Once an Eagle

Anton Myrer1: ”Once an Eagle”. 832 sider. Genoptrykt af The US Army War College Foundation Press, Carlisle PA, 1997. Udkom første gang i 1968. Pris 15 $.
Anmeldt af major Peter Nielsen

”Denne bog bør andre læse”, var min første tanke, da jeg lagde den fra mig meget sent en nat. Jeg er flere gange stødt på referencer til Once an Eagle, sidste gang var i et anerkendt amerikansk militærtidsskrift, hvor der i en længere artikel gennemførtes en komparativ analyse mellem bogens hovedperson - Sam Damon - og en historisk person. Ja, der er tale om en roman, hvilket måske forklarer, hvorfor Det Kongelige Garnisonsbibliotek ikke havde bogen, men den kunne dog skaffes billigt og hurtigt på www.amazoon.uk. Som det fremgår af overskriften, er bogen ikke ny, og den har sikkert være anmeldt tidligere, men jeg har dog fundet en anmeldelse relevant.

Once an Eagle er en af historiens vigtigste militære romaner. Den er blevet kaldt USA’s svar på Tolstojs Krig og fred, og bogen toppede som en New York Times Bestseller i 1970, efter at den var blevet filmatiseret og havde været sendt som en 12 timers miniserie i fjernsynet. Once an Eagle er oversat til 19 sprog. En lang række højtstående officerer, heriblandt flere fra The Joint Chiefs of Staff har på de første sider skrevet anbefalinger om bogen. En generation af amerikanske officerer har anvendt Sam Damon som målestok for, hvordan de skulle opføre sig. Bogen står meget stærk og uhyre realistisk i sin beskrivelse af soldater i kamp. Den fortæller om de menneskelige udfordringer og overvejelser omkring føring, og den fortæller om føreren og hans moralske dilemmaer.

Anton Myrer fortæller historien om Sam Damon (født 1898) - en landmandssøn fra Nebraska - som ønsker at komme på West Point, men som ikke har de nødvendige politiske forbindelser til at blive optaget. Han melder sig som frivillig menig til den amerikanske hær og deltager i 1916 i operationerne ved den mexicanske grænse. To år senere kommer han til Frankrig - nu som gruppefører - og modtager bl.a. The Medal of Honor af general Pershing. Han afslører her en enestående fornemmelse (intuition) for kampen og en evne til at udnytte de windows of opportunities, som løbende viser sig for de få, som kan og vil se dem. Hans succeser på kamppladsen efterfølges af en række geled-udnævnelser. Da 1.Verdenskrig slutter, er Damon major, men for at forblive i hæren i efterkrigstiden må han lade sig degradere til premierløjtnant. Vi følger ham i den lange triste mellemkrigsperiode, hvor han flytter rundt til forskellige udstationeringer i den øde vestlige del af USA, til udstationeringer i Panama og på Filippinerne.

Forfatteren giver et trist, men meget præcist billede af den amerikanske hær under depressionen. De nedværdigende betingelser, soldaterne og ikke mindst deres familier udsættes for, er deprimerende læsning, og det er tankevækkende, at personer som Marshall,  Eisenhower,  Patton  og  Bradley  gennemlevede  samme  periode.  Midt  i 30’erne sendes han til Kina som militær observatør for at følge krigen mod Japan, og der får han et indblik i krigens natur set ud fra et asiatisk perspektiv.

Hele vejen gennem sin karriere overskygges Damon af sin kollega Courtney Massengale.   Selv   om   Massengale   ikke   har   Damons   føreregenskaber   eller kamperfaring, ses han som indbegrebet af den ambitiøse, politisk korrekte og slebne stabsofficer. Han er Damons diametrale modsætning og lever efter mottoet: ”Stå aldrig til søs, lad de andre stå…..”.

Sam Damon forsvarer konstant sine soldater og deres interesser i en periode, hvor den menige professionelle amerikanske soldat blev betragtet som en ufaglært arbejder og  behandlet  som  en  sådan.  Damons  kritikere,  hvoraf  Massengale  er  blandt  de førende, anklager ham for aldrig at have gennemgået den psykologiske ændring fra at være befalingsmand til at være officer.

Ved 2.Verdenskrigs begyndelse sendes Damon til den sydvestlige del af Stillehavet, hvor hans evner i kamp medfører, at han ender som divisionschef. Tæt på krigens slutning står Damon igen overfor Massengale, der nu er hans korpschef. Damons division bliver næsten udslettet under et japansk modangreb, efter at Massengale - på trods af Damons indtrængende henstillinger - har indsat Korpsreserven forhastet og uden nogen operationel begrundelse, men alene for egen vindings skyld. Dette slag beskrives så intens og medrivende, at man sidder fuldstændig opslugt af bogen og bogstaveligt talt med en klump i halsen. Damon overlever slaget, men står nu med dilemmaet om, hvorvidt han skal afsløre den indflydelsesrige Massengale med de politiske forbindelser eller ej. Historien kunne sagtens have sluttet her, men Myrer fortsætter historien, og vi følger Damon og Massengale i de første år af konflikten i Vietnam. Som pensioneret generalløjtnant genindkaldes Damon i 1962 og sendes på en fact finding tour til Vietnam. Her konfronteres han endnu engang med Massengale, der  igen  er  hans  foresat,  og  bogen  slutter  her  på  en  måde,  som  fremstår  både dramatisk og som et antiklimaks.

Da forfatteren skabte en mand af karakter - som Sam Damon, så opstillede han samtidig en målestok for hvad en amerikansk officer kan og bør være. Damon er dog menneskelig og derfor langt fra perfekt. Han er bl.a. meget (irriterende) selvretfærdig. Det, som bl.a. gør ham til noget specielt, er hans konstante refleksioner over egen optræden, og det at han i alle situationer forsøger at være den bedst mulige officer.

Læs bogen af mindst to årsager: Den indeholder nogle af de bedste beskrivelser af krigens og kampens natur, jeg har set. Advarsel: Under læsning af disse afsnit vil det være komplet umuligt at lægge bogen fra sig. Forfatteren har tydeligvis selv været der. Bogen giver en uhyre præcis beskrivelse af førerens rolle i kampens kaotiske og forvirrede miljø.

Etik og moral er ikke et emne, som fylder meget i uddannelsen af den danske officer, men her er chancen for på en fængslende måde at få en målestok, et forbillede som danske officerer næppe kan leve op til, men historien om Sam Damon vil med sikkerhed give læseren stof til eftertanke.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_130.aargang_nr.2_2001.pdf

___________________________

1 Forfatteren meldte sig som frivillig til The US Marine Corps efter angrebet på Pearl Harbour. Han deltog tre år i stillehavskrigen og skrev efterfølgende flere bøger om krig samt brug og misbrug af magt.

Del: