"Om Krig" nyoversat

Anmeldt af Claus Eskild Andersen

(uddrag) af Carl von Clausewitz ved Mikkel Thorup (introduktion), Mogens Chrom Jacobsen (oversættelse), 104 sider. Aarhus Universitetsforlag 2010. Pris kr. 198,00.

Kilde: unipress.dk

”Mens vi venter”, kunne overskriften på denne anmeldelse have været.

Mindst siden 2003 har en genudgivelse af oberst Nils Bergs fuldstændige oversættelse af de første tre bind af Carl von Clausewitz’ klassiske værk ”Om Krig” fra forlaget Rhodos været annonceret, men potentielle købere har til i dag måttet vente forgæves. Genudgivelsen af det samlede værk er imidlertid atter sat på listen over forlagets fremtidige udgivelser i 2011.

Behovet for et genoptryk har været stort, siden værket udkom første gang oversat til dansk i 1986. Den danske tre binds udgave til 444 kr. blev hurtigt udsolgt og har i den mellemliggende periode været næsten umulig at opdrive – antikvarisk har værket lejlighedsvis kunne erhverves til en pris op til 1.800 kr.

Forlaget og forfatterne har øjensynligt følt, at der efter næsten 25 år var behov for en dansk nyoversættelse af centrale afsnit af de tre første bind i Carl von Clausewitz’ klassiske værk om krigen.

Mikkel Thorup, der har skrevet introduktionen til oversættelsen, er lektor ved Afdeling for Idéhistorie, Institut for Filosofi og Idéhistorie på Aarhus Universitet. Han er cand.mag. fra 2002 og ph.d. fra 2006.

Oversætteren Mogens Chrom Jacobsen er cand.mag. i filosofi og statskundskab og ph.d. i filosofi. Han har oversat en række betydningsfulde værker bl.a. Immanuel Kant, ”Til den evige fred” (1796).

Oberst Nils Bergs udgave, udarbejdet sammen med en række officerer og akademikere i 1986, var en fuldstændig dansk oversættelse af de tre første bind af Clausewitz’ samlede værker på i alt ti bind. Behovet for et opslagsværk, hvor læseren kunne orientere sig hurtigt, var fortsat til stede, og da første oplag ikke blev genoptrykt, valgte Berg og forlag at udgive en forkortet version af den første samlede oversættelse i 1991, som blev kaldt ”de centrale afsnit”. Heri plukkede Berg, ud af det samlede værk, afsnit, som især kunne forekomme relevante for officerer. I modsætning til Thorup og Jacobsens oversættelse og udvalg, der tilsyneladende er målrettet til akademikere, så var Bergs ”centrale afsnit” i højere grad målrettet til officerens brug. Berg medtog derfor afsnit som ”Kamp”, ”Forsvar og ”Angreb”, der ikke er blevet medtaget i Thorup og Jacobsens udgave.

Clausewitz er imidlertid vanskelig at oversætte, fordi han skriver i et floromvundet tysk med lange sætninger og filosofiske betragtninger, som ikke altid lader sig gengive på et let forståeligt dansk. I modsætning til oberst Bergs danske oversættelse, som generelt er korrekt, men ind i mellem kan forekomme noget stiv og gammeldags, er de oversatte passager i Aarhus Universitetsforlags udgivelse tilpasset nutidens sprog, selvom oversættelsen visse steder anslår en universitær tone. Sidste konstatering skal ikke opfattes ubetinget negativt, idet målgruppen netop må forventes at være civile forskere med interesse for krigens forhold. Man kan dog møde en lidt gammeldags oversættelse foretaget af Jacobsen i forbindelse med sætningen: ”For enhver tydelig afgørelse ved våbenmagt, det vil sige tilintetgørelse af de fjendtlige stridskræfter, virker tilbage på alle de foregående, fordi de ligesom et flydende stof kommer i vage” (side 55).

Ordet ”vage” var mig umiddelbart ikke bekendt, og det er da også en gammel betegnelse for ”en vandret linje eller plan”, som nok ikke er alment kendt. I Bergs oversættelse hedder samme sætning: ”Enhver betydningsfuld afgørelse ved våbenmagt, dvs. tilintetgørelse af fjendtlige styrker, virker tilbage på alle andre hidtidige, fordi de ligesom et flydende element anbringer sig i samme niveau” (Berg side 62).

Lige netop i denne sætning virker Bergs 25 år gamle oversættelse langt mere moderne end Jacobsens fra sidste år.

Udgiverne har reduceret Clausewitz’ næsten 1.000 siders værk til rundt regnet en tiendedel, små 100 sider, i udvalg. Bogens typer er sat med en lille skrift, hvilket muliggør, at teksten er mere omfattende, end man skulle tro ved første øjekast. De vigtigste passager er medtaget, hævder redaktøren, og jeg må medgive, at hvis jeg selv skulle have udvalgt de mest betydende dele af Clausewitz’ værk, ville jeg have valgt nøjagtig de samme afsnit. Uddraget af Clausewitz’ klassiske værk indeholder hele første bog samt dele af ottende bog. Netop de bøger, som Clausewitz selv anså for at være de mest fuldendte.

Det virker i øvrigt pudsigt, at udgiverne, i modsætning til Bergs oversættelse fra 1986/91, ikke har medtaget Clausewitz’ notits om færdiggørelsen af sidste udkast af manuskriptet til Om Krig med henblik på at retfærdiggøre deres valg af tekster. I notitserne skrev han i 1830 lige før sin død året efter: ”Første bogs kapitel er det eneste, jeg betragter som færdiggjort. Det vil i hvert fald gøre resten af værket den tjeneste at angive den retning, jeg havde til hensigt at holde”.

Om ottende bog skriver han: ”Jeg havde (dog) gerne fremstillet den politiske og menneskelige side af krigen tydeligere” (Berg side 21), og i 1827 skrev han: ”Når jeg så gennem udarbejdelsen af ottende bog har fået fuld klarhed over mine tanker, og de store linjer i krigen behørigt har tegnet sig, så vil det blive så meget lettere for mig at overføre disse tanker til de første seks bøger og også her få de store linjer til at skinne klart igennem” (Berg side 20).

Clausewitz’ begrundelse ville have været en god forklaring på, hvorfor udgiverne netop vælger at gengive første og ottende bog i uddraget af Clausewitz’ samlede værker ud fra forfatterens egne betragtninger. Desuden anser udgiverne sandsynligvis netop disse uddrag for at være de mest interessante og relevante for den akademiske læser. Netop Clausewitz’ notitser anses normalt for at give et nødvendigt indblik i forfatterens overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af værket. Derfor kan man undre sig over, at udgiverne har valgt at udelade disse vigtige betragtninger.

Mikkel Thorup skriver i sin introduktion til nærværende lille hæfte om terrorisme og problemet med at indpasse dette i en clausewitziansk krigsforståelse, hvor mange ser Clausewitz udelukkende beskrive inter-statslige krige, at: ”det er derfor vigtigt ikke at lade sig forlede af et alt for snævert politik-begreb til at melde alt det udenfor, som man ikke forstår. Ved at insistere på, at også det frygtelige og forfærdelige kan have et politisk formål, som vi hverken støtter eller forstår, kan man begynde at forstå konflikter som andet end meningsløst slagteri” (side 15).

Alle uddrag af Clausewitz’ værk og ikke mindst oversættelsen fra 1800-tallets tysk til dansk forbliver til hver en tid en fortolkning af Clausewitz’ tanker. Det bedste er fortsat at vende tilbage til Clausewitz’ originale tekst, som den foreligger i eksempelvis i Clausewitz-eksperten Werner Hahlwegs bearbejdning, men har man ikke muligheden herfor, så er Thorups og Jacobsens nyoversættelse af centrale afsnit i Clausewitz’ magnum opus Vom Kriege en absolut brugbar substitut.

Oversætternes besværligheder kommer for alvor til udtryk i følgende translation af et afsnit i Clausewitz’ værk. De altoverskyggende centrale passager i Clausewitz’ værk er afsnit 28, i kapitel 1, i første bog, som lyder:

Heri bør man især lægge mærke til den forskellige anvendelse af beskrivelsen af Clausewitz’ begreb trefoldigheden eller treenigheden, idet Berg betegner den som en ”sær trefoldighed”, hvor Jacobsen oversætter begrebet som ”vidunderligt mangfoldig”. Sidstnævnte er langt mere i tråd med moderne Clausewitz–forskning, som anser begrebet for at være væsentligt, hvor Berg næppe er klar over begrebets centrale betydning. Det virker dog lidt besynderligt, at Jacobsen fuldstændig undlader at oversætte det centrale begreb ”Dreifaltigkeit”. Thorup kritiserer derimod i sin introduktion den engelske militærhistoriker, John Keegan, kraftigt for hans forgæves forsøg på at fange essensen af krigen, idet ”den kan vendes mod ham selv, da han præsenterer os for en alt for rationalistisk Clausewitz-forståelse af krig. For Clausewitz er rationel interesse-politik kun én af krigens drivkræfter. De andre er passion/had/fjendskab samt held/uheld/chance/tilfældighed. Tilsammen danner de krigens treenighed” (side 14). Heri anvender Thorup begrebet treenighed, selvom det ikke forekommer i oversættelsen.

I lyset af fraværet af et genoptryk af den Nils Bergske fuldstændige danske oversættelse af Clausewitz på det danske bogmarked er Thorup og Jacobsens oversættelse i uddrag en absolut brugbar erstatning. Det sætter imidlertid også overliggeren for en eventuel genudgivelse af Nils Bergs Om Krig højt, idet man på den baggrund må forvente en gennembearbejdet dansk oversættelse i lyset af den nyeste forskning samt opdaterede og relevante kommentarer på baggrund af de sidste 25 års verdenspolitiske udvikling.

Hvis man skal kritisere Thorup for noget i sin introduktion, kunne det være den noget sporadiske henvisning til nyere litteratur om Clausewitz, såvel kritisk som pro-Clausewitz litteratur. Det kan skyldes, at Thorup ønsker at spare læseren for en overvældende mængde fodnoter og henvisninger. Hvad der end er Thorups motivation, er der ikke noget, der tyder på, at Thorup ikke skulle være bekendt med den omfattende litteratur, der findes om emnet.

Nyt for denne læser er sidste del af oplysningen om, at Clausewitz er læst af så vidt forskellige læsere som Otto von Bismarck, Karl Marx, Michel Foucault foruden nogle af vor tids terrorister fra al-Qaeda, idet man har fundet Clausewitz’ skrifter på terroristernes forladte tilholdssteder.

Denne udgivelse er en god mulighed for at repetere Clausewitz’ mesterværk på kort tid, hvor man ikke har mulighed eller lejlighed til at læse det samlede værk (de tre første bind).

Som Thorup skriver: ”Manden og værket bliver både kritiseret og anvendt i dag, og hvad enten man mener, han er forældet eller aktuel, så er udgangspunktet for diskussionen om krig fortsat oftest Clausewitz og Om Krig” (side 8). Eller som avisen Politiken skriver om Aarhus Universitetsforlags nye udgave: ”Terror er blot politik med andre midler. Ny bog bruger gammel tysk militærstrateg til at forklare terrorens væsen”. (Politiken 27. januar 2011).

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_140.aargang_nr.1_2011.pdf

Del: