindelse med gennemgang før større øvelser. Der bør instrueres i forhold til befolkningen i øvelsesområdet, herunder om høflig optræden, afgivelse af fornuftige forklaringer, øvelsens nødvendighed og formål, markskadeproblemer, andre gener og regler for disses afhjælpning. Det af øvelsen skabte behov for kontakt og oplysning må vurderes og dækkes i m uligt omfang gennem kontaktmøder, samarbejde med pressen m.v.

Biblioteksvirksomhedens gennemførelse ved hjælp af feltbiblioteker fungerer allerede tilfredsstillende og rutinemæssigt ved adskillige tjenestesteder. Mulighederne for feltmæssig forsyning med faglitteratur og udnyttelse af musikbibliotekers plade- og båndsamlinger, som er under opbygning, bør nærmere undersøges. Forsyning med dagblade og tidsskrifter, som tidligere er omtalt som en del af den indadrettede oplysningsvirksomhed, er administrativt at betragte som en biblioteksfaglig funktion. Man bør formentlig koncentrere sig om at få dagblade frem til enhederne. Administration af kollektive læsemuligheder bør evt. delegeres til enheder af delingsstørrelse.

Socialkonsulenters designering og regler for de pågældendes deltagelse i feltmæssige øvelser må fastsættes. Der vil erfaringsmæssigt også under fredstidsøvelser forekomme praktiske opgaver for socialkonsulenten, men det væsentligste er, at konsulenten bliver fortrolig med den feltmæssige tilværelse og de herunder eksisterende arbejdsvilkår. Det må påhvile KVO at koordinere konsulentens virksomhed under øvelsen med henblik på, at deltagelsen kan give det størst mulige uddannelsesmæssige udbytte. KVO må herunder i fornødent omfang sørge for udrustning, underbringelse, forplejning og transport samt tilrettelægge besøgsvirksomhed ved enhederne.

Oplysningsvirksomheden over for eget personel bør udover den tidligere omtalte forsyning med dagblade søges gennemført under anvendelse af transistorradioer og feltaviser. Sidstnævnte må forudses under visse omstændigheder helt eller delvis at måtte erstatte øvrig forsyning med dagblade. Produktion, fordeling m.v. bør derfor jævnligt gennemprøves. Transistorradioer spillede en stor rolle i den sidste israelisk— arabiske krig, hvor israelerne i høj grad baserede beredskab og mobilisering herpå. Del synes nærliggende at bringe anvendelsen af transistorradioer ind i faste rammer til såvel oplysnings- som underholdningsmæssige formål, evt. helt eller delvis baseret på privatejede apparater, som ofte forekommer i ret stort tal. I forbindelse hermed må fastsættes visse rammer m.h.t. antal i de enkelte delinger, sektioner m.v., regler for transport (transportkasser? - placering), forsikrings- og erstatningsregler samt nærmere bestemmelser for anvendelsen, herunder nødvendige restriktioner af taktiske og andre grunde.

Som led i oplysningsvirksomheden må KVO bolde sig løbende orienteret om større øvelsers geografiske placering, herunder om øvelser i udlandet, skaffe egnet orienteringsmateriale, oplysninger om geografi, kultur, seværdigheder m.v. og bistå enhedernes chefer med tilrettelæggelse af evt. arrangementer (foredrag, ekskursioner m.v.). Egentlig hobbyvirksomhed kan normalt ikke gennemføres under fredstidsøvelser. KVO bør dog være opmærksom på øvelser, hvori der måtte forekomme pauser, f.eks. under udlægning i bivuak eller skydelejr, og drøfte med de implicerede chefer m.fl. muligheden for da at indøve forskellige aktiviseringsformer, som kunne være nyttige under krigsforhold. Bestemmelser om medbringelse af idrætsrekvisitter (bolde, ketsjere m.v.) må fastsættes, og KVO må medvirke til, at iværksættelse af idrætsvirksomhed lejlighedsvis finder sted som fritidsaktivitet under feltmæssige forhold. Generelt vil der være et begrænset behov og begrænsede muligheder for iværksættelse af underholdning under de fleste fredstidsøvelser. Af simple foranstaltninger, der evt. kan gennemføres, skal nævnes medbringelse af de tidligere omtalte transistorradioer, af sangbøger samt evt. af personlige musikinstrumenter, fortrinsvis instrumenter af beskeden størrelse. Regler for transport og opbevaring, forsikring m.v. må afklares. Forskellige underholdningsspil bør lejlighedsvis medføres. Videregående arrangementer, som bør indgå i overvejelserne, kan omfatte medbringelse af filmgengivere, båndoptagelser m.v. samt evt. transportable fjernsyn. Endvidere må mulighederne for indlæggelse af arrangementer med professionel optræden undersøges.

For fuldstændighedens skyld hør nævnes muligheden for enten som enkeltforanstaltning eller i forbindelse med improviserede underholdningsarrangementer at uddele forskellige beskedne former for ekstraforplejning. Det er en krigserfaring, at en cigaret eller en varm drik på rette tid og sted undertiden har haft mere effekt end et par nok så tiltrængte kasser ammunition.

Sammenfatning

Oplysnings- og velfærdsvirksomhed under krigsforhold må ses som et uundværligt led i et større hele - et led, der sigter mod at fremkalde og fastholde størst m ulig samhørighedsfølelse, kammeratskab og medborgerlig solidaritet og således bidrager til forøgelse af den psykiske modstandskraft og dermed til højnelse af kampmoralen. Virkelighedstro indøvelse i fredstid vil undertiden være vanskelig, men hensigten helliger midlet.

P. Q. Nielsen

PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra: PDF icon oplysnings-.og_.velfaerdsvirksomhed.under_.krigsforhold.pdf

Litteraturliste

Del: