Officersuddannelsen i Vesttyskland

Spørgsmålet om reformer i officersuddannelsen er aktuelt i mange lande i disse år. Problemet, der skal løses, er, at skabe sådanne ordninger, som på samme tid sikrer forsvaret det fornødne antal velkvalificerede unge officerer og åbner muligheder for at den del af dem, som der ikke vil være behov for i forsvarets højere og højeste stillinger, kan sikres en passende og gnidningsfri overgang til civile erhverv efter en årrække i forsvaret. Den vesttyske forsvarshvidbog 1970 (omtalt i tidsskriftets januarnummer) berørte dette problem og omtalte i denne forbindelse bl.a. nedsættelsen af en kommission til undersøgelse af uddannelsen i forbundsværnet (p. 130). Denne kommission, bestående af 23 medlemmer fra det offentlige liv og fra forbundsværnet med professor Thomas Ellwein fra Hoch- schule fiir Erziehung i Frankfurt a. M., har nu afgivet en betænkning med forslag til en fremtidig struktur af den vesttyske officers- uddannelse. I det følgende gengives hovedtrækkene i kommissionens forslag, der i visse henseender diskuteres ivrigt i tyske militære fagtidsskrifter.
 
 
Kommissionen fastslår som sin opfattelse, at den politiske og samfundsmæssige udvikling samt fremskridtene inden for naturvidenskaberne og teknikken nødvendiggør en videnskabelig uddannelse af de officerer, der skal bestride højere tjenestestillinger. Kommissionen peger i den forbindelse på, at en tilsvarende udvikling er i gang også i andre lande.
 
Et studium med henblik på at uddanne officeren til tjeneste i forsvaret skal således:
- kvalificere ham til videnskabeligt arbejde og til at erkende problemer,
- forberede ham til hans militære opgave, og
- give ham en sådan afsluttende uddannelse, som sætter ham i stand til efter afsked at overgå til civilt erhverv.
 
Kun en uddannelse med sådanne mål vil sætte officeren i stand til: at tage stilling til tidens hurtigt vekslende problemer, at lede mennesker i overensstemmelse med moderne grundsætninger for ledelse, at planlægge og håndtere tekniske systemer og at beherske de øvrige forskelligartede føringsopgaver, som et moderne forsvar stiller officeren overfor. Den militære uddannelse inden for de første fem tjenesteår, som forbereder officeren til hans første troppetjeneste, skal nøje og metodisk knyttes sammen med studiet. Den fremtidige officer i højere tjenestestillinger må som hidtil være til rådighed for geleddet i en relativ ung alder. Dette krav sætter grænser for uddannelsestiden. Som følge heraf kan der kun tilbydes ham sådanne studiefag, som helt eller delvis er anvendelige i den militære praksis og hvis grundlag her gennem praktiske erfaringer er tilstrækkeligt.
 
Kommissionen fremsætter disse overvejelser i forbindelse med en opstillet model for uddannelse til højere tjeneste og foreslår i denne forbindelse følgende:
• Bortset fra sådanne hvervede, som efter de hidtidige regler kun forpligter sig til kort tids tjeneste og gennemgår en tilsvarende uddannelse (primært personel med mellem to og fire års tjenestepligt) skal fremtidige tids- og faste officerer (Zeit- und Berufs- offiziere) på grundlag af en studentereksamen gennemgå et fælles uddannelsesforløb og forrette fælles tjeneste i de første tolv år af deres tjenestepligt.
 
• 1 løbet af denne pligtige tjenestetid vil alle officerer - under forudsætning af, at de består de fastsatte prøver - efter en ca. to-årig prøvetid i geleddet kunne overgå til højere tjeneste. For de derefter afgående tids-officerer må uddannelsen og de praktiske erfaringer, samt tilbud om en uddannelsesmæssig overbygning give mulighed for en gnidningsfri overgang til civilt erhverv.
 
• For at få flest mulige unge officerer i geleddet bør største delen af tids-officerer have tolv års tjenestepligt. Denne personkreds bør derfor - bortset fra affindelsen - have muligheden for at gennemføre et studium i løbet af tjenestetiden (to semestre) eller for at deltage i et tilsvarende korrespondancekursus. I den udstrækning disse muligheder ikke er til stede, bør denne fordring kunne indløses ved en civil uddannelsesanstalt efter tjenestetidens afslutning.
 
• Først efter afslutning af studium og militær uddannelse kan officeren udnævnes til fast officer, altså efter fem års tjeneste. For den faste officer begynder efteruddannelse I efter det tolvte tjenesteår. Denne uddannelse varer indtil 2l/2 år og er således opbygget, at den faste officer på dette tidspunkt har endnu en chance for at øve indflydelse på sin senere anvendelse. Efter en obligatorisk efteruddannelse forudses en efteruddannelse II, der forbereder til de højeste føringsopgaver i forbundsværnet.
 
Den to-årige praktiske indføring
Med en tjenestepligt på mindst tolv år foreslår kommissionen, som nævnt, en indledningsvis uddannelse for alle fremtidige officerer til højere tjeneste. Denne uddannelse skal efterfølges af en ca. to-årig praktisk indføringstid, der skal lede frem til varetagelse af den første ansvarlige funktion (f. eks. underafdelingschefer). Ved afslutningen af indføringstiden følger det funktionsmæssige avancement og i løbet af den følgende fem-årige tjeneste overgang til anvendelse i højere tjeneste.
 
Kommissionen foreslår i forbindelse med den grundlæggende uddannelse, at den opdeles i et treårigt studium og en to-årig militær uddannelse, der placeres såvel før som efter det teoretiske studium. Den sidste del af denne militæruddannelse skal tilrettelægges som et militært studium. Den militære uddannelse som helhed skal tilgodese værnenes og våbenartemes behov, uden derfor at bryde studiets tidsmæssige sammenhæng.
 
Modellen for det forudsete teoretiske studium skal efter kommissionens opfattelse svare til studieplanerne i de offentlige læreanstalter, således at en videreførelse af studier på disse kan ske gnidningsløst og dermed medvirke til at lette overgangen til civile erhverv. På den anden side skal modellen også tilgodese forsvarets særlige karakter og behov. Kommisionen foreslår derfor, at der oprettes særlige Bundes- wehr-højskoler med henblik på at tilbyde sådanne studieretninger, som er sammenlignelige med offentlige læreanstalters, og som samtidig er militært anvendelige.
 
I konsekvens heraf foreslår kommissionen, at Bundeswehr-højskolerne organisatorisk skal opfylde krav svarende til udkastet til den af regeringen foreslåede rammelov for læreanstalter. (Det er i denne forbindelse væsentligt at erindre at uddannelsesspørgsmål i Vesttyskland er et delstats- og ikke et forbundsanliggende). Efter § 55 i dette udkast kan en læreanstalt opnå statsanerkendelse, når:
- der sigtes imod et studium i overensstemmelse med ovennævnte lov
- der tilbydes flere studieretninger
- aspiranterne opfylder forudsætningerne for at kunne påbegynde studiet og hovedfagslæreme opfylder forudsætningerne for indstilling fra læreanstalter
- de til læreanstalter hørende lærerkræfter kan medvirke til udformning af pensum og studium i overensstemmelse med lovens hensigt.
 
Studiet skal svare til lovudkastets fordringer, altså udvikle evne til videnskabelig-kritisk tænkning og til videnskabeligt arbejde, såvel som gennem erhvervelse af passende metode- og fagkundskab dygtiggøre den studerende inden for hans påregnede virkeområde. Videre skal opnås en kvalificerende afslutning på studierne, ligesom den studerende selv skal have mulighed for at bestemme inden for hvilket delområde af studiet, han ønsker at lægge tyngde. Kommissionen foreslår, at studerende på Bundeswehr-højskolerne skal kunne følge samfunds- og uddannelsesvidenskabeligt anlagte fagstudier. Den pædagogiske og didaktiske rimelige forbindelse mellem disse to grene bevirker, hævder kommissionen, at den studerende erkender sin egen pædagogiske situation og lærer at analysere almene pædagogiske situationer, at han videre reflekterer over og lærer sin egen faglige situation at kende, at han ser de snævre faghensyn i en større sammenhæng, og at han endelig konfronteres med det faglige indhold, som han i sin virksomhed som militær fører i almindelighed har behov for. Ifølge kommissionens forslag skal Bundeswehr-højskolerne kunne tilbyde flg. fagretninger: Organisations- og virksomhedsvidenskab, pædagogik, maskinbygningsteknik, elektroteknik, luft- og rumfartsteknik, informatik, bygningsvæsen og biologi (sidstnævnte i betydningen sundheds- og samfundsbetonet biologi).
 
Kommisionen ønsker nærmere at analysere fagretningerne og deres hovedindhold i en senere supplerende del til sin betænkning, men den henviser til, at de foreslåede studieretninger i fuldt omfang må være overensstemmende med tilsvarende civile studieretninger samtidig med at de må være af værdi for den studerende i hans gerning som officer. For så vidt angår studiets afslutning henviser kommissionen til et af det vesttyske videnskabsråd fremlagt forslag om at indføre en diplom-eksamen, som for Bundeswehr-høj skolernes vedkommende på den ene side skal give den studerende mulighed for videregående studier på andre læreanstalter, og på den anden side udgøre en kvalificerende afgangseksamen for en officer. Sålænge der i en overgangstid - som vil være afhængig af den hidtil uensartede udvikling i de enkelte vesttyske delstater på det undervisningsmæssige område - endnu ikke er indført en egentlig diplom-grad og af- gangseksaminer derfor heller ikke er sammenlignelige med afgangseksami- ner fra civile læreanstalter, må det tilsikres, at disse afgangsprøver udover at være kvalificerende til officerserhvervet, også muliggør videregående studier uden tab af tid på civile læreanstalter.
 
Bundeswehr-højskolernes placering og kapacitet må rette sig efter behovet og en snæver koordination med civile læreanstalter er tilstræbelsesværdig. For så vidt angår spørgsmålet om lærerkræfter, henviser kommissionen til, at de planlagte højskoler i en overskuelig periode fremfor alt vil kunne tilfredsstille pædagogiske og universitetsdidaktiske forskningsinteresser gennem tværfagligt samarbejde. De vil således straks kunne præstere et tilbud så længe andre forskningsmuligheder endnu ikke er til rådighed i større omfang.
 
Disse forslag fra kommissionen har som baggrund en opfattelse af, at en studiereform er påkrævet ikke blot som følge af Forbundsværnets særlige behov, men også på grund af den almindelige udvikling. Der kunne efter kommissionens opfattelse heri yderligere ligge en almen introduktion til senere studier og skabes mulighed for en tydeligere opgavedeling mellem de enkelte studieår. I det første studieår kunne der således ske en pædagogisk indføring og i tilslutning hertil en bred almen indføring i det valgte fagområde. I andet studieår kunne vægten derefter lægges på det valgte fagområde og i tredie studieår på en specialisering inden for dette. Udarbejdelse af speciale kunne indgå som del af eksamensprojektet eller i det mindste lægge op til dette.
 
I løbet af studieårene skulle der blive tid tilovers til den nødvendige praktik i de forelæsningsfrie perioder. Kommissionen understreger som noget væsentligt, at studiet må holdes inden for afmålte grænser samt forstås og opfattes som en pædagogisk hjælp. Kommissionen mener, at Forbundsværnet vil kunne udnytte sine relativt gunstige organisatoriske forudsætninger til at sikre dette. Den første videreuddannelse, efteruddannelse I, forudsættes at begynde i det 13. tjenesteår. Alle officerer skal, uafhængig af hidtidig anvendelse, på dette tidspunkt af deres karriere have ens muligheder for valg af uddannelsesretning med henblik på fremtidig anvendelse.
Der vil efter kommissionen kunne opstilles to valgmuligheder:
• Uddannelse på et Akademie der Streitkrafte. Denne uddannelse forudses at begynde med et kursus af ca. et halvt års varighed med henblik på at genopfriske og uddybe alle deltageres kundskaber på vigtige områder af almen og militærfaglig art. Samtidig tjener dette kursus til at fastslå den enkeltes evner og interesser for fremtidig anvendelse inden for rammerne af forsvarets behov. I overensstemmelse med resultatet af en egnethedsprøve fortsætter den enkelte officer herefter på sådanne kurser, som svarer til den enkeltes behov. De almene og militære områder som er fælles for alle tre værn forudses gennemført fælles for elever fra alle tre værn.
 
• Videregående studier på en civil læreanstalt (2%) som overbygning på Bundeswehr-høj skolestudiet i første uddannelsesperiode. Disse studier skal tjene til opnåelse af en anerkendt eksamen. Udvælgelsen af kandidater til denne uddannelse sker efter fastslået egnethed ved afprøvning af den enkeltes kvalifikationer til videregående videnskabelig uddannelse inden for rammerne af forsvarets behov.
 
 
Officersuddannelsen i Vesttyskland
 
 
 
Kommisionen går her ud fra, at officerer efter gennemførelse af efteruddannelse I ved lige præstationer har samme muligheder for avancement. Adgangen til yderligere efteruddannelse på et forsvarsakademi (Bundes- verteidigungsakademie) skal senere afgøres i forbindelse med en prøve, hvortil alle kan indstille sig, som allerede er udnævnt til oberst eller som er fyldt 40 år. Tidsmæssigt anser kommissionen en varighed på ca. et år for passende. Gennemgangen af dette akademi tjener til uddannelse med henblik på bestridelse af de højeste poster i Bundeswehr og dermed integrerede områder.
 
Forslag vedrørende overgangsperioden
I princippet bør rammen for såvel den grundlæggende, som den videregående uddannelse snarest fremskaffes. Personel der allerede har forpligtet sig til tjeneste skal have chancen for at udnytte de skitserede muligheder. For så vidt angår mellem-uddannelserne bør overgangstiden være ca. 5 år. Efter beslutning om gennemførelse af forslaget skal nytilgåede aspiranter have de nye tilbud om uddannelse, under forudsætning af, at de forpligter sig til 8 års tjeneste, da efteruddannelse I først begynder efter 41/2 år. Aspiranter med en kortere pligtig tjeneste kan ved tilsvarende yderligere udvidelse af kontraktperioden dog i givet fald få mulighed for at gennemføre efteruddannelse I.
 
Den nye højere uddannelse skal påbegyndes snarest gørligt. Der må derfor skabes de personelle og infrastrukturelle forudsætninger for at undervisningen på de nye højskoler kan påbegyndes ca. et år efter reformens vedtagelse. Forberedelserne til efteruddannelse I foreslås straks påbegyndt, da denne vil blive aktuel for sådanne aspiranter, som allerede har påbegyndt deres tjeneste i forsvaret.
 
For yngre officerer, som har ønske om at indhente et studium, skal der i samarbejde med vedkommende civile myndigheder skabes de nødvendige muligheder, eventuelt ved at kombinere korrespondancekurser med studieophold af kortere varighed på civile læreanstalter.
 
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift hvor denne artikel er fra:
PDF iconmilitaert_tidskrift_100_aargang_apr.pdf
 

Litteraturliste

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.