Operativ stabstjeneste i ICAO C 1 krigsorganisation

Sun Tzu siger: “Den der mestrer angrebets
kunst slår til - i lighed med lynet - fra
himmelhvælvets højder”.

Foto: Forsvaret.dk

Interim Combined Air Operations Centre 1 (ICAOC 1) er hovedkvarter for “Enhedskommandoens”
(BALTAP) underlagte flystyrker. Krigshovedkvarteret er
beliggende i Finderup co-lokeret med BALTAP krigshovedkvarter. ICAOC 1 er
bemandet 24 timer i døgnet med en reduceret operationsstab, der på Chefen for
Flyvertaktisk Kommandos vegne gennemfører operativ kontrol over alle danske
militære luftfartøjer, stationeret i Danmark. Staben er internationalt bemandet,
men alle eksekutiv funktioner gennemføres af dansk personel. Efter overgang til
allieret kommando udøver COMBALTAP operativ kontrol over de tildelte styrker
gennem COMICAOC 1. Disse styrker er forudset til at være hovedparten af
Det Danske Flyvevåben, visse styrker stationeret i Schleswig-Holstein og eventuelt
tilgåede allierede forstærkninger.
Når ordre herom tilgår, bemandes staben fuldt med to krigsvagthold med
supplerende personel tilvejebragt dels fra ICAOC 1 planlægningsafdeling, dels
med forstærkninger fra internationale og nationale myndigheder.
 

Kommandoforhold
ICAOC 1 interesseområde er som vist på fig. 1. I tilfælde af, at der skulle
opstå en trussel i Østersøområdet, vil ICAOC 1 blive tildelt et ansvarsområde
dækkende dansk territorium, en del af tysk territorium og østersøområdet. I en
sådan situation vil COMBALTAP blive tildelt styrker af Chefen for de Allierede
Styrker i Centralregionen (CINCENT), samtidigt med et opgavedirektiv og et
ansvarsområde. Chefen for de Allierede Flystyrker (Regional Air Commander
(RAC)) vil herefter bl.a. på baggrund af konsultationer med COMBALTAP udsende
et direktiv for flystyrkernes anvendelse. Det er herefter ICAOC 1 opgave,
at udgive de nødvendige ordrer til de underlagte enheder m.h.p. løsning af de stillede
opgaver for de næste 24 timer.

Styrker til rådighed
ICAOC 1 vil typisk have følgende typer styrker tildelt organisatorisk:
- Et overflade baseret kontrol- og varslingssystem bestående af enheder fra
søværnet og flyvevåbnet, suppleret med luftvarslingsfly.
- Et antal eskadriller luftforsvarsjagere.
- Et antal eskadriller udrustet med fly, der kan anvendes enten offensivt
eller defensivt. (Multi-role).
- Et antal eskadriller udrustet med offensive fly.
- Et antal enheder udrustet med overflade til luft missiler, enten landbaserede,
men også overfladefartøjer med tilsvarende kapacitet kan stilles
til rådighed
Yderligere kan der midlertidigt stilles specielle ressourcer til rådighed i form
af langtrækkende offensive enheder, enheder specialiseret i elektronisk krigsførelse
samt lufttankningsfly.

ICAOC 1 opgave
ICAOC 1 opgave(er) tildeles for en periode af 24 timer, ca. 18 timer før den skal
bringes til udførelse. Forud herfor er der blevet gennemført konsultationer mellem
RAC og COMBALTAP, for at sikre en overensstemmelse mellem BALTAP
behov og prioriteter og den overordnede plan for flystyrkernes deltagelse i den
igangværende kampagne. Disse opgaver kan f.eks. omfatte:
- Bevarelse af luftoverlegenhed i eget luftrum, herunder forsvar af vitale
områder.
- Deltagelse i RAC/COMBALTAP overordnede luftoffensiv (angreb på
fjendens opfølgningsstyrker og infrastruktur).
- Indirekte og direkte støtte til korpsenes og de to flåders kamp.
Ved beordring til det overfladebaserede luftforsvar er det muligt at give en
underlagt enhed en opgave og et ansvarsområde analogt med principperne i de to
andre værn. Hvis man fulgte en tilsvarende praksis med de flyvende våben og
våbenbærere, vil man pålægge dem og sig selv unødige restriktioner. Dette
skyldes flystyrkers følgende særlige karakteristika:
- Hastighed, der indebærer, at man hurtigt kan foretage koncentration og
hurtigt gennemføre en opgave.
- Rækkevidde, der indebærer at flystyrker, der er baseret geografisk spredt,
udmærket kan indsættes koncentreret i både tid og rum. Omvendt er det
også muligt at indsætte centralt baserede flystyrker spredt i både tid/rum.
- Fleksibilitet, der f.eks. indebærer, at et offensivt fly på en mission kan
indsættes til løsning af en af de ovennævnte ICAOC 1 opgaver, for på
den næste mission at blive indsat til løsning af en anden opgave. Fleksibilitet
indebærer ligeledes, at en enhed udrustet med Multi-Role fly kan
indsættes snart til løsning af defensive, snart til løsning af offensive
opgaver.
Af logistiske årsager er de flyvende enheder stationeret enhedsvis fordelt på
et antal flyvestationer, mérixle indsættes ikke enhedsvis. Når flystyrker indsættes
til gennemførelse af defensive operationer indsættes de i formationer på 2 - 4 fly,
der kan indsættes spredt eller koncentreret i operations området. Hvis formationen
er på 4 fly, kan den - for at opnå synergi effekt - bestå af to flytyper, der kan
være baseret på hver sin flyvestation.
Kombinationen af de operationelle muligheder, der ligger i flystyrkernes
karakteristika, sammenholdt med deres basering, der hovedsageligt drives af
logistiske kfav gør, at planlægning af operationer og udgivelse af ordre må følge
et andet mønster end hos de andre værn. Når flystyrker indsættes offensivt mod
mål på fjendens territorium, sker det som regel i ad hoc organisationer (“pakker”),
der kan sidestilles med Søværnets Task Groups, bestående af et antal formationer
af forskellige flytyper, baseret på forskellige flyvestationer. En sådan
“pakke” kan typisk bestå af jagerbombere, der har den egentlige angrebsopgave,
eskortejagere og fly til fysisk eller elektronisk bekæmpelse af fjendens luftforsvar.
Kun sjældent vil alle disse flytyper været stationerede på den samme
flyvestation. Sammensætningen af “pakken” skifter fra mission til mission, fra
mål til mål. Det amerikanske flyvevåben eksperimenterer for tiden med
organisationer, hvor enhederne består af det antal flytyper, som man kan
forvente, der typisk vil indgå i en “pakke”. Da det imidlertid ikke er alle offensive
missioner, der flyves i “pakker”, og da behovet for “pakke” sammensætning
varierer fra mission til mission, er dette heller ikke nogen universal løsning.
 

Plankomplekset
Den ovenfor angivne meget fleksible anvendelse af luftstyrker er muliggjort af et
omfattende, detaljeret plan- og procedure kompleks, der anvendes i den daglige
trænings- og øvelsesvirksomhed. Planerne spænder lige fra fastsættelse af en bred
vifte af taktiske indsættelsesformer over standardiserede kommunikations- og
signal procedurer til planer for styrkernes indsættelse i de enkelte NATO
regioner. Alle luftstyrker, der indsættes i en specifik region, er bekendte med og
øvede i disse planer og procedurer. Al skriftlig og mundtlig kommunikation
foregår - også i det daglige - på engelsk. Man har således et fælles vel indøvet
kommando sprog.
 

Planlægning i ICAOC 1
Planlægningsprocessen følger det i fig. 2. angivne diagram. Opgave,
styrketildeling for de næste 24 timer, en prioriteret liste over mål der skal
angribes og områder/objekter, der skal forsvares, modtages fra RAC i form af et
operationsdirektiv (Air Operations Directive (AOD)) ca. 18 timer før den første
mission skal afvikles. Planlægningsafdelingen gennemfører en analyse af direktivet,
hvorefter der indkaldes til “Indledende Stabsmøde” med deltagelse af CH,
CH O og cheferne fra planlægnings-, efterretnings- og udførelsesafdelingerne.
Her gennemgås begivenhederne, og de opnåede resultater i den sidste udførelses
cyklus, operationsdirektivets styrketildeling og prioriteter, tyngdepunkterne i
fjendes struktur identificeres, og forbindelsesofficererne fra hæren og søværnet
fremkommer med deres behov for flystøtte. Der foretages på baggrund heraf en
opdeling af de samlede flystyrker på de missionstyper, der skal gennemføres, og
der gives et planlægningsdirektiv.
Sideløbende hermed har staben gennemført en indledende planlægning, der
resulterer i et antal mulige handlemåder f.s.v.a. de offensive missioner og “pakke”
sammensætning, indsatsområder for luftforsvarets komponenter og de heraf
afledte planer for luftrummets udnyttelse af alle brugere af luftrummet. For de
offensive missioners vedkommende kvalificeres resultaterne af mulige angreb på
en række mål med bestemte “pakke” sammensætninger, og planerne skitseres på
et kort i skala 1 : 2 mio. Indsatsområderne for luftforsvarskomponenterne og luftrumsstrukturen
skitseres ligeledes på kort i samme skala. Denne indledende planlægning
kan evt. afsløre et misforhold mellem den stillede opgave og de tildelte
ressourcer, ligesom logistiske begrænsninger vil blive identificeret i ovennævnte
proces.

De udarbejdede optioner forelægges på det “Besluttende Stabsmøde”, hvorefter
der tages endelig beslutning om hvilke handlemåder, der skal bringes til
udførelse. I forlængelse heraf kan det være nødvendigt at gennemføre en dialog
med BALTAP m.h.p. tildeling af yderligere ressourcer eller en reduktion af opgavens
omfang.
De trufne beslutninger skal herefter omsættes til detaljerede ordrer til de underlagte
enheder.
 

ICAOC 1 planlægningssystemer
ICAOC 1 betjener sig af 3 planlægningssystemer. Allied Command Baltic Approaches
Command, Control and Information System (ACBA CCIS), Computer
Assisted Targeting System (CATS) og MS Office. CATS anvendes til at sammenholde
de tildelte mål med de tildelte flystyrkers operative muligheder. På
denne baggrund identificeres de mest kost/effektive angrebs optioner. Efter der er
truffet beslutning om hvilken option, der skal bringes til udførelse, indtastes optionen
defineret som “pakke” sammensætning og mål, der skal angribes i ACBA
CCIS “Planlægnings-modul”. Samtidig er luftrums strukturen blevet indtastet i
ACBA CCIS og data herfra importeres i planlægningsmodulet. ACBA CCIS
fordeler de enkelte “pakker” på de delelementer i målet, der skal angribes og
præsenterer resultatet på en tote i alfanumerisk format. Det er nu muligt at få planen
præsenteret grafisk på ACBA CCIS på et kort i form af en tidsforkortet
“tegnefilm” (Pre-view), der viser, hvorledes de enkelte dele af “pakkerne” starter,
slutter op, angriber og returnerer. Det er herunder muligt at identificere fejl og
uhensigtsmæssigheder i den lagte plan. Når disse er rettet, og planen er godkendt
af chefen for planlægningsafdelingen, initieres på ACBA CCIS en generering i
signalform áf de operations ordrer, der skal sendes til de underlagte enheder.
Herefter sendes signalet af den ansvarlige stabsofficer. Samtidigt overføres toten
med planen i alfanumerisk form til flyvestationernes ACBA CCIS. De flyvende
enheder, der skal indsættes til direkte støtte for de to andre værns kamp, tildeles
ikke et fast mål på dette tidspunkt, men et antal mulige operationsområder udpeges,
ligesom luftrumskontrol ordren udformes således, at der er taget højde for de
mulige operationsområder.
Sideløbende med ovennævnte proces udformes ordren til luftforsvarets komponenter.
Denne ordre indeholder operationsområder for jagere, det luftrum der
skal ilddækkes af de overfladebaserede systemer, justeringer til kommunikationsplanen
og koordinationsinstrukser.
ICAOC 1 fastsætter ikke positionen for de enkelte enheder indenfor det ilddækkede
luftrum. Dette overlades til afdelingschefen for enheden. ACBA CCIS
indeholder endnu ikke de programmer, der gør det muligt at omsætte den grafiske
fremstilling af planen til signalform, men dette er en opdatering, hvis implementering
er under overvejelse.
Luftrumskontrolordren kan derimod genereres i ACBA CCIS, så snart
oplysningerne er indtastet. Igen er det ønskeligt, at oplysningerne automatisk
kunne overføres fra grafisk til signalform.
MS Office anvendes i den indledende planlægning, hvor især Power Point
har vist sig at være et udmærket værkstøj til udarbejdelse af skitse forslag til
handlemuligheder. Forslagene kan fordeles til alle terminaler på det lokale netværk
og projiceres på lærred under stabsmøderne.
Gennemførelse af operationen
En redegørelse for ovennævnte falder til dels udenfor rammerne af denne artikel,
men der skal dog peges på en række forhold, der kan være af interesse. Afviklingen
af operationerne moniteres løbende, mens de foregår, For visses vedkommende
minut for minut for andres time for time. Moniteringen foregår dels i
form af en præsentation af luftbilledet på udstyr særligt konstrueret hertil samt på
ACBA CCIS. Samtidigt præsenteres positionen for fjendens og egne sejlende
overflade enheder på det samme display. Skalaen på det understøttende kort er
ca. 1 : 3,5 mio. Dette er dels en hensigtsmæssig skala, hvis overblikket skal
bevares over hele det område, der er vist på fig. 1., dels passer det godt til størrelsen
af den anvendte skærm. Det vil tage et fly med normal march hastighed
mindre end en time at passere dette område fra øst til vest.
Moniteringen foregår yderligere gennem en løbende rapportering via ACBA
CCIS, enten i form af deloplysninger, der præsenteres automatisk i tabel - “tote” -
form eller i form af signaler, der modtages direkte på ACBA CCIS.
Borte er de dage, hvor et signal blev udskrevet på en fjernskriver, sendt pr.
rørpost fra signalkontoret til signalfordelings kontoret, hvor det blev fotokopieret
i det nødvendige antal eksemplarer for til sidst at blive fordelt til sagsbehandleren.
I samme øjeblik en udsteder elektronisk har frigivet et signal modtages
det i ICAOC 1 på den relevante sagsbehandlers ACBA CCIS terminal.

 

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:
militaert_tidskrift_126_aargang_jan.pdf

 

Litteraturliste

Del: