One Dollar Man

Forfatter: Ole Sønnichsen.

Udgivet på forlaget Story House den 4. marts 2019. 431 sider illustreret. Pris kr. 299,95.

Anmelder: Poul Grooss

Undertitlen er ”Historien om danskeren, der ændrede Anden Verdenskrig”, leder os i retning af William S. Knudsen, hvis historie af en eller anden grund er gået mere eller mindre i glemmebogen, men det har Ole Sønnichsen heldigvis rettet op på nu. Forfatteren har tidligere udgivet værker om danskere, som udvandrede til Amerika i sidste halvdel af det 19. århundrede og i begyndelsen af det 20. århundrede. Historien om William S. Knudsen er i den grad en spændende fortælling, ikke blot for historisk interesserede læsere, men også for læsere med interesse for erhvervslivet, industri, teknik og masseproduktion.

Hovedpersonen havde næsten ingen uddannelse, men til gengæld masser af gåpåmod. Som 20-årig tog han chancen for en fremtid i USA, købte en dampskibsbillet på 3. klasse og ankom til New York med $30 på lommen – og uden engelskkundskaber. William S. Knudsen var høj og relativt kraftigt bygget, hvilket absolut var en fordel, for både på arbejdspladsen og i nabolaget brugte man knyttede næver som argument og efter kort tid tog han undervisningstimer i boksning.

Han fik hurtigt arbejde og var vellidt, hvor han kom. I Danmark havde han samlet cykler, og det startede han også med i USA. Efter cykeljobs i Buffalo blev han hentet til bilindustrien i Detroit og arbejdede blandt andet for Henry Ford. Han blev hurtigt kendt som en mand, der kunne sætte fart på produktionen. Han kendte alle arbejdsgange på fabriksgulvet, og han kunne hurtigt se, om noget kunne gøres bedre eller hurtigere. Han var en forholdsvis ukompliceret mand at arbejde sammen med, og han blev hurtigt kendt for sin professionalisme. Han forbedrede samlebåndsteknikken hos Ford, så den berømte Ford T kunne produceres både hurtigere og billigere.

Efter Den Første Verdenskrig ragede Knudsen uklar med Henry Ford, som ikke var så modtagelig for ideer, der ikke var hans egne. Bilfabrikken General Motors ville gerne have Knudsen til at rette op på en bilfabrik med et skrantende bilmærke: Chevrolet. Knudsen fik salgstallene – og kvaliteten af bilerne – til at stige med rekordfart. Efter nogle år overhalede Chevrolet Ford-fabrikkernes salgstal og Knudsen blev i 1936 direktør for General Motors i USA, en virksomhed med 250.000 ansatte.

Knudsen oplevede Den Første Verdenskrig og sidenhen børskrakket på Wall Street i 1929, set fra den amerikanske industriledelse. Han følte sig stadig knyttet til ”manden på gulvet” og var en af de få industriledere, som bekymrede sig om arbejdernes ansættelses- og lønmæssige forhold, om boliger, arbejdsforhold etc. Han var stærkt knyttet til lokalsamfundet og brugte mange midler på velgørenhed. Da der var problemer med store afstande til den lokale evangelisk-lutherske kirke, kom præsten og bad om økonomisk hjælp til at bygge en ny kirke. Knudsen mente stadig, at afstandene var for udfordrende for kirkegængerne, så han endte med at give præsten økonomiske midler til at bygge to kirker. Da arbejderne strejkede, og han var bekymret for, om børnefamilierne kunne købe mælk, sørgede han for, at der blev omdelt gratis mælk til dem. Først efter Knudsens død blev det oplyst, at giveren var firmaets direktør!

Knudsen hørte fra 1936 til blandt USA's 10 vigtigste industriledere, og han blev aflønnet derefter. I 1940 havde krigen raset i Europa i trekvart år. USA ønskede ikke at blive involveret i krigen, men man ville gerne støtte Storbritanniens kamp. Præsident Franklin D. Roosevelt blev også nødt til at gøre noget ved de væbnede styrker. USA var ikke forberedt på at blive inddraget i en krig – og slet ikke klar til at forsvare sig selv. I maj 1940 ringede præsident Roosevelt til Knudsen. To dage senere stod Knudsen i Det hvide Hus. Han blev udnævnt til chef for ”krigsproduktionen”. Knudsen spurgte hæren og flåden om, hvad de skulle bruge herunder hvor mange mand, der skulle udstyres og hvornår udstyret skulle leveres, hvis der blev krig.?

Knudsen kendte hele USA's industri ud og ind, og han kendte en lang række af nøglepersonerne. Han var berømt for at have overblik, være ukompliceret og hurtig til at træffe beslutninger. I Washington var der særlige spilleregler. Industriens folk måtte ikke tildeles vellønnede topposter, så befolkningen kunne tro, at regeringen var i lommen på industrien. Knudsen blev tilbudt jobbet for $1 om året, deraf bogens titel: ”One Dollar Man”. I den amerikanske industri var der herefter 11 millioner arbejdere, der arbejdede for ham.

Livet i Washington sled hårdt på Knudsen. Indledningsvis fik han sat tempo på oprustningen. Han var ikke vant til at tænke politisk, og der var rigeligt med intriger rundt omkring ham. Hans stilling blev ændret nogle gange, men da USA trådte ind i krigen efter angrebet på Pearl Harbor, gjorde man ham til generalløjtnant i den amerikanske hær. I den stilling repræsenterede han hæren over for industrien, hvilket vil sige, at han skaffede kontrakter fra hæren til virksomhederne. Da det kneb med flyproduktionen til US Army Air Force, tog han sig af det.

Knudsen blev vældig populær. Han medvirkede ofte i radioen og holdte også taler på fabrikkerne. Han blev en meget kendt mand i USA, men arbejdede hele tiden for sagen og ikke for sig selv. Da krigen endte i Europa, ophørte hans stilling som generalløjtnant. I General Motors havde Knudsen passeret pensionsalderen, og han måtte nu nødtvunget trække sig tilbage som pensionist i Detroit. Ved hjemkomsten til Detroit fik han overrakt byens nøgler, og hele byen holdt parade for ham.

I sommeren 1945 kom han på et kort og uanmeldt besøg til Danmark for at se på General Motors fabrik i København. Han blev inviteret til frokost hos Kong Christian X og modtog ved denne lejlighed Storkorset af Dannebrogordenen. Hans tilhørende våbenskjold i Frederiksborg Slotskirke bærer som ”symbolum” (valgsprog) teksten: ”Flid og Ærlighed”. Et valgsprog, som i den grad karakteriserede Knudsens indsats. Han var altid stolt af sin danske baggrund og samtidig glad for de muligheder, som hans nye fædreland havde givet ham.

Det hårde arbejde under krigen havde tæret hårdt på ham, og allerede tre år efter krigens afslutning døde han efter en hjerneblødning. Det er blevet sagt om ham, at hans store indsats i krigsproduktionen kortede krigen af med et år. En påstand, som formentlig er rigtig. Bogen er særdeles læseværdig. Drengen fra ”kartoffelrækkerne” på Østerbro, der blev direktør for General Motors i USA har fået et flot minde. William S. Knudsen har fået sin fortjente plads i historien.

 

Del: